Når man bor i et almindeligt hus på en almindelig vej, tror man næppe sine egne ører og må gnide sine øjne, når far inviterer på sørøvertogt, og hele familien forandrer sig til rigtige pirater. Og når man sørøver et skib med nogle meget mærkelige guldgravere og kidnapper besætningen, kan man næsten slet ikke tro, at disse fanger en dag bliver nogle ganske almindelige naboer i et ganske almindeligt hus på en ganske almindelig vej. Lasse Spang Olsen har lavet en rigtig moderne eventyrfilm for børn efter sin fars, Ib Spang Olsens billedbog.

Hvordan vi fik vores naboer

Jesus fødes. Han har en idé: er man god ved andre, får man belønningen i Himlen. Budskabet er stærkt, og da han korsfæstes, drager hans venner ud i verden for at sprede det. Muslimerne bruger også megen fantasi på at komme i Himlen, og pludselig får paven i Rom en konkurrent i kaliffen af Bagdad. Krige, korstog og katastrofer. Mongolerne invaderer Europa og har byldepest med. 
Går jorden under? Nej. Kan fantasien overhovedet ikke bruges positivt? Jo. 
Man rejser ud og ser sig omkring. Indien, Det fjerne Østen, Amerika. Der opstår demokrati, og man opfinder maskiner, men kriges igen, før mennesket endelig får en plads i Himlen. Fra Månen har man den fineste udsigt til Jorden … "den mest vidunderlige planet i hele verden". 
Med bid og vid fortæller Tegnedrengene to årtusinders blodige historie. Menneskets fantasi skildret på godt og (mest) ondt - med respekt for de smukke sider og dyb undren over dårskabens enorme magt. Alt sammen i personlig streg og ganske ifølge Tegnedrengene. 
Se også »Verdenshistorien - 1. del: En plads på jorden«. 

Verdenshistorien - 2. del : En plads i himlen

Verden skabes for fire og en halv milliarder år siden. Den er gold, men selve livet opstår i vand og sollys, og nogle skabninger forlader vandet. På jorden skabes mange arter dyr, og de store dinosaurer hersker, indtil en kæmpemeteor forandrer forholdene på jorden, så de store dyr uddør. Pattedyrene tager over, og en skønne dag forlænger en abe sin arm med en kølle: Mennesket er skabt. Og mennesket bygger huse, fanger dyr og dyrker jorden. Men fanger også andre mennesker, ofrer dyr og mennesker til guderne, opfinder krig, indkomstskat, politikere og den professionelle hær og skriftsprog, demokrati og filosofi. Den romerske kejser Augustus vil en dag afholde mandtal. Men Josef er bekymret. Barnet er ikke hans. Hvem er barnets far? 
Med fantasi og smittende humor fortæller Tegnedrengene vores eventyrlige verdenshistorie. 
Se også »Verdenshistorien - 2. del: En plads i himlen«.

Verdenshistorien - 1. del : En plads på jorden

 De utilpassede - Fluxus i 30 år

Et videoportræt af en gruppe kunstnere, der siden starten af 60erne har vendt op og ned på vores forestilling om, hvad kunst kan være. En stor del af videoen er optaget i Venedig i 1990, hvor mange af de oprindelige Fluxus-kunstnere mødtes til en stor udstilling i forbindelse med Biennalen, næsten tredive år efter de første banebrydende Fluxus-koncerter, der fandt sted bl.a. i Wiesbaden og København. Videoprogrammet rummer interviews med de fleste af de centrale Fluxus-kunstnere, dokumentationer af deres arbejde samt klip fra film og videoer fra de sidste tredive år i den ustyrlige kunsts tjeneste.
Med Eric Anderson, Philip Corner, Henry Flynt, Ken Friedman, Alison Knowles, Jonas Mekas, Yoko Ono, John Cage, Joseph Beuys, Geoffrey Hendricks m.fl.

The misfits - 30 years of Fluxus

Filmen er en personlig rejse gennem 25 års dansk rockhistorie fortalt i musikvideoens hurtige og fragmenterede billedsprog. Filmen veksler mellem koncertoptagelser, musikvideoer, backstage-montager og interviews med musikere og kritikere. De medvirkende bands er Skousen og Ingemann, Bazaar, Her Personal Pain, Gasolin, TV-2, Miss B. Haven, Henrik Strube, Malurt, Kim Larsen og Bellami, Overlords, Sort Sol, Lost Kids, Lis Damm, Lars H.U.G., Master Fatman and his Freedom Fighters og Nanna.

Som et strejf

"Michael Laudrup er fodbold, når det er kunst". Sådan slutter Jørgen Leth sit filmportræt af dansk fodbolds største stjerne nogensinde. Filmen følger Laudrup i sommeren 1993, hvor han havde stor succes som professionel i FC Barcelona og samtidig genindtrådte på det danske landshold i kvalifikationskampene op til VM i USA. Jørgen Leth giver et fint indblik i Barcelonas spillestil og i, hvordan Michael Laudrup blev brugt på det stjernespækkede hold. Anden del handler om landsholdskarrieren. Filmens billedrytme og fortællestil er en æstetisk nydelse på højde med Laudrups "synkoperede driblinger": Stoichkov. Laudrup. Romario. Og mål.

Michael Laudrup - en fodboldspiller

En film om billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen, der ser sit arbejde som digterens. I sin søgen efter det enkle, det præcise, må han skære af og hugge væk. Jørgen Haugen Sørensen er grundæggende dansk. Men hans tilværelse i udlandet har givet ham et distanceret blik, som en turist, der betragter livet omkring sig. Filmen følger Jørgen Haugen Sørensen over en længere periode på arbejde i Italien, Spanien, Tyrkiet og i Danmark.

En erfaring mindre

Hvaler er de største pattedyr, der nogensinde har levet på jorden. Hvalerne har eksisteret i mere end 45 millioner år. Og alligevel ved vi meget lidt om dem. Vi kan kun observere dem den korte tid, de er tæt ved overfladen. De er nomader, men deres ruter er ikke kendte. Hvordan tænker en hval? Hvad kan den se? Hvordan føler et stort, tungt dyr, der er afhængig af vægtløshed og ilt? »Talk Like Whales« viser de store, smukke dyr i harmonisk bevægelse og filosoferer over et liv, der er forbundet med vores. Menneskenes. Og dog så anderledes.

Talk like whales

Er Danmark dansk? - spørger en løfterig blondine, vores turistguide. Er danskhed et spørgsmål om kvalitet eller kvantitet? Og afhænger det sete Danmarksbillede af beskueren? Med glimt i øjet vises små tableauer, hvor gentagelser figurerer med spøgefulde tolkningsmuligheder og en ordleg omkring Langebæk, Langelund, Langelev, Langeskov, Langstrup, Langesø og Langå.

DK - filmen med Danmark

'Hans skæbne er dig bekendt' står der på en gravsten på Paris' nordlige kirkegård, Montmartre. Stenen står over danskeren Peter Andreas Heiberg, der blev født 1758 i Vordingborg og døde 1841 i Paris. Men er hans skæbne os bekendt i dag? P.A. Heiberg var skuespilforfatter, politisk satiriker og en af tiden mest frisindede intellektuelle, der i år 1800 blev landsforvist for sin kamp for pressefrihed. "Ordener hænger man på idioter" skrev Heiberg, der aldrig genså Danmark, men fik et nyt liv i Paris som embedsmand for Napoleon, og som tolk deltog han i alle Napoleontidens store slag og begivenheder. Filmen trænger bag P.A. Heibergs facade og fanger både et fascinerende menneske og periodens, oplysningstidens, ånd.


P.A. Heiberg 1758-1841

I 1979 blev to eskimograve opdaget i Grønland. En lille ekspedition foretager udgravningen, og fundene sendes til Nationalmuseet i København for at blive analyseret og tidsbestemt. Gravene indeholder to børne- og seks kvindelig, der er velbevarede og mumificerede i det arktiske klima. Alle er de døde i 1460, men hvad har deres skæbne været? Er en konebåd blevet overrasket af en storm, så de druknede? Har en epidemi gjort ende på deres liv? Er de ofre for en stammefejde? Er de blevet dræbt af koloniserende nordboere? 
Mumierne er i dag udstillet på Grønlands landsmuseum i Godthåb - Nuuk.

De grønlandske mumier

Overgangsalderen eller klimakteriet er et tabuemne for mange; der er stor uvidenhed og mytedannelse omkring fænomenet. Fem kvinder fortæller om tanker, følelser og oplevelser, og hele tiden dukker ordet kvalitet op. Med indlevelse og humor sætter filmen fokus på et af livets vilkår og oplyser et førhen så dunkelt område.


Kvinderum

Cecilie har fået en dårlig start på livet. Hendes far kendes ikke, og hendes mor er død. Moderen var alkoholiker og drak tæt under graviditeten. Cecilie fødes selv som alkoholiker og starter med at skulle afvænnes, men hun har muligvis også skader, der vil forfølge hende resten af livet. Filmen følger Cecilies første leveår på et behandlingshjem, hendes konstant forsinkede udvikling og op- og nedture - og slutter med hendes optagelse i en plejefamilie. »En skæv start« leverer et solidarisk materiale om et problem, vi ved eksisterer, men kender uendelig lidt til - og filmen rejser mange spørgsmål om samfundets prioritering af menneskelighed og behandling. Samtidig er det en varm historie om et lille væsens møde med en stor verden.

En skæv start

Livet vil leves

Det føles forkert, at mødre kan dø. Men det gør de - reflekterer filminstruktøren Jon Bang Carlsen i slutningen af sit filmdigt til sin mor. Moderen var altid i bevægelse, var bange for stilstand, for døden, men forblev hele livet i den lille landsby ved Vesterhavet, mens Jon Bang Carlsen flygtede fra landsbyen og rejste ud på en Amerikarejse. Mod erkendelse og modning. Men hele tiden var de i kontakt, og trods afstandene fandtes hele tiden en nærhed og samhørighed. Moderen er nu død. Men hendes breve og tanker er tilbage. Og Jon Bang Carlsens minder om hende.

Livet vil leves … breve fra en mor

Børn transporteres på cykler. I biler. Til fods. Rygsække. Små hænder i store. Lyse børn og mørke børn. Det daglige farvel i udflytterbørnehaven. Et tilbagevendende ritual. Smil og latter. Og gråd. En bamse, en sut, medbragt legetøj. Kys. Gråd igen. Og igen smil. Forventningsfulde ansigter. Bussen ankommer. Store farvelvink til små væsener. »Farvel, farvel« er et lille lyrisk, dokumentarisk stemningsbillede fra et af hverdagens små hjørner, som både små og store kan nikke genkendende til.

Farvel, farvel

En af perlerne i jazzens historie er Vernon Dukes »April in Paris«, som Count Basie og hans orkester udødeliggjorde i en årgangsskæring anno 1955. Jannik Hastrup sætter billeder til musikken og fortolker sprælsk og sprudlende »April in Paris« - helt i egen streg og stil: Den gigtsvage dame, katten og to forelskede fugle oplever det evige, kærlighedsfremkaldende, vidunderlige forår i Paris. Filmen er første del i serien »Birdland - A History of Jazz«.


Birdland - the history of jazz : April in Paris

Lille Silke elsker vand. Hun elsker at bade, og hun svømmer som en fisk. Faktisk har hun det kun godt, når hun er i vandet, for hun har altid eksem, som klør så væmmeligt. Far og mor er bekymrede og går til lægen med Silke, og han mener at vide, at hun er allergiker. Men mystiske ting foregår, og en delfin, en hund og en gammel, for længst afdød, sørøver-oldefar får betydning. For Silke er slet ikke som alle andre børn - og slet ikke da hun hører havets sang… 
»Havets sang«, der frit bygger på Bent Hallers bog »Silke - en forvandlingshistorie« fra 1991, er en poetisk og fin tegnefilm.

Havets sang

Her er Lulu, rund og sund, og knap fire kilo stor - Lulu er kommet til verden. Et nyt, lille væsen skal til at udforske livet. Først med lugtesans og ører, så øjne - og efterhånden også med styr på kroppen. I et år følger filmen Lulu, hendes udvikling og hendes stigende bevidsthed. »Lulus dagbog« fortæller kærligt og med glade smil om endnu et lille mirakel, et nyfødt barn, og viser og fortæller om de små, meget store fremskridt i det første leveår.

Lulus dagbog

Hver dag året rundt vælger vi. Nogle valg ser måske vigtigere ud end andre, men de påvirker alle sammen vores hverdag og den måde, vi er til på. Nogle valg angår ikke kun os selv, men har betydning for hele det samfund, vi er medlemmer af. Her er det nødvendigt med dialog og et sæt spilleregler, men det er umuligt at lade flere millioner mennesker udtrykke deres meninger efter tur, når der samtidig skal træffes beslutninger. Derfor har vi valgt at lade os repræsentere af mennesker, der har holdninger og synspunkter, der ligner vores egne mest muligt, og som kan lovgive på vores vegne. De ydre rammer for det repræsentative danske demokrati finder vi på Christiansborg i København. Midtpunkt for folkestyret. »Os og Tinget« gennemgår folketingsarbejdet og rettigheder og pligter i det danske demokrati samt spørger to unge folketingsmedlemmer om deres syn på liv og arbejde på Christiansborg.

Os og Tinget

Eau de la vie

En ung kvinde ankommer til en restaurant med et selskab og får den ære at vælge aftenens underholdning. Smigret gør hun sit valg, men erfarer vantro, at det - ligesom i et romersk gladiatorshow - er en kamp på liv eller død, hun skal overvære. »Livets Vand« er en dyster og tankevækkende kortfilm, der minder os om vores personlige ansvar over for verden omkring os.


31 resultater