Der hviler en forbandelse over Johanna og hendes far, som bor sammen i et lille hus i en landsby. Hver nat hjemsøges Johannas far af mareridtsagtige dyr. For at beskytte ham mod dyrene, har Johanna og faren aftalt, at hun hver aften ved sengetid skal låse faren inde med metalgitre. På grund af larmen og uroen over dyrene, får Johanna ikke sovet ordentligt, og hun falder meget ofte i søvn oppe i skolen. Johanna begynder langsomt at indse, at det er en uholdbar situation, og da hun bliver venner med Elliot, den nye dreng i klassen, får hun kræfter og selvtillid til at løfte forbandelsen og vinde sin frihed.

Forbandelsen

How to survive this modern female life ...? Det er det spørgsmål, den amerikanske instruktør Jennifer Fox stiller sig selv i denne dokumentariske kvindeodyssé i seks afsnit. Jennifer Fox retter kameraet mod sit eget privatliv i bl.a. New York og lader det gå på omgang blandt de kvinder, hun besøger i mere end 17 lande verden over. Hvor fri er den moderne kvinde egentlig? Og er frihed nødvendigvis lykken?
Jennifers hemmelige elskers kone har opdaget, at de har en affære. Til gengæld kommer Patrick på ferie i New York. Jennifer besøger socialarbejderen Paromita i Indien, hvor en gruppe kvinder introducerer hende til overraskende seksuelle regler i den indiske kultur. Er Jennifers værdier i virkeligheden så frie, som hun selv tror?

Nomineret til filmprisen: "Outstanding achievement in Editing" i Cinema Eye Awards 2008.

Flying : confessions of a free woman. Kapitel 3: Experiencing turbulence

Indgåelse af ægteskabet er et af de store øjeblikke i livet, hvor vi skaber ny familie. Og netop det øjeblik er startskuddet på "7.9.13", hvor fem forskellige par følges i flere år fra det øjeblik, hvor de siger "JA" til at leve sammen i lyst og nød. De fem par har to ting til fælles: De er alle blevet viet i 2013. Og hver især står de overfor store personlige udfordringer. Seerne følger de nye ægtepar, deres familier og deres håb for det bedste liv. Der er Annika og Emil, som mødte hinanden i et åbent fængsel, og for dem er beslutningen om at gifte sig ensbetydende med en helt ny tilværelse uden stoffer og kriminalitet. Derudover er der den konkursramte landmand Mads og kokkepigen Heidi på Samsø. Torben, der i en sen alder mødte sit livs kærlighed i Astrid. Natklubejeren Jesper, der forelskede sig i sin ansatte Christina. Og den smukke klassiske violinist med fire børn, der fandt trækbasunisten Ronnie - som tog hele pakken.

7.9.13 - afsnit 4

Freak Out

Langhårede og barfodede mennesker. Fri kærlighed. Veganere og vegetarer. Eksperimenter med bevidsthedsudvidende stoffer....1960'erne? Ikke just. 
I år 1900 gjorde en gruppe unge fra middelklassen oprør mod deres samtid og startede det første alternative samfund - Monte Veritá - Sandhedens Bjerg. Et samfund baseret på feminisme, veganisme, pacifisme og fri kærlighed. 
Denne kreative dokumentar blander interviews, arkivmateriale og animation og fører os direkte tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, set gennem disse unge radikales øjne. Dokumentarfilmen Freak Out! Fortæller den usagte historie om den alternative bevægelses fødsel og påviser de iøjnefaldende ligheder mellem vores tid og hvad disse mennesker gjorde oprør mod for mere end 100 år siden.

Freak out - År 1900

Days of hope

Filmen går helt tæt på mennesker, som brændende længes efter en ny tilværelse væk fra det afrikanske kontinent - en tilværelse i Europa. Vore øjne møder dagligt billeder af desperate bådflygtninge, som sætter livet på spil for at komme værk fra en kummerlig tilværelse. Men her får vi et andet perspektiv. Filmen handler om værdighed, længsel og søgen. Den er sammen med rigtige mennesker, på vej et andet sted hen. Filmen er optaget på tre steder. I kystbyen Nouadhibou i det vestafrikanske land Mauretanien lever Harouna, en ung billedkunstner fra Mali. Han har forladt sin kone og nyfødte barn med den smule penge han havde, for at komme væk fra Afrika og forsørge familien på distancen. I Syracusa i Italien er en gruppe mænd placeret under fængselslignende forhold i de interimistiske asylcentre, hvor de prøver at indstille sig på et nyt liv udenfor murene i et ugæstfrit Europa. Til sidst i København, hvor målet måske er nået, er det en anden slags tomhed og tilbageholdt desperation, der melder sig i den evige jagt på penge. Både nok til at klare sig selv og nok til at gøre det man kom for - at sørge bedre for dem, der blev tilbage.

Under den samme himmel

"Karen Blixen – storyteller" lægger nogle centrale brikker til forståelse af hendes gådefulde personlighed. Filmen rummer hidtil ukendte optagelser fra forfatterens triumftog til USA i 1959, hvor hun deltog i talk shows og fortalte erindringer fra Afrika og Rungstedlund. Desuden medvirker en række af Karen Blixens nære venner: Digteren Thorkild Bjørnvig, litteraturprofessor Aage Henriksen, Louisianas grundlægger Knud W. Jensen, Blixens svigerinde Jonna Dinesen – samt Nils Carlsen, der var dreng på Rungstedlund. Mosaikken fuldendes af gamle og nye optagelser fra Rungstedlund samt fyldige citater fra det berømte forfatterskab.

Karen Blixen - storyteller

Hvornår ophører et menneske, der er født i Danmark, taler flydende dansk og har dansk pas og statsborgerskab, med at være vores medborger?
Hvad sker der, hvis vi nægter at acceptere et andet menneske som et medmenneske? Har ord konsekvenser? Det er nogle af de spørgsmål instruktøren, Helle Hansen rejser i debatfilmen, Ordet Fanger. Den handler om retorikken i udlændingedebatten som den har udviklet sig de sidste 25 år. Det, som dengang kun blev sagt af mennesker på den yderste højrefløj, er i dag almindeligt at sige blandt politikere henover midten i dansk politik. Tonen er blevet skærpet og grænser for hvad man anstændigvis kan tillade sig at sige om andre mennesker, har flyttet sig voldsomt.
Filmen dykker tilbage gennem 25 års arkivoptagelser og trækker skræmmende spor op i den offentlige debat, hvor man stort set uimodsagt kan sige alt om andre mennesker. Og instruktøren stiller spørgsmålet: Skal vi acceptere det?

Ordet fanger

My terrorist

I 1978 blev Yulie Gerstel, stewardesse ved det israelske luftfartsselskab El Al, offer for en terroraktion i London. Flere døde eller blev hårdt sårede, selv slap hun med en granatsplint i armen. Gerstel vidnede mod den arabiske attentatmand, Fahad Mihyi, og var med til at sende ham i fængsel på livstid. Tyve år senere har erfaringer fra den israelske hær overbevist Gerstel om, at hadets og gengældelsens politik er en blindgyde i Israel-Palæstina konflikten. Hun indleder en brevveksling med Fahad Mihyi i fængslet og provokerer den israelske offentlighed ved at advokere for forsoning. Den 11. september 2001 bringer atter Yulie Gerstel i tvivl, men hun fortsætter med i dagbogsfilmens form at rapportere fra en politisk og mental tilstand, hvor der ikke gives nogen lette svar.

Min terrorist

"Verden kan ikke være så forrykt", udtalte Albert Einstein om den filosofiske lære, som Niels Bohr sammenfattede af kvantefysikken. Den er kendt som Københavnerfortolkningen og har, lige siden den blev fremsat i 1920'erne, været omstridt. Selv i vore dage er fremtrædende fysikere meget delte i synet på Københavnerfortolkningens vidtgående konsekvenser for, hvad man skal forstå som virkelighed. I Wien har moderne versioner af kvantefysikkens centrale eksperimenter klart demonstreret, at de mindste byggesten af alting er en paradoksal anderledes verden. Nu kan de mærkelige kvantefænomener konstateres selv på store afstande, og fysikerne arbejder målrettet på, at de kan anvendes i en fremtidig generation af meget hurtige computere.

Københavnerfortolkningen

The National Library of Russia

Siden dets indvielse i 1814 har Det Russiske Nationalbibliotek i Sankt Petersborg, designet af Yegor Sokolov, set mere end sin andel af omtumlet nationalhistorie. Dens vægge bevogter et kongerige af tanker, som går endnu længere tilbage, og som nøjsomt varetages af bibliotekets hovedsageligt kvindelige personale. Ekkoerne fra deres hæle punkterer stilheden i bibliotekets i højere og højere grad tomme rum. I Michael Glawoggers "Det Russiske Nationalbibliotek" taler biblioteket gennem udvalgte afsnit af dens fineste litteratur. Bag bibliotekets vægge ligger en verden, som i stigende grad afhænger af usynlige skyer af data til at lagre vores viden samtidigt med, at biblioteker, boghandlere og bogreoler forsvinder. Det Russiske Nationalbibliotek er en påmindelse om den flygtige skønhed, som kan findes i bøgerne, deres tilflugtssted og i deres menneskelige beskyttere.

Kulturkatedraler: Det Russiske Nationalbibliotek

Vi er kærester

Hvornår er man for stor til at være mørkeræd? Kan andre se på én at man er genert? Hvordan føles det i kroppen at være misundelig? Har alle mennesker hemmeligheder? Kan man blive forelsket, når man kun er otte år? Kan drenge også blive kede af det? Hvad sker der med én, når man bliver sur? "Jeg er fantastisk" er en serie, hvor børnene kommer til orde gennem instruktøren, Klaus Kjeldsens særlige poetiske optik. Den beskæftiger sig med de følelser som børn tumler med i årene, hvor de både er store og små på samme tid. Hvert afsnit af "Jeg er fantastisk" har sit eget tema og foregår i en klasse, og hver film tager udgangspunkt i leg og sprog. Børnenes fortællinger sættes i bevægelse af animerede børnetegninger, og børnene overrasker sig selv og publikum med deres klogskab og indsigt i følelser og begreber. Seriens budskab er enkelt og vigtigt - vi har alle svære følelser, men man kan vælge at bruge dem kreativt og humoristisk.

Jeg er fantastisk - Vi er kærester

Den nordiske samfundsmodel er for mange mennesker rundt om i verden symbolet på den ideelle indretning af livet. Et højdepunkt i civilisationens historie, og et lyst forbillede for alle andre. Eller hvad? Hvad er det egentlig for et samfund, vi har skabt til os selv? Den svenske ikonoklast Erik Gandini kaster et kærligt/kritisk blik på vores lille hjørne af verden fra den anden ende af kikkerten og finder opskriften på det gode, nordiske liv i et manifest, der i 1970'erne blev lanceret af den politiske elite i Sverige. Her kunne man læse, at lykken er et liv i frihed - fra de andre. Og sådan har det været lige siden. Men spørgsmålet er, om vores individualisme og uafhængighed har isoleret os fra hinanden? Er prisen for lykken et liv i ensomhed? Som en sociolog fra en anden planet rejser Gandini jorden (og norden) rundt og trækker overraskende paralleller og sammenhænge imellem vores måde at leve på og alle de andre måder, det hele kunne have set ud på. Gandini har specialiseret sig i en helt særlig form for politiske pop art-essays, og i at finde nye og overraskende mønstre i enorme mængder data. En kombination og en timing, der er som skræddersyet til at kigge på den nordiske model udefra netop nu.

The Swedish theory of love

Angels are made of light

I Kabul er skoleåret startet hos Daqiqi Balkhi-skolen. Drengen Sohrab elsker at læse og lave lektier, hvilket irriterer hans storebror Rostam. Rostam er interesseret i mekanik. Han arbejder hårdt og vil gerne være som sin far. Deres lillebror Yaldash er træt af sine brødre, fordi de driller ham og han føler sig ensom. Læreren Nik fortæller om gamle dage i Afghanistan, hvor folk udviste respekt, taknemmelighed og barmhjertighed.

Lysets engle - Afghanistans børn 1:4 - Hvilke former har I set i skyerne?

I denne episode er det blevet vinter. Der afholdes Lærerens Dag på Daqiqi Balkhi-skolen, hvor Sohrab er udvalgt til at holde tale for en stor forsamling. Sohrab klarer sig godt til eksamen, mens hans brødre Yaldash og Rostam arbejder ude i kulden. Børnene flytter ind på en nybygget skole, som de får streng besked på at behandle ordentligt. Læreren Nik mindes en tid med fred og de efterfølgende politiske magtkampe.

Lysets engle - Afghanistans børn 2:4 - Lærerne trækker os hen mod lyset

Over en periode på tre år følger vi elever og lærere på en skole i et ældre område i Kabul, som langsomt er ved at komme sig ovenpå fortidens konflikter. Vi introduceres til mennesker som Sohrab, en dreng som håber, at hans kærlighed til bøger vil føre ham intellektets vej, væk fra hårdt manuelt arbejde, hans bror, Yaldash, som føler sig tvunget til at arbejde, men drømmer om at studere, og læreren Nik Mohammed, hvis minder – illustreret med arkivsekvenser – åbner et vindue til Afghanistans fortid og politik. Ved at sammenvæve Afghanistans historie med portrætter fra nutiden, er filmen et intimt og nuanceret indblik i et samfund i krigens skygge.

Lysets engle - Afghanistans børn 3:4 - Jeg kan ikke se Gud, men jeg kan se hans magt

I episode 4 etableres Afghanistans krigshærgede fortid samt konflikternes påvirkning af samfundet og dets befolkning. På Daqiqi Balkhi-skolen fortæller en rengøringskvinde sin historie og om frygten for det kommende valg. Der afholdes valgdemonstrationer i Kabul. Samtidig følger vi brødrene Sohrab og Yaldash, som arbejder hårdt for deres familie. Begge beskriver dog en inderlig drøm om at uddanne sig og leve i et land med fred.

Lysets engle - Afghanistans børn 4:4 - Jeg vil have fred i vores land

15-årige Rima drømmer om at gøre de ting, hendes jævnaldrene kan. Men det viser sig, at drømmene kan blive svære at realisere. Det går mere og mere op for Rima, at hun må stå ved sig selv og finde sin egen vej på trods af sin autismediagnose. Rima forsøger at navigere i det danske uddannelsessystem, men møder flere og flere lukkede døre i takt med, at hendes muligheder bliver mindre. Rimas mor, Fatme, er hendes evige støtte. Hun har fulgt Rima overalt, gennem hele hendes liv. Fatme har en kronisk hjertelidelse og er klar over, at hun ikke altid vil kunne være der for Rima. Hun opmuntrer Rima til at fortsætte med at gå efter sine drømme og forsøger at støtte sin datter mest muligt gennem de mange hårde tider. Rima og hendes storesøster Soad er også tæt knyttede. Men Soad er blevet voksen og skal nu giftes og flytte hjemmefra. Rima og hendes bedste veninde Sarah fra specialklassen er der altid for hinanden. De trøster hinanden når livet er svært og prøver sammen at forstå deres omgivelser og situation når man, gennem hele livet, har gået i specialklasse. Da Rima nærmer sig sin 18-års fødselsdag, må hun langsomt lære at blive mere selvstændig, og finde ud af hvor hendes særlige styrker er.

En hjertevarm coming-of-age film, der tager os med på Rimas rejse for at finde sin plads i livet.

Se mig som jeg er

En tidlig morgen mødes to mennesker - en mand og en kvinde - tilfældigt på en bro over en motorvej for at begå deres sidste handling i denne verden. Men som så mange andre møder i denne verden, får også dette afgørende implikationer for den definitive beslutning.


Gråvejr

A decent factory

Instruktør Thomas Balmès følger verdens største producent af mobiltelefoner, Nokia, i sit forsøg på at forstå udfordringerne med at være "en bæredygtig virksomhed". Nokia opererer i lande, hvor børnearbejde, krænkelse af menneskerettigheder og korruption er dagligdag, og stilles derfor i stigende grad over for kritiske spørgsmål til virksomhedens etiske og sociale ansvar. Filmen følger Hanna Kaskinen, Nokias etiske konsulent, på hendes rejse til Kina for at se nærmere på Nokias underleverandører i det perspektiv. Tilsyneladende er social ansvarlighed stadig et ukendt fænomen for de britiske og kinesiske ledere. Dag ud og dag ind arbejder unge piger på samlebånd for mindre end mindstelønnen, og de betaler for fabrikkens elendige mad og for at sove på ottemandsværelser. I usminket direct cinema-stil registreres forholdene, og sammenstødet mellem kulturer og mellem etik og profit bliver indlysende.

En anstændig virksomhed

Da Mellemøsten står i brand over 12 tegninger af profeten Muhammed, bliver to danske muslimer samtidig genstand for hele verdens opmærksomhed. Folketingspolitikeren Naser Khader og talsmanden for 27 muslimske organisationer Ahmed Akkari forsøger hver for sig at forklare omverdenen, hvad der egentlig foregår i Danmark. Men her hører ligheden også op. For de to mænd er hinandens indædte modstandere i det muslimske miljø. Mens Naser Khader stiller sig i spidsen for Demokratiske Muslimer, taler Ahmed Akkari på vegne af de muslimer, der har opfattet tegningerne som en krænkelse.
Filmen følger de to mænd tæt i de hektiske uger, hvor de fra hvert sit miljø og med hver sin baggrund forsøger at komme ud med deres vidt forskellige budskaber. En ulige kamp, hvor danskerne og medierne på forhånd har bestemt sig til, hvem der skal lyttes til – og hvem der er dømt ude. 

Du søgte efter "Angels are made of light"

57 resultater