Søren holder øje med Katrine. Gennem en kikkert. Hun er den nye nabopige. Meget sød. Hvordan får man kontakt, når man nu ikke rigtigt er stor nok til at kende spillereglerne? Jo, man tager en rød tøjelefant med en walkie-talkie i ryggen. Den placerer man, så Katrine finder den. Hun tror så henrykt, at hun har et talende tøjdyr. Men det er selvfølgelig Søren, der via sin nyttige tøjelefant snakker fra sin walkie-talkie på sikker afstand. De ufølsomme voksne afslører sagens rette sammenhæng, og magien er pist borte. Og dog. Sød walkie-talkie-musik opstår. Det er en fin, lille filmhistorie for børn. Den udnytter elegant sin voyeur-teknik med kikkerten, og walkie-talkie-kommunikationen er vittigt gennemspillet. Den første, sprøde kærlighed kalder altid stille smil frem. Også hos de voksne, der sagtens med udbytte kan se med.

- kalder Katrine!

Der var engang en lille dreng, som boede i et rige, hvor skænderier, slåskampe, raseri og vrede var forbudt, så der var ikke længere brug for riddere. Det var drengen ked af, for det eneste, han ønskede sig, var at blive en ædel ridder. Drengen rejser ud i verden og besøger tre forskellige riger, hvor han får bøger, kager og kører i karrusel, men ingen lærer ham at kæmpe. I en skov møder den lille dreng en kæmpe drage; han kæmper og vinder. Da han kommer hjem igen, har kongens livlæge overtaget magten, og ingen tør protestere. Det tør den lille ridder. Og han vinder kampen mod livlægen, får prinsessen og det halve kongerige og lever lykkeligt til sine dages ende. Måske med et enkelt skænderi engang imellem.

2 resultater

- kalder Katrine!

Den lille ridder