Children of the Day

En dag, da den ellers kosmopolitisk og humanistiske lærer Kasper kommer ind i klasseværelset for at undervise sine elever, ser han til sin overraskelse, at nogen har skrevet på tavlen; "Vi vil ikke have jødiske elever på vores skole". Hvem har skrevet denne modbydelige sætning? Kasper bliver oprørt og griber straks til Søren Kierkegaards citat: "Man skaber ikke sig selv, men man vælger sig selv", og det bliver en skæbnesvanger dag for eleven Amir.

Børn af dagen

"Vinter er tid til en sørgelig historie"
Børnene er i fokus i denne beretning om et århundrede, der for første gang i historien kan skildres i levende billeder. En filmmosaik i ti dele bestående af private og professionelle filmoptagelser, samt udsagn fra vidner, der var børn dengang.
Johannes Møllehave fortæller om et årti præget af ubudne gæster, om en hverdag med knaphed og angst. Knud Pedersen, der var med til at danne Churchill-gruppen, fortæller om de store drenges oprør mod tyskerne. Og Else Graae fortæller om bombardementet af Den Franske Skole.




100 års barndom. 1940-1950

Asta Nielsen var dansk stumfilms ukronede dronning og verdens første filmdiva. Fra det sensationelle gennembrud som forførende danserinde i skandalesuccesen "Afgrunden" (1910) og frem til sidste halvdel af 1930'erne, hvor hun i et kvart århundrede tillige havde været tysk films store femme fatale, var Die Asta helt fremme i rampelyset. Men da hun døde i 1972, 91 år gammel, havde hun i en lille menneskealder ført en tilbagetrukket tilværelse og stort set ikke talt offentligt om sit private liv. I dette biografiske filmportræt kastes nyt lys på dunkle punkter i historien om Die Asta, dels gennem et overflødighedshorn af arkivmateriale, dels i kraft af en samling hidtil ukendte lydbånd med telefonsamtaler, som Asta Nielsen førte med vennen Frede Schmidt i årene 1957-59.

Filmen vandt Special Mention ved Odense International Film Festival 2003.

Den talende muse : samtaler med Asta Nielsen

Dokumentarfilm om soul-legenden Billy Paul, sangen »Am I Black Enough For You« og byen Philadelphia. Paul startede som 16-årig hos saxofonisten Charlie Parker, kæmpede sig vej i 50'erne med Miles Davis og sang pop med Roberta Flack i 60'erne for endelige at folde sig fuldt ud i 70'erne, hvor "Philly sound"-singlen »"Me and Mrs. Jones"« blev et kæmpehit i USA og Europa. Efterfølgeren »Am I Black Enough For You« floppede totalt. Teksten var simpelthen for radikal for det hvide publikum, og fiaskoen var tæt på at koste Paul karrieren. Billy Paul var nær ven af Martin Luther King, Malcolm X og Stevie Wonder, og hans historie er også fortællingen om, hvordan undertrykkelsen af afroamerikanerne og borgerrettighedsbevægelsen i USA formede soulmusikkens udvikling. I filmen medvirker Pauls hustru, Blanche Williams, trommeslageren Questlove, rapperen Schoolly D og producerne Kenny Gamble og Clive Davis.

Am I black enough for you

Den unge filminstruktør, Lars Schmidt, vil i 1964 lave et portræt af den danske stumfilmsstjerne Asta Nielsen, men hun holder kortene tæt ind til kroppen. Lars Schmidt håber, han kan få Asta Nielsen til at åbne lidt mere op. Men det viser sig at hun allerede selv har planlagt hele filmen.

Afgrunden

En film om Dan Turell. Instruktøren Anders Østergaard, digteren Dan Turèll og musikeren Halfdan E. udgør en poetisk powertrio. På baggrund af lydoptagelser med Dan Turèll selv skaber de en forunderligt sanselig film. Med skuespilleren Lars Bom som Dan Turèll, og hans mor, Inge Turèll, og hans enke, Chili Turèll, bringes vi ind i hans inderste tanker og hans udlægning af "den uforbederlige menneskelige dårskab". Selvbiografiske tekster, digte, prosastykker, essays, causerier og klip, som han har indtalt gennem hele sit professionelle liv som forfatter, og som findes i bl.a. DRs arkiv, er grundlaget. Opvækst i Vangede, ungdom i 70erne, livet i København, New York på en søndag ... "Resultatet er fuldt af ord, billeder, lyd, musik! Dan Turèll snakker og snakker. Og vi filmer og filmer, for man kan alligevel ikke sige noget kort om tilværelsen" siger instruktøren Anders Østergaard, manden bag "Troldkarlen", "Tintin og mig" og "Gasolin".


Så kort og mærkeligt livet er

Den svensk-argentinske kameramand Leonard Henrichsen dækker kuppet mod Salvador Allende i Chile i 1973. De sidste billeder, han optager i live, er mordet på sig selv. Billederne gik verden rundt som et af de mest berømte dokumenter over militærets brutale magtudøvelse, og mordet på Leonard Henrichsen var startskuddet til 20 års presseundertrykkelse i Chile, hvorfor hans sidste billeder er helt unikke i pressehistorisk sammenhæng. En chilensk retssag gør det 33 år efter Leonard Henrichsens død nødvendigt at finde ud af de faktiske omstændigheder omkring mordet, og vi følger i filmen hans søn og hustru i deres jagt på sandheden. Samtidig får vi gennem arkivmateriale fra SVT indblik i de dramatiske begivenheder i Latinamerikas historie, som Leonard Henrichsen dækkede i 1950'erne og frem til begyndelsen af 1970'erne

Final image

The Children's World

"Børnenes verden" foregår i en verden hvor der ingen voksne findes. Drengene og pigerne lever adskilt, separeret af en øde slette: drengene i byen og pigerne i skoven. Drengene fortæller myter om pigerne og frygter dem. En nat, hvor drengenes by bliver angrebet, sårer vores hovedkarakter Albert (10) en pige, Sofie (10). I stedet for at give hende til de andre drenge, tager Albert hånd om hende og læger hendes sår. Gennem Sofie får Albert at vide om pigernes verden, men da han bliver afsløret og bagefter udstødt som forræder, flygter han til pigernes verden. En helt ny verden åbner sig for Albert, men desværre er drengene på sporet af ham, og bevæbnet til tænderne vil de nedkæmpe pigerne en gang for alle. En stor konflikt truer Børnenes Verden. En konflikt som kun Albert kan løse.

Børnenes verden

Love child

Leila og Sahand flygter fra Iran til Tyrkiet med deres 4-årige søn. I Iran har de overtrådt alle regler, for de har haft en hemmelig affære og fået et barn, mens de begge var gift. De har ikke kunnet fortælle sandheden til deres søn, fordi utroskab straffes med døden i Iran. Nu søger den lille familie et fælles håb for fremtiden i Vesten, men samtidig med deres ankomst til Tyrkiet bryder FN's flygtningesystem sammen.

Kærlighedsbarnet

I 1961, flyttede den tyske missionær Paul Schäfer til Chile med sin evangeliske kirkeforsamling. Deres officielle formål var at hjælpe de fattige. De oprettede Colonia Dignidad (Værdighedens Koloni), der forvandlede sig til en lukket sekt. Igennem mere end 40 år levede kolonien med systematisk vold og børnemisbrug. Og under Pinochets diktatur hjalp kolonien med at torturere, dræbe og lave massegrave til politiske fanger på deres 16.000 hektar store land. Filmen undersøger, hvordan de, der er blevet tilbage, forholder sig til fortiden og skaber mening i nutiden. Undervejs møder vi dem, der fuldstændig fornægter rædslerne, som har fundet sted og kun ønsker at mindes de gode øjeblikke, dem, der stadig kæmper med enorme, psykiske følger og dem, som er fanget et sted midt imellem.

Undertrykkelsens sang

Cell 364

En forhenværende Stasi-fange ser tilbage på sin tid i fangenskab under DDR-regimet i denne helt korte dokumentarfilm. Hans-Jochen Scheidler fortæller om livet i celle 364, om overvågning og isolationstortur. Filmen er en skræmmende og tankevækkende beretning om, hvad der kan ske, hvis man modsætter sig et undertrykkende diktatur. Men det er også en inspirerende påmindelse om, hvorfor det er vigtigt at kæmpe for sine egne og andres rettigheder.

Celle 364

Children of the enemy

Patricios datter giftede sig i hemmelighed med den berygtede IS-terrorist Michael Skråmo og fulgte ham til krigen i Syrien i 2014. Fem år senere blev de begge slået ihjel, da kalifatet kollapsede. De efterlod sig syv små børn, der placeredes i fangelejren al-Hol, hvor forholdene er livstruende. Da den svenske regering ikke gjorde noget for at bringe børnene hjem til Sverige, blev Patricio mere og mere desperat. I sorgen over at have mistet sin datter giver han sig selv et løfte - han må og skal redde sine børnebørn, før det er for sent.

Fjendens børn 

Marstal 1913. Kaptajn Albert Madsen har apokalyptiske drømme. Drømme hvor mænd fra hans by lider en grusom død på skibe, der sænkes eller skydes i brand. Albert ser det for sig og han ved, det vil ske. Som kaptajn så han engang i drømme sit skib, Princess, gå på grund. Dengang kunne han af al kraft løbe fra kabyssen til roret og forhindre ulykken i at ske, fordi han havde set den i sine syner. Albert Madsen er dømt til at afvente 1. Verdenskrig og opfyldelsen af sine mareridt i afmagt og pinefuld ensomhed. Albert tror på mennesket, på enigheden, fællesskabet og altings balance. Han kæmper med en svimlende fornemmelse af verdens ende på grund af sine syner.

Den druknede

Søren holder øje med Katrine. Gennem en kikkert. Hun er den nye nabopige. Meget sød. Hvordan får man kontakt, når man nu ikke rigtigt er stor nok til at kende spillereglerne? Jo, man tager en rød tøjelefant med en walkie-talkie i ryggen. Den placerer man, så Katrine finder den. Hun tror så henrykt, at hun har et talende tøjdyr. Men det er selvfølgelig Søren, der via sin nyttige tøjelefant snakker fra sin walkie-talkie på sikker afstand. De ufølsomme voksne afslører sagens rette sammenhæng, og magien er pist borte. Og dog. Sød walkie-talkie-musik opstår. Det er en fin, lille filmhistorie for børn. Den udnytter elegant sin voyeur-teknik med kikkerten, og walkie-talkie-kommunikationen er vittigt gennemspillet. Den første, sprøde kærlighed kalder altid stille smil frem. Også hos de voksne, der sagtens med udbytte kan se med.

- kalder Katrine!

I et par år fulgte Anne R. Wivel i hælene på den socialdemokratiske politiker, Svend Auken (1943-2009), i hans arbejde med at gøre verden til et bedre sted at leve. På udlandsrejser og store internationale kongresser, i sommerhuset under intime samtaler og på gaden i samtale med sine vælgere. Overalt hvor han færdedes, stod han til rådighed og overalt var han klar til at indlade sig på diskussioner om sit livsprojekt - diskussioner, hvor han gang på gang viste sin store indsigt i og forståelse for livet. 
'Svend' er en åbenhjertig og vedkommende fortælling om Svend Auken og hans sidste år, fra hans kræftsygdom blusser op igen og indtil hans sidste tid. Den er også en kærlighedshistorie, historien om parret, Svend og Anne, om deres fællesskab, samhørighed og indbyrdes kærlighed. 
Men frem for alt en film om mandsmod, om at brænde for en sag, om at være politiker af hjertet, - med livet som indsats.

Svend

Dette er historien om to kvinder med det samme navn - Solange. Den ene Solange er mor til to små børn og tjener sine penge ved at passe på de parkerede biler i Santiagos gader. Hun er 22 år, rapkæftet og intens, og hun har betalt en høj pris for at blive sammen med kæresten Pato, børnenes far. Pato stjæler hendes sko og sælger dem for at få penge til crack. Han ryger ind og ud af fængsel og er sjældent til stede som far til deres børn - men han får Solange til at smile! Den anden Solange, er en smuk og forførende pige på 15, som bor med sin familie på en af de bakketoppe, som omgiver byen Valparaiso. Hun er skolepige og en god Cueca danser, og hun kan hverken holde sine hænder eller læber fra sin kæreste Esteban. Trangen til at være tæt fylder alt. De to mødes i parken i al hemmelighed og sniger sig hjem under lagnerne, når forældrene er ude. Året efter har de et barn sammen, og livet forandrer sig drastisk for de unge forældre.


Solange on love

Filmen skildrer den interne konflikt der i 1985 splittede skoleelevernes fagforening, Lands-Organisation af Elever (LOE). Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) havde i mange år set det som deres opgave at organisere eleverne i LOE. Men i starten af 80'erne voksede interessen for at gøre det samme i Dansk Socialdemokratisk Ungdom (DSU) og da DKU ikke ville dele deres indflydelse, brød konflikten ud og blev LOEs endeligt. De danske skoleelever fik aldrig igen den politiske stemme, som de hidtil havde haft.
Instruktøren Anna Lindenhoff Elming var selv med i LOE i 1985. I denne dokumentarfilm vender hun og instruktøren Max Kestner tilbage til den historiske konflikt gennem arkivmateriale og nutidige interviews med datidens centrale personer. De fremmaner dermed også med »DESMÅSKRIG« et miniaturebillede på al politisk kamp om magt.

De smås krig

I 1871 udsender Louis Pio, grundlæggeren af den danske arbejderbevægelse, et lille hefte, hvori han skildrer den bundløse fattigdom, som industri- og landarbejdere lever under. Det bliver starten på en række begivenheder, der fører til dannelsen af den danske arbejderbevægelse. Første Verdenskrig og omvæltningerne i Rusland splitter den internationale arbejderbevægelsen i en kommunistisk og socialdemokratisk bevægelse. Hvilken vej skal man vælge i Danmark? Reform eller revolution?

Plads til os alle - Med loven eller uden

Chilenske Pablo skal arbejde på et torturcenter. Her møder han Linda for første gang. De er alene på centeret, og den fine sympati der opstår mellem dem, udvikler sig hurtigt til en skæbnesvanger tiltrækning. De er begge amatører i utroskabens spil, men sympatien ender med elskov, og ingenting bliver nogensinde det samme.


Nåletræer

Lille, klodsede og altid kejtede og uheldige Tifanfaya får en sær start på sit forældreløse liv. Onkel Brutus og tante Mathilde tager sig af hende. Men med bagtanke. Tifanfaya bor nemlig i et slot, som tante Mathilde meget gerne vil have helt for sig selv.
Men tumpede Tifanfaya bliver dronning for røverbanden Hajdukkerne, og med røverbanden sætter hun sig op mod den onde stedmoder og vinder både slot og dronningerige.
Filmen bygger på en roman af Henrik Nordbrandt.

Du søgte efter "Love child"

37 resultater