Jette Bangs film »Inuit« (grønlandsk for mennesker) fra 1940 er enestående og vigtig af flere grunde. For det første er den som tidlig Kodachrome farvefilm i Grønland vigtig rent filmhistorisk. For det andet fordi den gennem en række enestående optagelser fastholdt en livsform (klædedragt, konebåd, skindtelt osv.), der få år efter var næsten forsvundet. Jette Bang kom så at sige i sidste øjeblik og gjorde det muligt for danskere og grønlændere at lære noget om Grønlands nyere kulturhistorie. Selv om skindteltet, konebåden, kvindernes hårtop osv. ikke anvendes mere, har den grønlandske fangerkultur stadig stor værdi i det nutidige Grønland. Filmen kan derfor også fortælle os noget om den kulturelle baggrund for aktuel politik i Grønland. 

Inuit

Et grønt skridt frem

En visuelt stærk film, som giver os tre bud på, hvordan vi med ny teknologi kan skabe grøn og vedvarende energi. Filmen åbner vores øjne for vores uendelige forbrug, men også for naturens uendelige styrke.

Climaniacs - Et grønt skridt frem

'Billedspor' er en teatertrup med specielle skuespillere. Bag hver enkelt figur på scenen befinder sig et skrøbeligt menneske, som bruger sin egen sindslidelse til både at skabe et stykke scenekunst og en forandring i egen sjæl. Det er 'sjælens teater', og for tilskueren ofte konfronterende og grænseoverskridende. Truppens kunstneriske leder, Franck Staub, har i en del år arbejdet med forestillinger, fyldt med humor, absurditeter og smerte. Filmen følger ham og de medvirkende skuespillere under prøverne og frem til premieren ved "Madness & Arts Festival" i München, 2006. Såvel film som teaterforestilling bryder tabuer om psykiske lidelser og viser med stor autenticitet de sindslidende som hele mennesker.


Sjælens teater

"En god død" konfronterer os med et af de mest forankrede tabuer i vores samfund: Døden. Filmen følger skarpt tre kvinders sidste tid på et hospice, sidste stop før døden. Gennem kvinderne får vi et indblik i hvad det betyder at nærme sig livets afslutning i vores samfund. Vi hører om deres sidste drømme, og vi er tilstede, når de finder ordene til at sige "Undskyld" eller "Jeg elsker dig". Filmen viser hvordan et hospice kan give mennesker livskvalitet i den sidste tid og omsorg på en respektfuld og kærlig måde. Samtidig er filmen et ærligt portræt, som ikke ser væk i de svære øjeblikke. En god død en hjerteskærende vemodig fortælling, men alligevel beroligende, munter og håbefuld. I filmen afmystificeres døden. Vi bliver klogere på kvindernes og de pårørendes sorg, men ser også, hvordan det mindste fremskridt og bedring kan skabe et muntert øjeblik.

En god død

I hjertet af Brasiliens tropiske regnskov byggede man i begyndelsen af vort århundrede en 400 kilometer lang jernbane fra ét øde punkt til et andet. Drømmen om rigdom og blind tro på fremskridt drev projektet frem: Jernbanen skulle fragte gummi til den rige verdens voksende industri. Projektet løb ind i problemer fra starten, men blev gennemført trods ufattelige menneskelige omkostninger. Drømmen blev til mareridt, og i dag har junglen bredt sit barmhjertige grønne tæppe ud over det fantastiske menneskeværk. Filmen løfter fortidens slør og tager os med på en smuk og tragisk rejse på de rustne spor i junglen. 

Djævelens jernbane

I stedet for at følge en kronologisk fremadskridende fortælling må beskueren overgive sig til filmen, som er et poetisk billeddigt, hvor man selv skaber sammenhænge og betydning. Traditionelle parametre som tid og fortælling er sat delvis ud af spil. Filmen flyder over og bliver en del af det fysiske udstillingsrum, hvor birketræsstammer fra en af filmens scener danner et installatorisk rum omkring beskueren. Resultatet er et både sanseligt og forførende billedunivers, der bevæger sig i grænseområdet mellem drøm og virkelighed. Ikke kun kronologien er sat ud af spil i filmen, men også det realistiske rum. Naturlovene er ophævet, og rummet er i højere grad et psykologisk rum, hvor en kvinde drømmende bevæger sig rundt.

The house inside her

Fortællingen tager udgangspunkt i klichéen om grønlænderen, og som fortællingen skrider frem åbenbares portrættet i en lyrisk rejse gennem film og mediers fremstilling og det grønlandske sind og virkelighed, hvor en anderledes identitet toner frem.
I filmen møder vi grønlandske borgere i scener og situationer, hvor de tackler fordommene og klichéerne om sig selv.
Vidste du f.eks. at man sælger omverdenens stereotype forestillinger om grønlænderne, som souvenir til turisterne, når de kommer til Grønland? Eller at grønlænderne har deres eget nationalteater i en tidligere XL­-BYG lagerhal, hvor alle de store klassikere spilles?

Lykkelænder

"The Secret Society of Fine Arts" er en historie om ekstrem kunst og farlig kærlighed. En visuel oplevelse i filmlængde med en helt ny måde at fortælle en historie på. Instruktøren og manuskriptforfatteren, Anders Rønnow Klarlund, leverer et helt nyt og eksperimenterende univers. I filmens begyndelse bliver en stødtand fra en Mammut og et hvalskelet fundet i en grotesk blanding af mursten og ødelæggelse. Et zoologisk museum er blevet sprunget i luften. Billeder af den halverede bygning med spredte dele af udstoppede dyr bliver vist over hele verden, sammen med en meddelelse fra en gruppe af undergrundskunstnere som påtager sig ansvaret: "Dette er ikke underholdning. Det er ikke en politisk erklæring. Det er ikke engang en nyhed... Dette er kunst!" 

Du søgte efter "Et grønt skridt frem"

8 resultater