For mange har mødet med en lærer haft en afgørende betydning. At møde en person, som værdsætter den enkelte elevs evner og giver dem lyst til at lære og udvikle sig. Det kræver lærere, der ikke bare er fagligt dygtige, men autentiske mennesker, der tør bruge deres egne følelser og erfaringer i klasselokalet. I dokumentarserien "Min bedste lærer" følger vi Camilla Hoffmann – en usædvanlig kompetent og nærværende klasselærer – igennem et hårdt skoleår. Camilla Hoffmann arbejder på Hylleholt skolen i landsbyen Fakse Ladeplads, og filmholdet skildrer hendes arbejde med de enkelte elever og deres forskellige problemer: præstationsangst, pige-konflikter, ordblindhed og mobning. Gennem samtale, nærvær og en til tider barsk konfliktløsning formår Camilla at styrke elevernes selvtillid og hele klassens fællesskab.

Min bedste lærer del 1

Min bedste lærer del 2

For mange har mødet med en lærer haft en afgørende betydning. At møde en person, som værdsætter den enkelte elevs evner og giver dem lyst til at lære og udvikle sig. Det kræver lærere, der ikke bare er fagligt dygtige, men autentiske mennesker, der tør bruge deres egne følelser og erfaringer i klasselokalet. I dokumentarserien "Min bedste lærer" følger vi Camilla Hoffmann – en usædvanlig kompetent og nærværende klasselærer – igennem et hårdt skoleår. Camilla Hoffmann arbejder på Hylleholt skolen i landsbyen Fakse Ladeplads, og filmholdet skildrer hendes arbejde med de enkelte elever og deres forskellige problemer: præstationsangst, pige-konflikter, ordblindhed og mobning. Gennem samtale, nærvær og en til tider barsk konfliktløsning formår Camilla at styrke elevernes selvtillid og hele klassens fællesskab.


Min bedste lærer del 3

Min bedste lærer del 4

Via mediernes reportager om bandekriminalitet lærte Danmark i slutningen af 90erne Odense bydelen Vollsmose at kende som en ghetto med uoverstigelige problemer, ikke mindst blandt de unge mænd med arabisk baggrund. Men hvem er de egentlig? Gennem et år følger filmen de to unge palæstinensere, Amer og Mohammed, fra Humlehaveskolen i Vollsmose og deres inspektør Olav. Han åbner sin skole for alle - også de vanskeligste drenge - og tror mere på kærlighed og tilgivelse end på hævn og straf. Vi følger hans og drengenes kamp. Deres sejre og nederlag. Forbrydelser og forelskelser. Og lærer de personer at kende, som vi ellers kun kender som klichéer fra utallige nyhedsindslag.

Drengene fra Vollsmose

Siden 1981 har handicappede børn fra specialklasser på Grantofteskolen i Ballerup deltaget i undervisningen i almindelige klasser. Scener fra de to meget forskellige undervisningsformer forbindes med interviews med børnene. Deres vurdering af forsøget er positive: de fortæller, at de har lært nogen at kende, som de ellers ikke vil komme tæt på. I klassen er der megen hensyntagen og gode chancer for at få positive og selvbekræftende oplevelser. Men det er svært at beskrive, hvad "handicap" egentlig betyder.

En plads i skolen

Filmen er stykket sammen af unikt filmmateriale samlet ind over hele Danmark fra lærere og forældres dokumentation af skolegangen. Der tegnes et historisk billede af folkeskolen, hvor citater fra børnenes stile og breve sammen med lærernes ord fra tiden lægger sig sammen i en nostalgisk mosaik om vores allesammens kære gamle folkeskole.

Det handler om skolen

Allerede inden de er kommet i skole, tænker de kun på at komme væk igen. Inden klokken ringer ud til frikvarter, planlægger de flugtruter. Og når de andre spiller fodbold, gemmer de sig på toilettet. Tusindvis af børn føler sig mobbede og sat uden for fællesskabet. I denne film får de stille børn endelig en stemme, der kan fortælle om deres ensomhed, sårbarhed og manglende lyst til at leve. Og samtidig spørger vi om, hvor det er man finder styrken til at komme videre, når man - og selvværdet - er pillet helt fra hinanden.

Mobbet

Mathias er 6 år og skal begynde i børnehaveklasse til sommer, men hans bedste ven skal ikke med, for han skal flytte. Kan man så finde nogle nye venner? Og skal man kunne læse, når man kommer i skole? Og driller de store børn i skolegården? Der er nok at tænke over, men Mathias glæder sig alligevel. For når man skal i skole, så er man rigtig stor! Springet fra børnehave til skole er den største forandring i mange små børns liv. Fra at være de største til at blive de mindste. Fra de voksnes favn til skolegårdens junglelov. Fra fri leg til målrettet læring med numsen placeret på en stol. En film for alle, der skal i skole eller lige er kommet det, og for deres familie og pædagoger, der selv har været børn en gang.



Mathias skal i skole

5. a skal holde deres første rigtige klassefest uden forældre - og alle glæder sig! Men det er helt forskelligt, hvordan man gerne vil feste: Pigerne satser på at danse med drengene, men drengene vil hellere spille fodbold!

Klassekabalen - klassefest

Frikvarteret betyder meget for sammenholdet i 5.a, men det er svært, når nogle gerne vil spille fodbold hele tiden, og andre slet ikke har lyst. Og kan det overhovedet lykkes at få succes med fælleslegene, så ingen kommer op og slås?

Klassekabalen - fællesleg

Klassens største udfordring her i starten af 6. klasse er den hårde tone, for det, som er sjovt for nogle, kan virke sårende for andre. Det kan være en følsom tid her på tærsklen til teenagelivet!

Klassekabalen - hård tone

Klassen skal på lejrtur, og alle glæder sig, fordi det er godt for sammenholdet at komme væk fra skolen og lave noget andet, end man plejer. Og måske ser man også nye sider af hinanden og lærer hinanden bedre at kende?

Klassekabalen - lejrskole

I 5. a er det stadig lidt pinligt at være kærester, men kæresteparret Mie og Magnus stod frem, fordi de andre alligevel ville finde ud af det. Nu er de ikke kærester mere og har svært ved at tale sammen. Bliver det bedre i 6. klasse?

Klassekabalen - kærester

Pigerne i 5. a synes, det er MEGET vigtigt at have en bedste veninde, men man kan hurtig blive jaloux og bange for at miste. For to år siden havde Sarah en konflikt med Amanda om at stjæle veninder fra hinanden, og nu blusser konflikten op igen!

15 resultater