Oprørske oldemødre

Shirley og Hinda er vokset op i skyggen af den store depression, som ramte verden i 1929. Nu oplever de endnu engang, hvordan USA er i dyb krise. Når de kører rundt på deres el-scootere, kører de gennem lejre, hvor arbejdsløse prøver at skærme sig mod kulden i billige telte. På hylderne i supermarkedet er varerne fremstillet i Kina på fabrikker, der driver rovdrift på naturen. Imens gentager politikerne og økonomerne deres mantra om, at verden igen vil blive et bedre sted, når bare vi forbruger mere, så økonomien igen kan vokse. Men de to damer har set for meget til at lade sig narre. Hvordan kan det være, at de yngre generationer stoler blindt på den økonomiske elite, når der er så mange beviser på, at det, de siger, er noget sludder? Hvad skal der blive af Shirley og Hindas mange oldebørn, hvis de voksne overlader ansvaret til folk, der kun plejer deres egne interesser? Shirley og Hinda må erkende, at der tilsyneladende skal et par gamle damer til at stille de svære spørgsmål. De starter el-scooterne og tager af sted på deres sidste, store rejse sammen. De har ikke meget tid, hvis de skal nå at afkræve USA's investment bankers, makroøkonomer og dollarmilliardærer svar på det spørgsmål, der ikke kan udskydes længere: Hvorfor skal vi blive ved med at vokse? Og er der ingen grænser for den økonomiske vækst?

Shirley & Hinda - oprørske oldemødre

Robert Storm Petersen (1882-1949) var lige så alsidig som han var flittig. Derfor er hans efterladte produktion af figurer, tegninger, malerier, tegnefilm, tegneserier og fortællinger en uudtømmelig kilde til jubel og undren. Næppe nogen anden dansker - bortset fra H.C. Andersen - har bidraget så meget til folkevid og sproglig fornyelse som Storm P. Det vil portrætfilmen "Højt skum" gerne bevise: Filminstruktør Jørgen Vestergaard har levendegjort tegneseriefigurerne Peter og Ping, der boede på Storms skrivebord fra 1922 til 1949, og fået dem til at fortælle om deres liv med kunstneren og privatmennesket. Med sine daglige avistegninger stimulerede han vores lattermuskler, men han var også samfundskritiker, filosof og seriøs maler.

Højt skum

Why poverty? - Solar Mamas

Rafea er en kvinde fra en fattig by i Jordan, som bliver tilbudt at rejse til Indien og lære at installere solpaneler på Barefoot College. For Rafea er det en stor chance, men rejsen vil samtidig have store konsekvenser for hende og hendes familie. Hun er mor til fire og gift med en mand, der ikke billiger at hun skal dygtiggøre sig. I Indien viser det sig hurtigt, at Rafea er en af de dygtigste elever på skolen, men midtvejs i forløbet bliver hun ringet op fra Jordan. Hendes mand truer med at lade sig skille og tage børnene fra hende, og det får hende til at vende tilbage til Jordan, hvor hun får overbevist sin mand om, at hun skal tilbage til Indien. Filmen følger den personlige forvandling Rafea gennemgår, fra hun tager væk fra sin familie og landsby for første gang, til hun kommer hjem igen med helt nye færdigheder.


Hvorfor fattigdom? - Kvinder med power

»Kampen om kemikalierne« giver et sjældent indblik i lobbyismens mekanismer i magtens korridorer i EU i forbindelse med vedtagelsen af en ny kemilov, REACH, i december 2006. Kemiindustrien bruger enorme summer på at påvirke politikerne. Miljøorganisationerne kæmper med kreative midler for miljø og sundhed. Og midt i det hele står politikerne og skal navigere rundt imellem alle disse interesser. Dokumentarfilmen følger MEP Dan Jørgensen, der er eneste dansker i EUs miljøudvalg og de to lobbyister, der kæmper om hans stemme: Franco Bisegna fra kemikalieindustriens hovedorganisation og Henrik Pedersen fra Greenpeace. Er lobbyisme en trussel mod eller en uundværlig del af et moderne demokrati?


Kampen om kemikalierne

På en såkaldt overlevelsesskole i USA bliver folk trænet i våbenbrug, nærkamp, baghold m.m. James Jarrett, skolens leder og filmens hovedperson, har været soldat i Vietnam, agent for FBI og involveret i CIA. Det er hans overbevisning, at alle kommer til at kæmpe mod alle, hvis verden bliver ramt af en atomkrig, eller hvis samfundet går til grunde på anden vis.

Fugl Fønix

Ester og Hans elsker livet og hinanden. De har tilbragt næsten hver en vågen time sammen i 50 år og glæder sig til deres Guldbryllup - også selv om de er bange for at de aldrig kommer til at opleve det. Ester og Hans forbereder sig nemlig på dommedag, som de er overbevist om er nært forestående. Selv har de har rygsækken pakket, så de kan overleve i de svenske skove, når ragnarok kommer, men nu har de ventet i 50 år og helbredet er begyndt at svigte. Isen smelter på Grønland, krige raser i mellemøsten og storme og oversvømmelser slår ind over det lille hus i Rønnebærparken. Esther og Hans er godt klar over, hvad der er ved at ske. Selvom deres helbred hastigt forværres - Esther lider af polio og Hans kæmper med eftervirkningerne af en hjerneblødning - finder de energien til at gøre en sidste indsats for at redde deres medmennesker, før det er for sent.

Den sidste tid

Vems bebis?

Det her er historien om, hvad der skete med Kat, da han var lille. Kat er adopteret. Da han var nyfødt i et land langt væk, havde han ingen mor eller far, der kunne tage sig af ham. Men der var en mor og en far herhjemme, som ventede på at adoptere ham. De fløj over til Kat og hentede ham. Nu er Kat stor – og en dag kommer mor og far hjem med en ny baby.

Hvis baby?

I et lettere ramponeret hus i skovbrynet overfor Sorø Station leves særligt skrøbelige liv. Huset ejes af Inger – og bebos af en ukurant flok af dagdrivere, drømmere og landevejsriddere. Nogle kommer forbi til en kop kaffe og afsætning af dagens røverhistorie, mens andre bliver hængende år ud og år ind, mens de venter på deres chance. Inger er 80 år og til stadighed omdrejningspunkt for den brogede flok. 
Filmen følger Inger og giver et kærligt blik på de op- og nedture, der følger med et udsat sind. Den viser, hvordan kærlighed, omsorg og accept kan ændre alt – også i et lettere ramponeret hus på kanten af skovbrynet.

Inger & det dårlige selskab

Pigerne venter på at finde ud af, hvem som får lov til at blive i talentafdelingen. Keepertalentet Isa har fået en stor nyhed. Hun er blevet rykket up før tid og skal debutere på Brøndbys U18 DM-hold mod spillere, der er op til 4 år ældre end hende. Det er nu Isa skal bevise, at hun har både viljestyrken og talentet til at ”erobre pladsen i kassen”.

Brøndbypigerne 10 - Er fodbold min fremtid?

Efter terrorangrebet i New York 11. september 2001 etablerede USA en fangelejr på Guantanamo, Cuba. Hundredvis af fanger fra hele verden blev sendt derud, og stedet blev hurtigt kendt og frygtet. Menneskerettighedsaktivister kalder Guantanamo en ø uden for loven, militæret kalder basen GITMO. De svenske filmskabere Erik Gandini og Tarik Saleh leder efter svar på spørgsmålet: Hvad foregår der egentlig på Guantanamo? I foråret 2003 besøger de stedet. Militæret gør deres bedste for at overbevise dem om, at alt, hvad der foregår, er lovligt, menneskeligt og nærmest hyggeligt for både fanger og soldater. Gandini og Saleh graver dog dybere – og finder ud af, at der bag facaden er forbindelser hele vejen til Pentagon, hvor visse personer håber, at denne film aldrig var blevet lavet.


Gitmo

"American vagabond" er en dokumentarfilm om unge bøsser og lesbiske, der er udstødte af deres familier, og nu bor i skyggen af den forjættede by, San Francisco. Det er en historie om det moderne vestlige samfund, hvor homoseksualitet stadig er så dæmoniseret i visse samfund, at nogle forældre er klar til at udstøde deres børn på grund af deres seksualitet. Hvert fjerde unge menneske, der springer ud overfor deres forældre, bliver smidt ud af hjemmet. 20 til 40 procent af de hjemløse unge i USA skønnes at tilhøre seksuelle minoriteter. Hovedpersonerne, James og Tyler, er kærester. James' forældre smed ham ud, da de fandt ud af, at han er bøsse. Sammen tager de til San Francisco for at finde et hjem blandt ligesindede. Men i stedet for at finde fællesskab, finder de en barsk, dyr by, der afviser dem, og de ender med at sove i Golden Gate Park og tigge på Harvey Milk Square i bydelen Castro. De kalder sig selv for overklassehjemløse, og de trækker rundt på en bærbar computer og to tennisketchere i deres nussede kuffert.

American Vagabond

Virgil bor i en saloon langt, langt ude på prærien. Hverken hans far eller farens to venner, Hank og Eddie, tager ham seriøst. En dag bliver saloonen overfaldet af en masse zombier. Vil det lykkes det Virgil at bevise, at han ikke er en svagpisser? Og hvem er stammeflækkeren?

It came from the West

Sealed orders

Da der udbryder krig, bliver søløjtnant van Hauen betroet vigtige, forseglede ordrer. Grev Spinelli, der er spion for fjenden, skaffer sig lejlighed til at se ordrerne. Et telegram giver indtryk af at van Hauen er forræder. Han stilles for en krigsret. Van Hauen tror, at hans kone har en affære med Spinelli, skønt hun i virkeligheden har afvist grevens tilnærmelser. For ikke at kompromittere hustruen undlader han at forklare sig i retten og dømmes til døden. Hustruen opdager sammenhængen mellem et mystisk "X" i telegrammet og vingerne på en nærliggende mølle, de fjendtlige agenters mødested. Ved et uheld kommer Spinelli til at spærre sig selv inde i møllens kælder, hvor han angribes af rotter. Van Hauens kone finder Spinelli døende og skaffer bevis for mandens uskyld få minutter før henrettelsen. 


Det hemmelighedsfulde x

Me and my family - Villads

Villads har to mødre, mor og Rikke. Men selv om de begge to er mødre, er de langt fra ens. Flere fra klassen bliver ved at spørge Villads, hvor hans far så er, og det synes Villads er irriterende. Men det er nu ikke, fordi han ønsker sig at have en far. For hvis han skulle have det, ville han skulle vælge én af sine mødre fra, og det vil han overhovedet ikke. Heller ikke selvom de ikke aner, hvem der er hvem i Star Wars. Dokumentarserien "Mig og min familie" portrætterer danske børn i alderen fem til syv år, som på den ene eller anden måde adskiller sig fra normen.

Mig og min familie - Villads

The cloud mystery

"Det er skyerne, der styrer jordens klima" siger den danske forsker Henrik Svensmark. Filmen provokerer og udfordrer den etablerede overbevisning, som mange klimaforskere har, at det er CO2, der er hovedårsag til den globale opvarmning. Mange eksperter stempler Svensmarks teori som skør, og han er oppe imod en stærk opposition. Men Svensmark får videnskabelig støtte til sit synspunkt fra astronomen Nir Shaviv og geologen Jan Veizer. De forklarer i filmen, hvordan Mælkevejen har styret jordens skiftende klima over 500 millioner år.
Et vigtigt eksperiment, udført i et københavnsk laboratorium, viser, hvordan kosmisk stråling hjælper med til at danne kemiske støvpartikler i atmosfæren. De er nødvendige for, at vanddamp kan blive til dråber og danne de skyer, som har en kølende effekt på jorden. Filmen viser, at jordens klima er uigenkaldeligt forbundet med et intergalaktisk økosystem.

Klima-mysteriet

Roskilde

Optagelser fra Russell-tribunalets session november 1967 i Roskilde kontrasteret med dagliglivet i Danmark. De udenlandske indslag i filmen udgjorde en del af det bevismateriale, der blev fremlagt for tribunalet, der behandlede spørgsmålet om amerikanske krigsforbrydelser i forbindelse med Vietnamkrigen.

Hverdag

Geologi

"Vi ser de geologiske materialer, vi ser de geologiske resultater", konstaterer filmens instruktør, maleren Per Kirkeby, selv uddannet geolog, indledningsvis. Men oplevelserne og forestillingerne om processerne foregår i mennesket, og iagttagelsen er grundlaget for det hele. For ser vi, hvad vi ser? 
Kirkebys film bevæger sig rundt i smukke islandske, grønlandske og danske landskaber. Den følger geologers feltarbejde i det nordligste Grønland med at registrere, indsamle og ordne, men først og fremmest iagttage. Til slut omtales den tyske videnskabsmand, Alfred Wegener, der lancerede tesen om kontinentalforskydninger omkring år 1910. Da han gjorde det, blev den forkastet som barnlig og uvidenskabelig, men i dag er den almindeligt accepteret. Hans antagelse udsprang af fantasien, oplevelsen og intuitionen. Et selvindlysende indfald, kalder Kirkeby det, i sig selv ubeviseligt. Er geologi egentlig videnskab?

Geologi - er det egentlig videnskab?

For første gang i Danmarkshistorien har det danske retsvæsen givet lov til at en hel retssag bliver filmet. Filmen tager os om bag de sensationelle overskrifter og inddrager os i de komplekse overvejelser om beviser og straf, som dommere dagligt håndterer på danskernes vegne. Den konkrete sag handler om en mand, der slog sin bedste ven ihjel med et samurai sværd - var det et uheld eller var det en bevidst handling, da manden førte sværdet? Sagen er drabelig og følelsesladet. Der står meget på spil for den tiltalte, som både skal genopleve den tragiske nat hvor hans ven døde og samtidig forsøge at klare sig gennem en retssag, hvor han står til flere års fængsel.

Med døden til følge

Fra indskrifter på lertavler, som fra tid til anden er fundet ved udgravninger i Mellemøsten, har man vidst, at der mellem de to kendte kulturområder - Sumererne ved Eufrat og Tigris og Indus-kulturen - eksisterede et selvstændigt folk, som boede i landet Dilmun. Hvor dette land lå, blev først opdaget i 1953, da professor Globs ekspedition konstaterede, at Dilmuns hovedstad lå på Bahrain. Yderligere bevises eksistensen af Dilmun-kulturen derved, at der fra de 5000 år gamle byer med templer og paladser er fundet mange hundrede møntlignende seglsten. Gennem disse seglstensfund har det været muligt at sammenstykke en "tegneserie", som kan være inspireret af kulturhistoriens første heltedigt »Gilgamesh«. 

Dilmun

Jeg vidste ikke, om jeg troede på Gud. Men netop den dag bad jeg til Ham. Jeg var fyldt 13. Men jeg havde aldrig set en kvinde nøgen – ræsonerer en bebrillet ungersvend lettere håbefuldt. Det er i 50’erne, og rødderne fordriver tiden med at samle på filmstjernebilleder – og så naturligvis nyde et mandeblads dobbeltside med en veludrustet blondine kun iført guitar. Og så sker det. Den nye lejer i boligblokken kunne muligvis være selv samme blondine, og så kan alt ske. Der trækkes lod om, hvem der skal finde ud af mysteriet, der i denne lille, elegante erindringsnovelle mildest talt har en overraskende løsning.

Du søgte efter "Vems bebis?"

34 resultater