I et hus på toppen af Pyrenæerne bor den anerkendte danske maler Kurt Trampedach (f. 1943). Han har, med hjælp fra lokale baskere, selv bygget huset og anlagt en paradisisk have. Efter et heftigt liv i det københavnske kunstmiljø, trak Trampedach sig tilbage til huset på bjerget, hvor han nu lever alene med sine dyr. I dette tætte portræt fortæller Trampedach smertelig åbent om sit liv og arbejde, og man følger hans intense arbejde i atelieret. 

Manden på bjerget

Maleren Per Kirkebys film vil sammenfatte Asger Jorns liv og kunstneriske indsats i én biografisk helhed. Filmen samler sig om nogle få afsnit i Jorns liv og tager udgangspunkt i de øde, forblæste landskaber i Vestjylland, hvor han blev født. Herfra bevæger den sig til fyrrerne og halvtredserne, hvor bl.a. udsmykningen til Silkeborg Bibliotek skildres. I spring - der knyttes sammen af filmens talte kommentar, Jorns egne tekster - føres filmen til Jorns hus i Albisola i Italien, til araberkvarteret i Paris, til det store keramiske relief, der i 1959 blev opsat på Statsgymnasiet i Århus, og til Gotland, der var en inspiration for kunstnerens interesse for den forhistoriske nordiske kunst. Filmen viser også eksempler på Jorns kunst. 

Asger Jorn

En sommerfugls lette vingeslag kan ifølge kaosteorien skabe orkaner. I Lars von Triers udlægning styrer myrer i New Mexico 53 skuespilleres liv i København. Den levende udstilling »Psykomobile # 1: Verdensuret« var en af kulturbyårets visionære satsninger. Over 8 uger udvikledes et intenst psykodrama i Kunstforeningens 19 rum. Med Morten Arnfred som forløsende iscenesætter af verdensurets spilleregler gennemlevede skuespillerne nogle foruroligende måneder. Grænsen mellem det professionelle og det private - mellem fiktion og virkelighed - udviskedes. Således opstod et parallelunivers af menneskelige lidelser og glæder i improviseret, ofte melodramatisk leg og kamp - styret af myrerne på den anden side af jorden.

De udstillede

Robert Storm Petersen (1882-1949) var lige så alsidig som han var flittig. Derfor er hans efterladte produktion af figurer, tegninger, malerier, tegnefilm, tegneserier og fortællinger en uudtømmelig kilde til jubel og undren. Næppe nogen anden dansker - bortset fra H.C. Andersen - har bidraget så meget til folkevid og sproglig fornyelse som Storm P. Det vil portrætfilmen "Højt skum" gerne bevise: Filminstruktør Jørgen Vestergaard har levendegjort tegneseriefigurerne Peter og Ping, der boede på Storms skrivebord fra 1922 til 1949, og fået dem til at fortælle om deres liv med kunstneren og privatmennesket. Med sine daglige avistegninger stimulerede han vores lattermuskler, men han var også samfundskritiker, filosof og seriøs maler.

Højt skum

Palle Nielsen (1920-2000) er vor tids største danske grafiker, og hans værker har også vakt stor genklang i udlandet. Der er en stilhed-før-stormen i Palle Nielsens billeder, en eksplosiv underliggende stemning, hvor mennesker og byer har indgået hemmelighedsfulde alliancer med hinanden - for eksempel i billedserierne Den fortryllede by, Parklandet, Nekropolis, Den store Verdensbunker, Orfeus og Eurydike, Lethe, Narcissus, Miraklernes Tid, Mennesker i den forladte by. Filmen er både et billeddigt over denne store kunstner og et forsøg på at pejle sig ind i Palle Nielsens særegne univers med ham selv som en stilfærdig guide.

Palle Nielsen - mig skal intet fattes

Albert Mertz i en værtshussnak på Andy's Bar i København. Engang hans stamcafé, dekoreret af ham selv. Mertz fortæller to unge kunstnere (Michael Kvium og Christian Lemmerz) om sin opfattelse af kunstens betydning for det moderne menneske - ja, har den overhovedet mening, og hvilke af århundredets "ismer" har overskredet grænser? De to kunstnere lytter med store ører til Mertz, der introduceres i programmet af den amerikanske konceptkunstner Lawrence Weiner. Del af serien »Video- og TV-Laboratoriet 1990«.

Albert på Andyś

Kulturpersonligheden, multimennesket, samfundsrevseren og forfatteren Rudolf Broby-Johansen om arbejde, skole, musik og kunst, tøjmoden og dens udspring. Broby havde bitre kommentarer til sin samtid. I filmen fortæller han om det at skrive, om ytringsfrihed og censur og om den arbejdsdisciplin, han pålagde sig selv.



R. Broby-Johansen

Han startede med at slagte en hest og putte den i syltetøjsglas. I dag er han professor på Det Kgl. Danske Kunstakademi og hofleverandør af moderne kunst. Billedhuggeren Bjørn Nørgaard er manden bag dronningens gobeliner. Gobelinerne var en gave til Dronning Margrethes 50 års fødselsdag i 1990, betalt af dansk erhvervsliv. Men der skulle gå 12 år, før gobelinerne var færdigvævede og ophængt på deres plads i Riddersalen på Christiansborg Slot. Billedtæpperne fortæller Danmarks historie helt fra vikingetiden op til nutiden med et kik ind i fremtiden og er blevet kaldt for det største monumentale kunstværk, der er frembragt i Danmark de sidste 100 år. 

Dronningens gobeliner : et portræt af Bjørn Nørgaard

Hvad sker der på lærredet? Hvad skjuler det sidste lag maling? Hvad kæmper kunstneren med af tvivl og modstand?
Via punktnedslag i Vibeke Tøjners arbejde i atelieret giver Jesper Jargils dokumentarfilm svar på dette og meget mere. Kameraet fastholder de flygtige øjeblikke af beslutsomhed og tøven i den kunstneriske proces. I 20 korte tematiske sekvenser med overskrifter som "Inspirationen","Motivet","Billedets modstand" og "Om at sælge sig selv"fortæller Vibeke Tøjner levende og ærligt om den kunstneriske undfangelse og dens eksistentielle omkostninger. Samtidig maler hun sig frem mod sin udstilling Landskabets rum på Kastrupgårdsamlingen og Nordjyllands Kunstmuseum i 2003.
Filmen er skabt som interaktiv dvd, hvor publikum selv kan vælge filmens forløb.

Skitser til portræt af en maler

Filmen skildrer i få indstillinger Per Kirkebys arbejde med et stort oliemaleri fra første til sidste penselstrøg. En enkel film, der med humor formidler et intenst drama. Instruktøren har i flere år fulgt den danske maler i hans arbejde i Danmark, Tyskland og Italien, og de mange interviews danner baggrund for filmens lydside. Her fortæller Per Kirkeby om sine tanker og følelser undervejs i skabelsesprocessen.



Per Kirkeby - vinterbillede

Hvad sker der, når en verdenskunstner pludselig mister sine naturgivne evner? Filminstruktøren Anne Wivel har fulgt sin ven, maleren Per Kirkeby, på nært hold, efter at han faldt og slog hovedet. Han havde tidligere overvundet følgerne af en hjerneblødning og to blodpropper, men faldet for to år siden resulterede i en hjerneskade, der forhindrer ham i at arbejde. Han har ikke bare mistet sin førlighed, men også evnen til at genkende farver og sågar sine egne kunstværker. Udover at fotografere er Anne Wivel også til stede som samtalepartner og følger Per Kirkeby, som kæmper for at vende tilbage, idet han samtidig erkender sine manglende fremskridt. For ham synes der at være lang vej tilbage, for kunsten er jo ikke blot et spørgsmål om at kunne male noget kønt og vellykket, det væsentlige ligger i overskridelsen af den gode smag. Det er dette hug, maleren savner.
I filmen møder vi foruden kunstneren, hans hustru, venner og samarbejdspartnere, men dens absolutte hovedperson er Per Kirkeby i et usædvanligt åbent møde med filminstruktøren Anne Wivel og hendes kamera. Alt - fra hverdagens genoptræning til følelsesladede indsigter - lægges nøgternt frem.

Mand falder

Over fem år har Jørgen Leth fulgt den karismatiske billedkunstner John Kørner. Leth fører os ind i Kørners verden, hvor vi bliver indviet i malerens poetiske skildring af det danske samfund, hans særlige arbejdsmetoder og hans særlige drivkraft. Vi er med, når Kørner skaber billedserien om de danske soldater i Afghanistan. Vi følger tilblivelsen af hans første værk til Kronprinsparrets Palæ på Amalienborg, som ikke godkendes - og sidenhen arbejdet med det nye maleri. Vi oplever Kørners tanker omkring billedserien "Kvinder til Salg", som er inspireret af de prostituerede i Skelbækgade. Og vi ser starten på Kørners møde med sit ophavs Friserland. Når to af Danmarks giganter med hver deres baggrund, fra hver deres generation og med hver deres indstilling til livet mødes, opstår der samtaler om livet, kunsten og kvinderne. Samtalerne er en vigtig del af filmen. Træd indenfor i John Kørners verden.

Jeg taler til jer

Elle-Mie Ejdrup Hansen var kvinden bag Danmarks største kunstværk, Fredsskulptur 1995 – en laserlyslinje, der gik 532 km fra Skagen til Sild. Værket blev Danmarks største kunstskandale, som trak overskrifter over hele verden. Laserlyslinjen gik hen over de 6000 bunkere, som 70.000 danske arbejdere havde bygget for nazisterne, hvilket gik stik imod fortællingen om Danmark som modstandsnation. En detalje, som endte med at få kolossale konsekvenser særligt for Elle-Mie. Vi følger hende, fra hun undfanger idéen til værket i 1990 til fremførelsen på 50-årsdagen for befrielsen den 4. maj 1995.

Lyset

En film om maleren Hans Henrik Lerfeldt og hans kunstneriske univers. Arbejdet med filmen var stort set færdigt, da Lerfeldt døde i juli 1989. Alligevel starter filmen der, hvor hovedpersonen selv forlader scenen: I den brutalt ryddede lejlighed, som hans venner fik adgang til efter boets eksekutor. Den lejlighed, der engang havde været besjælet af Hans Henrik Lerfeldt. Herfra rekonstrueres den blå verden: Hans Henrik Lerfeldts kuriøse museum, jazzen, hans venskab med Chet Baker, fascinationen af Berlin og byens nazistiske fortid, barndommen, berømmelsen og ikke mindst billederne.
Filmversionen er blevet opdateret i 2009 og tilpasset 16:9-formatet.

It's a blue world

Om malersvenden Louis Marcussen, (1894-1985), som blev psykisk syg, tog navnet Ovartaci og udfoldede stor kunstnerisk aktivitet under sin lange indlæggelse. Med udgangspunkt i hans billeder og skulpturer, der er formet som en særpræget hyldest til det kvindelige, fortæller filmen om Ovartacis sjælevandring og om hans selvfremkaldte kønsskifte.

Ovartaci: kunstner på Psykiatrisk Hospital

Asger Jorn (1914-1973) er ansigtet, der vendes tilbage til i denne film, hvor en række af hans kunstnerkammerater personligt og uhøjtideligt erindrer møder og episoder med den danske kunstner. Optagelserne med medlemmer af COBRA-gruppen stammer fra efteråret 1974, året efter Jorns død. Udsagnene er friske og giver et blik indefra på Jorns indsats som ildsjælen i de mangeartede begivenheder, der førte til dannelsen af COBRA. Hovedvidnet er den belgiske digter Christian Dotremont, og i øvrigt er ordet givet til Karel Appel, Willem Sandberg, Egill Jacobsen, Constant, Alechinsky og Corneille. I optagelser med den hvidskæggede, cigarrygende Jorn fra slutningen af tresserne taler han om sin manglende forstand på kunst og om de dengang spirende planer om et museum i Silkeborg. 

Asger Jorn in memoriam

I farver fastholdes maleren Paul Gadegaards (f. 1920) kunstneriske udsmykning af skjortefabrikken Angli i Herning.

Herning 1965

Som barn ville Carl-Henning Pedersen være komponist. Men da han på Den Internationale Højskole møder sin fremtidige kone, maleren Else Alfelt, bliver planerne ændret. Carl-Henning Pedersen bliver medlem af COBRA-gruppen og dyrker spontaniteten og den fri fantasi i en række lysende malerier med fuglene, hestene, havet og stjernerne som gennemgående motiver.
I denne dokumentarfilm fortæller Carl-Henning Pedersen sin livshistorie, og vi følger hans arbejde i atelieret på Frederiksberg og i hans hjem i Bourgogne i Frankrig. 

Carl-Henning Pedersen : mellem himmel og jord - der hvor stjernerne bor

Kunstneren Henry Heerups have i Rødovre var samtidig hans atelier. Her malede han om sommeren, huggede skulpturer om vinteren. Haven bestod af fugle, labyrinter af skrammel til skraldemodeller, billeder til blegning, skure, ukrudt, soltørrede lænestole, monumenter, huggepladser og af og til: børn og gæster. I stedet for blomster: tusinder af skulpturer, en botanisk have af skraldebøtter, sokler, pinde og gadefliser. Her lavede Heerup kaffe, sang, betragtede - og spillede fløjte. Her fortalte han og riggede sin cykel til, til turene efter fundne og stjålne sten. Med haven som udgangspunkt rejser vi med Heerup (på cykel) til Bellevue og til barndommens kvarter på Nørrebro.


Et år med Henry

Jens Søndergaard (1895-1957) voksede op i udkanten af Jylland, og han blev maleren, der stærkest formåede at skildre landet mod nordvest. I filmen fortæller en række venner og vidner om Søndergaard som maler og menneske. Bramfri og selvsikker - en fabelagtig oplever, lyder karakteristikken. Søndergaards foretrukne motiv var Vesterhavet og det bakkede landskab i Thy. Filmens instruktør, der selv bor på de kanter, opsøger de samme motiver og giver på den måde et indblik i Søndergaards kunstneriske fortolkning af dramaet mellem natur og menneske.

25 resultater