Et sted i Nordsjælland, på et forblæst stykke land står en række store statuer med frit udsyn over havet, lyngen og stjernerne. Her finder man også en mærkværdig museumsbygning - lige så lukket og streng betonhuset virker udefra, lige så overrumplende fremstår den store samling skulpturer indenfor. Det var billedhuggeren Rudolph Tegner (1873-1950), der skabte parken og museet. Tegners liv som kunster var usædvanlig hårdt, og diskussionerne om ham og hans værker bølger stadig. Tegners figurer og statuegrupper, store og anderledes som de var, blev mødt med skånselsløs afvisning af datidens kunstkritikere, men Tegner fandt også støtte og beundring hos folk som Georg Brandes og Carl Jacobsen. Hans kunstnerskæbne fortæller en vigtig historie om kompromisløshed og kampånd.

Rudolph Tegner

Årets danske filmnyhed i 1938 var, at Ib Schønberg ikke var med i nogen film. Ellers var den store skuespiller svær at komme udenom. Frem til sin død i 1955 medvirkede han i ikke færre end 119 danske spillefilm. Et enkelt år, 1949, var han sågar på plakaten i samtlige otte premierer. Ib Schønberg var den fødte filmskuespiller. Hvilket Ole Roos' portræt understreger ved ukommenteret at lade en kavalkade af Schønbergs mange filmfigurer føje sig sammen til en kalejdoskopisk Danmarksfilm, fyldt med sort/hvid tidskolorit, komiske optrin og realistiske hverdagsbilleder. Mest uforglemmelige er dog de store tragiske bravournumre som alkoholisten i »Café Paradis« (1950) og den afsluttende selvmordsscene med Ellen Gottschalch i »Ta hvad du vil ha« (1947).

Ib Schønberg

Tugt & utugt : historier om den sexuelle frigørelse i Danmark och hinsidan : 1. del Fra Victoria til farlig ungdom

Fra Victoria til farlig ungdom.
Sex er kommet for at blive, sagde Groucho Marx. Men moralens grænser og de erotiske billeder forandrer sig hele tiden. Hvem opstiller reglerne og med hvilken hensigt? I en fascinerende collage af interviews, pikante tegninger, arkivbilleder, filmklip og erotisk litteratur beretter filmen om synet på sex i det 20. århundrede i Danmark og Sverige. Den seksuelle revolution spejler samfundet, og del 1 af »Tugt og Utugt« handler om perioden fra 1900 til 1950 - fra victoriansk snerperi og hemmelige "franske" postkort over kvindelige rebeller og vovede nudistblade til den moralske oprustning under besættelsen og storbarmede kvindeidealer i 50'erne.

Tugt & utugt 1 - Fra Victoria til farlig ungdom

Tugt & utugt : historier om den sexuelle frigørelse i Danmark och hinsidan : 2. del Fra farlig ungdom til pornofrit miljø

Fra farlig ungdom til pornofrit miljø.
Sex er kommet for at blive, sagde Groucho Marx. Men moralens grænser og de erotiske billeder forandrer sig hele tiden. Hvem opstiller reglerne og med hvilken hensigt? I en fascinerende collage af interviews, pikante tegninger, arkivbilleder, filmklip og erotisk litteratur beretter filmen om synet på sex i det 20. århundrede i Danmark og Sverige. Den seksuelle revolution spejler samfundet, og del 2 af »Tugt og Utugt« handler om perioden fra 1950 til i dag - fra fremsynede porno-pionerer og verdens første sexmesse over "sikker sex"-kampagner i fattigfirserne til vore dages pornoblade og videoer i børnehøjde. Spørgsmålet er, om frigørelsen har sejret sig ihjel?

Tugt & utugt 2 - Fra farlig ungdom til pornofrit miljø

Närvarande

Som tidligere jazztrommeslager havde den svenske fotograf Georg Oddner rytme og timing i blodet, inden han begyndte at fastfryse øjeblikke i billeder. Efter et ophold som elev hos Richard Avedon i New York i 1950 blev fotografiet hans altoverskyggende lidenskab, men erkendelsen af rytmen som forudsætning for form og komposition slap han aldrig: "Alle kan slå takt, nogle få kan få det til at leve," siger han i dette intime portræt lavet af kollegaen Jan Troell. Filmen former sig som en rejse rundt til de steder, der har haft betydning i Oddners liv og virke, ikke mindst Estland og USA. Undervejs deler han ud af sit kunstsyn, der er tilegnet gennem et langt liv. At skabe, siger han, handler om at iagttage og være nærværende. At lade livets egen komposition tale.

Nærvær

Et lesbisk postmandsbryllup i provinsen, en bosnisk-muslimsk københavner-dj og en moderne kernefamilie, der går til synkronsvømning. Lesbisk liv i Danmark anno 2009 er lige så varieret, mærkeligt og almindeligt som livet i det øvrige samfund. Filmen afspejler en mangfoldig nutid og skuer tilbage i fortiden for at undersøge, hvad danske lesbiske egentlig er - og hvordan. Gennem filmens hovedpersoner får vi indblik i det hemmelige, lesbiske liv i 1950'ernes København, i Femølejrens friere forhold til lesbisk sex og i nutids-Danmarks brede palet af valgmuligheder for lesbiske. Kvinder mellem 19 og 84 beretter om alle aspekter af livet, illustreret med udfordrende animationer, omfattende arkivmateriale og et dynamisk soundtrack.

Goddag mit navn er lesbisk

Om svensk bankvæsen i slutningen af 1800-tallet og omkring 1950.

Då och nu

Gennem billeder af små landsbyskoler vises datidens skolesituation, hvor børnene mange steder kun gik i skole hver anden dag. Efter folkeskoleloven af 18. maj 1937 stod landsbyskolerne midt i en modernisering og en lokale diskussion drejede sig om pædagogik, penge og politik.

Den danske landsbyskole

Den svensk-argentinske kameramand Leonard Henrichsen dækker kuppet mod Salvador Allende i Chile i 1973. De sidste billeder, han optager i live, er mordet på sig selv. Billederne gik verden rundt som et af de mest berømte dokumenter over militærets brutale magtudøvelse, og mordet på Leonard Henrichsen var startskuddet til 20 års presseundertrykkelse i Chile, hvorfor hans sidste billeder er helt unikke i pressehistorisk sammenhæng. En chilensk retssag gør det 33 år efter Leonard Henrichsens død nødvendigt at finde ud af de faktiske omstændigheder omkring mordet, og vi følger i filmen hans søn og hustru i deres jagt på sandheden. Samtidig får vi gennem arkivmateriale fra SVT indblik i de dramatiske begivenheder i Latinamerikas historie, som Leonard Henrichsen dækkede i 1950'erne og frem til begyndelsen af 1970'erne

Final image

Instruktør Ida Grøn har altid været tæt med sine bedsteforældre, men noget tyder på, at hendes farfar, Otto, ikke blot var den respekterede tandlæge og modstandsmand, som hun troede han var. Det tyder på, at han under den kolde krig arbejdede som agent for CIA i et hemmeligt, europæisk netværk. Otto benægter alt - men hvorfor sov han så med en pistol under hovedpuden, og hvorfor kan Otto og hans kone Dagmar ikke huske centrale detaljer om deres ophold i USA i 1950’erne, hvor de efterlod deres ellers blomstrende tandlægeforretning i Danmark? Efterhånden som Ida taler med dem, der har kendt ham, tegner de mange spor et andet billede end det, hendes farfar siger. En familiefortælling om loyalitet og dobbeltliv, der rækker fra Nordvestjyllands kyster til højteknologiske laboratorier og hemmelige arkiver, mens Ida og hendes far optrevler sandheden om sin farfars hemmelige krig.

Stay behind - min farfars hemmelige krig

Le ballon rouge

Denne filmklassiker er en poetisk og fantasifuld fortælling om et venskab ud over det sædvanlige. En dreng finder en stor, rød ballon på vej til skole. Den har viklet sig fast i en lygtepæl, og han tager den med sig. Drengen og ballonen har mange oplevelser sammen i løbet af dagen i Paris’ gader. Da han kommer hjem, smider hans bedstemor ballonen ud af vinduet. Men i stedet for at flyve væk, bliver ballonen hængende udenfor vinduet. Da drengen går til skole næste dag, følger ballonen efter ham. Sammen laver de to nye venner sjov og spillopper, men oplever også farlige og dramatiske øjeblikke. 1950’ernes Paris er den stemningsfulde ramme om historien. Albert Lamorisses 'Den røde ballon' var en sikker Guldpalme-vinder i Cannes i 1956 og har sat en egen høj standard, som mange senere film har måttet forholde sig til. Filmen er en perle med sin fine, enkle og symbolske skildring af en lille drengs møde med en rød ballon, der har sit helt eget liv i en ukuelig sjæl. Paris' bybillede er smukt indfanget i Edmond Séchans stilsikre, medspillende Technicolor-billeder, og Maurice Leroux har komponeret den stemningsskabende musik.

Den røde ballon

Ulla Hjorth Nielsen har moderniseret og skabt en fuldstændig ny lydside til Holger Jensens stumfilm fra 1950, der var inspireret af mesterværket "Cykeltyven". De to københavnerbørn, Lis på 11 år og Mads på 14, deler skole og baggård på Nørrebro. De driller hinanden eftertrykkeligt, men drilleriet går for vidt, da Mads er skyld i, at Lis' cykel ødelægges. Da de senere mødes som feriebørn på landet, skal Mads forsøge at gøre skaden god igen. Filmen emmer af efterkrigstid og begyndende velfærdsstat – fra et Nørrebro med baggårde, sporvogne og småindustri over damplokomotiver og Storebæltsfærge til jysk bondegårdsferie.


Tak for sidst

Hjemmefronten

Dokumentarfilm om danskernes nabokonflikter. Siden 1950'erne har næsten 1 mio. danske naboer været i konflikt med hinanden. Filmen følger hegnsynsmand Mogens Peuliche i hans arbejde for at finde løsninger. Det kræver stor grad af diplomati. I 40 år har Ole og Flemming udkæmpet en kamp i skellet, hvor der nu er både hæk og hegn, klods op ad hinanden. Larsens er træt af larmen fra naboens børn, men nu er den fælles hæk gået ud, og de skal finde en løsning sammen. Hans har anskaffet sig en hund, der gør hele tiden. Det er Asbjørg ved at gå op i limningen over, og nu kan de ikke få ordnet den fælles indkørsel. Sigrid mangler en dag en række træer i sin have. Naboen har været i gang med motorsaven, for sådan har han gjort i 35 år! Hegnsynsmanden mangler ikke udfordringer i en underholdende dokumentarfilm om danskernes nabokonflikter.

Hjemmefronten - Fjenden bag hækken

Den danske marine og danske videnskabsfolk har fundet hinanden i et frugtbart samarbejde omkring Galathea-ekspeditionen. 
Galathea-ekspeditionen 2 fandt sted fra 15. okt. 1950 til 29. juni 1952 under ledelse af zoolog dr. Anton Frederik Bruun fra Danmarks Akvarium og kommandør Svend Greve. Formålet var dels en videnskabelig ekspedition, dels at præsentere dansk kultur- og erhvervsliv i de planlagte anløbslande. Det videnskabelige arbejde var fortrinsvist fokuseret på dybhavsundersøgelser. Dyrelivet i dybderne på verdens oceaner skulle undersøges, og der skulle foretages hydrografiske undersøgelser og undersøgelse af jordens magnetisme. Fregatten Galathea tilbagelagde under sin jordomsejling 63.700 sømil (= ca. 118.000 km), besøgte 26 lande og lagde til i omkring 70 havne.

Galathea

Veckopeng eller kyss?

Ulla, Bengt og Leif på 11 år tilbringer sommerferien sammen ved en friluftsbadeanstalt i 1950'ernes Sverige. De udspionerer de nøgne damer, som tager solbad i det aflukkede område. Ulla udfordrer drengene til at gå gennem damernes afdeling udklædt som piger. Som præmie kan de vælge imellem at få hendes lommepenge eller et kys. Leif er ikke i tvivl om, hvad han skal vælge, men det er Bengt: Måske man skulle prøve et kys?


Kys eller kontanter

En varm sommerdag i starten af 1950'erne begiver fire børn sig af sted på et eventyr, som bliver til en jagt på en struds! Jagten bringer børnene længere og længere ind i grænselandet mellem fantasi og virkelighed. I børnenes fantasi sker der en masse - i virkeligheden er dagligdagen ikke forandret.

16 resultater