Growing Pains

Fabian bor alene med sin omsorgsfulde, men kontrollerende mor Birte. Da Fabian møder Felicia, bliver han forelsket for første gang. Og med forelskelsen følger også en ekstrem opdagelse: Når Fabian bliver liderlig, forvandler han sig til en varulv. Fabian skal lære sit nye "jeg" at kende, samtidig med at han skal overbevise Felicia om, at han ikke vil gøre hende fortræd. I sidste ende må han træffe et valg: Skal han undertrykke en del af sig selv og blive hos sin mor, eller skal han favne den nye mand, han er blevet til, og rejse væk med Felicia?

Vokseværk

Eqqaamavara - : Kalaallit oqaluttuartut

Fjorten grønlændere, som alle har historier at fortælle, giver gennem deres beretninger fra barndom og ungdom et fascinerende portræt af et land og dets folk. Vi hører bl.a. om den 14-årige forældreløse dreng, der bævende af skræk fanger sin første narhval, og om den lille morsyge knægt, som kommer til at slå sin hundehvalp ihjel, om kvinden, der hører en fjeldgængers rædselsskrig i bjergene, og om åndemaneren, der må kæmpe mod sine hjælpeånder, fordi han har besluttet at lade sig kristne. Fortællerne, der er fra Ammassalik-, Thule- og Upernavikdistrikt, beretter levende og dramatisk i den traditionelle grønlandske fortælletradition, som er blevet udviklet gennem århundreders lange, mørke polarvintre.
Tilsammen danner fortællingerne et rids af det 20. århundredes Grønland. Til filmen findes bogen "Grønlandske fortællere ". 

Jeg husker - : fortællinger fra Grønland

I will be murdered

I 2009 bliver advokat Rodrigo Rosenberg skudt ned tæt på sit hjem i Guatemala City, hvor mord er hverdagskost. Kort forinden er hans kæreste også blevet dræbt. Efter Rosenbergs død dukker der en video op på YouTube, hvori han forudsiger sit eget og kærestens mord og anklager den siddende præsident for at stå bag dem begge. Det bliver startskuddet til en farefyldt og overraskende efterforskning fuld af politiske konspirationer, løgn og fortielser.

Jeg bliver myrdet

The day I will never forget

Den britiske instruktør Kim Longinotto forberedte sig i ti år på at lave denne film om omskæring af kvinder i Kenya. Uden at forenkle og fordømme undersøger hun den komplekse tradition ud fra både kulturelle, religiøse, seksuelle og politiske dimensioner. Sygeplejersken Fardhosa har viet sit liv til at bekæmpe indgrebet, den 9-årige Fasia konfronterer sin mor efter at være blevet omskåret, og en gruppe piger er stukket af hjemmefra i et forsøg på at undgå omskæring. I en nærmest uudholdelig scene følger kameraet en pige, som bliver opereret. »Den dag jeg aldrig glemmer« har været vist verden over og naturligt nok rejst debat om sit kontroversielle emne. For instruktøren handler filmen imidlertid ikke primært om omskæring; det er en film om piger, der vil ændre deres liv og gør oprør.

Den dag jeg aldrig glemmer

Anne Regitze Wivel: Filmen hedder »Ansigt til ansigt«. Det gør den, fordi den viser en række ansigter, en række personer, der bekender sig til kristendommen, og kristendommen er ifølge filmen: "Ikke meninger om ditten og datten, men liv! En bestemt form for liv. Et liv i tro, håb og kærlighed, set i lyset af Jesu liv." Jeg har valgt at filme en gruppe mennesker, som har det tilfælles, at de har læst teologi og har besluttet sig til at blive præster. Ikke for at forveksle folkekirken med præsterne, for folkekirken er alle medlemmerne, alle disse 91% danskere. Snarere fordi jeg forestiller mig, at unge mennesker, der står over for en sådan livsopgave, må gøre sig en masse tanker om opgavens karakter på en så levende og udtryksfuld måde, at vi andre kan genkende dem som mennesker, der ligner os selv. Altså optog jeg filmen på Pastoralseminariet i København, hvor de teologiske kandidater efter endt studie gennemgår et fire måneders kursus i den praktiske præstegerning, som de om et øjeblik skal udføre i det virkelige liv.

Ansigt til ansigt

"Jeg har mine børn i Danmark, og jeg bor på Haïti". Med disse enkle ord indleder digteren, journalisten, cykelsportens kyndige poet og frem for alt filminstruktøren Jørgen Leth sin film - eller rettere sagt filmen om sig selv. For en gangs skyld er Jørgen Leth ikke bag kameraet, men foran som hovedperson. Den poetiske, reflekterende iagttager bliver selv iagttaget, mens han fortæller om sit liv, sin kunst, sin drivkraft og sine dæmoner. Jørgen Leth følges under sit frivillige eksil i Port-au-Prince, som kommentator til Tour de France og som verdensborger med kun sin kuffert som hjem. Der vises klip fra flere af hans film og portrættet af ham giver både billedet af en meget enkel og dybt kompliceret kunstner og et søgende både roligt og rastløst menneske.


Fra hjertet til hånden

Ich hiess Sabina Spielrein

I 1977 fandt man i en kælder i Geneve en kuffert med et usædvanligt indhold. Den indeholdt breve og dagbøger med en udførlig korrespondance mellem to af psykoanalysens mest indflydelsesrige mænd, Sigmund Freud og Carl Gustav Jung. Men også med en ukendt russisk kvinde ved navn Sabina Spielrein. Hendes bidrag blotlægger de tres usædvanlige forhold og udpensler dramatiske historier bag den akademiske facade. Denne dokumentarfilm dramatiserer Sabina Spielreins livshistorie - en historie, der er tæt forbundet med den tidlige psykoanalyse og teorien om "overføring" mellem patient og analytiker.

Jeg hed Sabina Spielrein

Vi er kærester

Hvornår er man for stor til at være mørkeræd? Kan andre se på én at man er genert? Hvordan føles det i kroppen at være misundelig? Har alle mennesker hemmeligheder? Kan man blive forelsket, når man kun er otte år? Kan drenge også blive kede af det? Hvad sker der med én, når man bliver sur? "Jeg er fantastisk" er en serie, hvor børnene kommer til orde gennem instruktøren, Klaus Kjeldsens særlige poetiske optik. Den beskæftiger sig med de følelser som børn tumler med i årene, hvor de både er store og små på samme tid. Hvert afsnit af "Jeg er fantastisk" har sit eget tema og foregår i en klasse, og hver film tager udgangspunkt i leg og sprog. Børnenes fortællinger sættes i bevægelse af animerede børnetegninger, og børnene overrasker sig selv og publikum med deres klogskab og indsigt i følelser og begreber. Seriens budskab er enkelt og vigtigt - vi har alle svære følelser, men man kan vælge at bruge dem kreativt og humoristisk.

Jeg er fantastisk - Vi er kærester

I 1952 rasede den store polioepidemi hen over Danmark. Mere end 6.000 mennesker blev syge, heraf de fleste børn. Filminstruktøren Niels Frandsen var 1 år gammel, da han blev ramt i hofte og ben. I dette poetiske filmessay vender han tilbage til den skelsættende periode, som han ikke kan huske, men heller aldrig vil glemme. Ved hjælp af familiemedlemmer og arkivfilm sættes ord og billeder på en personlig beretning, der samtidig er et stykke Danmarkshistorie.
Polio - eller børnelammelse - er en virus. Den angriber de nervecentre i rygmarven, som styrer musklerne. Rammes lungemuskulaturen, er sygdommen dødelig. I dag er polio udryddet i Danmark, men der lever stadig mange tusinde mennesker med mén efter sygdommen.

Filmen vandt National Grand Prix ved Odense International Film Festival 2001.

Epidemien : jeg husker ikke noget, men jeg glemmer det aldrig

"Jeg ville ønske, at der aldrig havde været krig i vores land og alting var som det plejede at være. Men det er det ikke". Ordene tilhører den 12-årige Dalibor. Han er født i Bosnien af en serbisk far og en kroatisk mor og har levet på børnehjem det meste af sit liv. Mens krigen hærgede i ex-Jugoslavien boede Dalibor alene i en flygtningelejr. Nu er Jugoslavien blevet til Bosnien, Kroatien og Serbien, og Dalibor bor sammen med sin elskede storesøster Daliborka på et hjem for krigens børn. De to søskende forsøger at leve et nomalt liv, men frygter konstant, at krigen skal blusse op igen. Begge drømmer om at finde den far, de begge kun har svage minder om. Filmen er 2. del af trilogien om krigens børn. Se også »Som fugle i bur« og »En fremmed fugl«.

Vandt prisen for 'Bedste instruktion' ved den Europæiske Ungdomsfilm Festival i Antwerpen i 1997 og for 'Årets bedste kortfilm' ved den danske børnefilmsfestival i København i 1995 

Krig er ikke for børn

"En god død" konfronterer os med et af de mest forankrede tabuer i vores samfund: Døden. Filmen følger skarpt tre kvinders sidste tid på et hospice, sidste stop før døden. Gennem kvinderne får vi et indblik i hvad det betyder at nærme sig livets afslutning i vores samfund. Vi hører om deres sidste drømme, og vi er tilstede, når de finder ordene til at sige "Undskyld" eller "Jeg elsker dig". Filmen viser hvordan et hospice kan give mennesker livskvalitet i den sidste tid og omsorg på en respektfuld og kærlig måde. Samtidig er filmen et ærligt portræt, som ikke ser væk i de svære øjeblikke. En god død en hjerteskærende vemodig fortælling, men alligevel beroligende, munter og håbefuld. I filmen afmystificeres døden. Vi bliver klogere på kvindernes og de pårørendes sorg, men ser også, hvordan det mindste fremskridt og bedring kan skabe et muntert øjeblik.

En god død

"Der mangler vidner i tiden," siger Jørgen Haugen Sørensen, en af Danmarks mest markante billedhuggere. Fri af stil, regler og kunststrømninger bruger han løs af sine livsindtryk og erfaringer, af alt det, han oplever, mener, ser … Filminstruktøren Malene Ravn har fulgt Jørgen Haugen Sørensen i de sidste 10 år, hvor han er vendt tilbage til leret og det figurative, som han startede med som ganske ung. Haugen Sørensen bruger sine lerskulpturer som fortællinger, og filmen skildrer med et intenst nærvær kunstneren i hans arbejde, fra spæd følelse, tanke, idé til færdigt værk. Jørgen Haugen Sørensens enorme energi bærer filmen, mens gigantiske hundeslagsmål, forvredne menneskekroppe og kranier vokser frem mellem hænderne på ham.

Jørgen Haugen Sørensen : jeg mener, jeg ser

Over fem år har Jørgen Leth fulgt den karismatiske billedkunstner John Kørner. Leth fører os ind i Kørners verden, hvor vi bliver indviet i malerens poetiske skildring af det danske samfund, hans særlige arbejdsmetoder og hans særlige drivkraft. Vi er med, når Kørner skaber billedserien om de danske soldater i Afghanistan. Vi følger tilblivelsen af hans første værk til Kronprinsparrets Palæ på Amalienborg, som ikke godkendes - og sidenhen arbejdet med det nye maleri. Vi oplever Kørners tanker omkring billedserien "Kvinder til Salg", som er inspireret af de prostituerede i Skelbækgade. Og vi ser starten på Kørners møde med sit ophavs Friserland. Når to af Danmarks giganter med hver deres baggrund, fra hver deres generation og med hver deres indstilling til livet mødes, opstår der samtaler om livet, kunsten og kvinderne. Samtalerne er en vigtig del af filmen. Træd indenfor i John Kørners verden.

Jeg taler til jer

Angels are made of light

I episode 4 etableres Afghanistans krigshærgede fortid samt konflikternes påvirkning af samfundet og dets befolkning. På Daqiqi Balkhi-skolen fortæller en rengøringskvinde sin historie og om frygten for det kommende valg. Der afholdes valgdemonstrationer i Kabul. Samtidig følger vi brødrene Sohrab og Yaldash, som arbejder hårdt for deres familie. Begge beskriver dog en inderlig drøm om at uddanne sig og leve i et land med fred.

Lysets engle - Afghanistans børn 4:4 - Jeg vil have fred i vores land

Eva bliver usikker på sin efterskolekæreste Ville, da en ny pige, Kajsa, fanger Villes opmærksomhed. I kælderen møder Eva en mystisk pedel, som gør hende mere usikker på deres relation.

Vakuum 1:9 Synes du jeg er irriterende?

Der er impro-comedy på efterskolen. Eva tager mod til sig og går på gulvet med Kajsa. Kajsa er sjov og presset bliver for meget for Eva. Hun går i stå og efter minutters pinlig stilhed flygter hun ud på trappen.

Vakuum 3:9 - Undskyld jeg skød dig

Jag, julia

En teenagepige, som terroriseres af en voldelig far, tager sagen i egen hånd, da hendes mor er for bange til at række ud efter hjælp.

Jeg, Julia

Jeg er ikke redd!

Mens de leger skjul, forlader Vanja den oplyste stue og går ud i den dunkle gård, som har alt for mange mørke hjørner, underlige skygger og mærkelige lyde. For at overvinde sin frygt laver Vanja sig om til en farlig tiger!

Jeg er ikke bange

En dybt personlig dokumentarfilm instrueret af Jessica Nettelbladt, der har tilbragt lang tid med bl.a. musikproduceren Gudrun Hauksdottir og sanger Nina Persson - i alt filmer hun fem farverige kvinder der, inspireret af Dolly Parton, har fået styrke til at gå deres egne veje. Fem kvinder, klar til at tage de udfordringer livet giver dem, tager os på en tankevækkende og inspirerende rejse, der handler om at tage sig selv alvorligt og have modet til at gøre drømmene til virkelighed.

Jeg er min egen Dolly Parton

I årene 1833-34 foretog H.C. Andersen sin første store udenlandsrejse. En rejse der fik afgørende betydning for hans forfatterskab og førte til hans gennembrud som digter. Forfatteren og kunsthistorikeren Hans Edvard Nørregård-Nielsen fulgte i 2003 i H.C. Andersens spor fra Schweiz, ned gennem alperne og til Italien. Undervejs fortolkes den betydning, rejsens oplevelser havde på Andersen som forfatter - og som menneske - motiveret af stemningsbilleder fra nogle af stederne i dag, Andersens egne tegninger fra dengang og uddrag fra hans dagbogsnotater. En indre rejse såvel som et indblik i tidens kunst, arkitektur og kultur som den følsomme digterspire oplevede det.

Du søgte efter "Jeg er ikke redd!"

44 resultater