Filmen er min eneste store lidenskab har den danske instruktør engang udtalt. Carl Th. Dreyer (1889-1968) har med film som "Jeanne d'Arc", "Vampyr", "Vredens Dag", "Ordet" og "Gertrud" haft en enestående betydning for filmkunsten. I denne dokumentarfilm genser vi en række scener fra Dreyers film og møder skuespillere og filmarbejdere, der har arbejdet sammen med ham. Filmens ledemotiv, Dreyers udsagn om sin metier som filmskaber – æstetikken, sproget, kompromisløsheden, er vævet ind i Torben Skjødt Jensens særegne, poetiske billedunivers. 

Carl Th. Dreyer - my metier

Årets danske filmnyhed i 1938 var, at Ib Schønberg ikke var med i nogen film. Ellers var den store skuespiller svær at komme udenom. Frem til sin død i 1955 medvirkede han i ikke færre end 119 danske spillefilm. Et enkelt år, 1949, var han sågar på plakaten i samtlige otte premierer. Ib Schønberg var den fødte filmskuespiller. Hvilket Ole Roos' portræt understreger ved ukommenteret at lade en kavalkade af Schønbergs mange filmfigurer føje sig sammen til en kalejdoskopisk Danmarksfilm, fyldt med sort/hvid tidskolorit, komiske optrin og realistiske hverdagsbilleder. Mest uforglemmelige er dog de store tragiske bravournumre som alkoholisten i »Café Paradis« (1950) og den afsluttende selvmordsscene med Ellen Gottschalch i »Ta hvad du vil ha« (1947).

Ib Schønberg

"De Fem Benspænd" er Lars von Triers indgang til dokumentarfilmens verden. Sammen med genrens veteran Jørgen Leth søger han endnu engang at bryde med de konventionelle måder at lave film på. Jørgen Leths kortfilm "Det perfekte menneske" fra 1967 har altid været en kilde til inspiration og beundring for Lars von Trier. I "De Fem Benspænd" udfordrer Trier Leth til at genskabe filmen fem gange under kreativt pres, med hårde regler og begrænsninger og på så forskellige lokaliteter som Cuba, Bombay, Bruxelles og Avedøre. Det er et spil fuld af fælder og forhindringer, en sjælden opdagelsesrejse ind i filmens verden og en udforskning af essensen i det at lave film.

De fem benspænd

"Jeg har mine børn i Danmark, og jeg bor på Haïti". Med disse enkle ord indleder digteren, journalisten, cykelsportens kyndige poet og frem for alt filminstruktøren Jørgen Leth sin film - eller rettere sagt filmen om sig selv. For en gangs skyld er Jørgen Leth ikke bag kameraet, men foran som hovedperson. Den poetiske, reflekterende iagttager bliver selv iagttaget, mens han fortæller om sit liv, sin kunst, sin drivkraft og sine dæmoner. Jørgen Leth følges under sit frivillige eksil i Port-au-Prince, som kommentator til Tour de France og som verdensborger med kun sin kuffert som hjem. Der vises klip fra flere af hans film og portrættet af ham giver både billedet af en meget enkel og dybt kompliceret kunstner og et søgende både roligt og rastløst menneske.


Fra hjertet til hånden

Robert Storm Petersen (1882-1949) var lige så alsidig som han var flittig. Derfor er hans efterladte produktion af figurer, tegninger, malerier, tegnefilm, tegneserier og fortællinger en uudtømmelig kilde til jubel og undren. Næppe nogen anden dansker - bortset fra H.C. Andersen - har bidraget så meget til folkevid og sproglig fornyelse som Storm P. Det vil portrætfilmen "Højt skum" gerne bevise: Filminstruktør Jørgen Vestergaard har levendegjort tegneseriefigurerne Peter og Ping, der boede på Storms skrivebord fra 1922 til 1949, og fået dem til at fortælle om deres liv med kunstneren og privatmennesket. Med sine daglige avistegninger stimulerede han vores lattermuskler, men han var også samfundskritiker, filosof og seriøs maler.

Højt skum

Film til undervisningsbrug, som grundigt gennemgår produktionen af Søren Kragh-Jacobsens film om 7 drenges oplevelser i 1942 under den tyske besættelse af Danmark for at give et indtryk af, hvordan en stor dansk spillefilm bliver til. Instruktøren, fotografen, produktionslederen og mange andre fortæller om deres arbejde med filmproduktionen, suppleret med en gennemgang af en central scene fra filmen.



Drengene fra Sankt Petri

I maj 2000 modtog Lars von Trier De Gyldne Palmer i Cannes for filmen »Dancer in the Dark« og den islandske sanger Bjørk fik prisen som bedste skuespillerinde. Filmens titel refererer til von Triers ide om at kombinere det håndholdte kamera, som han selv betjener, med 100 faste, ubemandede kameraer på filmens dansescener. Indspilningen af »Dancer in the Dark« blev et drama i sig selv, især mellem von Trier og Bjørk: "Bjørk og mit forhold er meget ægteskabslignende: Det starter med en masse følelser af forskellig art…kreativitet…man tror man kan læse hinandens tanker, - og så ender det med en magtkamp"siger Trier. »Von Triers 100 øjne« beskriver Triers kamp for at færdiggøre »Dancer in the Dark« og den smerte, der måske er forudsætningen for at skabe kunst.


Von Triers 100 øjne

Med udgangspunkt i en samtale med Poul Reumert i foråret 1968 interviewes Asta Nielsen i sit hjem i København af skuespilleren Axel Strøbye. Hun fortæller om sin karriere som filmens første verdensstjerne op til 1920erne og om tiden, der fulgte dels på teatret, dels i anonym tilbagetrukkethed i Danmark. Beretningen illustreres med karakteristiske citater fra en række af de berømteste Asta Nielsen-film: »Afgrunden«, »Den lille engel«, »Bag glædens maske«, »Lulu« og »Hamlet«.

Asta Nielsen : filmen om og af Asta Nielsen

Dokumentarfilmen er en kærlighedshistorie, der tog sin begyndelse for længe siden i instruktørens barndomshjem langt ude på landet. Da Jon Bang Carlsen blev døbt, gav hans far ham et maleri af Jesus og hængte det op over hans seng. Hver aften før han lukkede sine barneøjne, bad han til manden på korset om at se efter sin familie. Da Jon Bang Carlsens far alligevel pludselig forlod familien, brændte han i desperation øjnene ud på farens gave med en rødglødende ildrager. Dokumentarfilmen er en selvbiografisk skæbnefortælling om Jon Bang Carlsens søgen efter at gøre skaden god igen, fortalt gennem billeder og klip fra instruktørens lange karriere, der tæller mere end 40 film i et væld af genrer.

Déjà vu

"Livet er et mysterium, en form for labyrint eller gåde, der skal løses. Denne film er mit testamente – en rejse, hvorpå jeg vil lære at forstå mit liv, de beslutninger jeg har taget, og hvilke konsekvenser de har haft. Den er min søgen efter kærlighed og tilgivelse, som måske bliver forgæves." Filmkunstner, sportsjournalist og digter Jørgen Leth overlevede et jordskælv i Haiti, men han har ikke været i stand til at gå ordentligt siden. Filmen er en personlig dokumentar om at håndtere alderdommen, når sulten efter livet endnu ikke er stillet.

I walk

Bror og Marie bygger sandslotte. Brors sandslot går i stykker, da Marie kommer med et stort sneglehus. Bror vil også lege med sneglehuset, men Marie bliver vred. Men det er hverken Maries eller Brors sneglehus – det er sneglens.

Sandkassen 1:26 - Sandslottet

Marie og Bror spiller bold i sandkassen. Legen bliver vildere og vildere. Heldigvis bliver den vilde leg til en skør leg, og Marie og Bror kan hygge sig sammen igen.

Sandkassen 2:26 - Bolden

Bror og Marie leger på legepladsen i sandkassen. Marie vil lege på vippen alene. Hun leger også på gyngen, og Bror må heller ikke være med til det. Lige indtil de begge finder ud af, at vippen er bedst, når man er to.

Sandkassen 3:26 - Min vippe

Marie kan fløjte, og det vil Bror også gerne lære. Men i stedet for et fløjt, kommer der et hik ud af hans mund. Marie viser ham, at man skal drikke regndråberne fra bladene, for at hikken går væk. Bror finder ud af, at man kan komme til at bøvse, hvis man drikker for meget vand på én gang.

Sandkassen 4:26 - Hikke-Bøvs

Det har sneet i sandkassen, men Bror vil ikke have vinterstøvler på. Han har taget sutsko på. De er meget glatte, og det er svært at stå fast på isen. Men det er måske alligevel meget smart, hvis man skal skøjte.

Sandkassen 5:26 - Sutsko

Det er blevet koldt i sandkassen, og Bror og Marie leger i sneen. Bror forsvinder i sneen, og Marie møder en snemand, der kan tale. Er der noget inde i snemanden?

Sandkassen 6:26 - Snemanden

Bror og Marie leger gemmeleg i sandkassen. De råber til hinanden, og pludselig er der nogen, der svarer. Bror og Marie bliver først bange, men de finder hurtigt ud af, at det bare er nogle musikalske bananfluer, der gerne vil lege med.

Sandkassen 7:26 - Hallo!

Bror og Marie plukker brombær i sandkassen. Men Bror er i drillehumør og kaster og tramper på bærrene. Marie bliver ked af, at hendes brombær bliver mast. Heldigvis elsker de begge to syltetøj.

Sandkassen 8:26 - Syltetøj

Bror og Marie graver huller i sandkassen. Marie graver et stort hul. Mens hun graver, kommer hun til at dække Bror til med sand. Pludselig er Bror væk. Men heldigvis finder Marie den sut, Bror altid bruger.

Sandkassen 9:26 - Sutten

Da Nicolas Winding Refn går konkurs med sin mest ambitiøse film, "Fear X", og personligt skylder 5,5 mill., er han nødt til at lave en ny film, der kan sælge billetter. Han har lige fået en baby og har nu en familie at forsørge, så der skal penge i den slunkne kasse. Hårdt presset af sin gæld beslutter han at lave en 2'er og 3'er til sin debutfilm "Pusher", som er hans hidtil største kommercielle succes. "Gambler" er en film, der skildrer en kompromisløs instruktørs kamp for at forene kunst og kasse. Akkompagneret af lyden fra brusende Treoer følger vi Nicolas Winding Refn til møder med revisorer, filmkonsulenter, ludere og lommetyve i forsøget på at finansiere sit liv og bevare sin kunstneriske integritet.


Du søgte efter "dansk film"

381 resultater