Asta Nielsen var dansk stumfilms ukronede dronning og verdens første filmdiva. Fra det sensationelle gennembrud som forførende danserinde i skandalesuccesen "Afgrunden" (1910) og frem til sidste halvdel af 1930'erne, hvor hun i et kvart århundrede tillige havde været tysk films store femme fatale, var Die Asta helt fremme i rampelyset. Men da hun døde i 1972, 91 år gammel, havde hun i en lille menneskealder ført en tilbagetrukket tilværelse og stort set ikke talt offentligt om sit private liv. I dette biografiske filmportræt kastes nyt lys på dunkle punkter i historien om Die Asta, dels gennem et overflødighedshorn af arkivmateriale, dels i kraft af en samling hidtil ukendte lydbånd med telefonsamtaler, som Asta Nielsen førte med vennen Frede Schmidt i årene 1957-59.
Filmen vandt Special Mention ved Odense International Film Festival 2003.
Filmversionen er blevet opdateret i 2022 med nye scener og ny speak af Lotte Andersen - i anledning af 50 år-året for Asta Nielsens død i 1972. 

Den talende muse : samtaler med Asta Nielsen

The Black Power mixtape 1967-1975

"The Black Power Mixtape" analyserer udviklingen af De Sorte Pantere i det afrikanske samfund og Diaspora fra 1967 til 1975. Filmen kombinerer musik med opsigtsvækkende optagelser (som har ligget uopdagede hen i en kælder under Svensk TV i 30 år) med nutidige interviews fra ledende afroamerikanske kunstnere, aktivister, musikere og forskere.

De Sorte Pantere 1967-1975

Det var en hård og sej kamp, der gik forud for, at kvinderne i 1915 opnåede stemmeret. 29 lange år med lovforslag, demonstrationer, underskriftsindsamlinger og oprettelsen af talrige valgretsforeninger. I denne historiske dokumentarfilm føres vi 100 år tilbage i tiden og får via gamle fotografier, satiriske tegninger, arkivfilm og nye optagelser levendegjort historien i en fortælling, der også omfatter kvindebevægelsens pionerer. Det hele fortalt i en munter tone.



Frihed, lighed, stemmeret

My land Zion

Yulie Cohen Gerstel har specialiseret sig i at lave personlige og dybt kontroversielle film om sit forhold til staten Israel og zionismen. I Mit land Zion fortæller hun, hvordan hun selv valgte at forlade tilværelsen i New York og tage til Israel for at føde sit første barn. Et land, hvor hun hver dag må leve med truslen om, at hendes nu voksne døtre kan blive ofre for selvmordsbombere; og et land, hvor unge i generationer er gået ind i hæren for at dræbe de arabere, som boede i området, før Israel blev grundlagt. Filmen giver ikke entydige svar. Men gennem en række møder og konfrontationer belyses nogle af de ømme punkter i Israels historie, samtidig med at der søges mulige forklaringer på spørgsmålet om, hvad der kan få mennesker til at sætte klipper og jord højere end liv.

Mit land Zion

I disse år udvikles en ny type computere, kaldet kvantecomputere. Et forskningssamarbejde over hele verden vil fuldstændig revolutionere den globale informationsteknologi ved at udnytte den gådefulde kvantefysik. Men egentlig udspringer fremtidens computere af en legendarisk dialog mellem Bohr og Einstein om kvantefysikkens verdensbillede, som tog sin begyndelse en dag i 1920. Disse to spor - udviklingen af supercomputere gennem forskning af kvantefysik og Einstein og Bohrs diskussioner om kvantefysik, binder denne film sammen, så vi forstår at inden længe vil verden igen forandre sig radikalt.

Den forunderlige kvanteverden

"En god død" konfronterer os med et af de mest forankrede tabuer i vores samfund: Døden. Filmen følger skarpt tre kvinders sidste tid på et hospice, sidste stop før døden. Gennem kvinderne får vi et indblik i hvad det betyder at nærme sig livets afslutning i vores samfund. Vi hører om deres sidste drømme, og vi er tilstede, når de finder ordene til at sige "Undskyld" eller "Jeg elsker dig". Filmen viser hvordan et hospice kan give mennesker livskvalitet i den sidste tid og omsorg på en respektfuld og kærlig måde. Samtidig er filmen et ærligt portræt, som ikke ser væk i de svære øjeblikke. En god død en hjerteskærende vemodig fortælling, men alligevel beroligende, munter og håbefuld. I filmen afmystificeres døden. Vi bliver klogere på kvindernes og de pårørendes sorg, men ser også, hvordan det mindste fremskridt og bedring kan skabe et muntert øjeblik.

En god død

Whistleless

Vi er i en farverig og trafikeret by fuld af mennesker og dyr. Alle er meget musikalske og kan fløjte - undtagen den lille fugl Fløjteløs. Han flyver forgæves rundt og prøver at fløjte, men han er så håbløs til det, at hans omgivelser opgiver at undervise ham. Fløjteløs hugger en politimands fløjte. Så kan han være med i byens musik! Men Fløjteløs laver ikke andet end støj og ballade, og alle beder ham om at tie stille. Så bliver han fornærmet. Han skal vise dem, én gang for alle. Han tager den allerdybeste indånding og puster med de allerstørste kræfter. Da lyder et spagt pift, som bliver til en smuk melodi. Fløjteløs flyver fløjtende af sted med en flok begejstrede fugle efter sig, før han forsvinder ind i mylderet og endelig bliver en del af byens festlige musik.


Fløjteløs

Pipungerne 2

Serie i fire afsnit om de knapt flyvemodne fugleunger Sille og Saxe. Filmene tager udgangspunkt i de 3-6-åriges egne hverdagslege, og der bliver givet tid til både detaljer og gentagelser.
»Turen går til åen«: Sille og Saxe tager til åen. Saxe vil fiske, men det er ikke let, for frøerne synger, og gøgeungerne plasker. Da han endelig fanger en fisk, bliver de enige om at sætte den ud igen.

Pipungerne - turen til åen

Pipungerne 1 - Prinsessen og vagten

Serie i fire afsnit om de knapt flyvemodne fugleunger Sille og Saxe. Filmene tager udgangspunkt i de 3-6-åriges egne hverdagslege, og der bliver givet tid til både detaljer og gentagelser.
»Prinsessen og vagten«: Sille leger prinsesse og vil ikke forstyrres. Saxe holder vagt ved slottet, men en flok myrer er ikke til at styre, de kilder Saxe og stikker af med prinsessekronen.


Pipungerne - vagten og prinsessen

Pipungerne 3

Serie i fire afsnit om de knapt flyvemodne fugleunger Sille og Saxe. Filmene tager udgangspunkt i de 3-6-åriges egne hverdagslege, og der bliver givet tid til både detaljer og gentagelser.
»Hittebarnet«: Sille og Saxe finder en lille unge, som er blevet væk fra sine forældre. Sammen går de ud for at finde dens mor, men fugleungen er så fræk, at ingen vil kendes ved den.

Pipungerne - hittebarnet

Pipungerne 4

Serie i fire afsnit om de knapt flyvemodne fugleunger Sille og Saxe. Filmene tager udgangspunkt i de 3-6-åriges egne hverdagslege, og der bliver givet tid til både detaljer og gentagelser. 
»Mus på stribe«: Saxe kan lide at tælle. Så da Sille og Saxe skal kigge efter Viggamusens unger, mener Saxe, at det er ingen sag, de tæller dem bare. Desværre er der ingen mus, som vil stå stille, og pludselig er de væk alle sammen.

Pipungerne - mus på stribe

Prick och Fläck har disko

Det er nytår. Prik og Plet beslutter at holde discofest. De inviterer deres venner, bager kage og pynter op med discokugle og balloner. De prøver forskellige kostumer, inden de finder frem til det helt rigtige discotøj. De folder ørerne på en flot måde ovenpå hovedet. Men fordi ørerne er foldede, kan de ikke høre, da gæsterne banker på. Heldigvis lukker gæsterne sig selv ind, så der kan blive fest. Prik og Plet kan heller ikke høre musikken, så de skruer højere og højere op, indtil en nabo klager. Nu må Prik og Plet skynde sig at folde ørene ud igen.

Prik og Plet danser disco

'Kim Kanonarm og rejsen mod verdensrekorden' er en film om venskab og arkadespil som man bliver glad i låget og varm om hjertet af. Kim Kanonarm forsøger med hjælp fra sine venner fra Bip Bip Bar som den første i verden at spille 100 timer i træk på en arkademaskine fra start-firserne. Med en finurlighed som i The Big Lebowski og en arena som i The King of Kong er Kim Kanonarm og rejsen mod verdensrekorden en opfindsom, tankevækkende og underholdende film der, med sin samling af helt-modige outsidere, drømme om legendariske verdensrekorder, fiffige frisurer og brillante spillere, hylder fællesskabet og at gå efter det sublime.

Kim Kanonarm og rejsen mod verdensrekorden

I denne tankevækkende gennemgang af menneskehedens opslugthed af sig selv, ser vi verden gennem et kameras linse. Filmen vender sit kamera direkte mod samfundet for at udforske, forklare og afdække, hvordan den uanfægtede besættelse af billedet har ændret vores adfærd. Den rejser spørgsmål om de samfundsmæssige konsekvenser af at have en billedproduktion fra 45 milliarder kameraer på planeten og undersøger, hvordan vi på kun 200 år ar skabt en industri, der er mange milliarder euro værd.

And the king said, what a fantastic machine

Tonser er en historie om mødet mellem tre 15-årige og en mand med autisme. De tre venner, høje efter at have stjålet energidrikke, hænger ud på lystbådehavnen. Da de får øje på en mand med autisme, begynder Agnes, som er “alpha-pigen” i gruppen, at udnytte mandens godmodighed. Dette får fatale konsekvenser.

Tonser

Lille Tut bor sammen med sin kat Gato, sin storebror Hugo og sin mor og far. Og så er der Nissen, der bor i et hul i væggen. Nissen kan trylle og få tiden til at gå i stå, og den inviterer altid de andre med på eventyr. Lille Tut, Gato og Nissen flyver ud i junglen. Her bor jaguaren. Den har fået en splint i poten, og det gør lidt ondt. Det hjælper, når Gato puster, og heldigvis har Nissen sin magiske tryllecreme med.

Lille Tut episode 9 - Jaguaren

As the tide comes in

De 27 beboere på den lille danske vadehavsø Mandø er vant til voldsomt vejr og oversvømmelser. Klimaforandringerne har kun gjort tingene værre, og nu udgør de en alvorlig eksistentiel trussel mod den otte kvadratkilometer lille ø. Men Mandøs sidste landmand, Gregers, hvis familie har boet på øen i otte generationer, nægter at give op for et liv på fastlandet og håber i stedet på at finde en kone, der kan drive gården sammen med ham.
Da en storm langsomt nærmer sig, inspicerer Gregers og hans trofaste hund de forældede diger, der beskytter hans elskede ø. I mellemtiden puster Mie lysene ud på sin 100-års fødselsdagskage, Ellen og Ingeborg klager over den månesyge, de lider af, ornitologen Niels bekymrer sig om de sjældne fugle, der ikke længere kommer til øen, og turistguiden Preben fortæller historier om tidligere dødelige oversvømmelser til øens sommergæster. På trods af de fornyede klimatrusler holder de sidste øboere stædigt fast i deres lille del af verden.
Portrættet af dette mikrokosmos ledsages af en mesterligt udformet billedside af det karakteristiske landskab, skiftende himmelstrøg og hav, der dagligt ændrer sig med vinden og tidevandet. På en måde vil disse øboeres dystre skæbne, der præsenteres gennem tørt-humoristiske situationer, påvirke os alle.

Før stormen

Punter

Brett vil overraske sin far på hans fødselsdag, men et pludseligt besøg på en spillebar ødelægger planerne. Da Brett lokkes til at spille på farens vegne, hvirvles han ind i gæld og problemer, og hans billede af faren begynder langsomt at bryde sammen.

Gambler

Kugelfisch

I et ocean fuld af store, farlige fisk prøver kuglefisken at virke så stor og stærk som muligt. For at skræmme de andre fisk, puster den sig op og bliver kæmpestor. Men måske er de andre fisk slet ikke så farlige, som de ser ud.

Kuglefisk

En Danmarksfilm om den historie vi fortæller om os selv. Om overfladerne. Om historien, der hele tiden udvikler sig og hele tiden kæmpes om. Om dem vi gerne vil være i dag og derfor måske bliver i morgen. Skiftevis stille og hæsblæsende bevæger filmen sig hen over Danmark. Nøgtern som en kopimaskine kortlægger filmen det menneskelige og geografiske landskab. Smuk uden at være selvoptaget. Fræk uden at ville provokere. Præcis uden at blive en kliché. "Verden i Danmark" stiller sig selvbevidst i traditionen og taler tilbage til de tidligere Danmarksfilm. Filmen fremstiller det almindelige Danmark med en respekt, der tillader betragteren sin egen oplevelse af verdenen i Danmark, som den så ud i 2007. En munter og selvironisk film om, hvem vi er, og hvem vi kunne blive.

Robert-prisen 2008 for bedste korte dokumentarfilm.

Du søgte efter "Punter"

58 resultater