 De utilpassede - Fluxus i 30 år

Et videoportræt af en gruppe kunstnere, der siden starten af 60erne har vendt op og ned på vores forestilling om, hvad kunst kan være. En stor del af videoen er optaget i Venedig i 1990, hvor mange af de oprindelige Fluxus-kunstnere mødtes til en stor udstilling i forbindelse med Biennalen, næsten tredive år efter de første banebrydende Fluxus-koncerter, der fandt sted bl.a. i Wiesbaden og København. Videoprogrammet rummer interviews med de fleste af de centrale Fluxus-kunstnere, dokumentationer af deres arbejde samt klip fra film og videoer fra de sidste tredive år i den ustyrlige kunsts tjeneste.
Med Eric Anderson, Philip Corner, Henry Flynt, Ken Friedman, Alison Knowles, Jonas Mekas, Yoko Ono, John Cage, Joseph Beuys, Geoffrey Hendricks m.fl.

The misfits - 30 years of Fluxus

Days of hope

Filmen går helt tæt på mennesker, som brændende længes efter en ny tilværelse væk fra det afrikanske kontinent - en tilværelse i Europa. Vore øjne møder dagligt billeder af desperate bådflygtninge, som sætter livet på spil for at komme værk fra en kummerlig tilværelse. Men her får vi et andet perspektiv. Filmen handler om værdighed, længsel og søgen. Den er sammen med rigtige mennesker, på vej et andet sted hen. Filmen er optaget på tre steder. I kystbyen Nouadhibou i det vestafrikanske land Mauretanien lever Harouna, en ung billedkunstner fra Mali. Han har forladt sin kone og nyfødte barn med den smule penge han havde, for at komme væk fra Afrika og forsørge familien på distancen. I Syracusa i Italien er en gruppe mænd placeret under fængselslignende forhold i de interimistiske asylcentre, hvor de prøver at indstille sig på et nyt liv udenfor murene i et ugæstfrit Europa. Til sidst i København, hvor målet måske er nået, er det en anden slags tomhed og tilbageholdt desperation, der melder sig i den evige jagt på penge. Både nok til at klare sig selv og nok til at gøre det man kom for - at sørge bedre for dem, der blev tilbage.

Under den samme himmel

Karen Blixen på Rungstedlund

Det er sommer i haven på Rungstedlund. Karen Blixen leger med sin hund og nogle drenge - alt sammen til musikken af »Greensleeves«. Samlet bliver det et poetisk stemningsbillede af Rungstedlund, parken og stuerne anno 1953. I et interview med Karl Bjarnhof udtaler den store fortællerske sig om generelle livsmæssige og kulturelle forhold og sammenhænge, der har haft betydning for hendes livsbane. Det gælder forholdet mellem mennesker og dyr, de sorte og de hvide i Afrika, om vores fartbegejstrede tidsepoke kontra de sorte afrikaneres uimponerede livssyn og stil, som hun gennem sine livsmottoer og anekdoter har beskrevet det i sit forfatterskab.

Rungstedlund - Karen Blixen 1953

Jonas på 10 har en far, der arbejder som logistikchef. Det betyder, at han tit taler i mobiltelefon eller arbejder på computeren - også når han er sammen med Jonas. Jonas fortæller med lige dele humor og smerte om, hvor træt han er af at føle sig som nummer to efter sin fars arbejde. Desuden bryder han sig ikke om at skulle undvære sin far, når han tager på forretningsrejser, for Jonas er rigtig bange for, at der skal ske ham noget ondt, men det er svært at snakke om for dem begge to.
De fire film i dokumentarserien »Helt ærligt, mor og far!« kan ses uafhængigt af hinanden. Hver især giver de en unik chance for at se de voksnes verden fra børnenes perspektiv - bl.a. igennem animationer skabt med udgangspunkt i børnenes egne tegninger.

Jonas præsenterer Helt ærligt mor og far!

Trollkarlen

Den legendariske svenske jazzpianist Jan Johansson søgte altid nye grænser i musikken. Med sine kompositioner og sin helt personlige udtryksform, indtager han en særstilling i svensk musik. Allerede tidligt i karrieren spillede han sammen med nogle af verdens bedste jazzmusikere. Senere gik han sine egne veje, og ikke mindst hans nyfortolkninger af svenske folkemelodier vandt genklang hos et bredt publikum. Jan Johansson omkom ved en bilulykke i 1968, kun 37 år gammel. Denne dokumentarfilm tegner et portræt af den sky musikers liv og vidtspændende musikalske univers og rummer blandt andet arkivmateriale fra Johanssons barndom og de mange koncerter i Jazzhus Montmartre, samt aktuelle interviews med venner og kolleger.

Troldkarlen

Calle og Kristoffer er venner. Faktisk er de rigtigt gode venner, men det er ved første øjekast et højst aparte venskab. Calle er en multihandicappet, voksen mand på 43 år, og Kristoffer er en rask og rørig knægt på fem år. De nyder ikke desto mindre hinandens selskab og leger godt sammen. Det hele er dog ikke bare sol og sommer. Som i alle venskaber er der også dril og irritation, men hovedindtrykket er et venskab på trods af alle odds, og det løfter filmen til et universelt udsagn om to venner.

Calle & Kristoffer

Den økologiske gris Stine føder for første gang. Halvdelen af hendes pattegrise er døde, men hun undgår selv slagtning på et hængende hår. Ved en følgende sommerfødsel overlever alle 12 pattegrise, selvom hun er tæt på at mase nogle ihjel. Måske har hun en skidt karakter! Da hun bliver træt af deres moslen rundt og biden i ørerne, reagerer hun arrigt og uden synligt moderinstinkt. Hendes virkelige krise kommer dog, da hun køres til endnu en inseminering, hvor hun møder andre store søer. Hun er nu den lille, som skal finde sin plads i hierarkiet, og det kommer til kamp. Filmen viser også mudderbadningens velsignelser; ornegale søer; den uafvendelige skæbne, der venter den lille gris, der bryder ud af indhegningen; og om hvordan livet for de nyfødte bliver helt anderledes, da de kommer til opfedning inde i stalden. Stine sætter tredje kuld grise i verden ude på marken.
De tre film om bondegårdens husdyr ('Pletsoen Stine', 'Fåret Colette' og 'Tyrekalven Baldur') giver et hidtil uset indblik i, hvad det vil sige at være en gris, en ko og et får. De er hovedpersonerne, og kameraet følger dem tæt. De er individer med karaktertræk som dominans, temperament og stress, men også veludviklet fornemmelse for tilhørsforhold og sympati med andre individer.


Pletsoen Stine (lang version)

Mathias er 6 år og skal begynde i børnehaveklasse til sommer, men hans bedste ven skal ikke med, for han skal flytte. Kan man så finde nogle nye venner? Og skal man kunne læse, når man kommer i skole? Og driller de store børn i skolegården? Der er nok at tænke over, men Mathias glæder sig alligevel. For når man skal i skole, så er man rigtig stor! Springet fra børnehave til skole er den største forandring i mange små børns liv. Fra at være de største til at blive de mindste. Fra de voksnes favn til skolegårdens junglelov. Fra fri leg til målrettet læring med numsen placeret på en stol. En film for alle, der skal i skole eller lige er kommet det, og for deres familie og pædagoger, der selv har været børn en gang.



Mathias skal i skole

19-årige Bert sidder i skyggen af et træ i 'Yo Park'. Cassandra Warrior fodrer sin datter Diamond Rose. Daniel Runs Close sveder under solen ved mindestedet Wounded Knee. Kassel Sky Little tager sine støvler på ved Waters Rodeo. Vanessa Piper er alene, midt i Badlands. Lance Red Cloud hænger ud bag tankstationen om natten. Det er sommer og de bor her alle sammen, i Pine Ridge reservatet i South Dakota, USA.

Pine Ridge

That summer

'Den sommer' er en dokumentarfilm, der kredser om det filmprojekt som kunstneren Peter Beard påbegyndte i 1972 i samarbejde med Lee Radziwill om hendes slægtninge, The Beales af Grey Gardens. Ekstraordinære optagelser som man troede var gået tabt, genopstår nu i en film, der fokuserer på Beard og hans imponerende vennekreds, der sammen formede et enormt indflydelsesrigt og dynamisk, kreativt miljø i Montauk, Long Island (NY) i 1970erne. I filmen optræder bl.a. Peter Beard, Lee Radziwill, Edith Ewing Bouvier Beale, Edith Bouvier Beale og Andy Warhol. Filmen indeholder optagelser instrueret af Peter Beard, Jonas Mekas, Andy Warhol, Albert Maysles og Vincent Fremont.

Den sommer

Der er en ekstrem usikkerhed ved at leve tæt på og elske et psykisk sygt menneske, som kan svinge i sit sygdomsforløb og for eksempel blive selvskadende eller udadreagerende. Og det overbelastede system kan have mere eller mindre plads til at hjælpe. Psykisk sygdom er blevet Danmarks nye folkesygdom nummer et, men alligevel er den fortsat forbundet med tabu. Denne film er blevet til i det ellers helt tavshedsbelagte terapirum, hvor fem forældre til psykisk syge voksne børn mødes for at lære at leve med deres vilkår. Børnenes diagnoser er forskellige, men den belastning, som deres forældre lever med, er den samme: De er bundet til børnene i kærlighed og sygdommen er langvarig, måske kronisk.

De pårørende - når ens barn rammes af psykisk sygdom

Inifrån akvariet

Den første gang de tiårige naboer Billie og Amina mødes, kommer de op at skændes. Men verden omkring lejlighederne i Kville er lille, og to børn, der flygter fra problemerne derhjemme, kan ikke undgå at mødes igen. De opdager hurtigt, at de har mere tilfælles end de først tænkte. De udvikler et tæt venskab, hvor de kan betro sig til hinanden. I en farverig sommer bliver de hinandens univers, men verden omkring dem står ikke stille, og sommeren kan ikke vare evigt.

Inde i akvariet

Luca, Ask og Josefine har alle prøvet at være outsidere på deres gamle skoler. De har haft svært ved at få venner og passe ind, men på Østerskov Efterskole i Hobro er der masser af plads til at være anderledes. Det er Danmarks eneste rollespilsefterskole, og rollespil hjælper eleverne med at finde ud af, hvem de er, på deres egen måde. Gennem to år følger vi eleverne bekæmpe usikkerhed og angst iført kostumer og sværd. Det er en rejse væk fra barndommen mod selvstændighed, fyldt med sårbarhed, mod og ungdommens vildskab. Kan Ask lære, at han ikke behøver at skulle være god til alt hele tiden, for at være god nok? Kan Josefine turde være sig selv, også når hun ikke spiller en anden? Slår Lucas nyfundne selvtillid til, når hun skal flytte i sin egen lejlighed uden for skolens trygge rammer?
Josefine og Ask har første dag på Østerskov. Josefine håber, at hun endelig er kommet til et sted, hvor hun ikke behøver føle sig forkert. Hun har altid haft lettere ved at tale med folk, når hun spiller en anden, men kan rollespillet hjælpe hende med at blive bedre til at turde være sig selv? Emma, som går på andet år, føler sig for første gang 100 % accepteret, men tankerne om, hvad der skal ske efter skolen, er allerede begyndt at spøge.

Med drager mod dæmoner - afsnit 1: En ny begyndelse

Poetiske danske tegnefilm om Ræv, Kanin, Grævling, Pindsvin har fødselsdag, men det er der ingen der har husket. Sommerfugl flyver ud og inviterer Egern og Mus til fødselsdagen. Egern kommer med et æble til pindsvin. Og Mus plukker en fin hvid Mælkebøtteblomst som gave, men den har tabt alle sine hvide frøstande på vej hen til Pindsvin. De går alle hen til mælkebøtteblomsterne og i stedet for at plukke en ny, har de det sjovt med at puste de hvide frøstande af.

Vilddyr episode 6 - Fødselsdag

»Rørdrummens vinter« fortæller om den mystiske, sky fugl rørdrummen. Den største del af året holder rørdrummen til i marsklandets tætte sivskove, men når frosten sætter ind, søger fuglen hen, hvor der er chancer for at fange fisk - i en lille våge i en sø, der aldrig fryser til. Her udspiller sig en kamp om føden blandt rørdrum og fiskehejre, den vilde mink, isfuglen, vandriksen og de aggressive måger. Filmen foregår i fire barske vintermåneder, hvor dagene er korte, solen står lavt på himlen, og kulden bider. Menneskene lever inden døre, uvidende om de dramaer, der udspiller sig i naturen. Dramaer, som kan være grumme, men som også rummer skønhed og uforglemmelige billeder. Naturfotografen Leif Bjørn Petersens optagelser til filmen foregik over fire sæsoner.

Rørdrummens vinter

Martin Andersen Nexø er kendt af de fleste danskere for romanerne »Ditte Menneskebarn« og »Pelle Erobreren«, der også er filmatiseret af Bille August. Denne dokumentarfilm tegner et portræt af forfatteren, politikeren og mennesket Nexø set fra et oldebarns synsvinkel. I filmen medvirker Nexøs yngste barn May Nexø Hahn, redaktøren og forfatteren Børge Houmann, samt kulturhistorikeren Morten Thing, der fortæller om Nexøs kulturelle og politiske samtid. Martin Andersen Nexø døde som æresborger i den østtyske by Dresden i 1954, og filmen rummer en lang række arkivoptagelser fra Martin Andersen Nexøs liv og de mange rejser, helt tilbage til Sovjetunionen i 1922. 

Martin Andersen Nexø - et portræt af min oldefar

Alexander og Benjamin er tvillinger og har været sammen om alt i 14 år. De går på Det Kongelige Teaters Ballet- og læseskole i Holstebro og har for første gang valgt at blive skilt, idet Alexander, ved siden af den almindelige skole, er startet på Peter Schaufuss balletskole, mens Benjamin har valgt at koncentrere sig om at spille cello. Filmen følger drengene i deres aktive hverdag, der udover dans, læseskole, musik og sang også rummer kajaktræning, Drengene fortæller om at være tvilling, og det upraktiske i at have samme smag i forhold til piger. Bortset fra det, er det dog ikke noget Alexander og Benjamin tænker så meget over; "det er bare som at have en ekstra bror" siger de, - men i filmen fornemmer man alligevel et stærkt bånd mellem de to charmerende drenge.

To af os

Morten Korch var modsætningsfyldt, både som menneske og som forfatter. Han er Danmarks mest læste forfatter, men litterater har frakendt hans bøger enhver kunstnerisk værdi, og bibliotekarer ville i mange år ikke udlåne hans bøger. I offentligheden talte Morten Korch for livsvarig troskab i ægteskabet, men i en hemmelig dagbog har han udførligt beskrevet sine udenomsægteskabelige erobringer: "... den Kjærlighedsnydelse, der er ulovlig, er den største, denne Fare, denne Forsigtighed, selv det forbudne ved det, giver Elskovsakten en Charme, der aldrig kan naas i legitime Forhold". Filmen rummer hidtil ukendte optagelser med Morten Korch, interviews med sønnen, med forfattere og filmfolk, samt klip fra de populære Morten Korch film.

Morten Korch - Solskin kan man altid finde

Reyhane og Farzane er seks år gamle og kusiner. De er født og opvokset i en lejr for afghanske flygtninge i Iran, tæt på grænsen til Afghanistan. Gennem pigtrådshegnet rundt om lejren er der udsigt til de bjerge, der danner en naturlig grænse mellem de to lande. I dokumentarfilmen "Bag bjergene" følger vi de to piger i ugerne op til deres første skoledag. Uniformerne skal skræddersyes, og der skal købes skoletaske. Forventningerne er store, for skolestarten rummer drømmen om en bedre fremtid. Pigernes liv er både fremmed og velkendt. Når de laver drager af plastikposer, kysser Koranen eller knækker pistacienødder for at tjene til skoleudstyret, vil europæiske børn mærke afstand. Men når de pjatter på vej til første skoledag, forsvinder afstanden som dug for ørkensolen. "Bag bjergene" er på trods af den barske baggrund en meget livsbekræftende film.

Bag bjergene

"Close" undersøger en række situationer mellem kroppe, der rækker ud efter hinanden. Hvor tæt kan man komme? Og kan man nogensinde komme tæt nok på? Hvornår er tæt for tæt, og hvordan gemmer man sig så for den anden? Formen er eksperimenterende og fremstiller kroppenes møde i smukke og anderledes nærbilleder, der undviger den gængse pornografiske fremstilling af nøgne kroppe. I samspil med improvisationer af moderne dansere har instruktør og fotograf arbejdet med en "nærbilledets koreografi". Resultatet er en billedballet, der rummer både skønhed og klaustrofobisk rædsel i sin fremstilling af følelser som angst, nærhed og afstand. Filmen slører forskelle – både mellem kønnene og mellem hetero- og homoseksualitet. "Close" er første del af trilogien "Mismeetings". De to senere film er "Invisible", der iagttager ventende mennesker ved et busstoppested og "Outside", en skælmsk film om menneskets adfærd i den storslåede natur.

Du søgte efter "That summer"

68 resultater