"Exodus" er et episk sci-fi fantasy drama, der foregår i fjern fremtid på en lige så fjern planet. Her lever den sidste del af menneskeheden trygt bag civilisationens høje mure, beskyttet mod de enorme, blodtørstige kæmper, der lever i vildmarken. Kun en samling udvalgte elitesoldater må vove sig ud på den anden side af portene. Den unge Elias vil gøre alt for at blive en af de udvalgte soldater, så han kan opnå den samme anerkendelse som sin højt dekorerede storebror, Jacob. Jacob vil dog ikke tillade, at Elias træder i hans fodspor, så han gør alt, hvad der står i hans magt for at forhindre det. 
"Exodus" er en pilot, som var tiltænkt et cross-media univers bestående af en tv-serie, en film og et computerspil.

Exodus

Hvad er antisemitisme? Og eksisterer begrebet stadig to generationer efter Holocaust? Den israelske instruktør Yoav Shamir begiver sig ud på en verdensomspændende rejse med det formål at undersøge, om "det gamle had" mod det jødiske folk stadig findes. Filmen præsenterer en række jødiske debattører med markante, men forskellige holdninger, som giver deres bud på den moderne fremstilling af begrebet antisemitisme. I filmen medvirker blandt andre historikeren Norman Finkelstein, forfatterne Stephen M. Walt og John J. Mearsheimer, samt instruktørens bedstemor, som påstår, at hun er 'den rigtige jøde'. Filmen eksisterer på grænsen mellem antizionisme, der afviser forestillingen om en jødisk stat, og antisemitisme, afvisningen af jøder. Bruges den første som undskyldning for den anden? Og er der en forskel mellem nutidens antisemitisme og den almindelige, gamle racisme, som berører alle minoriteter?

Defamation

»K-notatet« er en film, der følger forsvarschefen general H.J. Helsø og hans nærmeste medarbejdere i Forsvarskommandoen i en afgørende periode fra august til november 2003, hvor Forsvaret skal definere sin fremtidige rolle i den nye verden, der blev indvarslet den 11. september 2001.

K-notatet er navnet på det hemmelige notat ("Kapacitetsnotatet"), som en række topledere i Forsvaret skrev i foråret 2003 om deres militærfaglige synspunkter på fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer. De mente, at en ny politisk og økonomisk tilgang var så nødvendig, at de besluttede at blande sig i den offentlige debat, noget, der ikke før er sket i Forsvarets historie. I starten af september offentliggjorde Forsvarskommandoen derfor et udspil, der byggede på K-notatet.
Filmen følger i den samme periode, at Forsvarskommandoens internationale operationsstab bliver anmodet om at forberede den næste internationale opgave, som danske styrker bliver stillet over for: at støtte en FN-indsats for at bevare en skrøbelig fred i Sudan, hvor 20 års borgerkrig knap er slut.
Indgår som den sjette film i serien Magtens Billeder med temaet Forsvaret.


K-notatet

Et personligt og mangefacetteret portræt af Grønland, på en gang en samling af indtryk fra det store hvide land i nord og et kor af stemmer, optimistiske såvel som pessimistiske, i debatten om politisk selvstændighed og identitet. Via en dansk psykiaters arbejde i de nordlige bygder, Qaanaq og Siurapaluk, ses på de menneskelige omkostninger ved sammenstødet mellem fangersamfund og modernitet parallelt med, at de folkevalgte diskuterer frihed vs. økonomisk tryghed. Som klangbund for iagttagelserne fra et Grønland i rivende udvikling ligger klip fra Jørgens Roos' klassiske dokumentarfilm fra 60'erne, og som udtryk for et positivt håb for fremtiden høres en buket af landets unge generation af talentfulde musikere og sangere.
Filmen fik Robert Prisen 2007 som Årets lange dokumentarfilm

Menneskenes land

The day I will never forget

Den britiske instruktør Kim Longinotto forberedte sig i ti år på at lave denne film om omskæring af kvinder i Kenya. Uden at forenkle og fordømme undersøger hun den komplekse tradition ud fra både kulturelle, religiøse, seksuelle og politiske dimensioner. Sygeplejersken Fardhosa har viet sit liv til at bekæmpe indgrebet, den 9-årige Fasia konfronterer sin mor efter at være blevet omskåret, og en gruppe piger er stukket af hjemmefra i et forsøg på at undgå omskæring. I en nærmest uudholdelig scene følger kameraet en pige, som bliver opereret. »Den dag jeg aldrig glemmer« har været vist verden over og naturligt nok rejst debat om sit kontroversielle emne. For instruktøren handler filmen imidlertid ikke primært om omskæring; det er en film om piger, der vil ændre deres liv og gør oprør.

Den dag jeg aldrig glemmer

Hvornår ophører et menneske, der er født i Danmark, taler flydende dansk og har dansk pas og statsborgerskab, med at være vores medborger?
Hvad sker der, hvis vi nægter at acceptere et andet menneske som et medmenneske? Har ord konsekvenser? Det er nogle af de spørgsmål instruktøren, Helle Hansen rejser i debatfilmen, Ordet Fanger. Den handler om retorikken i udlændingedebatten som den har udviklet sig de sidste 25 år. Det, som dengang kun blev sagt af mennesker på den yderste højrefløj, er i dag almindeligt at sige blandt politikere henover midten i dansk politik. Tonen er blevet skærpet og grænser for hvad man anstændigvis kan tillade sig at sige om andre mennesker, har flyttet sig voldsomt.
Filmen dykker tilbage gennem 25 års arkivoptagelser og trækker skræmmende spor op i den offentlige debat, hvor man stort set uimodsagt kan sige alt om andre mennesker. Og instruktøren stiller spørgsmålet: Skal vi acceptere det?

Ordet fanger

Filmen handler om Mellemøsten-konflikten, set fra palæstinensernes side. Instruktøren refererer selv filmen således: "I maj 1974 gennemførte det israelske luftvåben en udslettelsesaktion mod den palæstinensiske flygtningelejr Nabatiyeh. Med dette som udgangspunkt gennemgås, hvorledes de sidste 50 års zionistiske kolonisering af Palæstina har ført til dels oprettelsen af staten Israel, dels fordrivelsen af et folk, det palæstinensiske, fra deres land. Filmen viser scener af dagliglivet i palæstinensiske flygtningelejre. Vi hører forskellige af indbyggerne fortælle om deres vilje til at vende tilbage til deres land, og vi følger, hvorledes modstandsbevægelsen arbejder for at frigøre kvinden fra hendes traditionelle tilbagestående rolle. Samtidig analyseres fremkomsten af den væbnede modstandskamp, og den seneste militærteknologiske udviklings betydning for guerillakrige i den 3. verden forklares." 


Et undertrykt folk har altid ret

'Paddernes forunderlige verden' er en serie på 6 film, der omhandler de 14 arter af frøer, tudser og salamandre, der findes i Danmark. Filmene giver desuden et levende indblik i det store arbejde, der gøres for at redde padderne fra at uddø.


Paddernes forunderlige verden - akrobaten

Den øgede migration i verden, mødet med det fremmede og tilpasningen til et nyt liv resulterer ofte i psykiske lidelser, som de færreste psykiatriske behandlingsapparater endnu kan håndtere. Samtidig bliver de psykisk syge stadigt mere isolerede og ikke-integrerede i lokalsamfundene. Psykisk syge indvandrere er dobbelt udsatte. Psykiater og overlæge, Kristen Kistrup, Distriktpsykiatrisk Center Ydre Nørrebro, møder i filmen sin brasilianske kollega, prof. dr. psyk. Adalberto Barreto. Barreto leder et behandlingscenter i storbyen Fortalezas slumkvarter og en helt ny behandleruddannelse i Brasilien - og Paris. De to psykiatere tager del i hinandens hverdag og debatterer deres daglige praksis, metoder og værdier i behandling og forebyggelse, samt den grundlæggende opfattelse af psykisk sygdom.
På titelbilledet: Levende ord 3.

Mødet med det fremmede : psykiatri i et tværkulturelt perspektiv

The industrialized pig

Filmen er et indlæg i debatten om den moderne danske svineproduktion, og giver baggrunden for mange af de kritiske spørgsmål, der i dag rejses med hensyn til svinekødets kvalitet. Den spørger også om, hvor grænsen bør gå for en etisk og moralsk holdning til husdyr. Kan Danmark tillade sig at have en svineproduktion, der er baseret på korn som foder, når der er fødevarekrise i verden. Nøgternt viser filmen den udvikling, der hos mange landmænd er sket fra den gammeldags manuelt betonede til moderne automatiserede og funktionsopdelte staldtype. Den viser samtidig karakteristiske faser i en gris' liv fra den fødes til den er slagteklar.


Den industrialiserede gris

Nikolai Lang og hans en-mands tænketank Dansk Center for Integrationsanalyse (DCIA) har sat sig for at afslutte den danske integrationsdebat én gang for alle. Hans mål er at finde frem til danskernes ideal for den perfekte danske muslim. Det vil han formidle til alle danske muslimer. Nikolai Lang går videnskabeligt til værks for at trænge ned under debattens almindelige medie- og politiker-spin. Han benytter fokusgrupper og telefonundersøgelser. Han udspørger eksperter i dansk kultur - og præsenterer sine resultater for en gruppe unge nydanskere i Gellerup Parken i Århus. Er de klar til at følge hans ti bud om perfekt integration? Instruktøren Fenar Ahmad, hvis familie kom til Danmark fra Irak, følger Nikolai Langs jagt og undersøger samtidig sin egen oplevelse af mødet med Danmark.

Den perfekte muslim

Forfatteren, filminstruktøren og debattøren Henrik Stangerup (1937-98) er en af det moderne Danmarks væsentligste kunstnere. Instruktøren Ole Roos, der også var Stangerups nære ven, har i denne film samlet en række vidner fra Stangerups liv og taget dem med på en filmisk togrejse gennem forfatterens omskiftelige, vanskelige og produktive liv. Med glimt fra et ambitiøst men køligt barndomshjem og fra ægteskaberne med skuespilleren Lotte Tarp og billedkunstneren Susanne Krage. Stangerup provokerede ikke for provokationens skyld. Han kæmpede og levede for friheden til at tvivle, bryde op og bevæge sig, mentalt som fysisk. Det gjorde han i sin kunst, i sin journalistik og i sit liv, og for dette måtte han betale en ret høj pris.

At skrive eller dø : om forfatteren Henrik Stangerup

Bat time

Dyrene på bondegården er sammen hele dagen – bortset fra flagermusen, som er et natdyr. Den vågner først rigtigt op, når det er blevet mørkt. Så er alle de andre dyr faldet i søvn, og der er ikke nogen at lege med. Men der er et andet dyr, som heller ikke sover, og det er heldigvis i legehumør.

Flagermusen

Erdenchimeg (11) går på en cirkusskole i Mongoliet, hvor hendes hold træner til et prestigefyldt Guinness rekord show. For at komme med skal Erdenchimeg kunne balancere hele sin vægt på én hånd. Med en far i fængsel og en mor på vej ud af alkoholisme, er akrobat-drømmen Erdenchimegs vej til at genrejse familiens værdighed. Men samtidig med at hendes venner begynder at få greb om den afgørende øvelse, begynder Erdenchimegs hånd at smerte og svigte. For første gang begynder Erdenchimeg at tvivle på om hun kan leve op til sit eget motto: ’jeg kan sejre gennem min vilje’.

Børnene på Silkevejen 1 - Akrobat

I 1961 omkom FN's svenske generalsekretær Dag Hammarskjöld under mystiske omstændigheder i et flystyrt over Nordrhodesia. Den danske journalist Mads Brügger og amatørefterforskeren Göran Björkdahl tager til Afrika for at undersøge, om konspirationsteorierne har noget på sig.
Det er midnat og fuldmåne. Rhodesias jungle er klædt i en dampende, stinkende sort. En propel høres i det fjerne. Mange år senere vil jungletrommerne stadig fortælle om belgiske lejesoldater, der sneg sig rundt nede i mørket. Farvepaletten er blå og sort, sort og blå. Sådan en nat i hjertet af det centrale Afrika i måneskin ligner en hvid Albertina, det propeldrevne fly, der flyver direkte over vores hoveder, en stor fed glinsende albatros. Det føles, som om flyet er lige til at flå ud af himlen, hvis det er det, man vil. Oppe i flyet ser du FN's generalsekretær Dag Hammarskjöld og hans følge af femten personer, og om et øjeblik vil de ikke eksistere længere. Fra dette punkt, hvis du fryser billedet, kan du trække en stiplet linje til den congolesiske borgerkrig, Mobutus regime, udnyttelsen af Afrika og det samlede postkoloniale mareridt, som vi kender det i dag. Alt dette på grund af den ene hændelse, som finder sted nu.

Cold case Hammarskjöld

Filmen giver et unikt indblik i den ophedede debat om selvstændighed, sprog og identitet, der præger det moderne Grønland. Men hvilken kurs skal Grønlands fremtid følge? Skal landet etablere sig som selvstændig stat eller omvendt styrke dets bånd til Danmark? Filmen følger fire unge, viljestærke og dynamiske grønlændere, der alle kæmper for et bedre Grønland, men som er uenige om vejen dertil.

Kampen om Grønland

Den svenske bandekonflikt set indefra over fem år af en filmskaber, der hjemmevant skildrer et af Sveriges farligste områder, som han selv er på vej væk fra. En overraskende poetisk og eksistentiel film om liv, død og broderskab.

G - 21 scener fra Gottsunda

Vimse, Theo og Herman leder efter en af byens hurtigste akrobater - egernet. Med lynhurtige bevægelser springer de fra gren til gren som ægte cirkusartister.
'Dyr i by’r' giver, i børnehøjde, et sprog til at tale om biodiversitet, klimakrise og øger opmærksomheden på de mange arter, som vi mennesker deler byen med.

Dyr i by'r 7:8 - Egern

En enkel og varm film om kunsten at miste. Christians far dør af kræft, og Christian bliver alene med sin mor. Sammen prøver de at forstå og at finde en ny måde at leve videre med hinanden og med den, som gik bort. Christian kaster sin omsorg på et lille pindsvin, han aldrig har set. Han fodrer det, tror på det og kan sige "pindsvin" på alverdens sprog. Nabopigen udfordrer hans forestillinger, både om faderen og om pindsvinet, men er samtidig hans fortrolige i sorgens tid. Hun og moderen hjælper Christian til at komme videre, til at give faderen en ny bolig, inden i Christian selv. Filmen tager fat på et vanskeligt emne på en direkte og følelsesfuld måde.

Tro, håb & Batman

Sidste kapitel

Forfatteren, lægen og samfundsdebattøren, Tage Voss, er trods sine 90 år, stadig knivskarp i hovedet og i pennen. Med morbid humor og usentimental realisme - men også med vemod - fortæller han til instruktøren Gunvor Bjerre og sit barnebarn Susanne om hvordan kroppens hylster forfalder, om sanserne, der kun er et fjernt minde, om hvordan hjemmets forfald langsomt sniger sig ind på ham, ikke mindst musene, der kommer ind alle vegne i hans lille hus på Falster.

30 resultater