Lille Henrik Petersen vil helst bare læse og i det hele taget være i fred. Især for sin irriterende lillesøster, der hele tiden opfordrer til "unaturlige" lege. Men hverken i hjem eller skole hersker retfærdighed, og Henrik Petersen må finde sig i mange ydmygelser. Indtil han opdager, at han har en overnaturlig evne. Han kan få folk til at forsvinde. Og så ryger lillesøster, lærerinde, far og mor - sidstnævnte godt nok ved et uheld - og Henrik Petersen stormer succesfuldt mod samfundets top. Han bliver statsminister, og en dag bruger han sin evne til at opnå den definitive tilfredshed. Leif Panduros lille, satiriske novelle er elegant, vittigt og finurligt blevet til ny dansk tegnefilmkunst. 

Den bedste af alle verdener!

Gennem eventyr, breve og dagbøger indkredser præsten og forfatteren Johannes Møllehave og andre H.C. Andersen-kendere den store danske forfatters særlige sprog.

Søren Kierkegaard

"Jeg har mine børn i Danmark, og jeg bor på Haïti". Med disse enkle ord indleder digteren, journalisten, cykelsportens kyndige poet og frem for alt filminstruktøren Jørgen Leth sin film - eller rettere sagt filmen om sig selv. For en gangs skyld er Jørgen Leth ikke bag kameraet, men foran som hovedperson. Den poetiske, reflekterende iagttager bliver selv iagttaget, mens han fortæller om sit liv, sin kunst, sin drivkraft og sine dæmoner. Jørgen Leth følges under sit frivillige eksil i Port-au-Prince, som kommentator til Tour de France og som verdensborger med kun sin kuffert som hjem. Der vises klip fra flere af hans film og portrættet af ham giver både billedet af en meget enkel og dybt kompliceret kunstner og et søgende både roligt og rastløst menneske.


Fra hjertet til hånden

Det er ulækkert, det er opslidende, det er krævende, underholdende, menneskeligt og gribende - og indimellem meget, meget morsomt og rørende. Det er en flok piger i et sommerhus, som bevæger sig helt ude på randen af, hvad det sociale kan rumme og tolerere. I latter, gråd, ekstatisk rus, ydmygelse og udmattelse afsøges grænserum i den enkelte såvel som i flokken. Filmen kan ses som en moderne pendant til »Weekend« af Klaus Rifbjerg fra 1962. Men nok så væsentligt kan den ses som et stykke billedkunst, der har udvidet paletten med tid, bevægelse og tale.

Voodoo Europa

En skildring af ordets magt - og afmagt. En påvisning af ordets undertrykkende - og befriende muligheder. Med Salman Rushdie og Václav Havel som toneangivende symboler veksler filmen mellem statements fra en række verdensberømte forfattere, arkivmateriale fra brændpunkter i det 20. århundredes kamp for (og undertrykkelse af) ytringsfrihed - fiktioner, bl.a. »Tusind og een nats eventyr« i hvilke Scheherezade fortæller historier for at overleve. Udover Havel og Rushdie medvirker Joseph Brodsky, Paul Auster, Günter Wallraff, Mario Vargas Llosa, Villy Sørensen, Inger Christensen, Julio Llamazares, Tahar Ben Jelloun, Kemal Kurspahic og Aziz Nesin. 

Var du en god torturbøddel? - "Ja, det tror jeg!" I 1982 lavede Jørgen Flindt Pedersen og Erik Stephensen filmen »Din nabos søn« om torturbødler i Grækenland under juntastyret 1967-74. 13 år efter opsøges de samme mennesker, der for altid bærer på en tung byrde, men som lever videre. Skal leve videre. Ofre og bødler sammen. Og filmen interviewer disse ofre og bødler, der forsigtigt og smertefuldt taler om fortidens forbandelse, den svære nutid, tilgivelse og børnene - håbet, der søger sandheden. Men der udøves stadig tortur andre steder i verden. Endnu er der ofre og bødler.

Bødlen som offer

Harry Hviid Jensen, Barbut kaldet, er frisør med regelmæssige rutiner og rolige rytmer. Foran hans lille forretning på Vesterbrogade suser dagligt en hel verden travlt forbi. Men Barbut passer sit, som han har gjort det i mange år. Han udfører sit gamle frisørhåndværk på dagens enlige kunde med virtuost håndelag til ouverturen fra Rossinis "Barberen i Sevilla". "Barbut" er et stemningsfyldt, musikalsk nutidsbillede af en snart svunden epoke. 

Barbut

En portrætfilm om Asta Nielsen, der med udgangspunkt i filmdebuten "Afgrunden" i 1910 fortæller historien om hendes verdensberømmelse, karrieren i den tyske filmindustri og privatlivet, som var præget af modgang og personlige sorger, men også mødet med den store kærlighed i en høj alder.

Die Asta

You and I

Alle mennesker har noget, ingen andre har. Alle er vi noget for os selv, og alle er vi en del af en større helhed. Men hvad er et "jeg"? Og hvad er et "du"? Hvordan forholder vi os til hinanden og til vore omgivelser? Hvad er ansvar? Og hvad er samvittighed egentlig? Kan sindet forurenes? Hvad er meningen med det gode og det onde? Med livet og døden?
Kilden til alle store filosofiske spørgsmål udspringer i barndommens landskab med den første undren, og vi kan snakke med børn om alt, hvis vi vælger ord og stemmeleje med omtanke. Og vi skal gøre det. Når vi taler med børnene om filosofiske emner, hjælper vi dem til bedre at magte livets udfordringer. Med dette udgangspunkt har instruktøren Lennart Pasborg fint fornemmet, sanset og indfanget Per Jespersens samtaler med fire 10-årige børn om filosofi.

Du og jeg

Den amerikanske jazzpianist Art Tatum (1910-56) tryller med tangenter og toner til klassikeren »Over the Rainbow« på lydsiden, mens Jannik Hastrup og kompagni på billedsiden kærligt og spøgefuldt fortæller om to stuefugles forelskede himmelflugt på og over den vidunderlige regnbue. Filmen er anden del i serien »Birdland - A History of Jazz«.


Birdland - the history of jazz : over the rainbow

I Huntsville-fængslet i Texas, USA, venter 400 fanger på at blive henrettet. Fire dødsdømte - den ene af dem er nu løsladt som uskyldig, hans forseelse var at være sort - medvirker i denne film, som sætter fokus på en amerikansk stats håndtering af dødsstraffen. Mange af de dødsdømte har i flere omgange fået meddelt tidspunktet for eksekveringen, for så kort tid før denne at have fået udskydelse. Omkring de dødsdømte er der politikere, der slår kraftigt til lyd for dødsstraffen, en presse der betragter det hele som godt stof, en Dr. Death, som vurderer, om de dødsdømte vil kunne gentage forbrydelsen og derfor bør henrettes, og pårørende til ofrene for de dødsdømte. Filmen beskriver et system og dets aktører og lægger op til debat om denne straffeform. 

Når staten slår ihjel

Ivana og Dalibor er to små skæbner blandt mange i det tidligere Jugoslavien. De bor midlertidigt i en flygtningelejr og har oplevet tre år med krig og rædsler. De har mistet forældre, familie og søskende. De venter hele tiden, og de er vant til at vente og vente, og de drømmer om uddannelse, familie og en fremtid, men er der nogen? Børnene fortæller om stort og småt, om børnehjem, en anderledes barndom og manglende evne til at koncentrere sig i skolen, om krigsoplevelser og smertelig erindring. Filmen er 1. del af trilogien om krigens børn. 2. og 3. del er »Krig er ikke for børn« og »En fremmed fugl«.

Som fugle i bur

Camilla, Emma og Nikolaj er tre små menneskebørn. Tre vidt forskellige børn i deres tidlige leveår, men med en fælles skæbne. De er alle tre født med Hiv-smitte og er dømt til en kort og anderledes livsbane. De er syge, og deres mødre er syge. Men også syge børn har ret til et godt liv. Så godt et liv som overhovedet muligt. Dokumentaristen Anja Dalhoff har fulgt de tre børn gennem et år og smukt indfanget deres hverdag, deres raske og syge perioder, deres familie- og vennerelationer, deres håb, glæde og sorg.

Tæt på livet

Søren holder øje med Katrine. Gennem en kikkert. Hun er den nye nabopige. Meget sød. Hvordan får man kontakt, når man nu ikke rigtigt er stor nok til at kende spillereglerne? Jo, man tager en rød tøjelefant med en walkie-talkie i ryggen. Den placerer man, så Katrine finder den. Hun tror så henrykt, at hun har et talende tøjdyr. Men det er selvfølgelig Søren, der via sin nyttige tøjelefant snakker fra sin walkie-talkie på sikker afstand. De ufølsomme voksne afslører sagens rette sammenhæng, og magien er pist borte. Og dog. Sød walkie-talkie-musik opstår. Det er en fin, lille filmhistorie for børn. Den udnytter elegant sin voyeur-teknik med kikkerten, og walkie-talkie-kommunikationen er vittigt gennemspillet. Den første, sprøde kærlighed kalder altid stille smil frem. Også hos de voksne, der sagtens med udbytte kan se med.

- kalder Katrine!

Andreas træder ikke på streger, når han går på fortovet. Han dunker sig ind imellem besværgende for brystet, når han skal beskytte sig. Lille 9-årige Andreas bærer på noget ubærligt: Da moderen holdt stor fødselsdag, optrådte han og storebror Mikkel med en vittighed. Stor succes. Alle havde det skægt, og Andreas blev fuld i Martini. Næste morgen ville faderen på sin motorcykel køre Mikkel i skole, men et færdselsuheld dræber Mikkel og giver faderen en gipskrave og et plaget sind. Familien flytter til et nyt hus for at begynde på en frisk, men hverken det nye hus eller den venlige nye skoleklasse og lærer kan for alvor dulme Andreas' store sorg.

Drengen der gik baglæns

Gamle bønder fortæller på uforfalsket jysk om, hvordan de på deres egen krop har oplevet landbrugets strukturudvikling.

Et rigtigt bondeliv

Dokumentarisk portræt af digteren Henrik Nordbrandt. Elisabeth Rygård opsøger digteren i hans hjem i Tyrkiet. I en collage af digte, samtaler og minder tegner hun et portræt af et sammensat menneske.

Mellem bjergene og havet - et portræt af digteren Henrik Nordbrandt

Kan du vissla Johanna

Syvårige Bertil har ingen morfar. Men hans bedste ven Uffe - som oven i købet kan fløjte - ved præcis, hvor man kan skaffe en morfar: på alderdomshjemmet. Mellem de tre vokser et venskab, som - ligesom livet selv - ikke altid er så let at håndtere.


Kan du fløjte Johanna?

Far, jeg har fået min første rokketand. Den rokker, når jeg snakker. Den gad ikke at falde ud, men havnede i risengrøden. Jeg har mindst tabt fem. Pludselig falder de ud. Jeg får lommepenge og tandpenge. Man ser lidt dum ud med et kæmpehul. Alle de andre har nye fortænder. Når man taber en tand, vokser man. Ingen tænder, babytænder, rokketænder, mælketænder og gebis. Morfar kan tage sine tænder ud. Små eksperter i rokketænder udtaler sig kyndigt i dette lille filmdigt, og tændernes skiften bliver til en smuk metafor for selve livets gang.

Du søgte efter "1994"

19 resultater