"De besatte" er en film om fem palæstinenseres liv i Gaza og på Vestbredden. Fortællingen om deres 'besatte' hverdag væves sammen med beskrivelsen af det palæstinensiske folks historie, siden de mistede deres land i 1948. Filmen handler om undertrykkelsens og besættelsens dæmoniske natur; om hadet og vreden hos et folk, hvis åndedræt gennem generationer har været kontrolleret af staten Israel. Men det er også en film om den livsglæde og kærlighed, der vokser frem – trods alt – under deres ufrivillige indespærring. I forbindelse med arbejdet på filmen har Jørgen Flindt Pedersen udgivet bogen "Brylluppet i Ramallah", 2003, Gyldendal.

Filmen vandt Grand Prix ved Odense International Film Festival 2003.


De besatte

I 1981 forsøger en gruppe islamiske ekstremister at omstyrte Egypten. Det lykkedes at slå landets præsident ihjel, men revolutionen udeblev. En af nøglepersonerne møder senere saudiaraberen Osama Bin Laden i Afghanistan, og sammen former de en organisation, som verden ikke har set mage: Terrorbevægelsen Al Qaeda.
"På sporet af den hellige krig" følger i tre afsnit sporerne fra Al Qaedas terrorhandlinger mod World Trade Center og tog i Madrid og London tilbage til Egypten i 1940'erne. Her begyndte bevægelsen, som senere spredte sig til resten af Mellemøsten. Og i sidste ende til det meste af verden. Den hellige krig blev global.

På sporet af den hellige krig 2: Krigerne

En flok palæstinensere fra de besatte områder på Vestbredden tager på en guidet tredages tur til Israel som turister i deres eget hjemland. Nogle har boet der, inden de måtte flygte, de yngste har aldrig set landet. En ung mand får mulighed for at snakke - eller rettere råbe - til sin mor over en grænseafspærring. Han har ikke set sin familie i årevis. Passagererne fortæller deres historier til hinanden, ikke til kameraet: Den gamle mand, hvis forældre og børn blev dræbt i 1948, og den unge kvinde, hvis mand afsoner en livsvarig dom for deltagelse i intifadaen. Vi kommer tæt på passagererne, efterhånden som de lærer hinanden at kende. Filmen er en gribende og menneskelig skildring af situationen i Mellemøsten, før uroen igen eskalerede, og den er et værdifuldt dokument i områdets tragiske historie.

Rejsen ind

Da radikale islamiske terrorister angreb World Trade Center og senere tog i Madrid og London, blev hele den vestlige verden udfordret. Hvordan skulle man reagere? Og hvordan var det kommet så vidt? Sporene går tilbage til 1940'ernes Egypten og Det Muslimske Broderskab, der hurtigt var blevet en indflydelsesrig social og religiøs bevægelse næret af drømmen om et islamistisk Egypten.
"På sporet af den hellige krig" følger i tre afsnit sporerne fra Al Qaedas terrorhandlinger tilbage til Egypten i 1940'erne. Her begyndte bevægelsen, som senere spredte sig til resten af Mellemøsten. Og i sidste ende til det meste af verden. Den hellige krig blev global.

På sporet af den hellige krig 1: Ideologen

Det meste af verden lever i dag med angsten for terrorangreb udtænkt og gennemført af radikale muslimer. Vestens krig mod terror har ganske vist sprængt Al Qaeda og drevet ledelsen på flugt. Men Al Qaeda har formået at omdanne sig til et netværk, der også omfatter unge europæiske muslimer. Via satellit-tv og Internet fodres de med et massivt budskab om hellig krig.
"På sporet af den hellige krig" følger i tre afsnit sporerne fra Al Qaedas terrorhandlinger mod World Trade Center og tog i Madrid og London tilbage til Egypten i 1940'erne. Her begyndte bevægelsen, som senere spredte sig til resten af Mellemøsten. Og i sidste ende til det meste af verden. Den hellige krig blev global.


På sporet af den hellige krig 3: Netværket

»Diplomatiets fortrop« skildrer Udenrigsministeriet og dets første fortrop af diplomater og rådgivere, der er sendt på mission til efterkrigens Irak.
Hovedpersonen, karrierediplomaten Torben Gettermann, er med få dages varsel blevet omdirigeret fra sin fredelige post i Athen til en sand ilddåb som Danmarks første officielle repræsentant i Bagdad. Midt i en krigszone, og i en hverdag helt domineret af amerikansk militær, skal han forsøge at lægge grunden til en dansk ambassade.
Han ankommer som del af en besættelsesmagt, han færdes i pansrede biler, han er omgivet af sikkerhedsvagter, og samtidig skal han forsøge at sætte et særligt dansk præg på det kaotiske nye Irak. Hver dag er en kamp for at skabe sammenhæng og mening i den danske tilstedeværelse som absolut småstat i den internationale koalition.
Filmen følger gennem syv måneder Gettermanns stædighed, tvivl, sorte stunder og fornyede optimisme tillige med de ledende embedsmænd, der under pres fra oppositionen og en kritisk presse skal styre indsatsen hjemme fra Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads.
Indgår som den tiende film i serien Magtens Billeder med temaet Diplomati.

Diplomatiets fortrop

Hvordan gik det til, at 12 tegninger af profeten Muhammed i 2005 kastede Danmark ud i en konflikt med hele den muslimske verden? I dokumentar-filmen »De forbandede tegninger« tager Karsten Kjær på en personlig rejse rundt i Europa og Mellemøsten for at finde hovedkræfterne bag Muhammed-krisen.
Han møder bl.a. en dansk statsminister, som ikke vil gå på kompromis med ytringsfriheden, en imam fra Århus, som vækker protesterne i sit hjemland Libanon, en islamisk politisk leder, som kræver forbud i FN mod blasfemi - og til slut i Iran en professionel demonstrant, som med præstestyrets velsignelse angriber den danske ambassade. Han og flere andre ser i filmen for første gang de tegninger, som de demonstrerede imod. 

De forbandede tegninger

Danmark blev en lille smule koldere, da tolv tegninger af profeten Muhammed satte sindene i brand. "Mit Danmark" er instrueret af ti danske filminstruktører. I filmen fortæller 10 danskere med arabiske rødder om deres Danmark. Vi møder den professionelle soldat Amjad Adnan Kanaan, der har meldt sig til tjeneste under dansk flag i Afghanistan. Nada Hawa, der er spejderleder, men som snart rejser til Libanon for at blive gift. Og vi møder skuespilleren Janus Bakrawi, der – trods en polsk mor, en palæstinensisk far og utallige dumsmarte bemærkninger fra 'etniske danskere' – er københavner af hele sit hjerte. Alle kalder de Danmark for deres hjem, trods dårlig kaffe og skæve blikke. Forfatteren Muniam Alfaker fra Bagdad forfølges af Irak-krigens døde børn. De er nogle af de tusindvis af nydanskere, der forsøger at få hverdagen til at fungere i Danmark.

Mit Danmark

Den 28-årige palæstinenser Ayed er psykolog i flygtningelejren Jabaliya i Gaza. Filmen følger den charmerende Ayed igennem to år, hvor han har en række patienter i terapi: Unge Inas, der har selvmordstanker; Maysa, hvis mand blev dræbt ved en bombe for øjnene af hende; Hanan, der lever i yderste fattigdom og Abed, som er tidligere militant selvmordschauffør. Ayed forsøger at få sine patienter til at finde lys og varme i livet - men som han siger: "Der er brug for en million psykologer i Gaza". En både lun og tragisk skildring fra Gazas "hemmelige rum". Fra et område vi ellers kun kender fra nyhederne. Filmen er optaget i perioden 2006-08, hvor Gaza stort set var isoleret fra omverdenen.


Unge Freud i Gaza

Ali, Sheela og Klem bor i den københavnske forstad Greve, de er snart færdige med skolen og næsten voksne. Famlende forsøger de at finde deres ståsted i livet og ikke mindst at få styr på den forbandede svære kærlighed. Og det gør ikke det hele lettere, at forholdet til forældrene er skrøbeligt og tæt på at briste. For Ali, 16 år og flygtning fra Irak, Sheela, 15 år og adoptivbarn fra Indien, og Klem, 15 år og etnisk dansker, er det multietniske samfund en realitet på godt og ondt. Filmen følger de tre unge igennem et år med afsluttende eksamener i folkeskolen og deres første tid på gymnasiet. Et år, hvor de tager nogle beslutninger, der får afgørende betydning for deres fremtid. 

110% Greve

Da Mellemøsten står i brand over 12 tegninger af profeten Muhammed, bliver to danske muslimer samtidig genstand for hele verdens opmærksomhed. Folketingspolitikeren Naser Khader og talsmanden for 27 muslimske organisationer Ahmed Akkari forsøger hver for sig at forklare omverdenen, hvad der egentlig foregår i Danmark. Men her hører ligheden også op. For de to mænd er hinandens indædte modstandere i det muslimske miljø. Mens Naser Khader stiller sig i spidsen for Demokratiske Muslimer, taler Ahmed Akkari på vegne af de muslimer, der har opfattet tegningerne som en krænkelse.
Filmen følger de to mænd tæt i de hektiske uger, hvor de fra hvert sit miljø og med hver sin baggrund forsøger at komme ud med deres vidt forskellige budskaber. En ulige kamp, hvor danskerne og medierne på forhånd har bestemt sig til, hvem der skal lyttes til – og hvem der er dømt ude. 

Muhammedkrisen under huden

Abouk på 9 år og Machiek på 15 år er bare to ud af tusindvis af børn, som har været ofre for slaveri under borgerkrigen i det sydlige Sudan. "Vi blev kidnappet af militserne min mor, far, søster og mig" fortæller Abouk med en lav stemme. "Jeg flygtede i panik, men de fangede mig og slog en kraftig metalpløk igennem mine fødder for at tvinge mig til jorden" fortsætter Machiek.
I denne animerede dokumentarfilm fortæller Abouk og Machiek om mordet på deres forældre, deres bortførelse af militsen, om livet som slaver, og om deres befrielse og drømme for fremtiden. Stemmerne i filmen er de to børns - optaget ved et interview i Stockholm i 2003 - mens den flotte, animerede billedside giver publikum mulighed for at absorbere de to børns rædselsvækkende historie.

Filmen modtog i 2008 Silver Cub Award ved IDFA-festivalen i Amsterdam.


12 resultater