Eqqaamavara - : Kalaallit oqaluttuartut

Fjorten grønlændere, som alle har historier at fortælle, giver gennem deres beretninger fra barndom og ungdom et fascinerende portræt af et land og dets folk. Vi hører bl.a. om den 14-årige forældreløse dreng, der bævende af skræk fanger sin første narhval, og om den lille morsyge knægt, som kommer til at slå sin hundehvalp ihjel, om kvinden, der hører en fjeldgængers rædselsskrig i bjergene, og om åndemaneren, der må kæmpe mod sine hjælpeånder, fordi han har besluttet at lade sig kristne. Fortællerne, der er fra Ammassalik-, Thule- og Upernavikdistrikt, beretter levende og dramatisk i den traditionelle grønlandske fortælletradition, som er blevet udviklet gennem århundreders lange, mørke polarvintre.
Tilsammen danner fortællingerne et rids af det 20. århundredes Grønland. Til filmen findes bogen "Grønlandske fortællere ". 

Jeg husker - : fortællinger fra Grønland

Rikke har mødt sine nye venner i de uvante omgivelser omkring byen Angmagssalik. Hun ser, at meget er mere besværligt, f.eks. at få drikkevand i Grønland. Hun opdager også, at den snedækkede by i virkeligheden er én stor legeplads. Hun tager med grønlandske børn og et par voksne med på fangst i hundeslæde. Hun ser en sæl blive hevet op fra et hul i isen, og hun opdager, hvor kolossalt meget af sælen, der anvendes til vidt forskellige formål.

Rikke på Grønland 1 : Vinter og sælfangst

Et personligt og mangefacetteret portræt af Grønland, på en gang en samling af indtryk fra det store hvide land i nord og et kor af stemmer, optimistiske såvel som pessimistiske, i debatten om politisk selvstændighed og identitet. Via en dansk psykiaters arbejde i de nordlige bygder, Qaanaq og Siurapaluk, ses på de menneskelige omkostninger ved sammenstødet mellem fangersamfund og modernitet parallelt med, at de folkevalgte diskuterer frihed vs. økonomisk tryghed. Som klangbund for iagttagelserne fra et Grønland i rivende udvikling ligger klip fra Jørgens Roos' klassiske dokumentarfilm fra 60'erne, og som udtryk for et positivt håb for fremtiden høres en buket af landets unge generation af talentfulde musikere og sangere.
Filmen fik Robert Prisen 2007 som Årets lange dokumentarfilm

Menneskenes land

Kirsten Bang rejste overalt i verden og har skrevet om det i sine mange bøger. Hendes første lange rejse gik til Østgrønland, hvor hun var huslærer, indtil Anden Verdenskrig tvang hende til at rejse hjem.
60 år senere besluttede den nu 90-årige forfatterinde, at hun vil gense det sted og de mennesker, som hun skrev sine første bøger om. Filmen er Kirsten Bangs oplevelse af den ubegribelige forandring et lille folk har gennemgået i hendes egen levetid. Det særlige ved filmen er dog Kirsten Bang. Uanset hvor og hvornår i verden hun lærer mennesker at kende, Ammassalik, Holte eller Nepal, så er de først og fremmest netop mennesker.


Gensyn med Østgrønland - Kirsten Bang

Dokumentarisk skildring af Thule-eskimoernes dagligliv. Ved anlægget af Thule-basen blev de flyttet fra deres oprindelige boplads til den nyopførte danske administrationsby Qaanaaq, og selv om de opretholder livet som fangere, er de en minoritet, som tydeligvis er truet af undergang. Situtionen for eskimoerne forværredes yderligere ved nedstyrtningen af den amerikanske brintbombemaskine i januar 1968, hvor der blev udstedt jagt- og fiskeriforbud i hele området.

Ultima Thule

»Hingitaq - de fordrevne« afdækker et af de sorteste kapitler i Danmarks kolonihistorie: tvangsflytningen af en hel befolkning og de efterfølgende løgne fra myndighedernes side, som skulle sløre overgrebet. Det fandt sted i maj 1953 i kølvandet på etableringen af det gigantiske amerikanske militæranlæg Thule Air Base.
I over 30 år lykkedes det de danske myndigheder at holde begivenhedsforløbet skjult. Men i 80erne kunne to danske forskere bringe den første dokumentation for, at der var noget rivende galt. Et undersøgelsesudvalg arbejdede med sagen i syv år, og efterfølgende har den været behandlet ved både Landsretten og Højesteret.
For første gang siden offentligheden fik kendskab til fordrivelsen af Thule-folket, kan hele historien nu fortælles på film ved hjælp af de vidner, som selv oplevede overgrebet.
Indgår som den anden film i serien Magtens Billeder med temaet Kolonimagt.

Hingitaq - de fordrevne

Women workers in Greenland

Grønland er midt i en industriel udviklingsproces, en skærende kontrast til den tidligere livsform. I filmen, som er optaget i Holsteinsborg, fortæller en gruppe grønlandske kvinder om deres arbejde og deres placering på arbejdspladsen, om nødvendigheden af at organisere sig, at stå skulder ved skulder for at få arbejdsvilkår og løn forbedret. Rejepillerskene fortæller med bitterhed, men også humor, om deres liv og det dobbeltarbejder, der er deres lod. De 'kongelige' håndpillede grønlandske rejer bliver her anskuet i forhold til de gentagne underlivsbetændelser, kvinderne døjer med, og deres fag- og kønspolitiske kamp.

Arbejderkvinder i Grønland

Hvor ligger Grønland? Hvordan ser landet egentlig ud? Hvem bor der? Hvordan er tilværelsen der? Disse og lignende spørgsmål søger filmen at give svar på ved at skildre liv og natur rundt omkring i Grønland i dag, i vestkystens udviklingsbyer, på østkystens mindre udviklede bopladser og på den store Thule-base helt i nord. Filmen skulle derved bidrage til at placere og definere Grønland på verdenskortet og i bevidstheden hos udlændinge og danskere.

Filmen er den ene af Jørgen Roos' 5 dokumentarfilm fra 1960'erne, hvor han skildrede sit møde med Grønland. De andre er: Knud, Ultima Thule, Sisimiut og To mænd i ødemarken.

17 min. Grønland

Ilulissat er en bygd i det forfrosne Nordgrønland. Et samfund af jægere og fiskere med fem politifolk, en lægdommer og en meget høj rate af voldelig kriminalitet. Naalu Jeremiassen, mor til fire børn, og Jens Reimer, er begge i detentionen. Hun har dræbt sin mand, han har slået sin kone fordærvet. Ingen af dem kan huske, hvad der præcist skete. "I princippet kan vi jo ikke bare sætte folk uden for samfundet. Vi har brug for alle og bliver nødt til at acceptere dem, der nu en gang er her" siger lægdommeren. I det lille samfund har der været tradition for i høj grad at tilgive dem, der "begik fejl". Nu er den traditionelle livsstil ved at dø ud, og i fremtiden er der måske ikke plads til så meget tolerance. Dokumentarfilmen belyser det grønlandske retssystem og følger efterforskningen og de to fængslede frem til domsafsigelsen.

Forbrydelse & straf i Grønland

Fortællingen tager udgangspunkt i klichéen om grønlænderen, og som fortællingen skrider frem åbenbares portrættet i en lyrisk rejse gennem film og mediers fremstilling og det grønlandske sind og virkelighed, hvor en anderledes identitet toner frem.
I filmen møder vi grønlandske borgere i scener og situationer, hvor de tackler fordommene og klichéerne om sig selv.
Vidste du f.eks. at man sælger omverdenens stereotype forestillinger om grønlænderne, som souvenir til turisterne, når de kommer til Grønland? Eller at grønlænderne har deres eget nationalteater i en tidligere XL­-BYG lagerhal, hvor alle de store klassikere spilles?

Lykkelænder

Winter's yearning

Filmen følger tre personer i den grønlandske by Maniitsoq. Fra 2006, hvor nyheden om et gigantisk amerikansk erhvervsprojekt spreder glæde og optimisme i byen, og op gennem årene, hvor det gradvist står mere og mere klart, at det nok aldrig bliver til noget. Et nøgent og ærligt portræt af helt almindelige grønlændere, hvis ønske om forandring gradvist fører til en selverkendelse af, at forandringen starter hos dem selv. Filmen udforsker den menneskelige tilstand at vente. Hvad gør vi, mens vi venter? Og hvad venter vi egentlig på?

Håbets ø

Filmen giver et unikt indblik i den ophedede debat om selvstændighed, sprog og identitet, der præger det moderne Grønland. Men hvilken kurs skal Grønlands fremtid følge? Skal landet etablere sig som selvstændig stat eller omvendt styrke dets bånd til Danmark? Filmen følger fire unge, viljestærke og dynamiske grønlændere, der alle kæmper for et bedre Grønland, men som er uenige om vejen dertil.

Kampen om Grønland

En ekspedition til det nordøstligste Grønlands blotlagte fjorde er rammen om en fortælling om verdens opståen, menneskets undergang og livets fortsættelse.

Ekspeditionen til verdens ende

Lars (19) bor i Tasiilaq i Østgrønland, hvor der ikke er meget for ungdommen at se frem til. Hvis man vil læse videre, skal man til Nuuk, som ligger 700 km væk. Sammen med vennerne Eino og Thomas og andre unge i byen, laver Lars teater, for at udtrykke sine følelser og for at stå sammen mod selvmord og misbrug, som er blevet hverdag for de fleste i hans generation. Over en periode på to år har instruktør Kasper Kiertzner fulgt Lars og Eino, der samtidig har filmet sig selv og deres venner.
'TSUMU', som betyder "hvor skal du hen?" på østgrønlandsk, er et tæt, farverigt og livsbekræftende portræt af en ungdom, som nægter at blive erklæret fortabt, selvom det føles som om, at resten af verden har glemt dem. Men med kampen og håbet kommer også dilemmaet for Lars og Eino: skal de rejse eller blive, hvor de er? Hvis de rejser, vil det gå ud over familie og venner, som har brug for dem. Hvis de bliver, slukkes deres drømme om et andet liv.

Tsumu

Den grønlandske menneskerettighedsaktivist Aaju Peter har dedikeret sit liv til kampen for inuitter i hele Arktis. Da en tragedie rammer blandt Aajus nærmeste, begiver hun sig ud på en personlig rejse for at konfrontere sin fortid og samtidig sikre oprindelige folks demokratiske ret og uafhængighed. Men er det muligt at ændre verden og hele sine egne sår på samme tid?

Twice colonized

Ivalu er væk. Hendes lillesøster leder desperat efter hende men faren er ligeglad. Den Grønlandske natur rummer hemmeligheder. Hvor er Ivalu?

Ivalu

On the Edge

"Byen ved verdens ende" er et vittigt, overraskende og meget positivt portræt af en isoleret landsby i Grønland bestående af 59 mennesker og 100 slædehunde, som det lykkes at overleve mod alle odds.

Byen ved verdens ende

Drum songs in Eastern Grenland

Odin (død ml. 1971 og 1975), som bor på bopladsen Sermiligaq, er siddende i sin lille stue, i færd med at fremstille en såkaldt rammetromme (quilain). Skindet er tarme fra en polarbjørn. Uden på rammerne bliver tarmene holdt på plads af en rem af sælskind. Odins kone ses siddende i sengen, mens hun spiser kogt sæl. Han synger to såkaldte tromme-kamp-sange. Mens Odin spiller og synger, bøjer han knæene, og det er ikke tilfældigt, men hører med til ritualet omkring den slags sange. Den anden sang skal forestille en kamp mellem to fugle. Odins søster Mona og hans kone Olga synger og spiller en kampsang. De holder trommen på den feminine facon, foran brystet. Gæsterne i hytten akkompagnerer.

Trommedans på Østgrønland

Nuka repræsenterer på mange måder det moderne Grønland og dets subkulturer. Nuka er homoseksuel og ligner en japansk popstar. Han kommer fra overklassen og er en af de grønlændere, der ikke taler landets sprog og som nok er eksponent for mange af Grønlands aktuelle problemstillinger. Og på grund af hans mange forsøg på at provokere og revolutionere, mødes han af en del modstand fra traditionalister. "Nuka Eskimo Diva" er en fortælling om en ung mands kamp for at være den, han er.

Eskimo Diva

Sumé - The Sound of a Revolution

I 1970'erne sætter et ungt, politisk rockband ord på grønlændernes længsel efter frihed og medbestemmelse, og snart er landet i gang med sit første store opgør med kolonimagten Danmark. Og med sin egen selvforståelse.

Grønland på film

Sume - lyden af en revolution