»K-notatet« er en film, der følger forsvarschefen general H.J. Helsø og hans nærmeste medarbejdere i Forsvarskommandoen i en afgørende periode fra august til november 2003, hvor Forsvaret skal definere sin fremtidige rolle i den nye verden, der blev indvarslet den 11. september 2001.

K-notatet er navnet på det hemmelige notat ("Kapacitetsnotatet"), som en række topledere i Forsvaret skrev i foråret 2003 om deres militærfaglige synspunkter på fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer. De mente, at en ny politisk og økonomisk tilgang var så nødvendig, at de besluttede at blande sig i den offentlige debat, noget, der ikke før er sket i Forsvarets historie. I starten af september offentliggjorde Forsvarskommandoen derfor et udspil, der byggede på K-notatet.
Filmen følger i den samme periode, at Forsvarskommandoens internationale operationsstab bliver anmodet om at forberede den næste internationale opgave, som danske styrker bliver stillet over for: at støtte en FN-indsats for at bevare en skrøbelig fred i Sudan, hvor 20 års borgerkrig knap er slut.
Indgår som den sjette film i serien Magtens Billeder med temaet Forsvaret.


K-notatet

How to survive this modern female life ...? Det er det spørgsmål, den amerikanske instruktør Jennifer Fox stiller sig selv i denne dokumentariske kvindeodyssé i seks afsnit. Jennifer Fox retter kameraet mod sit eget privatliv i bl.a. New York og lader det gå på omgang blandt de kvinder, hun besøger i mere end 17 lande verden over. Hvor fri er den moderne kvinde egentlig? Og er frihed nødvendigvis lykken?
Jennifer og hendes veninder lever det moderne kvindeliv i New York. Og Jennifer bruger meget tid på også at rejser jorden rundt med sit arbejde. Hun er fri og single, men har også en fobi mod at binde sig. Hun har en hemmelig gift elsker i Sydafrika, men vælger også at blive kæreste med Patrick fra Schweiz.

Nomineret til filmprisen: "Outstanding achievement in Editing" i Cinema Eye Awards 2008.


Flying : confessions of a free woman. Kapitel 1: No fear of flying

How to survive this modern female life ...? Det er det spørgsmål, den amerikanske instruktør Jennifer Fox stiller sig selv i denne dokumentariske kvindeodyssé i seks afsnit. Jennifer Fox retter kameraet mod sit eget privatliv i bl.a. New York og lader det gå på omgang blandt de kvinder, hun besøger i mere end 17 lande verden over. Hvor fri er den moderne kvinde egentlig? Og er frihed nødvendigvis lykken?
Alarmen lyder fra Jennifers biologiske ur. Hele sit liv har hun kæmpet for seksuel frihed, men går hun mon glip af en grundlæggende oplevelse i en hver kvindes liv? Jennifer besøger kvinder i bl.a. England og Frankrig for at høre, hvordan de griber det an. Og beslutter sig for at droppe prævention og lade skæbnen råde.
Nomineret til filmprisen: "Outstanding achievement in Editing" i Cinema Eye Awards 2008.

Flying : confessions of a free woman. Kapitel 2: Test piloting

How to survive this modern female life ...? Det er det spørgsmål, den amerikanske instruktør Jennifer Fox stiller sig selv i denne dokumentariske kvindeodyssé i seks afsnit. Jennifer Fox retter kameraet mod sit eget privatliv i bl.a. New York og lader det gå på omgang blandt de kvinder, hun besøger i mere end 17 lande verden over. Hvor fri er den moderne kvinde egentlig? Og er frihed nødvendigvis lykken?
Jennifers hemmelige elskers kone har opdaget, at de har en affære. Til gengæld kommer Patrick på ferie i New York. Jennifer besøger socialarbejderen Paromita i Indien, hvor en gruppe kvinder introducerer hende til overraskende seksuelle regler i den indiske kultur. Er Jennifers værdier i virkeligheden så frie, som hun selv tror?

Nomineret til filmprisen: "Outstanding achievement in Editing" i Cinema Eye Awards 2008.

Flying : confessions of a free woman. Kapitel 3: Experiencing turbulence

How to survive this modern female life ...? Det er det spørgsmål, den amerikanske instruktør Jennifer Fox stiller sig selv i denne dokumentariske kvindeodyssé i seks afsnit. Jennifer Fox retter kameraet mod sit eget privatliv i bl.a. New York og lader det gå på omgang blandt de kvinder, hun besøger i mere end 17 lande verden over. Hvor fri er den moderne kvinde egentlig? Og er frihed nødvendigvis lykken?
Jennifer er gravid, men aborterer. Hun rejser til Rusland og besøger Svetlana, som hun betror hemmeligheden om sin barndoms overgreb. Svetlana overtaler Jennifer til at tage til Schweiz og tale ud med Patrick. Herefter besøger hun Chanthol i Cambodja. Et land, hvor kvinder, der har sex før ægteskabet, stort set alle tvinges ud i prostitution.
Nomineret til filmprisen: "Outstanding achievement in Editing" i Cinema Eye Awards 2008.




Flying : confessions of a free woman. Kapitel 4: Crash and burn

Miniserie hvor den amerikanske dokumentarist og instruktør Jennifer Cox forsøger at finde ud af hvad det betyder at være en fri kvinde i dag. Med sit eget privatliv som omdrejningspunkt lader hun kameraet gå på omgang blandt de kvinder, hun besøger i mere end 17 lande verden over.
Nomineret til filmprisen: "Outstanding achievement in Editing" i Cinema Eye Awards 2008.

Flying : confessions of a free woman. Kapitel 5: Walking away from the wreck

How to survive this modern female life ...? Det er det spørgsmål, den amerikanske instruktør Jennifer Fox stiller sig selv i denne dokumentariske kvindeodyssé i seks afsnit. Jennifer Fox retter kameraet mod sit eget privatliv i bl.a. New York og lader det gå på omgang blandt de kvinder, hun besøger i mere end 17 lande verden over. Hvor fri er den moderne kvinde egentlig? Og er frihed nødvendigvis lykken?
For Jennifer og Patrick er det sidste chance for at få et barn. Mens Patrick er i Schweiz, går Jennifer i gang med hormonbehandling og kunstig befrugtning med opbakning fra veninderne. Pludselig kommer Jennifers mormor på hospitalet, og ved hendes dødsleje ser Jennifer sin mor, moster og mormor - de tre kvinder, der har opdraget hende - i et helt nyt lys.
Nomineret til filmprisen: "Outstanding achievement in Editing" i Cinema Eye Awards 2008.

Flying : confessions of a free woman. Kapitel 6: Breaking the sound barrier

Elleve børn fortæller om deres favoritting, og om hvorfor netop denne ting har så stor betydning i deres liv; en håndbold, et skateboard, en bamse, en mobiltelefon, en medalje, en lykkesten fra farmor lige før hun døde.
Formen er enkel; der er børnenes ansigter på en baggrund af Danmark set fra luften - og så tingene, der svæver ind og ud af billedfeltet.


Min allerbedste ting

Hvem har retten til naturressourcerne? I det bolivianske lavland har der længe været konflikt mellem kvægfarmere og tilflyttere på den ene side og de oprindelige folk på den anden. Skiftende regeringer har forsøgt sig med jordreformer, men ikke meget er sket. Filmen beskriver et eksempel: konflikten mellem kvægfarmerne og Itonamaerne i Beni-provinsen.

Kampen om jorden

Pernille har ikke noget forhold til sin morfar, han er en højtråbende, enetalende mand på 83, der ikke altid tænker, før han taler. Hvis hun vil nå at lære ham at kende, må hun gøre en indsats snart. Derfor har hun besluttet sig for at give ham en chance. Hun tager med ham på en 5 dages køretur rundt i Nordjylland med sit filmkamera. En hel lille roadmovie bliver der ud af det: To lige stædige generationer på cruise gennem et øde landskab i en bilkabines påtrængende intime rum. Ensomheden er fælles: Han har lige mistet sin elskede kone, hun er ved at lære at turde knytte sig til et andet menneske. Det bliver en anden tur end Pernille havde forestillet sig.
Filmen er en del af serien »Min …« hvor 6 instruktører, alle kvinder, har skabt hver en film om en person de kalder deres - 6 personlige portrætter.


Min morfar forfra

Diplomacy - the responsibility to protect

I 2005 vedtog FNs Sikkerhedsråd en ny doktrin, der skal beskytte verdens befolkninger mod bl.a. folkemord, krigsforbrydelser og etnisk udrensning. Doktrinen kommer på en hård prøve i forhold til krisen i Darfur.
Filmens instruktører Boris Bertram og Rasmus Dinesen har fået et unikt blik ind bag kulisserne i FNs Sikkerhedsråds hovedsæde i New York ved at følge det danske formandskab i juni 2006. Her arbejdes på højtryk for at få vedtaget en resolution, der skal sikre fred i Darfur. Men både stormagterne Kina og Rusland og Sudans egen præsident al-Bashir stikker en kæp i hjulet. Filmen følger danske FN diplomater, herunder den danske FN ambassadør Ellen Margrethe Løj, og generalsekretær Kofi Annan i den dramatiske måned, der fører frem til vedtagelsen af den resolution, der giver FN mandat til at indsætte fredsbevarende tropper i Darfur i begyndelsen af 2008.

Diplomati - forpligtelsen til at beskytte

"Jeg er dansk statsborger, jeg bor i Danmark, jeg betaler skat og er muslim. Jeg anerkender demokratiet. Hvor svært kan det være?"spørger den velintegrerede Amina Ahmed, da hun melder sig ind i foreningen Demokratiske Muslimer, som politikeren Naser Khader starter under Muhammed-krisen i 2005. Amina stiller op, vælges til bestyrelsen og træder direkte ind i rampelyset. Spørgsmålet er, om Islam og demokrati kan forenes? Foreningen vælger bl.a. at uddele en pris til en egyptisk koran-kritiker, og Amina kommer i et personligt dilemma. Koranen er hellig, og samtidig oplever hun, at hendes folkekære idol, Naser, ikke er den mand, hun troede, han var. Situationen spidser til. Trods store personlige omkostninger kæmper Amina for at påvirke billedet af praktiserende muslimer.

Nomineret til Bedste Korte Dok, GuldDok 2008


Mig & Naser : hvor svært kan det være?

Johannes er begyndt på efterskole, og snart skal han fortælle kammeraterne, at han bor på børnehjem, da begge hans forældre er psykisk syge. Filmen er en del af dokumentarserien "Robust" om fire unge, der har klaret sig godt trods en svær opvækst. Serien fokuserer på de unges ressourcer og deres kamp for en bedre tilværelse end forældrenes.
De andre film i serien er "Idas vilje", "Fuck hva' nice" og "Sofies år".


Der er ingen der skal kalde mine forældre for tabere

Arif er 13 år gammel og bor med sin far, mor og lillebror i et af Dhakas slumkvarterer. Arif går i skole, arbejder som cykeltaxadekoratør og er aktiv i organisationen Børnenes Kongres, der kæmper for børns ret til at gå i skole og have sikre arbejdsvilkår. Arif er desuden børnejournalist på landets mest populære tv-program, hvor han også sætter fokus på de problemer, de mange fattige børn har i Bangladesh. Det er en historie om et barn, der godt nok lever et fattigt og hårdt liv, men som insisterer på at skabe sig nogle muligheder, og som samtidig har overskud til at kæmpe for andre børns rettigheder. En helt, som også danske børn kan identificere sig med.



Arif Hossein - ETV, Dhaka

Amanda er 11 år. Hendes forældre er skilt. Derfor har hun to familier, to verdener, som hun skifter imellem hver uge. Amanda har det godt med begge sine forældre, og de har det okay med hinanden, men alligevel er det ikke nemt at være delebarn. Amanda tænker meget på, dengang mor og far var sammen, og på hvorfor de ikke længere er en familie. Og tit kan hun ikke sove, fordi hun bekymrer sig om, hvordan andre har det. Denne dokumentarfilm følger Amanda tæt i ni måneder i en tid med store forandringer: Begge forældre har fået nye kærester, og Amanda har fået nye søskende. Og begge forældre skal flytte med deres nye familier. Amanda bliver nødt til at forholde sig til forandringerne i sine to verdener og gøre sig fri fra kravet om at skulle gøre alle glade hele tiden.




Amandas 2 verdner

Huler

Om Kristine, der bor på ungdomshjem, og som funderer over den svære kærlighed til moren, der satte hende i pleje som 6-årig.

Fuck hva' nice

Hovedpersonen i "Ida's vilje" bor på børnehjem. Lige siden Ida løb hjemmefra som 13-årig, har hun holdt sig oppe ved at danse. Filmen er en del af dokumentarserien "Robust" om fire unge, der har klaret sig godt trods en svær opvækst. Serien fokuserer på de unges ressourcer og deres kamp for en bedre tilværelse end forældrenes.
De andre film i serien er "Ingen skal kalde mine forældre tabere", "Fuck hva' nice" og "Sofies år". 

Ida's vilje

I "Sofie's år" prøver Sofie at forlige sig med forældrenes skilsmisse og sygdommen OCD, som præger hendes hverdag med evige tvangstanker. Filmen er en del af dokumentarserien "Robust" om fire unge, der har klaret sig godt trods en svær opvækst. Serien fokuserer på de unges ressourcer og deres kamp for en bedre tilværelse end forældrenes.
De andre film i serien er "Idas vilje", "Ingen skal kalde mine forældre tabere" og "Fuck hva' nice". 

Sofie's år

2,5% af alle unge mellem 16-19 år angiver, at de har forsøgt selvmord. Af disse forsøger næsten halvdelen igen. Før et ungt menneske prøver at begå selvmord, er der ofte gået en periode, hvor han eller hun forgæves har forsøgt at kommunikere med omgivelserne. I filmen viderebringes konkrete erfaringer med intervention i et selvmordsforløb. Hvornår det er vigtigt at tale om selvmord med et ungt menneske, og »hvordan« det er muligt at tale om selvmord på en fornuftig måde. Et bidrag til en større menneskelig og faglig sikkerhed som grundlag for et offensivt beredskab. Filmens målgruppe er faggrupper, som udgør en første kontaktflade for en selvmordstruet person.
Indholdet dækker: problemidentifikation, intervention, handlemuligheder og forebyggelse.

Du søgte efter "Easy|Film"

223 resultater