Den øgede migration i verden, mødet med det fremmede og tilpasningen til et nyt liv resulterer ofte i psykiske lidelser, som de færreste psykiatriske behandlingsapparater endnu kan håndtere. Samtidig bliver de psykisk syge stadigt mere isolerede og ikke-integrerede i lokalsamfundene. Psykisk syge indvandrere er dobbelt udsatte. Psykiater og overlæge, Kristen Kistrup, Distriktpsykiatrisk Center Ydre Nørrebro, møder i filmen sin brasilianske kollega, prof. dr. psyk. Adalberto Barreto. Barreto leder et behandlingscenter i storbyen Fortalezas slumkvarter og en helt ny behandleruddannelse i Brasilien - og Paris. De to psykiatere tager del i hinandens hverdag og debatterer deres daglige praksis, metoder og værdier i behandling og forebyggelse, samt den grundlæggende opfattelse af psykisk sygdom.
På titelbilledet: Levende ord 3.

Mødet med det fremmede : psykiatri i et tværkulturelt perspektiv

I hjertet af Brasiliens tropiske regnskov byggede man i begyndelsen af vort århundrede en 400 kilometer lang jernbane fra ét øde punkt til et andet. Drømmen om rigdom og blind tro på fremskridt drev projektet frem: Jernbanen skulle fragte gummi til den rige verdens voksende industri. Projektet løb ind i problemer fra starten, men blev gennemført trods ufattelige menneskelige omkostninger. Drømmen blev til mareridt, og i dag har junglen bredt sit barmhjertige grønne tæppe ud over det fantastiske menneskeværk. Filmen løfter fortidens slør og tager os med på en smuk og tragisk rejse på de rustne spor i junglen. 

Djævelens jernbane

En film om den sande superliga. Den største fodboldturnering for børn i hele verden, Norway Cup.
Anna, Fred, Khalidi, Yu og Afnan drømmer alle om at vinde. De har trænet i et helt år – i de norske bjerge, på køkkengulve i Palæstina og i Brasiliens tropiske varme. Denne uge i august føles pludselig som et af de vigtigste øjeblikke i deres liv. Men kun få vil vinde, og langt de fleste børn vil tabe. 
Vi følger børnene i kvalifikationskampene, i de nemme og de hårde kampe og i mødet med unfair dommere, pacende forældre, nye venskaber og mulige romancer. 
'Fodboldfeber' er en hjertevarm film om alt det, vi har savnet - om grønt græs, sommersol og om at hjælpe hinanden på benene igen.

Fodboldfeber

Dybt inde i de brasilianske favelaer (slumkvartererne) er et hemmeligt fællesskab af mænd i gang med at planlægge deres næste illegale aktion. De er `baloeiros' - ballonbyggere. Denne gruppe af tatoverede, barske mænd elsker balloner og kan bruge flere år på at klistre farvestrålende silkepapir sammen til gigantiske varmeluftballoner på størrelse med boligblokke.
Instruktøren Sissel Morell Dargis rejser ind i hjertet af Brasiliens favelaer, hvor et skjult samfund af ballonkunstnere ofrer alt for at få deres ulovlige skabninger til at flyve. Under vingerne af den legendariske ballonmager Jaba guides hun gennem et komplekst net af uskrevne love i ballonbroderskabet.

Balomania

God please send a whale

Da Julies mor for seks år siden døde på en ferie i Brasilien, nåede hun ikke med til begravelsen. Det har lige siden været et åbent sår i mindet om moderen, som hun nu vil have lukket. Derfor inviterer Julie sin far med til Brasilien, hvor hendes storesøster bor. Måske kan en fælles afsked hjælpe på det enorme savn, som Julie føler sig fanget i? Men hvordan deler man sorg, når minderne om den man har mistet, er vidt forskellige? Da familien mødes i Rio, går det op for Julie, at de andre måske ikke er lige så tændte på idéen om en afskedsceremoni til ære for moderen. De vil hellere ud at bowle og synge karaoke, og Julie står alene tilbage med sin plan om en forsinket begravelse. Men hun insisterer på at samle familien for at rydde op i det, der alt for længe har skabt afstand imellem dem.

En forsinket begravelse

Brasilianskfødte Hairon er 14 og bor med sin mor og stedfar i en lille dansk provinsby. Han ifører sig dagligt feminint tøj, make-up og høje hæle. Da Hairon møder sin far i Brasilien, bliver han ikke just mødt med begejstring - indtil det viser sig, at hans far selv i årevis har arbejdet som drag kunstner.
DOX Award 2008, Robert 2009, Nordisk Panorama 2009, Buster 2009 + Odense Filmfestival 2009


Let's be together

The Good Life

Portrætfilm om Anne Mette Beckmann og hendes mor der bor i en lejlighed i Portugal. Datteren er i midten af 50'erne, moderen i begyndelsen af 80'erne - og begge lever i minderne om et liv i sus og dus. Hele livet har de været rige; men nu er pengene sluppet op. Et liv levet på første klasse er erstattet af ubetalte regninger og konstant angst for ikke at kunne betale huslejen. Datteren, som aldrig har arbejdet en dag i sit liv, er nu tvunget til at lægge sin dekadente livsstil på hylden, og forsøge at finde et job. Men det er lettere sagt end gjort i et Portugal ramt af økonomisk krise, når man har et tomt CV og en rigmandsattitude.

Det gode liv

14-årige Hairon elsker pigetøj, make-up, høje sko og stramtsiddende kjoler. Ikke specielt almindeligt for en 14-års dreng i Fredericia. Ikke desto mindre iklæder den brasilianskfødte Hairon, der til daglig bor med sin mor og stedfar i den danske provinsby, sig dagligt det store glitrende antræk. Der skal mod, vilje og integritet til at trodse provinsens almindelighed - og det har Hairon. Men da moderen tager Hairon med til Brasilien, for at han kan møde sin biologiske far, tager historien en noget uventet drejning.

En feminin dreng

»Brasilianske billeder« er en fremstilling af et land, hvor 57 millioner mennesker dagligt lever med sult og fattigdom. Brasilien er en smeltedigel af kulturel, social og racemæssig mangfoldighed. Et land fyldt med modsætninger og en enorm social ulighed. Filmen er fortalt gennem en vifte af forskellige personer: Præsten, de hjemløse, de gamle og de unge - bl.a. Edson på 18 år, der lever i favelaen.
»Brasilianske billeder« tegner et portræt af befolkningens håb og af den religiøse tro, der ligger som et betydeligt lag under den politiske virkelighed.

Brasilianske billeder

Wind Catchers

En gruppe unge mænd fra favelaerne i São Paulo risikerer deres liv for at sætte deres præg på verden. Er de kunstnere, kriminelle eller anarkister? Kunstverden flirter med dem og myndighederne hader dem. Pixadorene skal vælge mellem at opholde sig på kanten af samfundet med deres protester, eller blive en del af det etablerede kunst miljø og risikere at blive snydt i en verden, der har været ukendt for dem indtil nu.

10 resultater