»Mit iranske paradis« er et dokumentarisk filmessay om Irans forhold til den vestlige verden. Den ene af filmens instruktører voksede op i Iran. Hendes far var dansk ingeniør, og hendes mor var polsk overlevende fra Stalins Gulaglejre. Denne families liv spejler sig i Irans historie fra 1930'erne, og indtil olien begynder at splitte verden, og den Islamiske Revolution bryder ud i 1979. Gennem almindelige menneskers øjne viser filmen, hvordan skæbner kan ændre sig fra den ene dag til den anden, når politik og magthavere skifter. Ved at forstå fortiden afsløres nutidens Iran.


Mit iranske paradis

Sepideh

Sepideh vil være astronaut. Hun bruger sine nætter på at udforske universets hemmeligheder, men hendes familie gør alt for at få hende ned på jorden igen. Der er helt andre krav til en ung iransk kvinde, og hendes planer om at komme på universitetet er i fare. Men Sepideh holder fast i sin drøm. Hun tager kampen op og allierer sig med verdens første kvindelige rumturist, Anousheh Ansari.

Sepideh - drømmen om stjernerne

I 2002 brugte Bush for første gang begrebet Ondskabens Akse i en tale til at definere en række lande, der mentes at være hjemsted for terror. Landene var Irak, Iran og Nordkorea. Bush er væk, men sproget har sat sine spor. I »Godnathistorier fra Ondskabens Akse« besøger vi en familie fra hvert af de 3 lande, i skumringstimen, når det er tid at fortælle godnathistorier. Gennem barnlige papbyer bevæger os ind i et rum mellem politisk agitation og eventyr, der åbner sig, når fortællingerne mellem børn og voksne udfolder sig. Det hele smelter sammen til én lang skumringsfortælling om kærlighed, retfærdighed, skønhed og i sidste instans godt og ondt. Det er en film om fortællinger, der skaber sammenhold, splid, frygt og tryghed. 

Godnathistorier fra ondskabens akse

Dybt inde i skovene på Midtsjælland ligger Avnstrupcentret, et udsendelsescenter for afviste asylansøgere. Her opbevares de mennesker, som ikke kan sendes tilbage, hvor de kom fra, og som ikke kan få lov til at blive i Danmark. På centeret lever de en skyggetilværelse, frataget almindelig menneskelig værdighed. Filmen er optaget på værelserne hos tre irakiske familier, der har boet i Danmark mellem 4 og 7 år.

Og hjertet er sort

Faridullah's Day Off

Under de mange krige i Afghanistan er Faridullahs families hus ødelagt, og hans far har måttet låne penge til familiens overlevelse. Sammen med sin far arbejder den intelligente og ambitiøse Faridullah på den lokale murstensfabrik, så familien kan blive gældfri. Han er ikke bange for at byde chefen trods, når uretfærdigheder indtræffer. 
Filmen er en af fem film i serien "Tro Håb Afghanistan" om børn i Kabul, der lever i skyggen af konflikten i landet. 

Tro Håb Afghanistan 1:5 - Faridullahs fridag

Asadagha's Heart

I 2008 blev Asadaghas forældre dræbt i familiens hjem af amerikanske soldater, der havde fået at vide, at der boede terrorister i huset. Nu er Asadagha og hans to små søstre forældre- og hjemløse. De har boet hos deres onkel, men pludselig har han ikke råd til at huse dem længere. Men der skal mere til at slå de tapre søskende ud, og heldigvis åbner farens bedste ven, Massoud, sit hjem for dem. 
Filmen er en af fem film i serien "Tro Håb Afghanistan" om børn i Kabul, der lever i skyggen af konflikten i landet. 

Tro Håb Afghanistan 3:5 - Asadaghas mørke hjerte

Layla's Melody

Layla har ikke set sin mor i fire år. Hendes far blev dræbt i krigen, og fattigdom tvang Layla på børnehjem i Kabul. Her er hun dog glad for at være, for det betyder, at hun kan gå i skole og få lov til at spille musik, som hun elsker. Men pludselig er der bud fra landsbyen om, at moren kommer på besøg, og straks begynder Layla at overveje, om det måske er for at tage hende hjem til landsbyen for at blive gift. 
Filmen er en af fem film i serien "Tro Håb Afghanistan" om børn i Kabul, der lever i skyggen af konflikten i landet. 

Tro Håb Afghanistan 2:5 - Laylas melodi

Machgan's Resolve

Machgans far er narkoman, og derfor kan han ikke arbejde og forsørge sin familie. Det er Machgan og hendes mor nødt til at gøre, selvom Machgan har en ufravigelig drøm om at komme i skole og blive lærer. Machgan synes, at det er uretfærdigt, at hun ikke kan forfølge sine drømme, bare fordi hendes far er misbruger, og en dag træffer hun og moren en vigtig beslutning om fremtiden. 
Filmen er en af fem film i serien "Tro Håb Afghanistan" om børn i Kabul, der lever i skyggen af konflikten i landet.

Tro Håb Afghanistan 4:5 - Machgans vilje

Wali's Friend

Ud over at gå i skole er Wali fra Kabul nødt til at tjene penge, så hans familie kan betale husleje og få mad på bordet. Han drømmer om at blive tegner, men det er svært, når det meste af tiden må gå med at tjene penge. Sammen med sin veninde drager han ud i Kabuls gader med sin vægt, for han har ikke råd til at købe tyggegummi og sælge det. 
Filmen er en af fem film i serien "Tro Håb Afghanistan" om børn i Kabul, der lever i skyggen af konflikten i landet. 

Tro Håb Afghanistan 5:5 - Walis ven

I Iran lever teenagepigen Sonita som illegal flygtning fra Afghanistan. Hun rapper og drømmer om at være i familie med Michael Jackson og Rihanna. Drømmen er dog langt fra virkeligheden, for hun skal giftes væk til en mand, som vil betale de 9.000 dollars, som hendes familie kræver for hende. Men Sonita vil være rapper og formidler sit budskab klart og tydeligt: Enhver er sin egen, og ingen kvinder er til salg. Men hvordan kan Sonita få sine drømme til at gå i opfyldelse. når det ikke er tilladt for en kvinde at synge i Iran, og når familien har andre planer med hende?

Sonita

Love child

Leila og Sahand flygter fra Iran til Tyrkiet med deres 4-årige søn. I Iran har de overtrådt alle regler, for de har haft en hemmelig affære og fået et barn, mens de begge var gift. De har ikke kunnet fortælle sandheden til deres søn, fordi utroskab straffes med døden i Iran. Nu søger den lille familie et fælles håb for fremtiden i Vesten, men samtidig med deres ankomst til Tyrkiet bryder FN's flygtningesystem sammen.

Kærlighedsbarnet

Med afsæt i sine egne oplevelser fortæller Manyar I. Parwani en bevægende og stemningsfuld historie om Hafi, hvis mor er indlagt med hjerteproblemer. Familien er flygtet fra Afghanistan, og Hafis far er død. Tanken om nu at skulle miste sin mor står for ham som den værste katastrofe, og en dag slår det klik: Han vil redde moderens liv ved bogstaveligt talt at give hende sit eget hjerte.



I min verden

My Afghanistan - Life in the forbidden zone

Krigsfilm/Historisk dokumentarfilm af Nagieb Khaja, der er dansk journalist med afghanske rødder. Han mener, at Vesten træffer beslutninger om Afghanistan baseret på dyb uvidenhed om landet og dets indbyggere. Nagieb er en mand med en mission. For nogle år siden rejste han selv ind i den forbudte zone for at nuancere det forsimplede mediebillede af landet, men han endte som fange hos Taliban, og undslap kun lige med livet i behold. På næste rejse medbragte Nagieb 30 mobilkameraer og bad civile afghanere filme sig selv. For første gang bliver vi nu budt indenfor i den forbudte zone. Vi ser det liv, der leves der, med glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt det, der er forbundet med at leve i krigens skygge - hvad enten man er teenager med drømme for fremtiden, er aktiv i kampen mod korruption i lokalsamfundet, eller familieoverhoved med ansvar for alles overlevelse.

Mit Afghanistan

Malalai Joya er en 28-årig kvinde fra Afghanistan. Filmen følger hendes valgkamp i 2005 op til det første demokratiske parlamentsvalg i Afghanistan i årtier. Omgivet af sikkerhedsvagter forsøger Malalai Joya at udbrede sine politiske holdninger, men det er livsfarligt. Fire gange har hendes modstandere forsøgt at dræbe hende. Malalai Joya er berømt og forhadt. Under et politisk møde i 2003 kritiserede Joya den afghanske overgangsregering og det patriarkalske samfund. Hun blev udvist fra mødet, og siden har hun været en folkehelt – i konstant livsfare. Vores lykkes fjender er optaget under vanskelige omstændigheder. Den handler om personligt mod, mod til at forandre verden, mod til at gå foran.
Den afghanske kvindelige politiker Malalai Joya modtog på Berlin Filmfestivalen 2008 Den Internationale Menneskerettighedspris. Prisen gives af Amnesty International og Cinema for Peace til en aktivist.

Vores lykkes fjender

"Prostitution bag sløret" er en film om to unge kvinder i dagens Iran. Minna og Fariba er prostituerede i et samfund, der er domineret af mænd og islamisk lovgivning. Vi følger de to kvinder i løbet af et år, og de fortæller om deres baggrund, og om hvordan svigtende ægtemænd og afhængighed af stoffer langsomt har ført dem væk fra familien og trygge rammer og ud i prostitution. Filmen viser, hvordan mænd indgår midlertidige ægteskaber for at legitimere prostitution, der officielt er ulovligt. 'Sighe' er betegnelsen for et midlertidigt partnerskab, der er tilladt blandt Shia-muslimer. Mænd og prostituerede bliver gift i ned til to timer og undgår dermed at blive straffet. "Prostitution bag sløret" er et nøgent og sympatisk portræt af to kvinders hverdag i et dobbeltmoralsk og lukket samfund.


Prostitution bag sløret

We are journalists

Filmens instruktør, Ahmad Jalali Farahani, er en landflygtig iransk filmskaber og journalist, forfulgt og tortureret af Ahmadinejad-regimet. Ahmads film er en hyldest til den store, kulturelle arv i Iran med dens brug af den mundtlige historiefortællings tradition; hans poetiske, fortællende stil understøtter hele filmen, mens hemmeligt filmet materiale, aldrig tidligere vist, er sammenvævet som i et fint tæppe. Denne film er en kunstnerisk og visuel fortælling, der viser de frygtelige konsekvenser de iranske journalister må lide med , hvis de ønsker at beskrive sandheden og kæmpe for retten til det frie ord.

Du søgte efter "Persisk"

16 resultater