Der hviler en forbandelse over Johanna og hendes far, som bor sammen i et lille hus i en landsby. Hver nat hjemsøges Johannas far af mareridtsagtige dyr. For at beskytte ham mod dyrene, har Johanna og faren aftalt, at hun hver aften ved sengetid skal låse faren inde med metalgitre. På grund af larmen og uroen over dyrene, får Johanna ikke sovet ordentligt, og hun falder meget ofte i søvn oppe i skolen. Johanna begynder langsomt at indse, at det er en uholdbar situation, og da hun bliver venner med Elliot, den nye dreng i klassen, får hun kræfter og selvtillid til at løfte forbandelsen og vinde sin frihed.

Forbandelsen

Hvorfor bliver tegneserien Tintins Oplevelser ved at fascinere sine læsere længe efter, at de er blevet voksne? Det forsøger Tintins belgiske skaber, Hergé, selv at give svaret på i et enestående, ugelangt interview, som aldrig før har været offentliggjort i sin oprindelige ordlyd. Her forklarer Hergé, hvordan Tintins eventyr var dybt forbundet med spændinger og konflikter i det tyvende århundrede og i hans eget privatliv. "Tintin et moi" er en selvbiografisk rejse gennem Hergés liv og geniale værk – fortalt med hans egen stemme fra de oprindelige interviewbånd.


Tintin et moi

Man kan spørge hvem som helst, der har prøvet det: Intet i livet er så stort som at få sit første barn. Ingen tid er lykkeligere, hårdere, mere turbulent end månederne efter fødslen…. Filmen følger ni kvinder og deres mænd igennem et helt år: Fra kvinderne er syv måneder henne i deres graviditet, gennem fødsel og barsel, for til sidst at følge dem tilbage ud på arbejdsmarkedet. De ni kvinder er forskellige i alder og temperament. Nogle er nervøse for at føde, andre tror, det går som en leg. Omstændighederne er forskellige, men de har én ting til fælles: De skal være mødre for første gang, deres babyer er undfanget indenfor de samme 14 dage, og de skal føde på samme tid - med mindre altså noget går galt. 1. del af en serie på 3.

Lykkelige omstændigheder - 1. Del

Man kan spørge hvem som helst, der har prøvet det: Intet i livet er så stort som at få sit første barn. Ingen tid er lykkeligere, hårdere, mere turbulent end månederne efter fødslen…. Filmen følger ni kvinder og deres mænd igennem et helt år: Fra kvinderne er syv måneder henne i deres graviditet, gennem fødsel og barsel, for til sidst at følge dem tilbage ud på arbejdsmarkedet. De ni kvinder er forskellige i alder og temperament. Nogle er nervøse for at føde, andre tror, det går som en leg. Omstændighederne er forskellige, men de har én ting til fælles: De skal være mødre for første gang, deres babyer er undfanget indenfor de samme 14 dage, og de skal føde på samme tid - med mindre altså noget går galt. 2. del af en serie på 3.


Lykkelige omstændigheder - 2. Del

Man kan spørge hvem som helst, der har prøvet det: Intet i livet er så stort som at få sit første barn. Ingen tid er lykkeligere, hårdere, mere turbulent end månederne efter fødslen…. Filmen følger ni kvinder og deres mænd igennem et helt år: Fra kvinderne er syv måneder henne i deres graviditet, gennem fødsel og barsel, for til sidst at følge dem tilbage ud på arbejdsmarkedet. De ni kvinder er forskellige i alder og temperament. Nogle er nervøse for at føde, andre tror, det går som en leg. Omstændighederne er forskellige, men de har én ting til fælles: De skal være mødre for første gang, deres babyer er undfanget indenfor de samme 14 dage, og de skal føde på samme tid - med mindre altså noget går galt. 3. del af en serie på 3.

Lykkelige omstændigheder - 3. Del

Blinded angels

En blind mand, spillet af forfatteren Rune T. Kidde, vender tilbage til det bjerg i Sydafrika, hvor han mange år tidligere mistede synet. Han vil paraglide igen og hyrer en lokal kvinde, spillet af stjernen Bonnie Mbuli, til at være hans "øjne". Deres møde resulterer i en forelskelse, som bringer ham i en livstruende konflikt med fysikkens love, og hende i en livstruende konflikt med folkene i hendes eget township. Som blinde engle flygter de fra deres havarerede verdner og forsøger sammen at nå toppen af bjerget. Filmen udspiller sig i et væv af fiktionelle og dokumentariske lag, der kendetegner alle Jon Bang Carlsens film, og er den afsluttende film i hans filmtrilogi fra Sydafrika. »Addicted to solitude« og »Portræt af Gud« er de to første.


Blinde engle

Torsken har været udsat for ekstrem rovdrift de seneste år. Traditionelle fiskemetoder kan slet ikke konkurrere med de store industri-trawlere. Kampen for overlevelse gælder både tusindvis af fiskere og en fiskeart, der har levet i millioner af år. Skal den traditionelle fisker på museum? Skal torsken kun findes i akvarier og i fiskefarme? Dokumentarfilmen skildrer med skønhed og humor dette skæbnedrama om Torsken og Fiskeren. Med sans for groteske og overraskende detaljer beskriver filmen Torskens virkelighed, så vi føler med både fisken og de mennesker, der gerne vil leve af og med naturen.

Jagten på den sidste torsk

Ilulissat er en bygd i det forfrosne Nordgrønland. Et samfund af jægere og fiskere med fem politifolk, en lægdommer og en meget høj rate af voldelig kriminalitet. Naalu Jeremiassen, mor til fire børn, og Jens Reimer, er begge i detentionen. Hun har dræbt sin mand, han har slået sin kone fordærvet. Ingen af dem kan huske, hvad der præcist skete. "I princippet kan vi jo ikke bare sætte folk uden for samfundet. Vi har brug for alle og bliver nødt til at acceptere dem, der nu en gang er her" siger lægdommeren. I det lille samfund har der været tradition for i høj grad at tilgive dem, der "begik fejl". Nu er den traditionelle livsstil ved at dø ud, og i fremtiden er der måske ikke plads til så meget tolerance. Dokumentarfilmen belyser det grønlandske retssystem og følger efterforskningen og de to fængslede frem til domsafsigelsen.

Forbrydelse & straf i Grønland

Over en periode på 14 år har instruktøren fulgt en gruppe børn, der lever på en af verdens største lossepladser, der ligger uden for Moskva. Det er ulovligt at være der og naturligvis strengt forbudt at filme. Blandt de mange fattige beboere er Yula, der drømmer om at flytte fra lossepladsen og ændre sit liv.

Børnene på Putins losseplads

Thomas lever et fredsommeligt liv på landet. En dag flytter den nysgerrige lille hund Mester ind og vender op og ned på Thomas' liv. Mester kan nemlig snakke, og han har en hunde-mening om mange ting.

Min lille hund Mester - Mester flytter ind

Det er koldt og blæsende. Thomas og Mester går tur, men pludselig ser de en lille hund ude i en sø. Hunden piver og er ved at drukne. Thomas hopper i det iskolde vand og redder den lille hund. Thomas vil hjem i varmen med hunden. Mester føler sig overset og vil bare hænge lidt ud ved søen, men kort efter Thomas er løbet hjem med den lille hund, er der en hvalp ude i søen, som osse er ved at drukne. Selvom Mester bestemt ikke holder af det kolde vand, kaster han sig alligevel ud i at redde hvalpen. Da Mester og hvalpen kommer hjem til Thomas, viser det sig at den lille hund og hvalpen er mor og barn. Thomas' ven, Høkeren, adopterer de to hunde på stedet, og Mester glædes over, at han nu har prøvet at være en helt.

Min lille hund Mester - Dagens helt

The snowman and the snowdog

En lille dreng får sit livs julegave, da den snemand og snehund, han har bygget i sin baghave, bliver vakt til live. Sammen tager de på eventyr i vinterlandskabet og når helt til snemandstræf på Nordpolen, hvor de endda møder Julemanden. Men kan magien vare ved til morgenstunden?

Snemanden og snehunden

Året er 1663. Stedet Hessen Kassel. Hovedperson, Charlotte Amalie, en yndig, tysk prinsesse på 13 år, der elsker at ride. Denne historiske novellefilm for børn og unge fortæller om Charlotte Amalies liv (1650-1714) fra ubekymret ungdom i Hessen Kassel, til hun bliver dronning af Danmark og skænker riget en tronarving i 1671. Hun er 16 år, da hun indgår et arrangeret ægteskab med den danske kronprins Christian. Hun er reformert, den danske kongefamilie er protestanter. Hun må kæmpe en hård kamp for at vinde sin konge og sin plads i familien fra sin magtsyge svigermor Sofie Amalie. Charlotte Amalie og Christian V indgår kort efter brylluppet den aftale, at når han får en søn, så får hun en kirke. Og det får Charlotte Amalie, lige overfor Rosenborg Slot i København byggede Christian Den reformerte Kirke, og her ligger den endnu.

Charlotte Amalie - fruer & friller

Pablo er en bondedreng på 12 år, som bor sammen med sin familie i en landsby i Andesbjergene. De lever af får og kartofler, og Pablo vogter hver dag fårene i bjergene. Pablos far er det man kalder bjørn, dvs. én af landsbyens udvalgte, der har kontakt til naturens guder. Bjørnene har høj status i landsbyen, og Pablo drømmer om en dag at blive bjørn. Alt går dog ikke som Pablo håber. Han passer ikke sit arbejde som fårevogter godt nok og bliver sendt på arbejde i en kaffeplantage langt fra landsbyen. En dag kommer hans far og henter ham. Pablo skal alligevel med til årets pilgrimsfest for Snebjergenes Gud, og Pablos drøm om at blive indviet som bjørn vækkes på ny.


Drengen der ville være bjørn

I dokumentarserien »De vilde unge« møder vi unge fra meget forskellige miljøer. De har det til fælles, at de er eller har været ude i misbrug af alt fra hash og LSD til designer drugs. De fortæller, hvad misbruget har gjort ved deres liv og måske også ved deres fremtid. Vi møder de magtesløse forældre, der bare kan se på, at deres "guldklumper" ødelægger sig selv. I serien præsenteres vi for nogle af de få behandlingstilbud, der findes. Bl.a. medvirker speciallæge i psykiatri Henrik Rindom, der har mange års erfaring med behandling af Ecstasy-misbrugere, og projektet Juventas, hvor man har specialiseret sig i behandling af unge hasmisbrugere.
Serien består af tre dele: »De vilde unge del 1: Hvad siger de unge;«, »De vilde unge del 2: Hvad siger familien;« og »De vilde unge del 3: Hvad siger behandlerne;«.

De vilde unge - Del 1: Hvad siger de unge

De vilde unge : Del 3: Hvad siger behandlerne

»Rod i familien« handler om forældre til børn, der enten er tvangsfjernet - eller frivilligt anbragt uden for hjemmet. I første del følges fire familier, som har deres børn på Skodsborg Observationshjem og derfor jævnligt kommer på besøg og samarbejder med personalet. I filmen er vi også hjemme hos forældrene, tæt på deres liv og deres forventninger til fremtiden. Med stor nænsomhed beskrives de stærke følelser og bånd, der er mellem biologiske forældre og deres børn, og hvor svært det er for både børn og forældre at leve adskilt.

Rod i familien, del 1

»Rod i familien« handler om forældre til børn, der enten er tvangsfjernet - eller frivilligt anbragt uden for hjemmet. Anden del af dokumentarfilmen følger familierne efter opholdet på Skodsborg Observationshjem. Den nyfødte Mark oplever i de første otte måneder af sit liv otte miljøskift, og myndighederne har meget svært ved at blive enige om, hvad der er bedst for den lille dreng. I to andre familier følges processen hen imod at skulle acceptere en plejefamilie. Forløbene beskriver de vanskeligheder og den smerte forældrene oplever ved at erkende, at de ikke kan beholde deres barn, men må videregive det til en anden familie.

Rod i familien, del 2

I dokumentarserien »De vilde unge« møder vi unge fra meget forskellige miljøer. De har det til fælles, at de er eller har været ude i misbrug af alt fra hash og LSD til designer drugs. De fortæller, hvad misbruget har gjort ved deres liv og måske også ved deres fremtid. Vi møder de magtesløse forældre, der bare kan se på, at deres "guldklumper" ødelægger sig selv. I serien præsenteres vi for nogle af de få behandlingstilbud, der findes. Bl.a. medvirker speciallæge i psykiatri Henrik Rindom, der har mange års erfaring med behandling af Ecstasy-misbrugere, og projektet Juventas, hvor man har specialiseret sig i behandling af unge hasmisbrugere.
Serien består af tre dele: »De vilde unge del 1: Hvad siger de unge;«, »De vilde unge del 2: Hvad siger familien;« og »De vilde unge del 3: Hvad siger behandlerne;«.




De vilde unge - Del 2: Hvad siger familien

»SvineRiget« er historien om en succes: Danmark er på 30 år blevet verdens førende svinenation. Årligt slagtes 25 mio. svin, eksportindtægterne er i milliardklassen og giver arbejdspladser i forædlingsindustrien i titusindvis. Hvad olien er for Norge, er svinene for Danmark.
Men succesen har sin pris, og den betaler svinene. Millioner af søer står isoleret i små båse halvdelen af deres liv, de nyfødte får kuperet halen fire dage gamle, smågrisene fjernes fra deres mødre allerede efter 3-5 uger, og hverken so eller slagtegris oplever i dets korte liv at komme udenfor stalden og stikke trynen i et ægte mudderhul. Men i landbrugets top er der ingen anger over forholdene, tværtimod råder her stolthed over det danske svinemirakel.
Spørgsmålet er, om man i jagten på succes og indtjening for de danske svineproducenter, er blevet blinde overfor dyrenes vilkår, eller om det er os i byerne, der har menneskeliggjort dyrene og ikke vil acceptere, at landbruget har begravet Morten Korch og udviklet sig med os andre.
Indgår som den ottende film i serien Magtens Billeder med temaet Landbruget.
Filmen skulle have været sendt i fjernsynet den 26. maj 2008, men DR har sagt nej tak til at bruge sin visningsret. Årsagen er, at filmen efter DRs opfattelse er produceret i strid med DRs programetik, da sekvenser af optagelserne inden redigeringen af udsendelsen har været sendt til godkendelse hos en kilde.


187 resultater