Konen med æggene

Optagelser af tennisspilleren Torben Ulrich, mens han øver sine slag, sin serv, sit løb, sine spring, osv. Filmen er optaget på 30 m ruller, og alle klippene er foretaget i kameraet, sådan at filmen udelukkende består af hele sekvenser, som er samlet til fx denne rækkefølge. Filmen kunne efter behov forkortes eller forlænges uden dens idé derved ville gå tabt.

Motion picture

Danmark og danskere, set med Rifbjergs, Brydesens og Ørsteds øjne. Et til filmen skrevet digt af Rifbjerg, læst af forfatteren selv, understreger filmens kritiske, men indfølende holdning.

Danske billeder

Per Kirkeby og Jørgen Leth om filmen: "Det skal være en smuk film, som helt reelt skildrer naturen, og som også udnytter associationer, der er knyttet til Dyrehaven som begreb. Skelettet er årstidernes skifte, skildret i billeder. Med "billeder" menes enkelte billeder uden anden indbyrdes kontinuitet end den, som selve rammen, årstidernes skifte, giver. Ind i dette skelet bygger vi rent romantiske billeder som et associationsfelt, der ligesom rummer den historiske side af Dyrehaven. Dyrehaven er jo ikke en hvilken som helst skov, men en skov, som optager en stor plads i landets kunstneriske bevidsthed."

Dyrehaven - den romantiske skov

Den svensk-argentinske kameramand Leonard Henrichsen dækker kuppet mod Salvador Allende i Chile i 1973. De sidste billeder, han optager i live, er mordet på sig selv. Billederne gik verden rundt som et af de mest berømte dokumenter over militærets brutale magtudøvelse, og mordet på Leonard Henrichsen var startskuddet til 20 års presseundertrykkelse i Chile, hvorfor hans sidste billeder er helt unikke i pressehistorisk sammenhæng. En chilensk retssag gør det 33 år efter Leonard Henrichsens død nødvendigt at finde ud af de faktiske omstændigheder omkring mordet, og vi følger i filmen hans søn og hustru i deres jagt på sandheden. Samtidig får vi gennem arkivmateriale fra SVT indblik i de dramatiske begivenheder i Latinamerikas historie, som Leonard Henrichsen dækkede i 1950'erne og frem til begyndelsen af 1970'erne

Final image

Tegnefilm om Benny, der bor i et kedeligt højhus, hvor der ikke er særlig meget at lave for børn. Hans mor og hendes veninde snakker og snakker, mens de drikker kaffe og spiser flødeskumskager. Benny går en tur og fanger en haletudse, som han tager med op i badeværelset. Haletudsen viser sig at være en prins, og den tager nu Benny med sig ned i badekarret, som forvandles til et stort hav, hvor de møder alle mulige mærkelige væsener. Benny kommer op igen, men da hans forældre kører en tur i en bil, de har vundet i lotteriet, inviterer han legekammerater op, for at de sammen kan opleve noget af det, han selv oplevede med haletudsen på havets bund. En film om, hvordan børn søger tilflugt i fantasien, når virkeligheden skuffer dem. Meget af humoren er ironisk og satirisk – de voksne levnes ikke meget i filmen. 
Filmen er baseret på Flemming Quist Møllers dejlige billedbog.

Bennys badekar

Den nordiske samfundsmodel er for mange mennesker rundt om i verden symbolet på den ideelle indretning af livet. Et højdepunkt i civilisationens historie, og et lyst forbillede for alle andre. Eller hvad? Hvad er det egentlig for et samfund, vi har skabt til os selv? Den svenske ikonoklast Erik Gandini kaster et kærligt/kritisk blik på vores lille hjørne af verden fra den anden ende af kikkerten og finder opskriften på det gode, nordiske liv i et manifest, der i 1970'erne blev lanceret af den politiske elite i Sverige. Her kunne man læse, at lykken er et liv i frihed - fra de andre. Og sådan har det været lige siden. Men spørgsmålet er, om vores individualisme og uafhængighed har isoleret os fra hinanden? Er prisen for lykken et liv i ensomhed? Som en sociolog fra en anden planet rejser Gandini jorden (og norden) rundt og trækker overraskende paralleller og sammenhænge imellem vores måde at leve på og alle de andre måder, det hele kunne have set ud på. Gandini har specialiseret sig i en helt særlig form for politiske pop art-essays, og i at finde nye og overraskende mønstre i enorme mængder data. En kombination og en timing, der er som skræddersyet til at kigge på den nordiske model udefra netop nu.

The Swedish theory of love

That summer

'Den sommer' er en dokumentarfilm, der kredser om det filmprojekt som kunstneren Peter Beard påbegyndte i 1972 i samarbejde med Lee Radziwill om hendes slægtninge, The Beales af Grey Gardens. Ekstraordinære optagelser som man troede var gået tabt, genopstår nu i en film, der fokuserer på Beard og hans imponerende vennekreds, der sammen formede et enormt indflydelsesrigt og dynamisk, kreativt miljø i Montauk, Long Island (NY) i 1970erne. I filmen optræder bl.a. Peter Beard, Lee Radziwill, Edith Ewing Bouvier Beale, Edith Bouvier Beale og Andy Warhol. Filmen indeholder optagelser instrueret af Peter Beard, Jonas Mekas, Andy Warhol, Albert Maysles og Vincent Fremont.

Den sommer

De samlede nationen og erobrede verden. Men så blev det personligt. I midten af 1970'erne rejser de unge, jyske speedwaykørere Hans Nielsen og Erik Gundersen til England for at jage drømmen om at blive verdensmestre ligesom idolet Ole Olsen. Men hurtigt står det klart, at der kun er plads til én på tronen. Historien om dansk speedways storhedstid handler om et nært bånd mellem tre mænd, som med tiden skifter fra venskab til iskold rivalisering - båret af deres ambition om at blive den bedste og vinde guld til Danmark. 'Kongernes fald' nøjes ikke med at skildre et højdramatisk stykke Danmarkshistorie, men er også et underholdende gensyn med den epoke, hvor dramaet udspiller sig: 1970'erne og 80'erne.

Kongernes fald

Det er jul, og musene og Cirkeline laver gaver, bager kager og drager til sidst ud efter et juletræ. På vejen er de ved at fare vild i snevejret, men den lille nissealf hjælper dem, og alle samles til den helt store julefest.

Cirkeline - Højt fra træets grønne top

Blekingegadebanden beskriver et fascinerende stykke samtidshistorie, som tager sit udgangspunkt i Peter Øvig Knudsens to bøger af samme navn. Filmen skildrer det danske bidrag til den bølge af venstreorienteret europæisk terrorisme, som fra starten af 1970'erne skyllede ind over Europa. Det er fortællingen om en flok danske aktivister og idealister, som langsomt mistede grebet omkring deres egen moral i deres solidaritetsarbejde for den palæstinensiske frihedsbevægelse PFLP. Blekingegadebandens aktiviteter kom til at danne rammen om en årelang politiefterforskning med postrøveriet i Købmagergade som kulminationen på bandens kriminelle aktiviteter, hvor en 22-årig politimand mistede livet.

Blekingegadebanden

Det regner, og Cirkeline og hendes venner musene Ingolf og Fredrik går over til musenes bedstefar, som fortæller et rigtigt museeventyr om "Klodsmus".

Cirkeline - Klodsmus

Ang.: Lone

16-årige Lone har svære tilpasningsproblemer. Hun flygter fra det pigehjem hun er anbragt på, opsøger tidligere plejeforældre og tager videre til København, hvor hun kommer i kontakt med den småkriminelle og barske narkoverden. Efter en abort kos en kvaksalver forsvinder hus.

Angående Lone

På en pløjemark ved Frøstrup i Thy iværksatte foreningen Det ny Samfund i 1970 en sommerlejr, som i løbet af to-tre måneder fik besøg af omkring 7.000 mennesker. Målet var at udforske alternative samværsformer for derigennem at finde frem til nye samfundsmodeller. I kølvandet på Thy-lejren fulgte 70'ernes eksplosion af livsstilseksperimenter: Christiania, Projekt Hus og kollektiver spredt ud over landet. Det danske samfund var forandret for altid. Helt i projektets ånd er filmen optaget som en kollektiv improvisation. På lydsiden kommenterer Leif Varmark fra Det ny Samfund perspektiverne i de erfaringer, der blev høstet den sommer i Thy.

Thy-lejren 1970

Blandt de polske flygtninge, der kom til Danmark i 1969 var filminstruktør og -fotograf Wladyslaw Forbert. Her skildrer han mødet med sit nye fædreland. Filmen er en fabulerende fortælling om nydanskeres syn på Danmark.

Jeg vil bo i Danmark

Christian Braad Thomsen var ven med den tyske instruktør Rainer Werner Fassbinder, der i løbet af 14 år skrev og instruerede 60 enkeltfilm for biograf og tv. Braad Thomsen mødte Fassbinder første gang på Berlin-festivalen i 1969, hvor den tyske instruktørs debutfilm blev buhet ud, og Braad Thomsen var sammen med ham sidste gang kun tre uger før hans død. Filmen er baseret på ikke tidligere offentliggjorte filmoptagelser, som Braad Thomsen lavede med Fassbinder op gennem 1970'erne. Her fortæller Fassbinder om sin kærlighed til barndommens Hollywood, om 70'er-oprøret, om kvindefrigørelsen, om terrorismen i Vesttyskland, om kærlighed, ægteskab og børn - og om den personligt valgte galskab som det måske eneste alternativ til det herskende systems sindssyge. Han suppleres af sin mor og af skuespillervennerne Irm Hermann og Harry Bär.


Fassbinder - at elske uden at kræve

Sumé - The Sound of a Revolution

I 1970'erne sætter et ungt, politisk rockband ord på grønlændernes længsel efter frihed og medbestemmelse, og snart er landet i gang med sit første store opgør med kolonimagten Danmark. Og med sin egen selvforståelse.

Du søgte efter "1970"

17 resultater