Det mest forsinkede nej i Danmarks historie - lyder det om den danske regerings endelige frasigelse af samarbejdet med den tyske besættelsesmagt den 28. august 1943 i Karl Roos rytmiske, stilsikre speakertekst til vennen og kollegaen Theodor Christensens geniale redigering af filmoptagelser fra de fem forbandede år. Bestilt af Frihedsrådet og med premiere den 4. maj 1946 rejste filmen straks voldsom debat ved sine skarpe kommentarer til den danske politik, der var ført umiddelbart før og i de første år af besættelsesårene. Men i dag fremstår den stærkt som et imponerende arbejde og en flot filmisk dokumentation af et stykke Danmarkshistorie. En smuk og klassisk dokumentarfilm, der også har leveret meget stof til den senere besættelsesfilm »De fem år«.

Det gælder din Frihed

Indgåelse af ægteskabet er et af de store øjeblikke i livet, hvor vi skaber ny familie. Og netop det øjeblik er startskuddet på "7.9.13", hvor fem forskellige par følges i flere år fra det øjeblik, hvor de siger "JA" til at leve sammen i lyst og nød. De fem par har to ting til fælles: De er alle blevet viet i 2013. Og hver især står de overfor store personlige udfordringer. Seerne følger de nye ægtepar, deres familier og deres håb for det bedste liv. Der er Annika og Emil, som mødte hinanden i et åbent fængsel, og for dem er beslutningen om at gifte sig ensbetydende med en helt ny tilværelse uden stoffer og kriminalitet. Derudover er der den konkursramte landmand Mads og kokkepigen Heidi på Samsø. Torben, der i en sen alder mødte sit livs kærlighed i Astrid. Natklubejeren Jesper, der forelskede sig i sin ansatte Christina. Og den smukke klassiske violinist med fire børn, der fandt trækbasunisten Ronnie - som tog hele pakken.

7.9.13 - afsnit 1

7.9.13 - afsnit 2

7.9.13 - afsnit 3

7.9.13 - afsnit 4

Denne version af filmen »De fem år« er den såkaldte skoleudgave fra 1960, som er en forkortet præsentation af filmen af samme navn fra 1955. Denne består igen af materiale fra »Danmark i lænker« (1945) og »Det gælder din frihed« (1946) samt udenlandske optagelser.
»De fem år« bygger på i alt 28 andre film og er således skabt i et klippebord. Den er gennemredigeret og behandler sit materiale efter hensigt, hvilket ikke altid er kronologisk og historisk korrekt. »De fem år« fortæller med dokumentarisk styrke om primært den danske modstandskamp, som man i Danmark forstod og fortolkede den umiddelbart efter krigen. Den er et enestående dokument om besættelsestidens historie.


De fem år

Gå på vatten

En film om mennesker, som bygger en bro. En film om danskere og svenskere. En film om mennesker og deres drømme. Øresundsbroen er et af Nordens betydeligste bygningsværker. Filmen følger broens fremvækst gennem fem intense år og nogle af de tusindvis af mennesker, som har været beskæftiget med arbejdet: Kranføreren Stig, som længes efter Rio, og som en morgen møder bromodstanderen Jill, låst fast med metalkæder oppe i hans kran. Jord- og betonarbejderen Vagge, som ringer hjem til sin kommende kone og spørger, hvordan hunden har det. Brodirektøren Sven som med tilbageholdt glæde ser broen vokse frem. Og Janne, som er den eneste kvinde på tunnelfabrikken, og som pludselig bliver udtaget til Robinson-ekspeditionen.

Gå på vandet

Me and my family - Martha

Martha bor sammen med sin tvillingesøster, storebror og mor og far. De er alle sammen døve, undtagen Martha selv. Hun kan nemlig både høre og tale. Martha kan godt lide at lege med sin tvillingesøster, og elsker når hendes far fortæller sjove historier på tegnsprog. Men Martha synes, at det er lidt mærkeligt, at være den der er anderledes i sin familie og er lidt misundelig over, at de andre har noget til fælles som hun ikke har. Dokumentarserien "Mig og min familie" portrætterer danske børn i alderen fem til syv år, som på den ene eller anden måde adskiller sig fra normen.

Mig og min familie - Martha

Me and my family - Pajo

Pajo bor i et kæmpe kollektiv der hedder Svanholm. Her er der altid en masse andre børn at lege med og masser af sjove steder at være. Pajo kan godt lide at gå med sine venner ned til gederne eller at hoppe i kornet, når høsten er i hus. Selvom Pajos forældre er skilt, bor de begge to i kollektivet, bare i to forskellige huse. Så Pajo bor begge steder og ville nogen gange ønske, at han selv kunne få lov at bestemme, hvornår han skulle sove hos far, og hvornår han skulle sove hos mor. Dokumentarserien "Mig og min familie" portrætterer danske børn i alderen fem til syv år, som på den ene eller anden måde adskiller sig fra normen.

Mig og min familie - Pajo

Et filmhold har i 2 år fulgt to mennesker, der har deres dagligdag i New Yorks Subway. Resultatet er et portræt af politimanden John og den hjemløse Gerry. "Mange folk spørger mig om, hvordan det er at være transit-politibetjent. "Gå ind i din garage på den varmeste dag i august. Pis i hjørnet og bliv der i 8 timer'", fortæller John. Han hader sit job og drømmer om at kunne leve som stand-up komiker. Gerry boede engang i Queens, men har ikke set sin familie i fem år. Nu bor han blandt de mere end 5000 hjemløse i subway-systemet. Undergrundsbanen er åben døgnet rundt og betjener dagligt 4 millioner passagerer.

Under New York

De gode, gamle, kendte og elskede børnesange »Mariehønen Evigglad«, »Jeg ved en lærkerede«, »Solen er så rød mor«, »Tyggegummikongen Bobbel« og »Hør den lille stær« har fået nyt liv i levende billeder. Fem yngre instruktører har frisk fortolket de klassiske børnesange i et moderne billedsprog. Den danske sangtradition lever stadig i bedste velgående.


Hør nu synger stjernerne - fem musikvideoer for børn

Calle og Kristoffer er venner. Faktisk er de rigtigt gode venner, men det er ved første øjekast et højst aparte venskab. Calle er en multihandicappet, voksen mand på 43 år, og Kristoffer er en rask og rørig knægt på fem år. De nyder ikke desto mindre hinandens selskab og leger godt sammen. Det hele er dog ikke bare sol og sommer. Som i alle venskaber er der også dril og irritation, men hovedindtrykket er et venskab på trods af alle odds, og det løfter filmen til et universelt udsagn om to venner.

Calle & Kristoffer

De fleste mennesker har fem sanser. Peter har kun tre, da han mistede både syn og hørelse som nyfødt. Hans familie må derfor se og høre verden for ham. I dag er Peter 29 år og hans behov er så særlige, at han bor fuldtid hos sine forældre. Da hans mor, Jonna, for fire år siden blev diagnostiseret med kræft, medførte det at en større tankeproces blev sat i gang: Hvad skal der ske med hendes 29-årige døvblinde søn, når hun ikke er der mere? Hjælpen fra det offentlige er ikke tilstrækkelig, og det er derfor op til Jonna, Peters far, Jørgen, samt hans søster Christine at klare deres udfordrende hverdag på egen hånd.

Skyggebarn

Grib dagen, grib timen, og mød fire kvindelige fotografer, der nok har rigtigt mange kilometer i benene, men som leverer livsmod og nysgerrighed på et niveau, hvor alle kan (og bør!) lade sig inspirere. 'Verden er uskarp' præsenterer os for fire kvindelige fotografer: Else Tholstrup, Nanna Bisp Büchert, Marianne Engberg og Tove Kurtzweil. Fulde af livsglæde, lidenskab og skabertrang - og en anekdote eller fem!

Verden er uskarp

Denne version af filmen »De fem år« er den såkaldte skoleudgave fra 1960, som er en forkortet præsentation af filmen af samme navn fra 1955. Denne består igen af materiale fra »Danmark i lænker« (1945) og »Det gælder din frihed« (1946) samt udenlandske optagelser.
»De fem år« bygger på i alt 28 andre film og er således skabt i et klippebord. Den er gennemredigeret og behandler sit materiale efter hensigt, hvilket ikke altid er kronologisk og historisk korrekt. »De fem år« fortæller med dokumentarisk styrke om primært den danske modstandskamp, som man i Danmark forstod og fortolkede den umiddelbart efter krigen. Den er et enestående dokument om besættelsestidens historie.

En dybt personlig dokumentarfilm instrueret af Jessica Nettelbladt, der har tilbragt lang tid med bl.a. musikproduceren Gudrun Hauksdottir og sanger Nina Persson - i alt filmer hun fem farverige kvinder der, inspireret af Dolly Parton, har fået styrke til at gå deres egne veje. Fem kvinder, klar til at tage de udfordringer livet giver dem, tager os på en tankevækkende og inspirerende rejse, der handler om at tage sig selv alvorligt og have modet til at gøre drømmene til virkelighed.

Jeg er min egen Dolly Parton

Me and my family - Villads

Villads har to mødre, mor og Rikke. Men selv om de begge to er mødre, er de langt fra ens. Flere fra klassen bliver ved at spørge Villads, hvor hans far så er, og det synes Villads er irriterende. Men det er nu ikke, fordi han ønsker sig at have en far. For hvis han skulle have det, ville han skulle vælge én af sine mødre fra, og det vil han overhovedet ikke. Heller ikke selvom de ikke aner, hvem der er hvem i Star Wars. Dokumentarserien "Mig og min familie" portrætterer danske børn i alderen fem til syv år, som på den ene eller anden måde adskiller sig fra normen.

Mig og min familie - Villads

Liselotte Hae-Jin Birkmose blev født i Sydkorea i 1969 og blev som spæd bortadopteret til Danmark. I 1997 fik Liselotte de første oplysninger om sin koreanske familie, og to år efter mødte hun første gang sin biologiske mor i Seoul. Filmen følger Liselotte over en periode på fem år, fra rejsen til Korea i 1999 via flere rejser til både Korea og USA, hvor hun møder sine koreanske søstre, onkler og bedsteforældre, og frem til 2004, hvor Liselottes mor indvilger i at fortælle sin side af historien. Parallelt med filmens hovedspor, hvor Liselotte reflekterer over den identitetsmæssige betydning af at kende sine rødder og af at leve med flere kulturer, følges hendes arbejde som formand for Korea Klubben, en forening for voksne koreanske adopterede i Danmark.


Hae-Jin

14-årige Hairon elsker pigetøj, make-up, høje sko og stramtsiddende kjoler. Ikke specielt almindeligt for en 14-års dreng i Fredericia. Ikke desto mindre iklæder den brasilianskfødte Hairon, der til daglig bor med sin mor og stedfar i den danske provinsby, sig dagligt det store glitrende antræk. Der skal mod, vilje og integritet til at trodse provinsens almindelighed - og det har Hairon. Men da moderen tager Hairon med til Brasilien, for at han kan møde sin biologiske far, tager historien en noget uventet drejning.

En feminin dreng

Hej til hela Sverige

Den svenske film "Udvist" følger familen Pacolli, der efter næsten fem år i Sverige vender tilbage til deres gamle hjemland Kosovo. Fem år er lang tid for børnene; de taler svensk, har fået svenske kammerater og er blevet vant til svensk kultur. Det er svært at vende tilbage til et land og en kultur, de nærmest har glemt. At se fattigdommen gennem svenske øjne og indse, at der ikke er nogen vej tilbage.


Du søgte efter "De fem år"

86 resultater

De fem år

De fem år

Hør nu synger stjernerne - fem musikvideoer for børn

En feminin dreng

Verden er uskarp

Jeg er min egen Dolly Parton

Skyggebarn

7.9.13 - afsnit 4

7.9.13 - afsnit 3

7.9.13 - afsnit 2

7.9.13 - afsnit 1

Mig og min familie - Martha

Mig og min familie - Villads

Calle & Kristoffer

Hae-Jin

Mig og min familie - Pajo

Under New York

Gå på vandet

Det gælder din Frihed

Udvist

Aborresøen - Vinter

Det gule hus - Gamle Johanne