I ly af halvtredsernes og tressernes rumkapløb mellem USA og Sovjetunionen arbejdede den sovjetiske instruktør Pavel Klushantsev (1910-1999) med nyskabende og særdeles virkelighedstro science fiction-film, hvis indflydelse på genren skulle komme til at række årtier frem. Klushantsev begyndte sin karriere i 1920'erne med at lave propagandafilm for hæren og overlevede kun ved et mirakel Stalin-tidens terror og siden tyskernes besættelse af Leningrad under anden verdenskrig. Gennem arkivmateriale, klip fra Klushantsevs værker og vidneudsagn tegner »The Star Dreamer« et portræt af en visionær drømmesjæl, der - tilskyndet af de historiske omstændigheder og inspireret af den teknologiske udvikling - kom til at se rumrejsen som menneskehedens håb. 


The Star Dreamer

Palle Nielsen (1920-2000) er vor tids største danske grafiker, og hans værker har også vakt stor genklang i udlandet. Der er en stilhed-før-stormen i Palle Nielsens billeder, en eksplosiv underliggende stemning, hvor mennesker og byer har indgået hemmelighedsfulde alliancer med hinanden - for eksempel i billedserierne Den fortryllede by, Parklandet, Nekropolis, Den store Verdensbunker, Orfeus og Eurydike, Lethe, Narcissus, Miraklernes Tid, Mennesker i den forladte by. Filmen er både et billeddigt over denne store kunstner og et forsøg på at pejle sig ind i Palle Nielsens særegne univers med ham selv som en stilfærdig guide.

Palle Nielsen - mig skal intet fattes

Med udgangspunkt i en samtale med Poul Reumert i foråret 1968 interviewes Asta Nielsen i sit hjem i København af skuespilleren Axel Strøbye. Hun fortæller om sin karriere som filmens første verdensstjerne op til 1920erne og om tiden, der fulgte dels på teatret, dels i anonym tilbagetrukkethed i Danmark. Beretningen illustreres med karakteristiske citater fra en række af de berømteste Asta Nielsen-film: »Afgrunden«, »Den lille engel«, »Bag glædens maske«, »Lulu« og »Hamlet«.

Asta Nielsen : filmen om og af Asta Nielsen

"Verden kan ikke være så forrykt", udtalte Albert Einstein om den filosofiske lære, som Niels Bohr sammenfattede af kvantefysikken. Den er kendt som Københavnerfortolkningen og har, lige siden den blev fremsat i 1920'erne, været omstridt. Selv i vore dage er fremtrædende fysikere meget delte i synet på Københavnerfortolkningens vidtgående konsekvenser for, hvad man skal forstå som virkelighed. I Wien har moderne versioner af kvantefysikkens centrale eksperimenter klart demonstreret, at de mindste byggesten af alting er en paradoksal anderledes verden. Nu kan de mærkelige kvantefænomener konstateres selv på store afstande, og fysikerne arbejder målrettet på, at de kan anvendes i en fremtidig generation af meget hurtige computere.

Københavnerfortolkningen

En beretning om byen Gudhjem fortalt af byens fotografer. Fotos fra perioden 1870-1920 er blevet indsamlet og gennemgået som grundlag for filmen, som er blevet et billeddigt om et landsbysamfunds møde med det 20. århundrede og dets tekniske vidundere.  På filmens lydside fortæller gamle Gudhjemboere om tiden.

En by omkring år 1900

I disse år udvikles en ny type computere, kaldet kvantecomputere. Et forskningssamarbejde over hele verden vil fuldstændig revolutionere den globale informationsteknologi ved at udnytte den gådefulde kvantefysik. Men egentlig udspringer fremtidens computere af en legendarisk dialog mellem Bohr og Einstein om kvantefysikkens verdensbillede, som tog sin begyndelse en dag i 1920. Disse to spor - udviklingen af supercomputere gennem forskning af kvantefysik og Einstein og Bohrs diskussioner om kvantefysik, binder denne film sammen, så vi forstår at inden længe vil verden igen forandre sig radikalt.

Den forunderlige kvanteverden

Krigsøkonomien under Første Verdenskrig skildres. De første efterkrigsår medfører både boom og krak. Vi ser virksomhedsoptagelser fra 1920'erne og hører om verdenskrisen i begyndelsen af 1930'erne, som medfører afvandring fra landbruget og arbejdsløshed i byerne. Trods krisesymptomer er 1930'erne en tid, hvor velfærdssamfundet så småt viser sig.


Danmarks industrialisering. Del 2 – 1914-1939

Dreyers store internationale gennembrud understreger hans visuelle talent. I fire episoder skildrer filmen 'Blade af Satans bog', hvorledes Satan frister menneskene. Første episode er beretningen om Judas, mens Satan i andet afsnit tager bolig i en storinkvisitor. Tredje episode foregår under den franske revolution, og fjerde afsnit udspiller sig under den finske borgerkrig i foråret 1918.

Blade af Satans Bog

I farver fastholdes maleren Paul Gadegaards (f. 1920) kunstneriske udsmykning af skjortefabrikken Angli i Herning.

Herning 1965

Hvad er et godt fotografi? Gennem fire intense møder med kolleger fra forskellige generationer og traditioner søger Steen Møller Rasmussen svar på spørgsmålet. Med afsæt i fælles iagttagelser i nuet forsøger man at indkredse såvel den individuelle praksis som selve fotografiets væsen. Keld Helmer-Petersen (f. 1920) taler om motivets mystiske fascinationskraft og om det gode fotografi som resultatet af målrettet arbejde. Per Bak Jensen (f. 1949) taler om, at et fotografi altid i en vis forstand er et billede af fotografen. Krass Clement (f. 1946) reflekterer over fotografiets forbundenhed med virkeligheden. Og Kirsten Klein (f. 1945) viser rundt på Mors, mens hun taler om de mange ressourcer, fotografiet kan hente ud af naturen. Fire møder, fire locations, fire årstider, fire bud på det gode fotografi.

Fotografi

I løbet af de sidste 30 år er antallet af personbiler i Danmark vokset med mere end 100%, halvdelen af alle husstande har fået en computer, og forbruget af alkohol er fordoblet. Danmark er et rigt land. Men skattetrykket er højt og næsten en million mennesker er på overførselsindkomst. Filmen fortæller historien om udviklingen af det danske velfærdssamfund fra begyndelsen af 1920'erne til slutningen af 1990'erne, hvor arbejderbevægelsen er vendt tilbage til sit gamle slogan: Du skal gøre din pligt, før du kan kræve din ret.

Du søgte efter "1920"

11 resultater