I Frankrig læmmer et får sidst på vinteren. Fødslen er hård, og moren vil ikke kendes ved sit ene lam. Avleren forsøger forgæves at få et andet får til at tage sig af lammet, Colette, men fårene vender hende ryggen, og hun må fodres med sutteflaske. I forsommeren sendes får og lam op i bjergene, hvor tusindvis af dyr skal græsse sommeren over. Sidst på sæsonen skilles de fra hinanden igen; lammene skal sælges, og fårene skal bedækkes og klippes. Colette er for lille til at blive slagtet. Som sutteflaske-lam er hun ikke vokset i takt med de øvrige lam. Hun kommer med i en flok, der køres sydpå til overvintring. På skråningerne hjemme ved landsbyen ankommer vædderne. Vædderen med de største horn opfører sig som om, han vil have fårene for sig selv. Men han er kastreret og er kun med for at lede de andre dyr. Hver buk skal befrugte 50 får, så de har travlt. Historien om Colette er årets gang hos en sydfransk fårehyrde.
De tre film om bondegårdens husdyr giver et hidtil uset indblik i, hvad det vil sige at være en gris, en ko og et får. De er hovedpersonerne, og kameraet følger dem tæt. De er individer med karaktertræk som dominans, temperament og stress, men også veludviklet fornemmelse for tilhørsforhold og sympati med andre individer.


Fåret Colette (lang version)

En grønlandshval fødes i begyndelsen af 1800-tallet. I en anden tid, på et andet sted og i et andet hav. På den time filmen varer, får vi et indblik i vor egen historie, i den industrielle udvikling og den globale opvarmning set fra hvalens perspektiv. I unikke undervandsoptagelser samt i animerede og CGI-genererede sekvenser følger vi hvalens liv fra fødsel til død, under jagten på føde og fødesteder, i en verden som hastigt forandres af menneskets tilstedeværelse. Vi ser, hvordan historien har krydset hvalens vej og med hvalen i centrum, får vi ikke bare en fornemmelse af, hvordan det er at være hval, men også for det uendelige tidsperspektiv, hvalen kan videregive.



Ishavets kæmpe

'Paddernes forunderlige verden' er en serie på 6 film, der handler om de 14 arter af frøer, tudser og salamandre, der findes i Danmark. Filmene giver desuden et levende indblik i det store arbejde, der gøres for at redde padderne fra at uddø. 
'Elskovsalamanderen' handler om vores tre salamanderarter, om deres morsomme kurtisering og virtuose æglægning.

Paddernes forunderlige verden - elskovssalamanderen

'Paddernes forunderlige verden' er en serie på 6 film, der omhandler de 14 arter af frøer, tudser og salamandre, der findes i Danmark. Filmene giver desuden et levende indblik i det store arbejde, der gøres for at redde padderne fra at uddø. 
'Musikanten og kartoffeltrolden' handler om de to urgamle frøer klokkefrøen og løgfrøen. Vi ser det farefulde liv som haletudse og den mirakuløse forvandling fra haletudse til frø.

Paddernes forunderlige verden - musikanten og kartoffeltrolden

Om Europas største firben, den grønne perleøgle, som lever i Sydfrankrig. Filmen følger en ung han, som flytter sammen med en hun. Rivaler jages bort. Hunnen lægger æg, og snart kommer en ny generation af perleøgler til verden.

Den sjove - perleøglen

'Paddernes forunderlige verden' er en serie på 6 film, der omhandler de 14 arter af frøer, tudser og salamandre, der findes i Danmark. Filmene giver desuden et levende indblik i det store arbejde, der gøres for at redde padderne fra at uddø.


Paddernes forunderlige verden - akrobaten

'Paddernes forunderlige verden' er en serie på 6 film, der omhandler de 14 arter af frøer, tudser og salamandre, der findes i Danmark. Filmene giver desuden et levende indblik i det store arbejde, der gøres for at redde padderne fra at uddø. 
'Vovehalsen' - om den grønbrogede tudse, der pludseligt dukkede op på Ærø efter at have været uddød i 50 år.

Paddernes forunderlige verden - vovehalsen

Naturfilm om en lille koloni af afrikanske kamæleoner på en strand i Grækenland. Filmen præsenterer en økologisk problemstilling ved at følge to kamæleoner fra fødsel til død. Historien fortælles med intense billeder fra dyrenes synsvinkel; magien når øgleungerne kravler op af sandet i måneskær; den nådesløse kamp mellem to voksne hanner, som bare »skal« slås; hunnen, der på udmattelsens rand må opgive at lukke hulen, hvor hun har lagt æg; den uheldige, der har forvildet sig ind mellem egerne på et cykelhjul ...
Tæt på området bygges et hotelkompleks, og turisternes tiltagende aktiviteter udgør en fare for kamæleonerne. Mange bliver kørt over, og filmen viser en rekonstruktion, som kan virke voldsom på det yngste publikum.
Kamæleonen er et unikt dyr med højt specialiserede funktioner; roterende øjne og en lang, klæbrig og lynhurtig tunge; evnen til at skifte farve på få sekunder. Biologer gør, hvad de kan for at beskytte de sårbare krybdyr, der i Europa kun lever på denne smukke strand.
En film for alle, voksne og børn fra 6-7års alderen.

Kamæleonernes strand

Europas største insekt, sagaen, parrer sig aldrig, men lægger sine æg som jomfru og bevæger sig, som græsset svajer i vinden. Tarantellen bor i sin hule og bærer alle sine edderkoppeunger på ryggen. Den imponerende knæler går ikke af vejen for at bide hovedet af sin mage. Hvepseedderkoppens spind er et arkitektonisk mesterværk. Græshopper, tæger, ildfluer, blomster og græsser - instruktøren Adam Schmedes fortæller med udgangspunkt i sin egen barndom i landsbyen La Gaude i Frankrig om naturens vidunderlige mangfoldighed. Med de mest moderne optagelsesteknikker giver han os indblik i og viden om insekternes forunderlige verden.


Adam i insekternes paradis

Mange nyfødte tyrekalve slås ihjel, fordi det ikke er rentabelt at opfodre dem. Den praksis har man ikke på gården, hvor Baldur fødes. En anden nyfødt tyrekalv afvises af sin mor. De to kalve sættes i bås ved siden af hinanden. Forskellen på de to er slående; Baldur er temperamentsfuld, den anden er rolig. De to får en stedmor, en sutteko, som har født de kalve, hun skal. Suttekoen er ikke tilfreds med at blive taget ud af flokken for at blive stedmor, og de andre køer brøler deltagende, mens de følger med i, hvad der sker. Sammen tilbringer de tre sommeren på en mark langt fra gården. De to kalve er koen sidste job, inden hun skal slagtes. Baldur kommer på en tyrestation, og hans sædkvalitet vil afgøre hans videre skæbne. Kun de bedste bliver avlstyre. Den anden kalv slagtes, 1 år gammel. Filmen viser en del af køernes indre verden, deres følsomhed, fællesskab og nænsomheden, når to nyfødte tyrekalve mødes.
De tre film om bondegårdens husdyr ('Pletsoen Stine', 'Fåret Colette' og 'Tyrekalven Baldur') giver et hidtil uset indblik i, hvad det vil sige at være en gris, en ko og et får. De er hovedpersonerne, og kameraet følger dem tæt. De er individer med karaktertræk som dominans, temperament og stress, men også veludviklet fornemmelse for tilhørsforhold og sympati med andre individer.

Tyrekalven Baldur (lang version)

Hugormen er giftig og frygtet, men den er ikke spor aggressiv. Selv når den skal slås med en rival om en hun, ligner kampen mest en elegant dans. Og når vinderen har parret sig med hunnen, får taberen lov til at komme til bagefter. Hans penis har modhager, og han sidder uhjælpeligt fast, så længe parringen varer.
Filmen handler også om snoge, der klatrer i buske, og om markfirbenet, som er en hidsigprop og slås for et godt ord. En fortællende naturfilm, hvor viden formidles via oplevelsen af dyrenes livsvilkår. 

Den giftige : hugormen og dens naboer

'Paddernes forunderlige verden' er en serie på 6 film, der omhandler de 14 arter af frøer, tudser og salamandre, der findes i Danmark. Filmene giver desuden et levende indblik i det store arbejde, der gøres for at redde padderne fra at uddø. 
'Vagabonden og den trofaste' handler om strandtudsen og skrubtudsen. Skrubtudser er særligt udsatte for trafikdrab; hvordan gik det padderne, da Storbæltsbroen skulle bygges?


Paddernes forunderlige verden - vagabonden og den trofaste

Den stolte

Malpolonen (øglesnogen), der lever omkring Middelhavet, er Europas største slange, lynhurtig og giftig, men ufarlig for mennesker. Filmen har én øglesnog som hovedperson, og vi ser, hvordan den udviser en ømhed og hjælpsomhed overfor hunnen, som er sjælden blandt slanger. En drabelig kamp med en rival ender med, at vores hovedperson taber og må forlade hunnen og territoriet. Det lykkes den alligevel at parre sig, og seks små slanger kommer til verden. De trusler, der kommer fra mennesket i form af uvidenhed, egoisme og infrastruktur hører også til slangens hverdag. 
En fortællende naturfilm, hvor den viden, man får om slangen, formidles via oplevelsen af dens livsvilkår. 

Den stolte - kongen af Provence - øglesnogen

'Paddernes forunderlige verden' er en serie på 6 film, der omhandler de 14 arter af frøer, tudser og salamandre, der findes i Danmark. Filmene giver desuden et levende indblik i det store arbejde, der gøres for at redde padderne fra at uddø. 
'De unge og de frække' om den langbenede springfrø og den butsnudede frø samt mysteriet om den grønne frø og latterfrøen, der kun lever på Bornholm.

Paddernes forunderlige verden - de unge og de frække

Den økologiske gris Stine føder for første gang. Halvdelen af hendes pattegrise er døde, men hun undgår selv slagtning på et hængende hår. Ved en følgende sommerfødsel overlever alle 12 pattegrise, selvom hun er tæt på at mase nogle ihjel. Måske har hun en skidt karakter! Da hun bliver træt af deres moslen rundt og biden i ørerne, reagerer hun arrigt og uden synligt moderinstinkt. Hendes virkelige krise kommer dog, da hun køres til endnu en inseminering, hvor hun møder andre store søer. Hun er nu den lille, som skal finde sin plads i hierarkiet, og det kommer til kamp. Filmen viser også mudderbadningens velsignelser; ornegale søer; den uafvendelige skæbne, der venter den lille gris, der bryder ud af indhegningen; og om hvordan livet for de nyfødte bliver helt anderledes, da de kommer til opfedning inde i stalden. Stine sætter tredje kuld grise i verden ude på marken.
De tre film om bondegårdens husdyr ('Pletsoen Stine', 'Fåret Colette' og 'Tyrekalven Baldur') giver et hidtil uset indblik i, hvad det vil sige at være en gris, en ko og et får. De er hovedpersonerne, og kameraet følger dem tæt. De er individer med karaktertræk som dominans, temperament og stress, men også veludviklet fornemmelse for tilhørsforhold og sympati med andre individer.


Du søgte efter "Peter Lauridsen"

15 resultater