"De besatte" er en film om fem palæstinenseres liv i Gaza og på Vestbredden. Fortællingen om deres 'besatte' hverdag væves sammen med beskrivelsen af det palæstinensiske folks historie, siden de mistede deres land i 1948. Filmen handler om undertrykkelsens og besættelsens dæmoniske natur; om hadet og vreden hos et folk, hvis åndedræt gennem generationer har været kontrolleret af staten Israel. Men det er også en film om den livsglæde og kærlighed, der vokser frem – trods alt – under deres ufrivillige indespærring. I forbindelse med arbejdet på filmen har Jørgen Flindt Pedersen udgivet bogen "Brylluppet i Ramallah", 2003, Gyldendal.

Filmen vandt Grand Prix ved Odense International Film Festival 2003.


De besatte

Seveso

10 år efter miljøkatastrofen i den norditalienske by Seveso. En dioxin-sky slap ud af en kemisk fabrik. I dag lider mange mennesker i området af sygdomme forårsaget af ulykken, men myndigheder og virksomhedsejere vil have ro om sagen. Filmen fortæller om 5 familier og deres kamp for at få dokumenteret sammenhængen mellem giftulykken og deres sygdomme.



Arven fra Seveso

Under junta-tiden (1967-74) i Grækenland blev unge værnepligtige trænet i at påføre andre mennesker grusomme pinsler. Filmen trænger ind i bødlens psykologi. Eks-bødler interviewes. Samtidig skildres følgerne af en lang og pinefuld tortur for ofrene og deres familie. Optagelserne er fra Grækenland, men titlen siger, at dette kunne foregå overalt.

Din nabos søn

Via mediernes reportager om bandekriminalitet lærte Danmark i slutningen af 90erne Odense bydelen Vollsmose at kende som en ghetto med uoverstigelige problemer, ikke mindst blandt de unge mænd med arabisk baggrund. Men hvem er de egentlig? Gennem et år følger filmen de to unge palæstinensere, Amer og Mohammed, fra Humlehaveskolen i Vollsmose og deres inspektør Olav. Han åbner sin skole for alle - også de vanskeligste drenge - og tror mere på kærlighed og tilgivelse end på hævn og straf. Vi følger hans og drengenes kamp. Deres sejre og nederlag. Forbrydelser og forelskelser. Og lærer de personer at kende, som vi ellers kun kender som klichéer fra utallige nyhedsindslag.

Drengene fra Vollsmose

Var du en god torturbøddel? - "Ja, det tror jeg!" I 1982 lavede Jørgen Flindt Pedersen og Erik Stephensen filmen »Din nabos søn« om torturbødler i Grækenland under juntastyret 1967-74. 13 år efter opsøges de samme mennesker, der for altid bærer på en tung byrde, men som lever videre. Skal leve videre. Ofre og bødler sammen. Og filmen interviewer disse ofre og bødler, der forsigtigt og smertefuldt taler om fortidens forbandelse, den svære nutid, tilgivelse og børnene - håbet, der søger sandheden. Men der udøves stadig tortur andre steder i verden. Endnu er der ofre og bødler.

Bødlen som offer

»Hingitaq - de fordrevne« afdækker et af de sorteste kapitler i Danmarks kolonihistorie: tvangsflytningen af en hel befolkning og de efterfølgende løgne fra myndighedernes side, som skulle sløre overgrebet. Det fandt sted i maj 1953 i kølvandet på etableringen af det gigantiske amerikanske militæranlæg Thule Air Base.
I over 30 år lykkedes det de danske myndigheder at holde begivenhedsforløbet skjult. Men i 80erne kunne to danske forskere bringe den første dokumentation for, at der var noget rivende galt. Et undersøgelsesudvalg arbejdede med sagen i syv år, og efterfølgende har den været behandlet ved både Landsretten og Højesteret.
For første gang siden offentligheden fik kendskab til fordrivelsen af Thule-folket, kan hele historien nu fortælles på film ved hjælp af de vidner, som selv oplevede overgrebet.
Indgår som den anden film i serien Magtens Billeder med temaet Kolonimagt.

Hingitaq - de fordrevne

Jørgen Flindt Pedersens dokumentarfilm »En familie i krig« handler om en amerikansk familie med militære traditioner, som i 2003 mister deres søn i krigen mod Saddam Hussein i Irak.
Vi følger familiemedlemmernes udvikling over et år - hvordan de søger at komme videre i et liv, som hele tiden leves i skyggen af sønnens død. Deres forskellige måder at reagere på indebærer nogle spændinger mellem dem, som kan risikere at føre krigen helt ind i familien. For moderen Roxanne bliver det en politisk vækkelse, en erkendelse af, at hun alt for længe har undskyldt sig med kun at være "et ganske almindeligt menneske" og nu må begynde at blande sig.
Filmen handler ikke bare om George Bushs Amerika og krigen mod Irak, men om forholdet mellem magthavere og undersåtter i det hele taget. Og om tragedien som den faktor, der på dramatisk vis tvinger mennesker til at revurdere deres liv, og som dermed også ændrer relationerne imellem dem.

En familie i krig

Den 24. februar 2003 vedtager kommunalbestyrelsen i Gentofte Lokalplan 219. Den fastlægger, hvordan kommunen i fremtiden bl.a. skal huse de flygtninge, som staten har pålagt kommunen at modtage. Kommunen vil opføre 125 almennyttige boliger på en af de få ubebyggede grunde i Gentofte.
Men grunden er ikke typisk Gentofte-grund. Den ligger indkapslet mellem tre af Danmarks mest befærdede motorvejsudfletninger samt S-togs banen mellem København og Hillerød. Grunden er svært forurenet af tungmetaller, og støjen fra trafikken er så voldsom, at vinduerne skal holdes permanent lukkede.
Filmen skildrer minutiøst en konkret beslutningsproces. Hvad sker der, når de, der har meget, møder dem, der har for lidt?
Indgår som den femte film i serien Magtens Billeder med temaet Kommune.


Danmark for begyndere : Historien om Lokalplan 219

Drømmen var, at arbejderne skulle skabe deres egne virksomheder. De kooperative virksomheder skulle være "snorens tredje streng" - en ligeværdig partner med fagbevægelse og parti. Kooperationen skulle skaffe arbejderne bedre og billigere varer, lære dem at styre produktionen selv og være et våben i arbejdskampe. Bagerier, brændselsforretninger, brugsforeninger, boligforeninger, bryggeri, banker og mange andre virksomheder skød op rundt om i landet. Hvordan gik det dem, og hvordan har kooperationen det i dag?


Plads til os alle - Snorens 3. streng

I Huntsville-fængslet i Texas, USA, venter 400 fanger på at blive henrettet. Fire dødsdømte - den ene af dem er nu løsladt som uskyldig, hans forseelse var at være sort - medvirker i denne film, som sætter fokus på en amerikansk stats håndtering af dødsstraffen. Mange af de dødsdømte har i flere omgange fået meddelt tidspunktet for eksekveringen, for så kort tid før denne at have fået udskydelse. Omkring de dødsdømte er der politikere, der slår kraftigt til lyd for dødsstraffen, en presse der betragter det hele som godt stof, en Dr. Death, som vurderer, om de dødsdømte vil kunne gentage forbrydelsen og derfor bør henrettes, og pårørende til ofrene for de dødsdømte. Filmen beskriver et system og dets aktører og lægger op til debat om denne straffeform. 

Når staten slår ihjel

Carl tilbringer al sin tid på sit værelse, og i dette afsondrede univers er Carls fordrukne tyran af en far og kuede, voldsramte mor for det meste reduceret til fodtrin i køkkenet, ligesom kontakten er minimeret til samtaler gennem døren til hans værelse. Vi følger Carls opvækst gennem forskellige nedslagspunkter i hans unge liv og ser, hvordan han langsomt formes af - og reagerer på - det at vokse op i en dysfunktionel familie.

Hvem brænder børnene i helvede

Da mediestormen blussede op i kølvandet på Jørgen Leths erindringsbog "Det uperfekte menneske" i 2005, skyldtes det især passagen om Leths erotiske forhold til kokkens unge datter. Endnu mens stormen rasede, tog vennen og journalisten Jørgen Flindt Pedersen kontakt til Jørgen Leth, der havde gemt sig for offentligheden, for at høre hans reaktion. "Sanselighedens pris" følger Leth i et år efter udgivelsen, i rolige stunder uden for rampelyset, indtil afskeden den følgende sensommer, da Leth skal hjem til Haïti. I samtalerne undervejs lufter Leth sin frustration over at være blevet misforstået, over feminister og nypuritanisme, og reflekterer over nydelsen som livsprincip, vigtigheden af at sætte sig selv på spil som kunstner og pligten til at skrive om alt det forbudte – også selv om det koster en tur i mediernes vridemaskine.

Sanselighedens pris

Filmen fortæller om børnearbejde og lærlingeforhold gennem tiden. Fra den første fabrikslov i 1873, der forbyder børn under 10 år at arbejde på fabrik, til nutidens diskussioner om avisbudenes alder. Skolefolk, læger, fagbevægelse, arbejdsgivere og forældre har skændtes om, hvorvidt børnearbejde var nødvendigt, opbyggeligt eller sundhedsskadeligt. Og børnene selv har også blandet sig.

Plads til os alle - Lidt arbejde skader ikke

I slutningen af 1800-tallet var arbejdsdagene på 11-12 timer og lønningerne små. Fagforeninger var et ukendt ord for de fleste, og fagligt aktive blev ofte fyret. Men langsomt voksede fagforeningerne sig større. Kvinder, landarbejdere og tyende fik rettigheder. Og fagbevægelsen udviklede sig til en af de stærkeste organisationer i Danmark. Men det moderne samfund stillede nye krav og det gjorde medlemmerne også. Fagbevægelsens tætte tilknytning til Socialdemokratiet kom under pres.

Plads til os alle - Det lange seje træk

"Et kælderhjem består af et rum hvortil knytter sig et spisekammer uden lys eller luftadgang. I denne lejlighed, der er fugtig og rå i højeste grad, lever mand, kone og 5 børn". Uddrag af rapport fra sundhedspolitiet i Århus under første verdenskrig. Usle forhold og bolignød var den direkte anledning til, at folk begyndte at slutte sig sammen i boligforeninger. Femte del af serien beretter om boligbevægelsen fra den spæde begyndelsen til nutidens problemer med betonskader og ghettodannelser.


Plads til os alle - Fra baggård til beton

I 1871 udsender Louis Pio, grundlæggeren af den danske arbejderbevægelse, et lille hefte, hvori han skildrer den bundløse fattigdom, som industri- og landarbejdere lever under. Det bliver starten på en række begivenheder, der fører til dannelsen af den danske arbejderbevægelse. Første Verdenskrig og omvæltningerne i Rusland splitter den internationale arbejderbevægelsen i en kommunistisk og socialdemokratisk bevægelse. Hvilken vej skal man vælge i Danmark? Reform eller revolution?

Plads til os alle - Med loven eller uden

I løbet af de sidste 30 år er antallet af personbiler i Danmark vokset med mere end 100%, halvdelen af alle husstande har fået en computer, og forbruget af alkohol er fordoblet. Danmark er et rigt land. Men skattetrykket er højt og næsten en million mennesker er på overførselsindkomst. Filmen fortæller historien om udviklingen af det danske velfærdssamfund fra begyndelsen af 1920'erne til slutningen af 1990'erne, hvor arbejderbevægelsen er vendt tilbage til sit gamle slogan: Du skal gøre din pligt, før du kan kræve din ret.

Plads til os alle - Gør din pligt og kræv din ret

Omkring år 1900 så borgerskabet ned på arbejderne. Kvinderne blev set ned på, fordi de ikke passede deres hjem ordentligt, når de også skulle på arbejde. Mændene blev betragtet som dumme og uvidende. Men de organiserede arbejdere ville ikke finde sig i at blive set ned på, fordi de havde dårligere levevilkår end andre. De ville anerkendes som ligeværdige borgere. Derfor kastede arbejderbevægelsen sig ud i et enormt dannelsesprojekt. Man oprettede læseselskaber, etablerede højskoler, lavede forlag og oplysningsforbund, dannede arbejdernes teatercentral - ARTE og meget mere.

Plads til os alle - Lys over land

I 1998 udbrød der for første gang i 13 år storkonflikt. Befolkningen hamstrede mælk, gær og benzin. 100 år tidligere, i 1899, var befolkningen vidne til den første landsdækkende arbejdskamp. Arbejdsgiverne forsøgte at knække den unge fagbevægelse. Efter 4 måneders konflikt blev der indgået forlig. Nu skulle der være ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Så enkelt gik det dog ikke. Filmen beretter om, hvorfor bægeret nogle gange flyder over - fra kampen om 8 timers dagen til Ri-bus chaufførernes sammenstød med politiet.


Du søgte efter "Jørgen Pedersen"

19 resultater