»De vilde hjerter« er en film om frihed. Om at følge sine lyster og om at udfordre det etablerede. Filmen følger knallertbanden De Vilde Hjerter, som beslutter sig for at begive sig ud på en eksistentialistisk rejse til Pommern i Polen. Turen igennem Tyskland starter som et vildt roadtrip med sprut, damer og brændemærkning, men voksenlivet venter i horisonten, og undervejs må de igennem blod, tårer og store samtaler om venskab, kærlighed og troskab.


De vilde hjerter

I foråret 2000 åbnede Novo Nordisk for første gang dørene for et udefra kommende filmhold. I to år havde de fri adgang til at filme og fik dermed et sjældent indblik i hverdagen i et miljø af kreative forskere, læger, marketingfolk og ledere, som dagligt står over for dilemmaer og etiske og moralske konflikter i udviklingen af fremtidens lægemidler og sygdomsbehandling.
Filmen fokuserer på to projekter: Det ene er et forskningsprojekt, der udnytter de mest avancerede bioteknologiske metoder til udvikling af et nyt lægemiddel. Det andet er et udviklingsprojekt, der afprøver en ny langtidsvirkende insulin, der er nået til de vigtige stadier med afprøvning på sukkersygepatienter og lanceringsforberedelser til et marked med hård konkurrence og milliarder af kroner på spil.

Drømme med deadlines : en genfortælling

Dokumentarfilm, der belyser fundamentale etiske udfordringer i forholdet mellem robotter og mennesker. I Japan har professor Ishiguro skabt en chokerende vellignende kopi af sig selv, en androide. Den er klar til at træde i hans sted, såvel på universitetet, hvor han forsker, som hjemme i familien. Filmen følger blandt andet det afgørende møde mellem androiden og Ishiguros egen datter. På et tysk plejehjem får den demente beboer, fru Körner, et eksemplar af den nuttede robot-babysæl Paro. Undersøgelser viser, at Paros beroligende og sociale indvirkning kan forbedre dementes hjerneaktivitet. Men både Paro og androiden rejser væsentlige spørgsmål om, hvordan vi opfatter og håndterer vores behov for kærlighed, omsorg og kontakt. Kan man elske sin robot, og kan en robot elske sit menneske?

Nomineret til Bedste Lange Dok, GuldDok 2008 og til Cinema Eye Awards for nonfiction filmmaking 2009.

Mechanical love

Kirsten Blohm er født i 1946 i et amerikansk fængsel I Tyskland. Hendes søgen efter sin herkomst afdækker historien om moderen Signe Gondrup og en tysk officer. En historie om krig og kærlighed, flugt og fangenskab, tavshed og løgn. Filmen følger Kirsten Blohms opklaring og rejse i sin mors fodspor. En opklaring, der afdækker en række dramatiske begivenheder og fører meget mere med sig, end hun på forhånd kunne ane.

Den tyske hemmelighed

Helena på 11 år har, siden hun var fem, boet i fire forskellige lande pga. sin fars arbejde. Nu skal familien igen flytte - denne gang tilbage til Danmark, fordi hendes far er blevet direktør for Carlsberg. Selvom Helena har prøvet at være den nye pige i klassen flere gange, så har hun aldrig før gået i en dansk skole, og hun ved ikke, hvordan de danske børn er, så der ligger en stor opgave forude. Men mest af alt håber hun på at få en veninde i Danmark, som hun kan have i mange år, for det har hun aldrig prøvet før.
De fire film i dokumentarserien »Helt ærligt, mor og far!« kan ses uafhængigt af hinanden. Hver især giver de en unik chance for at se de voksnes verden fra børnenes perspektiv - bl.a. igennem animationer skabt med udgangspunkt i børnenes egne tegninger.




Helena præsenterer Helt ærligt mor og far!

Inger Christensen indtager en særstilling i både dansk og europæisk litteratur, og flere af hendes digtsamlinger er oversat til hovedsprogene. I Jytte Rex' portrætfilm møder vi hende i lejligheden på Østerbro i København, hvor hun fortæller om sit liv og arbejde. I filmen læser Inger Christensen desuden op af sine vigtigste værker: »Det« (1969), »Det malede værelse« (1976), »Alfabet« (1981) og »Sommerfugledalen« (1991).

Inger Christensen - cikaderne findes : en portrætfilm

"Rukov – på sporet af den tabte tid" er en dokumentarfilm om: fortællinger, film, kvinder, kunst, mennesker, "den naturlige historie", Berlin, liv og død. Men mest af alt er det en film om og med Mogens Rukov. Manden, der har stået bag dansk films store succeser de sidste 10 år, har nu fået sin egen film. Ikke som portræt, men som hovedrolle. Et menneske på tur, for at undervise, for at gå på cafeer, et menneske der tænker over sin situation. Rukov som hovedrollekarakter. Som selviscenesætteren, som geni, som dæmon. Han er den højtbegavede leder af Filmskolens manuskriptlinie, men også en mand, hvis indre dæmoner til tider synes at ville destruere ham. Vi er med ham derhjemme, i Berlin og da han modtager Nordisk Filmprisen, men filmens ramme er en forelæsning, hvor han deler ud af sin indsigt om fortællinger.

Rukov - på sporet af den tabte tid

En film om menneskerettigheder og etik på baggrund af interviews med en række soldater der alle er blevet tvunget til at begå krigsforbrydelser i krigens tjeneste.

Hvor går grænsen - dilemmaer for mennesker

Filminstruktør Søren Fauli sætter sig for at tilgive sin morfars morder, Søren Kam, den sidste nulevende danske SS-officer, for det mord, han begik imod hans morfar i slutningen af anden verdenskrig. For Sørens mor, Mona, er dette tilgivelsesprojekt vanskeligt, for hun mistede sin far, da hun var 13 år. Og sorgen over tabet og over, at morderen stadig er på fri fod, har præget hele hendes liv. Fauli vil prøve at opsøge morderen, og via samtaler med sin mor forsøge at løsne den smerte, hun har følt igennem hele sit liv. Igennem dette nære drama, rejser filmen spørgsmål som: Hvordan tackler vi det problem, at alle krige skaber efterladte, som har mistet dem, de holder af, og hvordan forholder vi os til, at mange af bødlerne stadig er på fri fod?


Min morfars morder

En kvindelig filmproducent tager imod en håbefuld manuskriptforfatter, der har været "ude af cirkulation" i et par år. Han har ikke skrevet sit manuskript ned på papir, men har det "i hovedet". I stedet for blot at afvise ham udfordrer hun ham for at få den historie, hun gerne vil have, og de svinger godt sammen. De inspirerer hinanden, og sammen fabulerer og leger de sig gennem det uskrevne manuskript i en perlerække af filmgenrer, hvor de selv bliver hovedrollerne. Film bliver til film i en morsom og romantisk kavalkade af ny fransk bølge, tysk discountporno, Ingmar Bergman og danske specialiteter som Morten Korch og Dogme.

Filmen vandt en Robert i 2008 i kategorien Bedste korte fiktion

Du søgte efter "sporadisk tysk"

10 resultater