Dokumentarfilm om de 400 likvideringer, som modstandsbevægelsen foretog i Danmark under besættelsen. En række af de folk, der deltog i likvideringerne, fortæller efter langvarig tavshed og for første gang på film om deres oplevelser og konsekvenserne heraf. Det var ikke gratis. Efter krigen blev likvideringerne mørklagt. Det var en bevidst politik, og også dette var medvirkende til, at drabene har trukket blodige spor gennem mange menneskers liv. Filmen, der baserer sig på Peter Øvig Knudsens bog "Efter Drabet", består af interviews, dokumentaroptagelser og rekonstruktioner af begivenheder.


Med ret til at dræbe

Et personligt og mangefacetteret portræt af Grønland, på en gang en samling af indtryk fra det store hvide land i nord og et kor af stemmer, optimistiske såvel som pessimistiske, i debatten om politisk selvstændighed og identitet. Via en dansk psykiaters arbejde i de nordlige bygder, Qaanaq og Siurapaluk, ses på de menneskelige omkostninger ved sammenstødet mellem fangersamfund og modernitet parallelt med, at de folkevalgte diskuterer frihed vs. økonomisk tryghed. Som klangbund for iagttagelserne fra et Grønland i rivende udvikling ligger klip fra Jørgens Roos' klassiske dokumentarfilm fra 60'erne, og som udtryk for et positivt håb for fremtiden høres en buket af landets unge generation af talentfulde musikere og sangere.
Filmen fik Robert Prisen 2007 som Årets lange dokumentarfilm

Menneskenes land

"I Danmark er jeg født" er en dokumentarfilm om det danske sprogs mange variationer skildret af danskerne selv; med mere end 45 medvirkende fra hele landet og med særlig deltagelse af Hendes Majestæt Dronningen. Det er en lun dokumentarfilm om danskerne og deres sprog, et kærligt og spøjst portræt af Danmark og dets indbyggere, hvor der synges, snakkes og fortælles på alle de swingende, sjove og forskellige dialekter, vi stadig har. I ekstramaterialet til filmen kan man få mere at vide om danske dialekter. Dialektforskerne Viggo Sørensen og Finn Køster fortæller om det særegne ved hver enkelt landsdels dialekter, og der gives levende eksempler på sproget, som det tales på udvalgte steder.


I Danmark er jeg født

Denne version af filmen »De fem år« er den såkaldte skoleudgave fra 1960, som er en forkortet præsentation af filmen af samme navn fra 1955. Denne består igen af materiale fra »Danmark i lænker« (1945) og »Det gælder din frihed« (1946) samt udenlandske optagelser.
»De fem år« bygger på i alt 28 andre film og er således skabt i et klippebord. Den er gennemredigeret og behandler sit materiale efter hensigt, hvilket ikke altid er kronologisk og historisk korrekt. »De fem år« fortæller med dokumentarisk styrke om primært den danske modstandskamp, som man i Danmark forstod og fortolkede den umiddelbart efter krigen. Den er et enestående dokument om besættelsestidens historie.


De fem år

Filmen har til hensigt at give et indtryk af, hvordan der egentlig ser ud i det lille eksotiske Danmark, hvordan de ejendommelige danskere ser ud, og hvordan de går rundt og har det. Næsten 100 danskere fremstilles i filmen, bl.a. en cykelrytter, en finansminister, en populær skuespiller og 13 ugifte kvinder fra en provinsby. "Der er alt for meget usigtbarhed og regnvejr og melankoli i de fleste billeder fra Danmark" udtaler Jørgen Leth. "Det er der ikke i min film. Jeg vil gerne vise nogle autentiske, tydelige og smukke billeder fra dette mærkelige land".

Livet i Danmark

Efter premieren vakte filmen, som var bestilt af Udenrigsministeriet, harme og blev heftigt kritiseret for sin hverdagsprægede og uimponerede form. Med kameraet gennemstrejfer Poul Henningsen Danmark og associerer - ikke uden humor og varme - fra det ene billede til det andet: landskaber, mennesker, arbejde, fritid. En mosaik om livet i Danmark i 30erne.

Danmark

Drømmen var, at arbejderne skulle skabe deres egne virksomheder. De kooperative virksomheder skulle være "snorens tredje streng" - en ligeværdig partner med fagbevægelse og parti. Kooperationen skulle skaffe arbejderne bedre og billigere varer, lære dem at styre produktionen selv og være et våben i arbejdskampe. Bagerier, brændselsforretninger, brugsforeninger, boligforeninger, bryggeri, banker og mange andre virksomheder skød op rundt om i landet. Hvordan gik det dem, og hvordan har kooperationen det i dag?


Plads til os alle - Snorens 3. streng

Slagtebænk Dybbøl - historien om Slaget ved Dybbøl 1864

To danske brødre og officerer, Ernst og Emil Schau, deltager i 2. slesvigske krig. Brødrene har koner og børn i København, og gennem deres breve fortælles historien om livet som soldat i det iskolde og undergangsprægede felttog, som den danske hær er ude i i vinteren 1864. Et felttog, der kulminerer i Slaget ved Dybbøl den 18. april 1864.


Slagtebænk Dybbøl

Danmark blev en lille smule koldere, da tolv tegninger af profeten Muhammed satte sindene i brand. "Mit Danmark" er instrueret af ti danske filminstruktører. I filmen fortæller 10 danskere med arabiske rødder om deres Danmark. Vi møder den professionelle soldat Amjad Adnan Kanaan, der har meldt sig til tjeneste under dansk flag i Afghanistan. Nada Hawa, der er spejderleder, men som snart rejser til Libanon for at blive gift. Og vi møder skuespilleren Janus Bakrawi, der – trods en polsk mor, en palæstinensisk far og utallige dumsmarte bemærkninger fra 'etniske danskere' – er københavner af hele sit hjerte. Alle kalder de Danmark for deres hjem, trods dårlig kaffe og skæve blikke. Forfatteren Muniam Alfaker fra Bagdad forfølges af Irak-krigens døde børn. De er nogle af de tusindvis af nydanskere, der forsøger at få hverdagen til at fungere i Danmark.

Mit Danmark

I 2015 er det 100 år siden, danske kvinder opnåede stemmeret. Inspireret af datoen stiller filmen skarpt på kvindebevægelserne i Danmark fra blåstrømper og rødstrømper til queer-feminister og nutidens unge kvinder og mænd. Der løber en rød tråd mellem det 19. og det 20. århundredes to store kvindebevægelser. Begge kæmper for at opnå formelle rettigheder og for at få retten over deres egen krop.

Vejen er lang : om kvindebevægelsens historie

I en lille kystby i Argentina bliver der gjort meget for at holde den danske arv levende. Her fejres dronning Margrethes fødselsdag, der holdes dansk julebasar, og man hører danske slagere i radioen. Carmen Jensen, 93 år, er født i Argentina, men taler perfekt dansk. Hendes forældre udvandrede fra Danmark for over 100 år siden, hvor de sammen med tusindvis af danskere forlod landet i håbet om bedre livsvilkår på den anden side af Atlanten. Filmen om de danske udvandrere fortæller en omvendt integrationshistorie. På en humoristisk og overraskende måde angriber den temaer som integration og identitet ved at rette blikket indad. Vores egne udvandrere danner også ghettoer, de bevarer vores modersmål og vores traditioner præcis, som indvandrerne i Danmark gør det. Måske er det sådan man gør, når man lever i eksil? Måske kan vi ved at lytte til dem forstå, hvad det vil sige at være fremmed.


Kolonien

En Danmarksfilm om den historie vi fortæller om os selv. Om overfladerne. Om historien, der hele tiden udvikler sig og hele tiden kæmpes om. Om dem vi gerne vil være i dag og derfor måske bliver i morgen. Skiftevis stille og hæsblæsende bevæger filmen sig hen over Danmark. Nøgtern som en kopimaskine kortlægger filmen det menneskelige og geografiske landskab. Smuk uden at være selvoptaget. Fræk uden at ville provokere. Præcis uden at blive en kliché. "Verden i Danmark" stiller sig selvbevidst i traditionen og taler tilbage til de tidligere Danmarksfilm. Filmen fremstiller det almindelige Danmark med en respekt, der tillader betragteren sin egen oplevelse af verdenen i Danmark, som den så ud i 2007. En munter og selvironisk film om, hvem vi er, og hvem vi kunne blive.

Robert-prisen 2008 for bedste korte dokumentarfilm.

Verden i Danmark

Filmen fortæller om børnearbejde og lærlingeforhold gennem tiden. Fra den første fabrikslov i 1873, der forbyder børn under 10 år at arbejde på fabrik, til nutidens diskussioner om avisbudenes alder. Skolefolk, læger, fagbevægelse, arbejdsgivere og forældre har skændtes om, hvorvidt børnearbejde var nødvendigt, opbyggeligt eller sundhedsskadeligt. Og børnene selv har også blandet sig.

Plads til os alle - Lidt arbejde skader ikke

I slutningen af 1800-tallet var arbejdsdagene på 11-12 timer og lønningerne små. Fagforeninger var et ukendt ord for de fleste, og fagligt aktive blev ofte fyret. Men langsomt voksede fagforeningerne sig større. Kvinder, landarbejdere og tyende fik rettigheder. Og fagbevægelsen udviklede sig til en af de stærkeste organisationer i Danmark. Men det moderne samfund stillede nye krav og det gjorde medlemmerne også. Fagbevægelsens tætte tilknytning til Socialdemokratiet kom under pres.

Plads til os alle - Det lange seje træk

"Et kælderhjem består af et rum hvortil knytter sig et spisekammer uden lys eller luftadgang. I denne lejlighed, der er fugtig og rå i højeste grad, lever mand, kone og 5 børn". Uddrag af rapport fra sundhedspolitiet i Århus under første verdenskrig. Usle forhold og bolignød var den direkte anledning til, at folk begyndte at slutte sig sammen i boligforeninger. Femte del af serien beretter om boligbevægelsen fra den spæde begyndelsen til nutidens problemer med betonskader og ghettodannelser.


Plads til os alle - Fra baggård til beton

I 1871 udsender Louis Pio, grundlæggeren af den danske arbejderbevægelse, et lille hefte, hvori han skildrer den bundløse fattigdom, som industri- og landarbejdere lever under. Det bliver starten på en række begivenheder, der fører til dannelsen af den danske arbejderbevægelse. Første Verdenskrig og omvæltningerne i Rusland splitter den internationale arbejderbevægelsen i en kommunistisk og socialdemokratisk bevægelse. Hvilken vej skal man vælge i Danmark? Reform eller revolution?

Plads til os alle - Med loven eller uden

Peter Tygesen rejser op ad den 2000 km lange Congoflod i kølvandet på de mange danskere, der i mere end ét århundrede bidrog til både én af verdens blodigste koloniseringer og til landets genopbygning. I tre film skildrer dokumentarserien, hvordan først opdagerne, så erobrerne og siden hjælperne kom til Congo. Folk som Albert Christoffersen, der i slutningen af 1800-tallet rejser under kommando af Henry Morton Stanley; fattigdrengen Frederik Valdemar Olsen, der ender som general i den belgiske kolonihær og lægen Jakob Raft, der i 1960'erne leder Danmarks første ulandsprojekt i Congo. Rejsen gennem det smukke landskab og de hårrejsende arkivbilleder fortæller den glemte historie om vore landsmænds indflydelse på erobringen og opbygningen af den rigeste koloni i Afrika.

Erobrerne

Opdagerne

Peter Tygesen rejser op ad den 2000 km lange Congoflod i kølvandet på de mange danskere, der i mere end ét århundrede bidrog til både én af verdens blodigste koloniseringer og til landets genopbygning. I tre film skildrer dokumentarserien, hvordan først opdagerne, så erobrerne og siden hjælperne kom til Congo. Folk som Albert Christoffersen, der i slutningen af 1800-tallet rejser under kommando af Henry Morton Stanley; fattigdrengen Frederik Valdemar Olsen, der ender som general i den belgiske kolonihær og lægen Jakob Raft, der i 1960'erne leder Danmarks første ulandsprojekt i Congo. Rejsen gennem det smukke landskab og de hårrejsende arkivbilleder fortæller den glemte historie om vore landsmænds indflydelse på erobringen og opbygningen af den rigeste koloni i Afrika.


Hjælperne

I 1998 udbrød der for første gang i 13 år storkonflikt. Befolkningen hamstrede mælk, gær og benzin. 100 år tidligere, i 1899, var befolkningen vidne til den første landsdækkende arbejdskamp. Arbejdsgiverne forsøgte at knække den unge fagbevægelse. Efter 4 måneders konflikt blev der indgået forlig. Nu skulle der være ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Så enkelt gik det dog ikke. Filmen beretter om, hvorfor bægeret nogle gange flyder over - fra kampen om 8 timers dagen til Ri-bus chaufførernes sammenstød med politiet.


Filmhistorier om Danmark