Rikke har mødt sine nye venner i de uvante omgivelser omkring byen Angmagssalik. Hun ser, at meget er mere besværligt, f.eks. at få drikkevand i Grønland. Hun opdager også, at den snedækkede by i virkeligheden er én stor legeplads. Hun tager med grønlandske børn og et par voksne med på fangst i hundeslæde. Hun ser en sæl blive hevet op fra et hul i isen, og hun opdager, hvor kolossalt meget af sælen, der anvendes til vidt forskellige formål.

Rikke på Grønland 1 : Vinter og sælfangst

Rikke er kommet med op på fjeldet, hvor nogle af de andre børn spiser blomster! De spiser også beskøjter, som blødgøres i elvenes vand. De tager på en fisketur, som er lige ved at blive lidt farlig, og de ser et udsted - en sommerboplads - langt fra byen. Da de er hjemme igen, går de til kaffemik med optræden og lege.

Rikke på Grønland 3 : Sommer og udflugter

Foråret ser anderledes ud i Grønland. Der er ingen træer og buske. Rikke, som ikke er helt så modig som de grønlandske børn i naturen, følger med ned til havnen, hvor et skib sætter kurs mod Danmark. Hun ser også, hvordan et par støvlers skind smidiggøres (kamiuttes) af en gammel dame, og hun har været på besøg hos en anden håndværker, der laver dansemasker. En aften ser hun til ved åndemanerdans og finder ud af danse og leges betydning. Lige efter pinse sker der noget spændende i byen: Som det aller sikreste forårstegn kommer der skib fra Danmark - det første efter 9 måneder.

Rikke på Grønland 2 : Forår og trommedans

BZ var 1980'ernes ungdomsoprør og står stærkt i mange danskeres bevidsthed med spektakulære husbesættelser, aktioner og voldsomme konfrontationer med politiet. BZ satte gang på gang dagsorden, og det hele kulminerede med ni dages barrikadering af Ryesgade i København. Dokumentarfilmen BZ fortæller historien om de unges oprør, set på 20 års afstand. Det er blevet en historie om sejre og nederlag, om vrede og kærlighed, om magt og afmagt. Filmen fortæller om en periode i nyere Danmarks- og københavnerhistorie, der satte forholdet mellem borgere, politi, politikere og de unge på en hård prøve. Filmens omdrejningspunkt er de ni dage i Ryesgade, hvor hele nationen fulgte dramaet time for time. 

Nogle steder er der bygget så tæt, at en beboer kan række hånden ud af vinduet og trykke sin genbo i hånden. Sådan lyder en kommentar til et af de 118 enestående fotos, som danner grundlaget for filmen om hovedstadens sociale vilkår omkring år 1900. De gnistrende klare sort-hvide fotografier fortæller historien om beværtningerne, luderne og alfonserne, de hjemløse, de trange boliger, sygdommen og fattigdommen, og billederne akkompagneres af citater fra bl.a. Otto Rung og Martin Andersen Nexø. Fotografierne stammer fortrinsvis fra Københavns Bymuseum. 

Et andet København 1870-1910

Kulturpersonligheden, multimennesket, samfundsrevseren og forfatteren Rudolf Broby-Johansen om arbejde, skole, musik og kunst, tøjmoden og dens udspring. Broby havde bitre kommentarer til sin samtid. I filmen fortæller han om det at skrive, om ytringsfrihed og censur og om den arbejdsdisciplin, han pålagde sig selv.



R. Broby-Johansen

Filmen skildrer 1980'ernes aktuelle problemer med korte tilbageblik til 70'erne. Vi får indblik i jernindustriens stærkt opdelte arbejde og delvist automatiserede produktion. Dansk industri har flere små og færre store fabrikker end almindeligt i andre industrilande. Den nye industri placeres uden for de gamle bycentre. Der rationaliseres gennem anvendelse af edb, robotter og flydende råvarer i stedet for faste. Med de nye produktionsmetoder følger nye arbejdsmiljøproblemer. Bl.a. giver filmen indblik i bioteknologiens perspektiver, det ydre miljø og udnyttelsen af vedvarende energi og naturgas.

Danmarks industrialisering. Del 4 – 1980’erne

The Sirius Patrol

Et godt stykke nord for Polarcirklen ligger et af de mest øde landområder på jorden: Nordøstgrønland. De eneste, der regelmæssigt kommer rundt i dette område, er nogle mænd fra slædepatruljen Sirius, som hører under det danske forsvar. Sirius er navnet på himlens klareste stjerne i stjernebilledet Den store hund. Tjenesten i slædepatruljen varer to år. Den er frivillig, men der er altid mange om buddet. Det er folk med mod på eventyr, og de få, der bliver udvalgt, er mænd i noget nær perfekt fysisk og psykisk form. Det er et meget krævende job. I filmen følges slædehold 5 undervejs på den store forårstur, som er startet i slutningen af februar. Med på turen er to mænd, 11 hunde og en tungtlastet slæde. 

Slædepatruljen Sirius

Snuden vil gerne hjem. Sammen med Rita kommer den til rockkoncert på landet. De møder vagthunden Devil, der ikke vil indrømme, at han ikke kan klare alt. Men han bliver glad, da de to venner hjælper ham med at fange et par indbrudstyve. Rita besøger en kemisk fabrik og får sin naturlige størrelse igen. Snuden vender glad tilbage til sin mose, hvor den genser sin bedste ven, odderen Otto.


Snuden vender hjem

Snuden er rejst til byen fra sin grønne mose og er gæst hos kæmperotten Rita, som bor i et gammelt skur på havnekajen. Rita fortæller, hvorfor hun er så stor, og Snuden kigger på byen. Den leger med to børn fra et fremmed land og får en taske i hovedet af en dansk pige. Godt træt af storbyen vil Snuden gerne hjem. Rita kender en lastbil, der tit skal ud på landet med musikinstrumenter.



Snuden i byen

Snuden er et hemmeligt og fredeligt dyr, der lever i sin grønne mose. Her er han ven med alle dyr. En dag vil en jæger skyde hans bedste ven, odderen Otto, og Snuden beslutter at opklare, hvorfor mennesker er så tossede. Han forlader mosen og møder en menneske-pige, som bor i den store by. På et værtshus spiser en bisse. Den sultne Snude snupper bøffen, og så bliver der slagsmål. Snuden vakler ud i den mørke nat. Kæmperotten Rita tager sig af den forkomne Snude.

Snuden rejser hjemmefra

Danmark er, næstefter Bangladesh, det meste opdyrkede land i verden. Det kan ses på vores biodiversitet, som er styrtdykket siden 1980´erne. Vi har faktisk under to procent vild natur tilbage i Danmark, og nu skal der gøres noget ved det.
I fire år har Phie Ambo fulgt det store rewildingprojekt i Hammer Bakker i Nordjylland. Et stort område med produktionsskov skal omdannes til vild natur med græssere, sommerfugle og måske endda et par kongeørne.
Men hvordan gør man noget vildt, der har været tæmmet så længe? Og hvor vildt må det egentlig blive? 'Organiseret vildskab' handler om, hvordan vi kan redde stumperne af den danske natur, og hvordan vi mennesker kan indgå i den store fortælling, som er naturens.

Organiseret vildskab

Geologi

"Vi ser de geologiske materialer, vi ser de geologiske resultater", konstaterer filmens instruktør, maleren Per Kirkeby, selv uddannet geolog, indledningsvis. Men oplevelserne og forestillingerne om processerne foregår i mennesket, og iagttagelsen er grundlaget for det hele. For ser vi, hvad vi ser? 
Kirkebys film bevæger sig rundt i smukke islandske, grønlandske og danske landskaber. Den følger geologers feltarbejde i det nordligste Grønland med at registrere, indsamle og ordne, men først og fremmest iagttage. Til slut omtales den tyske videnskabsmand, Alfred Wegener, der lancerede tesen om kontinentalforskydninger omkring år 1910. Da han gjorde det, blev den forkastet som barnlig og uvidenskabelig, men i dag er den almindeligt accepteret. Hans antagelse udsprang af fantasien, oplevelsen og intuitionen. Et selvindlysende indfald, kalder Kirkeby det, i sig selv ubeviseligt. Er geologi egentlig videnskab?

Du søgte efter "1980"

13 resultater