Jette Bangs film »Inuit« (grønlandsk for mennesker) fra 1940 er enestående og vigtig af flere grunde. For det første er den som tidlig Kodachrome farvefilm i Grønland vigtig rent filmhistorisk. For det andet fordi den gennem en række enestående optagelser fastholdt en livsform (klædedragt, konebåd, skindtelt osv.), der få år efter var næsten forsvundet. Jette Bang kom så at sige i sidste øjeblik og gjorde det muligt for danskere og grønlændere at lære noget om Grønlands nyere kulturhistorie. Selv om skindteltet, konebåden, kvindernes hårtop osv. ikke anvendes mere, har den grønlandske fangerkultur stadig stor værdi i det nutidige Grønland. Filmen kan derfor også fortælle os noget om den kulturelle baggrund for aktuel politik i Grønland. 

Inuit

Et personligt og mangefacetteret portræt af Grønland, på en gang en samling af indtryk fra det store hvide land i nord og et kor af stemmer, optimistiske såvel som pessimistiske, i debatten om politisk selvstændighed og identitet. Via en dansk psykiaters arbejde i de nordlige bygder, Qaanaq og Siurapaluk, ses på de menneskelige omkostninger ved sammenstødet mellem fangersamfund og modernitet parallelt med, at de folkevalgte diskuterer frihed vs. økonomisk tryghed. Som klangbund for iagttagelserne fra et Grønland i rivende udvikling ligger klip fra Jørgens Roos' klassiske dokumentarfilm fra 60'erne, og som udtryk for et positivt håb for fremtiden høres en buket af landets unge generation af talentfulde musikere og sangere.
Filmen fik Robert Prisen 2007 som Årets lange dokumentarfilm

Menneskenes land

Kirsten Bang rejste overalt i verden og har skrevet om det i sine mange bøger. Hendes første lange rejse gik til Østgrønland, hvor hun var huslærer, indtil Anden Verdenskrig tvang hende til at rejse hjem.
60 år senere besluttede den nu 90-årige forfatterinde, at hun vil gense det sted og de mennesker, som hun skrev sine første bøger om. Filmen er Kirsten Bangs oplevelse af den ubegribelige forandring et lille folk har gennemgået i hendes egen levetid. Det særlige ved filmen er dog Kirsten Bang. Uanset hvor og hvornår i verden hun lærer mennesker at kende, Ammassalik, Holte eller Nepal, så er de først og fremmest netop mennesker.


Gensyn med Østgrønland - Kirsten Bang

I 1979 blev to eskimograve opdaget i Grønland. En lille ekspedition foretager udgravningen, og fundene sendes til Nationalmuseet i København for at blive analyseret og tidsbestemt. Gravene indeholder to børne- og seks kvindelig, der er velbevarede og mumificerede i det arktiske klima. Alle er de døde i 1460, men hvad har deres skæbne været? Er en konebåd blevet overrasket af en storm, så de druknede? Har en epidemi gjort ende på deres liv? Er de ofre for en stammefejde? Er de blevet dræbt af koloniserende nordboere? 
Mumierne er i dag udstillet på Grønlands landsmuseum i Godthåb - Nuuk.

De grønlandske mumier

»Hingitaq - de fordrevne« afdækker et af de sorteste kapitler i Danmarks kolonihistorie: tvangsflytningen af en hel befolkning og de efterfølgende løgne fra myndighedernes side, som skulle sløre overgrebet. Det fandt sted i maj 1953 i kølvandet på etableringen af det gigantiske amerikanske militæranlæg Thule Air Base.
I over 30 år lykkedes det de danske myndigheder at holde begivenhedsforløbet skjult. Men i 80erne kunne to danske forskere bringe den første dokumentation for, at der var noget rivende galt. Et undersøgelsesudvalg arbejdede med sagen i syv år, og efterfølgende har den været behandlet ved både Landsretten og Højesteret.
For første gang siden offentligheden fik kendskab til fordrivelsen af Thule-folket, kan hele historien nu fortælles på film ved hjælp af de vidner, som selv oplevede overgrebet.
Indgår som den anden film i serien Magtens Billeder med temaet Kolonimagt.

Hingitaq - de fordrevne

Women workers in Greenland

Grønland er midt i en industriel udviklingsproces, en skærende kontrast til den tidligere livsform. I filmen, som er optaget i Holsteinsborg, fortæller en gruppe grønlandske kvinder om deres arbejde og deres placering på arbejdspladsen, om nødvendigheden af at organisere sig, at stå skulder ved skulder for at få arbejdsvilkår og løn forbedret. Rejepillerskene fortæller med bitterhed, men også humor, om deres liv og det dobbeltarbejder, der er deres lod. De 'kongelige' håndpillede grønlandske rejer bliver her anskuet i forhold til de gentagne underlivsbetændelser, kvinderne døjer med, og deres fag- og kønspolitiske kamp.

Arbejderkvinder i Grønland

The track

I 1888 ledte nordmanden Fridjof Nansen på ski den første ekspedition over den grønlandske indlandsis. 100 år efter i 1988 tog fire unge nordmænd og et filmhold udfordringen op og gjorde ham kunsten efter. Med udgangspunkt i de samme forudsætninger lavede de en nøjagtig kopi af Nansens tur. 
I fire etaper og over 500 km følger et lille filmhold med instruktør Michael Haslund-Christensen og fotograf Morten Søborg som kernen, den barske tur, hvor kunsten er at undgå gletsjersprækkerne, holde varmen og få provianten til at holde.

I Fridtjof Nansens fodspor over indlandsisen

Ilulissat er en bygd i det forfrosne Nordgrønland. Et samfund af jægere og fiskere med fem politifolk, en lægdommer og en meget høj rate af voldelig kriminalitet. Naalu Jeremiassen, mor til fire børn, og Jens Reimer, er begge i detentionen. Hun har dræbt sin mand, han har slået sin kone fordærvet. Ingen af dem kan huske, hvad der præcist skete. "I princippet kan vi jo ikke bare sætte folk uden for samfundet. Vi har brug for alle og bliver nødt til at acceptere dem, der nu en gang er her" siger lægdommeren. I det lille samfund har der været tradition for i høj grad at tilgive dem, der "begik fejl". Nu er den traditionelle livsstil ved at dø ud, og i fremtiden er der måske ikke plads til så meget tolerance. Dokumentarfilmen belyser det grønlandske retssystem og følger efterforskningen og de to fængslede frem til domsafsigelsen.

Forbrydelse & straf i Grønland

Hjemløs

Dokumentarfilm om tre unge mænd fra den tidligere danske koloni Grønland bor på gaden i København. Instruktøren Ditte Haarløv Johnsen har fulgt dem et helt år, og i løbet af filmen kommer vi helt ind under huden på de tre venner. Filmen følger deres kamp for at få livet til at hænge sammen i et samfund, der mest af alt ignorerer dem, og hvor konstante konflikter med familie, danske autoriteter og de andre på gaden skal håndteres. Det er en hverdag fyldt med selvdestruktion og druk, men også et liv, der byder på kærlige stunder og håb for fremtiden.

Fortællingen tager udgangspunkt i klichéen om grønlænderen, og som fortællingen skrider frem åbenbares portrættet i en lyrisk rejse gennem film og mediers fremstilling og det grønlandske sind og virkelighed, hvor en anderledes identitet toner frem.
I filmen møder vi grønlandske borgere i scener og situationer, hvor de tackler fordommene og klichéerne om sig selv.
Vidste du f.eks. at man sælger omverdenens stereotype forestillinger om grønlænderne, som souvenir til turisterne, når de kommer til Grønland? Eller at grønlænderne har deres eget nationalteater i en tidligere XL­-BYG lagerhal, hvor alle de store klassikere spilles?

Lykkelænder

Winter's yearning

Filmen følger tre personer i den grønlandske by Maniitsoq. Fra 2006, hvor nyheden om et gigantisk amerikansk erhvervsprojekt spreder glæde og optimisme i byen, og op gennem årene, hvor det gradvist står mere og mere klart, at det nok aldrig bliver til noget. Et nøgent og ærligt portræt af helt almindelige grønlændere, hvis ønske om forandring gradvist fører til en selverkendelse af, at forandringen starter hos dem selv. Filmen udforsker den menneskelige tilstand at vente. Hvad gør vi, mens vi venter? Og hvad venter vi egentlig på?

Håbets ø

'Rejsen til isens indre' er en opdagelsesrejse ud i de enorme ismasser, der vil ændre livet som vi kender det på hele Jorden, en dokumentar om videnskab, natur og eventyr – om de forskere, der har dedikeret deres liv til at udforske den hemmelighed om fremtiden, som isen gemmer på.
Instruktøren rejser med tre af verdens førende glaciologer på banebrydende, videnskabelige ekspeditioner på den grønlandske indlandsis. Den seje, legendariske Dorthe Dahl-Jensen, den følsomme, politisk engagerede Jason Box og den vovede, frygtløse Alun Hubbard. De tre deler overbevisningen om, at klimaforskning ikke kun kan bygges på satellitmålinger og computermodeller. Forskerne må være der, hvor ændringerne sker, for at nå pålidelige resultater. Alle tre forsøger de at besvare et af vor tids vigtigste spørgsmål: Hvor hurtigt smelter isen?

Into the ice

Den grønlandske menneskerettighedsaktivist Aaju Peter har dedikeret sit liv til kampen for inuitter i hele Arktis. Da en tragedie rammer blandt Aajus nærmeste, begiver hun sig ud på en personlig rejse for at konfrontere sin fortid og samtidig sikre oprindelige folks demokratiske ret og uafhængighed. Men er det muligt at ændre verden og hele sine egne sår på samme tid?

Twice colonized

Ivalu er væk. Hendes lillesøster leder desperat efter hende men faren er ligeglad. Den Grønlandske natur rummer hemmeligheder. Hvor er Ivalu?

Ivalu

Stjerne-geologen Minik Rosing elsker mudder. Han har fået en vild ide: Kan det mudder, der skylles ud i uendelige mængder fra undersiden af den grønlandske indlandsis, være med til at løse mangel på mad i de fattige lande, bremse afbrændingen af den tropiske regnskov og samtidig mindske klimaforandringerne. Tilbage i 2015 går han i gang med at undersøge det.
Dokumentaren følger over 8 år Minik Rosings videnskabelige op- og nedture fra det første mudder bliver samlet op med en suppeske, videre til laboratoriets potteplanteforsøg, i fynske spidskålsmarker, majsdyrkning i Ghana og til en Olafur Eliasson-udstilling i Versailles.

Magisk mudder

On the Edge

"Byen ved verdens ende" er et vittigt, overraskende og meget positivt portræt af en isoleret landsby i Grønland bestående af 59 mennesker og 100 slædehunde, som det lykkes at overleve mod alle odds.

Byen ved verdens ende

Geologi

"Vi ser de geologiske materialer, vi ser de geologiske resultater", konstaterer filmens instruktør, maleren Per Kirkeby, selv uddannet geolog, indledningsvis. Men oplevelserne og forestillingerne om processerne foregår i mennesket, og iagttagelsen er grundlaget for det hele. For ser vi, hvad vi ser? 
Kirkebys film bevæger sig rundt i smukke islandske, grønlandske og danske landskaber. Den følger geologers feltarbejde i det nordligste Grønland med at registrere, indsamle og ordne, men først og fremmest iagttage. Til slut omtales den tyske videnskabsmand, Alfred Wegener, der lancerede tesen om kontinentalforskydninger omkring år 1910. Da han gjorde det, blev den forkastet som barnlig og uvidenskabelig, men i dag er den almindeligt accepteret. Hans antagelse udsprang af fantasien, oplevelsen og intuitionen. Et selvindlysende indfald, kalder Kirkeby det, i sig selv ubeviseligt. Er geologi egentlig videnskab?

Geologi - er det egentlig videnskab?

Drum songs in Eastern Grenland

Odin (død ml. 1971 og 1975), som bor på bopladsen Sermiligaq, er siddende i sin lille stue, i færd med at fremstille en såkaldt rammetromme (quilain). Skindet er tarme fra en polarbjørn. Uden på rammerne bliver tarmene holdt på plads af en rem af sælskind. Odins kone ses siddende i sengen, mens hun spiser kogt sæl. Han synger to såkaldte tromme-kamp-sange. Mens Odin spiller og synger, bøjer han knæene, og det er ikke tilfældigt, men hører med til ritualet omkring den slags sange. Den anden sang skal forestille en kamp mellem to fugle. Odins søster Mona og hans kone Olga synger og spiller en kampsang. De holder trommen på den feminine facon, foran brystet. Gæsterne i hytten akkompagnerer.

Trommedans på Østgrønland

»The Prize of the Pole« er en dokumentarfilm om tre mænd og deres livslange forsøg på at forene deres forskellige kulturelle bånd. Historien udfolder sig mellem Robert E. Peary, amerikaneren der brugte 23 år blandt polareskimoer i håb om at nå Nordpolen, og Minik, den eneste ud af seks overlevende eskimoer, som Peary tager med sig til New York i 1897. Nu mere end 100 år senere søger Robert E. Peary II, Pearys oldebarn, at finde sandheden i slægtens historie, hvorom der går så mange myter.
En historie, hvor mændenes liv på skræmmende og fascinerende vis bliver til tråde i et kulturimperialistisk tæppe. En historie der ændrer Roberts syn på sig selv og slægtens historie for altid.

Filmen vandt Amnesty Award på cph:dox 2006.

The prize of the Pole

Sumé - The Sound of a Revolution

I 1970'erne sætter et ungt, politisk rockband ord på grønlændernes længsel efter frihed og medbestemmelse, og snart er landet i gang med sit første store opgør med kolonimagten Danmark. Og med sin egen selvforståelse.

Du søgte efter "Grønlandsk"

34 resultater