"Seks år med Lissi og Michael" er en bevægende dokumentarserie om den sorg og den smerte, der er forbundet med at blive erklæret uegnet som forældre. Igennem mere end seks års optagelser skaber serien et indfølende og respektfuldt indblik i hverdagen hos en familie med anbragte børn. En familie, der kæmper for at holde sammen og konstant må se sine mangler og nederlag påpeget af systemet. Lissi har to store børn fra et tidligere forhold. Begge er anbragt uden for hjemmet. Da Lissi møder Michael, vækkes drømmen om at være en rigtig familie på ny. Men drømmen udvikler sig til et mareridt, for myndighedernes øjne hviler på de to, og først skal de bestå forældreprøven. Serien stiller skarpt på, hvordan man som svagtstillet familie skal være næsten umenneskelig stærk for at overleve med selvrespekten i behold.


Seks år med Lissi og Michael : en historie om et liv med børn der anbringes udenfor hjemmet, del 1

"Seks år med Lissi og Michael" er en bevægende dokumentarserie om den sorg og den smerte, der er forbundet med at blive erklæret uegnet som forældre. Igennem mere end seks års optagelser skaber serien et indfølende og respektfuldt indblik i hverdagen hos en familie med anbragte børn. En familie, der kæmper for at holde sammen og konstant må se sine mangler og nederlag påpeget af systemet. Lissi har to store børn fra et tidligere forhold. Begge er anbragt uden for hjemmet. Da Lissi møder Michael, vækkes drømmen om at være en rigtig familie på ny. Men drømmen udvikler sig til et mareridt, for myndighedernes øjne hviler på de to, og først skal de bestå forældreprøven. Serien stiller skarpt på, hvordan man som svagtstillet familie skal være næsten umenneskelig stærk for at overleve med selvrespekten i behold.

Seks år med Lissi og Michael : en historie om et liv med børn der anbringes udenfor hjemmet, del 2

Seks år med Lissi og Michael : en historie om et liv med børn der anbringes udenfor hjemmet, del 3

"Jeg vil hellere spise sand i Nigeria end arbejde på gaden i København", siger Anna, der troede hun skulle til Danmark som sygeplejeelev, men tvinges i prostitution på Vesterbro. Joy er blevet handlet gentagne gange, før hun lander i Kastrup, hvor hun tages af politiet og fængsles i otte måneder. Joy og Anna er begge ofre for trafficking og behandles som dyr af kyniske bagmænd, der styrer pigernes liv med vold og ydmygelser. De betragtes som kriminelle af det officielle Danmark, og de sociale myndigheder formår ikke at gøre meget for dem. Efter hver deres traumatiske oplevelser i det danske overflodssamfund, som de kun tør fortælle om til socialarbejderen Michelle Mildwater, sendes de begge retur til en livsfarlig tilværelse i Nigeria. Filmen er deres historie.


Når månen er sort

Cecilie har fået en dårlig start på livet. Hendes far kendes ikke, og hendes mor er død. Moderen var alkoholiker og drak tæt under graviditeten. Cecilie fødes selv som alkoholiker og starter med at skulle afvænnes, men hun har muligvis også skader, der vil forfølge hende resten af livet. Filmen følger Cecilies første leveår på et behandlingshjem, hendes konstant forsinkede udvikling og op- og nedture - og slutter med hendes optagelse i en plejefamilie. »En skæv start« leverer et solidarisk materiale om et problem, vi ved eksisterer, men kender uendelig lidt til - og filmen rejser mange spørgsmål om samfundets prioritering af menneskelighed og behandling. Samtidig er det en varm historie om et lille væsens møde med en stor verden.

En skæv start

Her er Lulu, rund og sund, og knap fire kilo stor - Lulu er kommet til verden. Et nyt, lille væsen skal til at udforske livet. Først med lugtesans og ører, så øjne - og efterhånden også med styr på kroppen. I et år følger filmen Lulu, hendes udvikling og hendes stigende bevidsthed. »Lulus dagbog« fortæller kærligt og med glade smil om endnu et lille mirakel, et nyfødt barn, og viser og fortæller om de små, meget store fremskridt i det første leveår.

Lulus dagbog

Camilla, Emma og Nikolaj er tre små menneskebørn. Tre vidt forskellige børn i deres tidlige leveår, men med en fælles skæbne. De er alle tre født med Hiv-smitte og er dømt til en kort og anderledes livsbane. De er syge, og deres mødre er syge. Men også syge børn har ret til et godt liv. Så godt et liv som overhovedet muligt. Dokumentaristen Anja Dalhoff har fulgt de tre børn gennem et år og smukt indfanget deres hverdag, deres raske og syge perioder, deres familie- og vennerelationer, deres håb, glæde og sorg.

Tæt på livet

Pablo er en bondedreng på 12 år, som bor sammen med sin familie i en landsby i Andesbjergene. De lever af får og kartofler, og Pablo vogter hver dag fårene i bjergene. Pablos far er det man kalder bjørn, dvs. én af landsbyens udvalgte, der har kontakt til naturens guder. Bjørnene har høj status i landsbyen, og Pablo drømmer om en dag at blive bjørn. Alt går dog ikke som Pablo håber. Han passer ikke sit arbejde som fårevogter godt nok og bliver sendt på arbejde i en kaffeplantage langt fra landsbyen. En dag kommer hans far og henter ham. Pablo skal alligevel med til årets pilgrimsfest for Snebjergenes Gud, og Pablos drøm om at blive indviet som bjørn vækkes på ny.


Drengen der ville være bjørn

I dokumentarserien »De vilde unge« møder vi unge fra meget forskellige miljøer. De har det til fælles, at de er eller har været ude i misbrug af alt fra hash og LSD til designer drugs. De fortæller, hvad misbruget har gjort ved deres liv og måske også ved deres fremtid. Vi møder de magtesløse forældre, der bare kan se på, at deres "guldklumper" ødelægger sig selv. I serien præsenteres vi for nogle af de få behandlingstilbud, der findes. Bl.a. medvirker speciallæge i psykiatri Henrik Rindom, der har mange års erfaring med behandling af Ecstasy-misbrugere, og projektet Juventas, hvor man har specialiseret sig i behandling af unge hasmisbrugere.
Serien består af tre dele: »De vilde unge del 1: Hvad siger de unge;«, »De vilde unge del 2: Hvad siger familien;« og »De vilde unge del 3: Hvad siger behandlerne;«.

De vilde unge - Del 1: Hvad siger de unge

De vilde unge : Del 3: Hvad siger behandlerne

»Rod i familien« handler om forældre til børn, der enten er tvangsfjernet - eller frivilligt anbragt uden for hjemmet. I første del følges fire familier, som har deres børn på Skodsborg Observationshjem og derfor jævnligt kommer på besøg og samarbejder med personalet. I filmen er vi også hjemme hos forældrene, tæt på deres liv og deres forventninger til fremtiden. Med stor nænsomhed beskrives de stærke følelser og bånd, der er mellem biologiske forældre og deres børn, og hvor svært det er for både børn og forældre at leve adskilt.

Rod i familien, del 1

»Rod i familien« handler om forældre til børn, der enten er tvangsfjernet - eller frivilligt anbragt uden for hjemmet. Anden del af dokumentarfilmen følger familierne efter opholdet på Skodsborg Observationshjem. Den nyfødte Mark oplever i de første otte måneder af sit liv otte miljøskift, og myndighederne har meget svært ved at blive enige om, hvad der er bedst for den lille dreng. I to andre familier følges processen hen imod at skulle acceptere en plejefamilie. Forløbene beskriver de vanskeligheder og den smerte forældrene oplever ved at erkende, at de ikke kan beholde deres barn, men må videregive det til en anden familie.

Rod i familien, del 2

I dokumentarserien »De vilde unge« møder vi unge fra meget forskellige miljøer. De har det til fælles, at de er eller har været ude i misbrug af alt fra hash og LSD til designer drugs. De fortæller, hvad misbruget har gjort ved deres liv og måske også ved deres fremtid. Vi møder de magtesløse forældre, der bare kan se på, at deres "guldklumper" ødelægger sig selv. I serien præsenteres vi for nogle af de få behandlingstilbud, der findes. Bl.a. medvirker speciallæge i psykiatri Henrik Rindom, der har mange års erfaring med behandling af Ecstasy-misbrugere, og projektet Juventas, hvor man har specialiseret sig i behandling af unge hasmisbrugere.
Serien består af tre dele: »De vilde unge del 1: Hvad siger de unge;«, »De vilde unge del 2: Hvad siger familien;« og »De vilde unge del 3: Hvad siger behandlerne;«.




13 resultater