Eût-Elle Été Criminelle

Frankrig, sommeren 1944. I dokumentariske arkivklip viser filmen stemningen ved befrielsen fra den tyske besættelsesmagt, og hvilken skæbne der mødte de kvinder, som havde plejet omgang med tyskere under krigen. Folks frihedsglæde iblandes en forfærdelig hævntørst, og kvinder bliver mishandlet og klippet skaldede i al offentlighed.

Selvom hun havde været kriminel

Lørdag den 10. juni 1944 står den otte-årige Genevieve Desourteaux op for at gå i skole. Hvad hun ikke ved, er, at bare ti kilometer derfra planlægger SS en aktion mod hendes fødeby Oradour sur Glane i Midtfrankrig, - en total udslettelse af byen og dens befolkning. 642 mennesker blev brutalt myrdet - mænd, kvinder, børn og gamle. Historien om massakren fortælles i filmen med nøgterne billeder fra åstedet, som det tager sig ud i dag med mennesketomme, græsbevoksede ruiner. Filmens intention er at lade tragedien i Oradour være synonym med alle massakrer før og nu - en advarsel mod racisme og fremmedhad. Se også »10. juni 1944«. Filmen fik en Robert "Dokumentarfilm-juryens Specialpris" 2001.


Pigen fra Oradour

Silence

Tana Ross blev født i 1940 i Berlin og blev under krigen sendt til koncentrationslejren i Theresienstadt. Hendes mor blev sendt til Auschwitz og døde i et gaskammer. Tana overlevede og kom til slægtninge i Sverige, hvor hun blev mødt af tavshed. Først i dag, 50 år senere, kan hun fortælle sin historie i denne usædvanlige kortfilm, der blander fotografier, arkivbilleder og animation. Via animationens poetiske billeder føres tilskueren ind i Tanas indre verden, vi oplever de frygtelige begivenheder med barneøjne og får et bevægende indblik i smerten ved at leve i tavshed.


Tavshed

Tysklandsarbejdere

Omkring 100.000 danskere rejste under besættelsen til Tyskland for at arbejde. Det var i princippet en frivillig sag, men udsigten til lønnet arbejde var fristende. Dertil kom, at Danmark fik kul og koks som modydelse, og mange offentlige myndigheder tilskyndede arbejderne til at søge sydpå. Der var ikke mange nazister eller "tyskvenlige" blandt dem, der rejste. Alligevel blev der kigget skævt til dem, da de kom hjem.

Jobtilbud i nazismens Tyskland

"Anne Franks rejse" fortæller i en sjælden afdæmpet, men samtidig effektiv stil historien om Anne Franks korte liv. Filmen opsøger de steder, Anne Frank levede: Frankfurt am Main, Amsterdam, Auschwitz og Bergen Belsen, hvor hun døde af sorg og udmattelse i 1945. Bytrafikken glider nu travlt forbi de huse, hun boede i, og landskabet er groet henover gerningsstederne for den systematiske udryddelse af den jødiske befolkningsgruppe, som Anne Frank tilhørte. På lydsiden fortæller Jesper Christensen Anne Franks historie, og en pige på hendes alder læser uddrag af den verdensberømte dagbog.

Anne Franks rejse

Au revoir les enfants

Mere end 40 år er gået, men jeg vil huske hvert sekund af denne januarformiddag til jeg dør. Med disse ord slutter den franske instruktør Louis Malle den film, han har kaldt sin karrieres vigtigste og mest personlige. Det er historien om, hvordan en 11-årig dreng, der under 2. Verdenskrig og Frankrigs besættelse lever en beskyttet tilværelse, kort tid før befrielsen lærer ondskaben at kende. Filmen foregår på en katolsk kostskole uden for Paris og handler om venskabet mellem drengene Julien (Louis Malles "alter ego") og Jean - med efternavnet Kippelstein. 

Vi ses igen

'Springet' er beretningen om en ung danskers oplevelser i Den finske Borgerkrig 1918 og konsekvenserne for hans liv og skæbne. Peter de Hemmer Gudmes stemme og blik fører os ind i krigen, op gennem mellemkrigsårene til Vinterkrigen og frem til besættelsen, hvor Gudme bliver modstandsmand, fanget og foretager det endelige, gådefulde spring i døden i Gestapos hovedkvarter i København 1944. Fortællingen er elementært spændende og udfordrende. Hensigten er at skildre spændingsfeltet mellem de konkrete hændelser og det sindet formår at udtrykke. Hvad får et menneske til at give sit blod for en sag? Hvad er hans ideologiske projekt? Udsagn fra nutidens danske veteraner indgår for at perspektivere ?krigerhjertet' og koble fortællingen til vor tid. Reflektioner, som konfronterer os med krigens blodige æstetik, døden, kønnet, det maskuline tydningsunivers.

Springet

Veninderne Hédi og Marika bor i den samme lille by i Tyskland. Hver dag leger de med hunden Bodri og med hinanden. De har begge sår på knæene og er lige gode til at klatre i træer – den eneste forskel på dem er, at Hédi og hendes familie er jøder. Da krigen bryder ud, tvinges de ud af byen og må lade Marika og Bodri blive tilbage. I koncentrationslejren forsvinder de voksne, og børnenes hår barberes af. Selvom Hédi skal gå i beskidt tøj og hårde sko, finder hun trøst ved at tænke på Bodri, der stadig logrer med halen derude et sted. 
En fin og rørende animationsfilm, der med et barns ord formidler verdens uundgåelige krigshistorie, så andre børn kan forstå den.

Historien om Bodri

Spielzeugland

En film om 2. verdenskrig, skyld samt små og store løgne.
For at skåne sin søn fortæller moderen, at de jødiske naboer skal på en rejse til "legetøjsland". Da både sønnen og naboerne forsvinder en morgen, bryder løgnen sammen. 

Legetøjsland

Filmen skildrer besættelsen af Danmark 1940-45. Tyske tropper går i land ved Langelinje, Jylland besættes. Kongens 70-års fødselsdag d. 26. september 1940. De danske nazisters møde ved Den lille Hornblæser. Flyvepladsen ved Aalborg anlægges. De tyske soldater plyndrer Danmark. Frikorps Danmark vender hjem på orlov. Luftangrebet på Burmeister & Wain. Sabotagerne bryder løs over hele Danmark. Danmarks 'Nej' den 29. august 1943. Den sænkede flåde. Tyske SS-folk terroriserer Rådhuspladsen. Jødeforfølgelserne. Heiber Automobil-Service i København sprænges i luften. Bombeattentat mod Storebæltsfærgen "Sjælland". Jernbanesabotørernes dristige arbejde. General Rommel besøger Jylland. Fæstningsvolden langs den jyske vestkyst. Schalburgtagen begynder - Tivoli ødelægges. Generalstrejkens modige og dramatiske uge. Frøslev-Lejren. Schalburg-korpset hverver frivillige. Ø.K.'s hovedbygning i København bombesprænges. Tyske flygtninge vælter ind over Danmark. Gestapos hovedkvarter i København, Aarhus og Odense lægges i ruiner. Hipo-korpset i arbejde. Razziaer på åben gade. Politiet vender hjem. Svensk Røde Kors i arbejde. Tyskernes kapitulation den 4. maj om aftenen.

Danmark i Lænker

Warszawa, 1942. Den otteårige dreng Samek bor med sin mor og bedstemor i en lejlighed i ghettoen. Han leger i gården og gennem et hul i muren ind til ghettoen får han øje på en gulerod, der ligger på fortovet lige på den anden side. Han forsøger at trække guleroden igennem hullet med et stykke ståltråd, uden at være klar over, at to SS soldater på vagt meget nøje iagttager, hvad han laver.

Seven minutes in the Warsaw ghetto

'Håbets Havn' er en film, som begynder sin fortælling om 2. Verdenskrig, dér, hvor de fleste beretninger om krigen slutter, nemlig ved Befrielsen. Det er en film, som handler om hvad det betyder for mennesker, der som børn undslap krigen med livet i behold - hvad det betyder at have haft så voldsom en oplevelse. Filmen er båret af håb og glæde, og den kaster lys over en helt særlig epoke, samtidig med at give indsigt i, hvad det vil sige at komme videre efter et liv som forfulgt.

Håbets havn

Filminstruktør Søren Fauli sætter sig for at tilgive sin morfars morder, Søren Kam, den sidste nulevende danske SS-officer, for det mord, han begik imod hans morfar i slutningen af anden verdenskrig. For Sørens mor, Mona, er dette tilgivelsesprojekt vanskeligt, for hun mistede sin far, da hun var 13 år. Og sorgen over tabet og over, at morderen stadig er på fri fod, har præget hele hendes liv. Fauli vil prøve at opsøge morderen, og via samtaler med sin mor forsøge at løsne den smerte, hun har følt igennem hele sit liv. Igennem dette nære drama, rejser filmen spørgsmål som: Hvordan tackler vi det problem, at alle krige skaber efterladte, som har mistet dem, de holder af, og hvordan forholder vi os til, at mange af bødlerne stadig er på fri fod?


Min morfars morder

Night Will Fall

Mod slutningen af 2. verdenskrig nåede fremadtrængende allierede tropper frem til de nazistiske kz-lejre. Og mens lejrenes udhungrede fanger blev befriet, optog troppernes kameramænd de rædselsscener, som verden her blev vidne til for første gang. Dokumentationen fra de nazistiske lejre, foreviget af sovjetiske, britiske og amerikanske styrker, blev samlet i London, hvor et hold af filmfolk nu gik i gang med at producere en dokumentarfilm, som skulle bevise nazisternes systematiske forbrydelser. Blandt de filmfolk, som arbejdede på filmen, var produceren Sidney Bernstein og den allerede da anerkendte instruktør Alfred Hitchcock. Men på grund af den storpolitiske udvikling og den Kolde Krigs begyndelse blev filmen gemt og glemt - og er først blevet færdig nu, 70 år senere.

KZ-lejrenes befrielse - Hitchcocks glemte film

Den 5. maj 1945 overgav de tyske tropper i Danmark sig til Montgomery. Den 7. og 8. maj 1945 bombes de to bornholmske byer Rønne og Nexø af russiske fly. 10 mennesker mister livet. Filmen beskriver et bemærkelsesværdigt stykke Danmarkshistorie, kommenteret af mennesker, der kan huske de bevægede dage. Mange optagelser og fotografier fra dengang er ikke vist før.

Film om 2. verdenskrig

15film