En ung, sort kvinde tager aftenens sidste metro i Paris. Hun skæver nervøst til en hærget ung mand, som ser truende på hende. Manden forfølger hende gennem de tomme metrogange, og der er ingen anden udvej end at stoppe op og konfrontere ham. Manden viser sig både at være bevæbnet med en pistol og en historie, han gerne vil fortælle. En nervepirrende film om to sårbare sjæle, der har mere til fælles end man skulle tro.

Skin

Det mest forsinkede nej i Danmarks historie - lyder det om den danske regerings endelige frasigelse af samarbejdet med den tyske besættelsesmagt den 28. august 1943 i Karl Roos rytmiske, stilsikre speakertekst til vennen og kollegaen Theodor Christensens geniale redigering af filmoptagelser fra de fem forbandede år. Bestilt af Frihedsrådet og med premiere den 4. maj 1946 rejste filmen straks voldsom debat ved sine skarpe kommentarer til den danske politik, der var ført umiddelbart før og i de første år af besættelsesårene. Men i dag fremstår den stærkt som et imponerende arbejde og en flot filmisk dokumentation af et stykke Danmarkshistorie. En smuk og klassisk dokumentarfilm, der også har leveret meget stof til den senere besættelsesfilm »De fem år«.

Det gælder din Frihed

Årets danske filmnyhed i 1938 var, at Ib Schønberg ikke var med i nogen film. Ellers var den store skuespiller svær at komme udenom. Frem til sin død i 1955 medvirkede han i ikke færre end 119 danske spillefilm. Et enkelt år, 1949, var han sågar på plakaten i samtlige otte premierer. Ib Schønberg var den fødte filmskuespiller. Hvilket Ole Roos' portræt understreger ved ukommenteret at lade en kavalkade af Schønbergs mange filmfigurer føje sig sammen til en kalejdoskopisk Danmarksfilm, fyldt med sort/hvid tidskolorit, komiske optrin og realistiske hverdagsbilleder. Mest uforglemmelige er dog de store tragiske bravournumre som alkoholisten i »Café Paradis« (1950) og den afsluttende selvmordsscene med Ellen Gottschalch i »Ta hvad du vil ha« (1947).

Ib Schønberg

Oprørske oldemødre

Shirley og Hinda er vokset op i skyggen af den store depression, som ramte verden i 1929. Nu oplever de endnu engang, hvordan USA er i dyb krise. Når de kører rundt på deres el-scootere, kører de gennem lejre, hvor arbejdsløse prøver at skærme sig mod kulden i billige telte. På hylderne i supermarkedet er varerne fremstillet i Kina på fabrikker, der driver rovdrift på naturen. Imens gentager politikerne og økonomerne deres mantra om, at verden igen vil blive et bedre sted, når bare vi forbruger mere, så økonomien igen kan vokse. Men de to damer har set for meget til at lade sig narre. Hvordan kan det være, at de yngre generationer stoler blindt på den økonomiske elite, når der er så mange beviser på, at det, de siger, er noget sludder? Hvad skal der blive af Shirley og Hindas mange oldebørn, hvis de voksne overlader ansvaret til folk, der kun plejer deres egne interesser? Shirley og Hinda må erkende, at der tilsyneladende skal et par gamle damer til at stille de svære spørgsmål. De starter el-scooterne og tager af sted på deres sidste, store rejse sammen. De har ikke meget tid, hvis de skal nå at afkræve USA's investment bankers, makroøkonomer og dollarmilliardærer svar på det spørgsmål, der ikke kan udskydes længere: Hvorfor skal vi blive ved med at vokse? Og er der ingen grænser for den økonomiske vækst?

Shirley & Hinda - oprørske oldemødre

I 1979 blev to eskimograve opdaget i Grønland. En lille ekspedition foretager udgravningen, og fundene sendes til Nationalmuseet i København for at blive analyseret og tidsbestemt. Gravene indeholder to børne- og seks kvindelig, der er velbevarede og mumificerede i det arktiske klima. Alle er de døde i 1460, men hvad har deres skæbne været? Er en konebåd blevet overrasket af en storm, så de druknede? Har en epidemi gjort ende på deres liv? Er de ofre for en stammefejde? Er de blevet dræbt af koloniserende nordboere? 
Mumierne er i dag udstillet på Grønlands landsmuseum i Godthåb - Nuuk.

De grønlandske mumier

Instruktøren Anders Gustafsson havde i 2008 premiere på filmen 'Lille voksen', der fulgte den dengang 14-årige Xenia, som voksede op i en dysfunktionel familie med omsorgssvigt. Nu er han klar med en ny film om Xenia, der er blevet voksen og skal være mor i en alder af 23 år. Planen er, at hun og kæresten Mathias skal leve et godt og fornuftigt liv, som de selv kalder det. De skal ikke være på kontanthjælp, som deres forældre eller tage stoffer eller drikke og deres søn, Linus, skal have en god barndom. På trods af deres gode intentioner føler de alligevel, at de bliver mødt med fordomme fra myndighedernes side. De mange mødeindkaldelser fra forskellige instanser og den konstante regn af tilbud om hjælp, opfatter de som mistillid og det gør, at de selv mister tilliden til alle dem, der forsøger at hjælpe. ”De kan nemlig godt selv”. Men som så mange andre nybagte forældre har de udfordringer og da de når frem til, at de måske godt kunne have brug for hjælp, så har de ikke lyst til at række ud, fordi de har mistet tilliden.

Rigtig voksen

På børnehjemmet Skovgården bor Tobias, Lærke, Thais og 15 andre børn, som ikke kan være hos deres forældre. I serien følger vi børnenes liv igennem et år og oplever med deres øjne, hvordan det er at bo et sted som Skovgården.
Børnene skal slå katten af tønden, fordi det er fastelavn. Men de skal også gå et modeshow, så dommerne og alle de andre rigtig kan se, hvordan de er klædt ud. Der er præmier for bedste udklædning, og Selin håber, at hun vinder med sit popcorn-kostume.

Vores børnehjem - Fastelavn - 6:9

I 2008 investerer den kinesiske regering $586 milliarder i infrastruktur for at holde gang i økonomien under finanskrisen. I Hunan-provinsen står et privat entreprenørfirma for byggeriet af sektion 14 i et gigantisk motorvejssystem. Med unik adgang har instruktør Zhang Zambo fulgt byggeriet over en 4-årig periode. Hr. Meng er en af filmens centrale karakterer. Han er både vicedirektør i entreprenørfirmaet og problemknuser. Motorvejen skal bygges på bekostning af private hjem og ordentlige vilkår for arbejderne. Problemerne eskalerer, da entreprenørfirmaet kommer i konflikt med de lokale vejmyndigheder. De har hyret lokale gangstere til at tæve arbejderne, og det får alvorlige konsekvenser.

Kaos i Kina

Da den danske filmskaber Lea Glob mødte Apolonia Sokol første gang i 2009 i Frankrig, så hun ud til at leve det perfekte eventyrlige liv. Den talentfulde Apolonia blev født i et undergrundsteater i Paris og voksede op i 90'erne i et ægte fransk kunstnermiljø med en gruppe af kunstnere og hippier, der levede det ultimative bohemeliv. I en alder af 21 blev hun optaget på Beaux-Arts de Paris, et af de mest prestigefyldte kunstakademier i Europa. I løbet af årene blev Lea ved med at opsøge Apolonia med sit kamera, alt imens Apolonia søgte at finde sin plads i kunstverdenen og på samme tid kæmpede med alle kvindelivets kvaler og glæder, forholdet til andre, til sin egen krop og sin egen skaberkraft. Tretten år senere fortsætter de to kvinder med at reflektere over hinandens veje i denne fascinerende film om kunst, kærlighed, moderskab, seksualitet, repræsentation, og hvordan man som kvinde kan lykkes i en verden domineret af patriarkat, kapitalisme og krig uden at miste sig selv.

Apolonia, Apolonia

34-årige Hans bor og arbejder på sine forældres rosengartneri og kan som enearving se frem til at leve resten af sit liv i et drivhus. På vej til en rosenkonkurrence med farens præmierose kommer familien ud for en trafikulykke. Faren dør, og Hans indlægges på hospitalet. Her oplever Hans en frydefuld tid og møder sygeplejersken Randi, der får ham til at se livets muligheder i et nyt lys. Hans blomstrer op, men gartneriet er ved at gå i opløsning, og moren kæmper for at få ham til at vende tilbage.


En dans på roser

Mie og Egor

Mie er 14 år og elitesportsdanser, den suverænt bedste i sin aldersklasse. Hun står pludselig uden dansepartner, og da det ikke er til at finde en ny passende partner i Danmark, søger hun og familien i udlandet. Valget falder på russiske Egor, som kommer til Danmark for at prøvedanse med Mie. Da det fungerer godt, bliver Egor i Danmark og flytter ind hos Mie og hendes forældre. Filmen følger parrets første og svære tid sammen. Alt tyder på, at de er det perfekte match på dansegulvet, men privat hober problemerne sig op. Den danske familie har pludselig fået et nyt medlem og Egors savn efter sin mor vokser dag for dag. Konflikterne står i kø, men succesen på dansegulvet får Egor til at blive.


Du søgte efter "Mie og Egor"

11 resultater

Dans for mig