Kathrine har boet i Danmark i 50 år. Hun blev sendt hertil som 7-årig fra Grønland og voksede op i en dansk plejefamilie i Skovshoved nord for København. Hun blev uddannet skolelærerinde, blev gift og mor til to børn, fik villa og båd. Men så begyndte fundamentet at skride for Kathrine; hun blev skilt og begyndte at drikke. Kathrine holdt op med at arbejde og blev hjemløs. Bænke, toiletter - og så Kofoeds Skole. I en ny lejlighed på 12. sal på Amager møder vi Kathrine, som lever et liv, der svinger imellem kaos og orden. En hverdag, som få kender til og færre ønsker sig. Men Kathrine har valgt det liv, hun lever. Et tæt og skarpt portræt af et fint og værdigt menneske.

Dage med Kathrine

Et filmhold har i 2 år fulgt to mennesker, der har deres dagligdag i New Yorks Subway. Resultatet er et portræt af politimanden John og den hjemløse Gerry. "Mange folk spørger mig om, hvordan det er at være transit-politibetjent. "Gå ind i din garage på den varmeste dag i august. Pis i hjørnet og bliv der i 8 timer'", fortæller John. Han hader sit job og drømmer om at kunne leve som stand-up komiker. Gerry boede engang i Queens, men har ikke set sin familie i fem år. Nu bor han blandt de mere end 5000 hjemløse i subway-systemet. Undergrundsbanen er åben døgnet rundt og betjener dagligt 4 millioner passagerer.

Under New York

Nogle steder er der bygget så tæt, at en beboer kan række hånden ud af vinduet og trykke sin genbo i hånden. Sådan lyder en kommentar til et af de 118 enestående fotos, som danner grundlaget for filmen om hovedstadens sociale vilkår omkring år 1900. De gnistrende klare sort-hvide fotografier fortæller historien om beværtningerne, luderne og alfonserne, de hjemløse, de trange boliger, sygdommen og fattigdommen, og billederne akkompagneres af citater fra bl.a. Otto Rung og Martin Andersen Nexø. Fotografierne stammer fortrinsvis fra Københavns Bymuseum. 

Et andet København 1870-1910

Filmen beretter om nogle af de mennesker, der fra en tilværelse i en kernefamilie, skal omstille sig til en ny situation efter en skilsmisse. Mange af de akut boligsøgende enten afvises, havner på herberg, kvindehjem eller installeres på dyre hotelværelser. Det sker, fordi Københavns Kommune i midten af halvfemserne så sig nødsaget til at sælge 20.000 almennyttige lejligheder for at få penge i kassen. Sådan er baggrunden for den bolignød, der i dag udmønter sig i ventelister på 15-20 år hos boligselskaberne og gør det næsten umuligt at skaffe en leje- eller andelslejlighed.
De kommunale boligsagsbehandlere er måske skrankepaver i de boligsøgendes øjne, men fortæller i filmen, at de kan føle sig som magtesløse formidlere af en boligpolitik, de måske ikke selv er enige i.
Omdrejningspunktet i filmen er et lille rådgivningskontor på Nørrebro - Boligfonden for enlige mødre og fædre - hvor tre socialrådgivere og 24 frivillige medarbejdere gør et fremragende stykke arbejde. Her møder vi de boligsøgende, der efter at have været igennem det officielle systems sorteringsmaskineri dukker op for at få individuel og gratis hjælp over en kop kaffe.
Indgår som den tredie film i serien Magtens Billeder med temaet Embedsmænd.


Hotel Copenhagen

Asadagha's Heart

I 2008 blev Asadaghas forældre dræbt i familiens hjem af amerikanske soldater, der havde fået at vide, at der boede terrorister i huset. Nu er Asadagha og hans to små søstre forældre- og hjemløse. De har boet hos deres onkel, men pludselig har han ikke råd til at huse dem længere. Men der skal mere til at slå de tapre søskende ud, og heldigvis åbner farens bedste ven, Massoud, sit hjem for dem. 
Filmen er en af fem film i serien "Tro Håb Afghanistan" om børn i Kabul, der lever i skyggen af konflikten i landet. 

Tro Håb Afghanistan 3:5 - Asadaghas mørke hjerte

Per er god til fodbold, men lidt mindre god til at få styr på tilværelsen. Han har været hjemløs i 17 år. Nu skal han repræsentere Danmark ved VM i gadefodbold for hjemløse. Sammen med resten af holdet, ti mand og én kvinde, skifter han for en stund øl og smøger ud med cola og vitaminpiller og kaster sig ud i et hårdt træningsprogram, der skal styrke krop og kampånd, selvtillid og sammenhold. Holdet ligner hverken Manchester United eller FCK, men målet er det samme; det gælder om at vinde. 48 nationer og 500 hjemløse spillere fra hele verden dyster om pokalen.

Mod målet : VM for hjemløse

Hjemløs

Dokumentarfilm om tre unge mænd fra den tidligere danske koloni Grønland bor på gaden i København. Instruktøren Ditte Haarløv Johnsen har fulgt dem et helt år, og i løbet af filmen kommer vi helt ind under huden på de tre venner. Filmen følger deres kamp for at få livet til at hænge sammen i et samfund, der mest af alt ignorerer dem, og hvor konstante konflikter med familie, danske autoriteter og de andre på gaden skal håndteres. Det er en hverdag fyldt med selvdestruktion og druk, men også et liv, der byder på kærlige stunder og håb for fremtiden.

Over en periode på 14 år har instruktøren fulgt en gruppe børn, der lever på en af verdens største lossepladser, der ligger uden for Moskva. Det er ulovligt at være der og naturligvis strengt forbudt at filme. Blandt de mange fattige beboere er Yula, der drømmer om at flytte fra lossepladsen og ændre sit liv.

Børnene på Putins losseplads

En gruppe skæve eksistenser har bosat sig på vandet midt i København. Bådebyggeren Esben kæmper for miljøet og at kunne melde “klart skib”, mens Storken kæmper for et sted at være sig selv. Men hvad gør man, når politikerne pludselig vil bruge millioner på at fjerne ens hjem hurtigst muligt?

Slaget om Fredens Havn 1:3 – Vi har fundet fred her

Naboerne til Fredens Havn ser frem til rydningen og håber kommunen vil tage sig af “staklerne”. Politiet sigter beboerne og mens Storken kæmper med et brækket ben, druk og angst pga den forestående rydning, har Esben lavet en redningsplan og forsøger at få havnens svaner til at parre sig.

Slaget om Fredens Havn 2:3 – De sigter os

Kystdirektoratet har sat et entreprenørselskab i gang at rydde skibe og vrag fra Fredens Havn. Mens Storken får travlt med kærligheden, må Esben må tage skideballer, fordi han ikke vil slås, men hellere samarbejde, for at se om han kan forandre den gennemgribende rydning til en OP-rydning.

Slaget om Fredens Havn 3:3 – Kranerne og kærligheden kommer

Ib gør et fund i haven. Det er en gammel metaldunk. Men da Ib tager dunken, bliver bænkebiderne, der bor under den, hjemløse.

Hunden Ib bliver forfulgt af nogle bænkebidere

'De umyndige' er fortællingen om børn og unge, der søger hjælp og husly på Danmarks eneste krisecenter for børn under 18 år. De fleste er flygtet fra vold i hjemmet eller anden svigt og uholdbare situationer. Mange er hjemløse. De beder om hjælp til at komme væk og ønsker mere end noget andet et trygt sted at bo. Fælles for dem er, at de ikke føler sig hørt af myndighederne. I Joannahuset kommer der hver anden dag en ny ung. Stifteren af krisecenteret, Jette Wilhelmsen, og hendes personale tager imod de unge, giver dem husly og støtter dem i at komme i dialog med myndighederne og sørger for, at de bliver hjulpet i forhold til egne rettigheder.

De umyndige

"American vagabond" er en dokumentarfilm om unge bøsser og lesbiske, der er udstødte af deres familier, og nu bor i skyggen af den forjættede by, San Francisco. Det er en historie om det moderne vestlige samfund, hvor homoseksualitet stadig er så dæmoniseret i visse samfund, at nogle forældre er klar til at udstøde deres børn på grund af deres seksualitet. Hvert fjerde unge menneske, der springer ud overfor deres forældre, bliver smidt ud af hjemmet. 20 til 40 procent af de hjemløse unge i USA skønnes at tilhøre seksuelle minoriteter. Hovedpersonerne, James og Tyler, er kærester. James' forældre smed ham ud, da de fandt ud af, at han er bøsse. Sammen tager de til San Francisco for at finde et hjem blandt ligesindede. Men i stedet for at finde fællesskab, finder de en barsk, dyr by, der afviser dem, og de ender med at sove i Golden Gate Park og tigge på Harvey Milk Square i bydelen Castro. De kalder sig selv for overklassehjemløse, og de trækker rundt på en bærbar computer og to tennisketchere i deres nussede kuffert.

American Vagabond

»Brasilianske billeder« er en fremstilling af et land, hvor 57 millioner mennesker dagligt lever med sult og fattigdom. Brasilien er en smeltedigel af kulturel, social og racemæssig mangfoldighed. Et land fyldt med modsætninger og en enorm social ulighed. Filmen er fortalt gennem en vifte af forskellige personer: Præsten, de hjemløse, de gamle og de unge - bl.a. Edson på 18 år, der lever i favelaen.
»Brasilianske billeder« tegner et portræt af befolkningens håb og af den religiøse tro, der ligger som et betydeligt lag under den politiske virkelighed.

Brasilianske billeder

Rax tror, han hører til i den mægtige bjergklan, men klanen beskylder ham for at være tyv og jager ham på porten. Hjemløs og på flugt bliver Rax tilbudt at komme med i den lokale tyvebande. Nu må Rax vælge, hvad der er vigtigst: At være tro mod sig selv eller være en del af et fællesskab. "Tyv eller gadeunge ... Du vælger selv!"


Du søgte efter "Hjemløs"

16 resultater