Peter Pix: The Present

Peter Pix sidder ved bordet. Han keder sig og roder med et stykke papir, han pludselig kan forme i luften til en æske. Han tager en tusch og tegner en rød streg, som pludselig bliver til gavebånd og binder sig selv rundt om kassen. Nej, det er jo en gave, og den er til mig! Peter Pix bliver glad, kysser og krammer gaven.

Peter Pix - gaven

Jesus fødes. Han har en idé: er man god ved andre, får man belønningen i Himlen. Budskabet er stærkt, og da han korsfæstes, drager hans venner ud i verden for at sprede det. Muslimerne bruger også megen fantasi på at komme i Himlen, og pludselig får paven i Rom en konkurrent i kaliffen af Bagdad. Krige, korstog og katastrofer. Mongolerne invaderer Europa og har byldepest med. 
Går jorden under? Nej. Kan fantasien overhovedet ikke bruges positivt? Jo. 
Man rejser ud og ser sig omkring. Indien, Det fjerne Østen, Amerika. Der opstår demokrati, og man opfinder maskiner, men kriges igen, før mennesket endelig får en plads i Himlen. Fra Månen har man den fineste udsigt til Jorden … "den mest vidunderlige planet i hele verden". 
Med bid og vid fortæller Tegnedrengene to årtusinders blodige historie. Menneskets fantasi skildret på godt og (mest) ondt - med respekt for de smukke sider og dyb undren over dårskabens enorme magt. Alt sammen i personlig streg og ganske ifølge Tegnedrengene. 
Se også »Verdenshistorien - 1. del: En plads på jorden«. 

Verdenshistorien - 2. del : En plads i himlen

Det mest forsinkede nej i Danmarks historie - lyder det om den danske regerings endelige frasigelse af samarbejdet med den tyske besættelsesmagt den 28. august 1943 i Karl Roos rytmiske, stilsikre speakertekst til vennen og kollegaen Theodor Christensens geniale redigering af filmoptagelser fra de fem forbandede år. Bestilt af Frihedsrådet og med premiere den 4. maj 1946 rejste filmen straks voldsom debat ved sine skarpe kommentarer til den danske politik, der var ført umiddelbart før og i de første år af besættelsesårene. Men i dag fremstår den stærkt som et imponerende arbejde og en flot filmisk dokumentation af et stykke Danmarkshistorie. En smuk og klassisk dokumentarfilm, der også har leveret meget stof til den senere besættelsesfilm »De fem år«.

Det gælder din Frihed

Recipes for disaster

Verdens olieforbrug har nået uholdbare højder. Filminstruktøren John Webster, der bor i Finland med sin kone og to børn, tager udfordringen op og overtaler familien til at leve olie-frit i et helt år. Ingen aktivitet og intet forbrug baseret på olie. Intet legetøj af plastik, ingen varme eller elektricitet baseret på olie. Transport: kun på alternativt brændstof. Tandpasta, ja, tube, nej! Slut med tv osv.
Det yderst konsekvente bidrag til forbedring af jordens klima, som instruktøren beder sin familie om at yde, sker naturligvis ikke uden knaster eller omkostninger. Udfordringerne rejser sig hurtigt foran den idealistiske familie, som befinder sig i et krydsfelt af værdier, viljestyrke og grundlæggende familieliv. Provokerende og underholdende dokumenterer filmen både det grænseoverskridende miljøinitiativ og samtidig de små magtkampe, der kendetegner enhver familie. Balancen mellem tryghed og forandring, ideal og praksis skal findes!

Opskrifter på katastrofer

En eventyrlig road-movie i et enmotors piper-propelfly. Den danske billedkunstner Simone Aaberg Kærn har læst om en ung pige i Kabul, hvis største ønske det er at blive pilot. Hun beslutter sig for at finde pigen og give hende luft under vingerne. Med en vision om at 'himlen skal være fri for alle', på tværs af diverse krigszoner og restriktioner, som fulgte 11. september, køber Simone et 40 år gammelt lærredsklædt fly og sætter kursen mod Kabul. I denne lille, charmerende maskine vil hun sprede drømmen om selv at sidde bag rorpinden helt ind i de afghanske pigesjæle. Mod al fornuft og alle odds begiver Simone sig af sted på sin aero-feministiske-kamikaze færd. Hverken myndighederne i Iran eller Pentagon ønsker at lukke hende ind. Men for Simone kan alt lade sig gøre, et nej er aldrig et nej, end ikke fra det amerikanske militær.


Smiling in a war zone

El bola

Hovedpersonen i den spanske spillefilm "El Bola – Kuglen" er kun 12 år, men allerede mærket gennem en opvækst præget af ydmygelser og vold i familien. Pablo går altid rundt med en kugle i lommen; den giver ham en fornemmelse af tryghed. Med sine kammerater leger Pablo på togskinnerne i Madrid. Legen går ud på at krydse skinnerne et splitsekund, før toget kommer buldrende. Pablo kan ikke lide legen, men har svært ved at sige nej. Først da han får en ny ven, bliver Pablo i stand til at sige fra – over for den dødsensfarlige leg og over for sin voldelige far. Filmen behandler et vanskeligt emne som børnemishandling med stor følsomhed og indsigt.
Filmen har vundet en lang række internationale priser, blandt andet børnejuryens pris på BUSTER Festival i 2002.

Kuglen

En undervisningsfilm i 3 dele, henvendt til elever i 4.-6. klasse. Den handler om at lære at turde sige fra, erkende sine følelser og sætte egne grænser. Og at turde hente hjælp, hvis man bliver udsat for seksuelt misbrug eller andre former for overgreb. Et spil udføres i en klasse, hvor skuespillere gennemspiller forskellige situationer, diskuterer dem med børnene med interviews ind imellem. De tre afsnit har følgende overskrifter: »Ja/nej følelser«, »Angst og fremmede« og »En hemmelighed«. Filmen er en del af et større undervisningsmateriale fra Dansklærerforeningen. 
En introducerende film for voksne »Min krop er min - en introduktion« kan anvendes ved lærer- og forældremøder.

Min krop er min - en video i 3 afsnit

Arif er 13 år gammel og bor med sin far, mor og lillebror i et af Dhakas slumkvarterer. Arif går i skole, arbejder som cykeltaxadekoratør og er aktiv i organisationen Børnenes Kongres, der kæmper for børns ret til at gå i skole og have sikre arbejdsvilkår. Arif er desuden børnejournalist på landets mest populære tv-program, hvor han også sætter fokus på de problemer, de mange fattige børn har i Bangladesh. Det er en historie om et barn, der godt nok lever et fattigt og hårdt liv, men som insisterer på at skabe sig nogle muligheder, og som samtidig har overskud til at kæmpe for andre børns rettigheder. En helt, som også danske børn kan identificere sig med.



Arif Hossein - ETV, Dhaka

Patrick "tror ikke sygt meget på Gud!", men når man bliver konfirmeret, får man en masse gaver, og det er jo fair nok. Sascha skal ikke konfirmeres, men fordi hun interesserer sig for religion, vil hun gerne vide, hvad hun siger nej til, så hun går alligevel til konfirmationsforberedelse. Ida skal konfirmeres, fordi hun synes, der er noget "om det, Jesus rendte rundt og sagde, hvis man ligesom omformulerer det lidt". Og så glæder hun sig til at få syet en fantastisk kjole. "Konfirmanderne" følger Patrick, Sascha og Ida i tiden op til konfirmationen. Gennem skildringen af konkrete situationer og dilemmaer de kommer ud for, undersøger filmen, hvordan moderne kristen livsfilosofi og værdier afspejler sig i de unges liv og hverdag.


Konfirmanderne

Filmen skildrer besættelsen af Danmark 1940-45. Tyske tropper går i land ved Langelinje, Jylland besættes. Kongens 70-års fødselsdag d. 26. september 1940. De danske nazisters møde ved Den lille Hornblæser. Flyvepladsen ved Aalborg anlægges. De tyske soldater plyndrer Danmark. Frikorps Danmark vender hjem på orlov. Luftangrebet på Burmeister & Wain. Sabotagerne bryder løs over hele Danmark. Danmarks 'Nej' den 29. august 1943. Den sænkede flåde. Tyske SS-folk terroriserer Rådhuspladsen. Jødeforfølgelserne. Heiber Automobil-Service i København sprænges i luften. Bombeattentat mod Storebæltsfærgen "Sjælland". Jernbanesabotørernes dristige arbejde. General Rommel besøger Jylland. Fæstningsvolden langs den jyske vestkyst. Schalburgtagen begynder - Tivoli ødelægges. Generalstrejkens modige og dramatiske uge. Frøslev-Lejren. Schalburg-korpset hverver frivillige. Ø.K.'s hovedbygning i København bombesprænges. Tyske flygtninge vælter ind over Danmark. Gestapos hovedkvarter i København, Aarhus og Odense lægges i ruiner. Hipo-korpset i arbejde. Razziaer på åben gade. Politiet vender hjem. Svensk Røde Kors i arbejde. Tyskernes kapitulation den 4. maj om aftenen.

Danmark i Lænker

Once upon a time

Prinsessen af Illyrien, som har sagt nej til alle de fine bejlere, der har friet til hende, begynder at interessere sig for en tater, som driver omkring i nærheden af slottet, og som i virkeligheden er ingen anden end prinsen af Danmark med sin ven, Kasper Røghat. Prinsen lokker med sit magiske legetøj, skralde og kobberkeddel, prisen er kys og en nat i prinsessens kammer. Kasper Røghat sørger for, at kongen får besked om 'affæren', og prinsessen smides på porten af sin far. 
Hun må forlade sit land og sammen med prinsen bosætte sig i Danmark, hans land. Som fattig pottemagerske kommer hun til at gå igennem en række prøvelser, der skal gøre det af med hendes hovmod og overlegenhed, men til gengæld afsløre hendes sande følelser for sin fremtidige mand. Som i alle gode eventyr ender historien naturligvis med bryllup.

Der var engang

Anton og Felix går i 3. g. De to venner siger sjældent nej til fest og sjov, og da de begge har samme (mangel på) arbejdsmoral, står det lidt sløjt til med skolearbejdet. Navnlig Felix halter bagud, og han må en tur forbi rektors kontor. Det begynder for alvor at gå op for ham, at han faktisk skal til studentereksamen om ikke så længe. Især står det rigtigt skidt til med spansk for begge drengene. Men hvordan retter man op på to et halvt års fravær på så kort tid? De to tager sig sammen og rejser bl.a. på studietur til Barcelona. Men når man er 18-19 år, er der mange sjove faldgruber, og det kan være svært, om ikke umuligt, ikke at falde i.

Drengene fra 3.G

Rederiet A.P. Møller og dets tilknyttede virksomheder udgør Danmarks største og mest velhavende virksomhedsgruppe, og med sine engagementer indenfor detailhandel, IT, skibsfart, luftfart, industri og olie- og gasudvinding er A.P. Møllers indflydelse afgørende for såvel dansk økonomi som danskernes hverdag.
Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller har stået i spidsen for A.P. Møller i mere end 40 år. Bag hans succes ligger begreber som "rettidig omhu""grundighed" og "forberedelse". En af de måder, skibsrederen påvirker samfundet på, er ved at give gaver. Operaen, som den 1. oktober 2004 blev afleveret til Kulturministeriet, er det seneste eksempel på en sådan gave.
Politikerne havde dog ikke prioriteret en opera som det væsentligste kulturprojekt i Danmark. Men for danske politikere er det svært at sige "nej tak" til en Mærsk Mc-Kinney Møller, fastslår den tidligere finansminister Mogens Lykketoft.

Mc-Kinney Møllers ønske om at forære danskerne en opera førte med teaterchef Michael Christensens ord til, at "midtbanen i dansk kulturpolitik i nogle måneder ikke lå i Folketinget, men på Esplanaden i A.P. Møllers hovedkontor".
Indgår som den 11 film i serien Magtens Billeder med temaet Erhvervslivet.

Den store gave

Tegnefilm for de mindste. Om æg- og sædceller og bolle og alt det. Om hvordan man gør og om ja- og nej-følelser. De sidste kan man f.eks. få, når en voksen rører ved én de forkerte steder. Og om den lange tid, det varer, hvor barnet vokser i morens mave, indtil det kommer ud. Enkel, underholdende tone med børnestemmer på lydsiden.

Sådan! - får man altså børn

»SvineRiget« er historien om en succes: Danmark er på 30 år blevet verdens førende svinenation. Årligt slagtes 25 mio. svin, eksportindtægterne er i milliardklassen og giver arbejdspladser i forædlingsindustrien i titusindvis. Hvad olien er for Norge, er svinene for Danmark.
Men succesen har sin pris, og den betaler svinene. Millioner af søer står isoleret i små båse halvdelen af deres liv, de nyfødte får kuperet halen fire dage gamle, smågrisene fjernes fra deres mødre allerede efter 3-5 uger, og hverken so eller slagtegris oplever i dets korte liv at komme udenfor stalden og stikke trynen i et ægte mudderhul. Men i landbrugets top er der ingen anger over forholdene, tværtimod råder her stolthed over det danske svinemirakel.
Spørgsmålet er, om man i jagten på succes og indtjening for de danske svineproducenter, er blevet blinde overfor dyrenes vilkår, eller om det er os i byerne, der har menneskeliggjort dyrene og ikke vil acceptere, at landbruget har begravet Morten Korch og udviklet sig med os andre.
Indgår som den ottende film i serien Magtens Billeder med temaet Landbruget.
Filmen skulle have været sendt i fjernsynet den 26. maj 2008, men DR har sagt nej tak til at bruge sin visningsret. Årsagen er, at filmen efter DRs opfattelse er produceret i strid med DRs programetik, da sekvenser af optagelserne inden redigeringen af udsendelsen har været sendt til godkendelse hos en kilde.


Svineriget

H.C. Andersen digter sin egen vemodige opfattelse af at være anderledes ind i den lille pige, der kommer til verden mellem kronblade i en dejlig tulipan. Den lillebitte pige er opfyldelsen af den barnløse kones ønske om at få et barn. Da Tommelise senere bliver stjålet af en hæslig skrubtudse og anbragt ude i åen på et åkandeblad, skal hun påny opfylde et ønske og bruges til noget, hun ikke selv har bestemt. Først som skrubtudsens svigerdatter, senere som landmusens protegé i fornuftsægteskab med muldvarpen. På Tommelises lange rejse i naturen er der velmenende kræfter, der mener at vide, hvad der tjener hende bedst. Men de opfatter hende aldrig som den, hun er. Først da situationen tilspidses, må Tommelise sige nej til sine formyndere og finde sin egentlige bestemmelse.


Tommelise

Alex er en 14-årig drengepige, der arbejder på et mekanikerværksted og hænger ud med sine drengevenner. Hun udfordrer grænser og er identitetssøgende. Hendes adfærd provokerer, så der opstår en magtkamp, som får voldsomme konsekvenser for hende. Det tvinger hende til at forholde sig til sig selv på en ny måde.


Rodløs

We are journalists

Filmens instruktør, Ahmad Jalali Farahani, er en landflygtig iransk filmskaber og journalist, forfulgt og tortureret af Ahmadinejad-regimet. Ahmads film er en hyldest til den store, kulturelle arv i Iran med dens brug af den mundtlige historiefortællings tradition; hans poetiske, fortællende stil understøtter hele filmen, mens hemmeligt filmet materiale, aldrig tidligere vist, er sammenvævet som i et fint tæppe. Denne film er en kunstnerisk og visuel fortælling, der viser de frygtelige konsekvenser de iranske journalister må lide med , hvis de ønsker at beskrive sandheden og kæmpe for retten til det frie ord.

Vi er journalister

Theodor leger bjørn og spørger Oldefar, om han nogensinde har mødt en rigtig bjørn. Oldefar fortæller ”Tykke-historien” om, hvordan han som dreng mødte en rigtig bjørn sammen med sin legekammerat Tykke, da han var oppe i skoven og plukke blåbær. Theodor vil også gerne møde en rigtig bjørn. Han våger sig op i skoven på egen hånd og leder efter bjørnespor. Han finder blåbær, store fodspor og kradsemærker på træerne. Theodor synes helt bestemt, at han får øje på en rigtig bjørn. Han flygter og klatrer op i et træ – men nu er gode råd dyre. Heldigvis finder Oldefar ham og hjælper ham ned. De afslutter dagen med varm chokolade, som smager ekstra godt, når man har været på strabadserende bjørnejagt.

Du søgte efter "nej"

19 resultater