Officielt er »Kornet er i fare« en traditionel, oplysende og propagandistisk dokumentarfilm om vigtigheden af skadedyrsbekæmpelse, hvor bugnende kornmarker og fyldte kornlofter er i fare for især kornsnudebillen, som gnaver hul i kornets kerne og lægger æg der. En hun lægger 150 æg og kan nå tre generationer på et år. Det bliver hurtigt til milliarder, der dengang kunne ødelægge to procent af den danske høst. Men uofficielt handler budskabet om Danmarks frihedskamp, og det var ikke svært for et biografpublikum i 1944 at sætte lighedstegn mellem kornsnudebillens hærgen og den tyske besættelsesmagts plyndren, der også blev oplevet som "ædende, ødelæggende, ynglende". Speakerkommentaren bruger bevidst militære termer og erstat blot slutbudskabets ord "høst" med "frihed"og den rette mening bryder frem: "Slut op i kampen mod kornskadedyrene. Husk: Det gælder Danmarks høst"!

Kornet er i Fare!

Under junta-tiden (1967-74) i Grækenland blev unge værnepligtige trænet i at påføre andre mennesker grusomme pinsler. Filmen trænger ind i bødlens psykologi. Eks-bødler interviewes. Samtidig skildres følgerne af en lang og pinefuld tortur for ofrene og deres familie. Optagelserne er fra Grækenland, men titlen siger, at dette kunne foregå overalt.

Din nabos søn

Isabella bliver snart 18 år, men har ikke rigtig lyst til at blive voksen. Hun føler, at hun allerede har været voksen én gang. Nemlig da hun var yngre, men dengang led hendes mor af en alvorlig psykisk sygdom. Dengang måtte Isabella træde til og blandt andet tage sig meget af sine yngre brødre. Nu er tingene mere stabile og derfor vil Isabella gerne bare være ung, slå sig løs og have det sjovt. Det er bare svært at realisere, når hun samtidig skal tage kørekort, passe gymnasiet og arbejde i familiens nye Drive In Bio. Alt dette giver konflikter med moren, som hun er tæt knyttet til. Isabella bliver nødt til at løsrive sig! Men hvordan gør hun det, når mor er hendes nærmeste fortrolige - og sindslidende på samme tid? 
»Isabella - for real« er en stærk ungdomsdokumentarfilm om, hvordan det er at være barn af en psykisk syg forælder. Filmen følger Isabella, der sætter ord på tabuet, mens hun kæmper for at finde sin egen vej i livet og blive voksen - for real.


Isabella for real

Den gamle Østerbrodreng, tegneren og forfatteren Ib Spang Olsen - årgang 1921 - fortæller om sin barndom i streg og tale. I en mosaik af drengehistorier, med tegnerens blik for detaljen og forfatterens evne til at huske, fanges det uendeligt store i det små. Filmen er instrueret af sønnen Lasse Spang Olsen, der lader faderens fortælling illustrere af tegninger, arkivbilleder, gamle filmklip og nye optagelser fra det nu delvis forsvundne barndomsland. 

Lille dreng på Østerbro

Hartos Evos aqui hay

For første gang i Bolivias historie er en repræsentant for Bolivias oprindelige folk blevet valgt til præsident. Kokabønderne har spillet en central rolle i Evo Morales' vej til magten. Men på grund af kokabladenes anvendelighed til fremstillling af narkotika startede regeringen en anti-koka kampagne i 90'erne, finansieret og styret af USA's regering. Det gik hårdt ud over kokabønderne, men deres fagforeninger var i stand til at opbygge en stærk faglig modstand. Evo Morales startede som fagforeningsleder for kokabønderne, og selv om han i dag er blevet landets præsident, er han stadig øverste leder af kokabøndernes fagforening.

Masser af Evo'er : kokabønderne i Chapare

Astronomen Nikolaj Kopernikus påstår i 1543, at Jorden ikke er verdens centrum, men en planet i kredsløb om solen. En kættersk ide, der udfordrer kirken og ryster verdensordenen. I de følgende århundreder søger videnskabsmænd som Tycho Brahe, Kepler, Galilei og Newton indædt at afklare spørgsmålet. Tycho Brahes banebrydende opmålinger af stjernehimlen efterfølges af Keplers påvisning af planeters elliptiske baner, Galileis epokegørende kikkertobservationer fuldføres med Newtons teori om tyngdekraften. "Det Kopernikanske verdensbillede" tager form, og naturvidenskaben bryder igennem i årene 1500-1700. Mange betaler en høj pris for deres visdom i kampen med den kristne kirke. I Italien brændes filosoffen Giordano Bruno på bålet for sine tanker om et uendeligt univers med andre solsystemer, og Galilei idømmes livsvarig husarrest af inkvisitionen. Tycho Brahe falder i unåde, da et religiøst styre under Christian 4 tager magten i Danmark. I dag udforsker satellitter de yderste områder af solsystemet, og med teleskoper iagttages netop det, som Bruno døde for, og først i 1992 beklager pave Johannes Paul II officielt processen mod Galilei.

Filmen har i 2009 vundet den prestigefulde Grand Prix på den 46. International Festival TECHFILM i Prag og prisen for Best documentary ved Vedere la Scienza Festival i Milano.

Den bevægede jord

Den økologiske gris Stine føder for første gang. Halvdelen af hendes pattegrise er døde, men hun undgår selv slagtning på et hængende hår. Ved en følgende sommerfødsel overlever alle 12 pattegrise, selvom hun er tæt på at mase nogle ihjel. Måske har hun en skidt karakter! Da hun bliver træt af deres moslen rundt og biden i ørerne, reagerer hun arrigt og uden synligt moderinstinkt. Hendes virkelige krise kommer dog, da hun køres til endnu en inseminering, hvor hun møder andre store søer. Hun er nu den lille, som skal finde sin plads i hierarkiet, og det kommer til kamp. Filmen viser også mudderbadningens velsignelser; ornegale søer; den uafvendelige skæbne, der venter den lille gris, der bryder ud af indhegningen; og om hvordan livet for de nyfødte bliver helt anderledes, da de kommer til opfedning inde i stalden. Stine sætter tredje kuld grise i verden ude på marken.
De tre film om bondegårdens husdyr ('Pletsoen Stine', 'Fåret Colette' og 'Tyrekalven Baldur') giver et hidtil uset indblik i, hvad det vil sige at være en gris, en ko og et får. De er hovedpersonerne, og kameraet følger dem tæt. De er individer med karaktertræk som dominans, temperament og stress, men også veludviklet fornemmelse for tilhørsforhold og sympati med andre individer.


Pletsoen Stine (lang version)

Jonathan er 11 år og tænker mere over tingene end de fleste af sin jævnaldrende. Da han var 8 år, begik hans far selvmord. Jonathan fik et chok, for faren var ikke særlig god til at tale om sine problemer. Ikke længe efter selvmordet får Jonathan konstateret knoglekræft og må i gang med en langvarig sygdoms- og behandlingsperiode. Med mod, humor, livskraft og åbenhed står Jonathan, hans mor og hans to brødre sammen om at arbejde sig igennem sorgen og sygdommen. Instruktøren Erlend E. Mo har med stor indlevelse fulgt familiens mentale og fysiske kamp gennem et helt år.

Kan man dø i himlen

Hassan på 11 år bor i Køge. I år har han for første gang valgt at faste til ramadanen ligesom sine store brødre i familien. Men hvordan skal det gå, når Hassan også vil være dygtig i skolen, til fodbold og til alt det andet i hverdagen og samtidig ikke må spise eller drikke fra kl. 02 nat til solnedgang kl. 22? Vi følger Hassan fra han beslutter sig til at ville faste, gennem ramadanmåneden og frem til Eid-festen. Eid er muslimernes årlige højtid ligesom julen er for kristne. Ramadan-måneden er lidt af en manddomsprøve for en 11-årig og der er meget på spil for en dreng som Hassan. 

Hassan og ramadanen

En forfatter, en anarkist og en billedkunstner - kreative, følsomme og intelligente sjæle forenet i et venskab, der er fundamentet i deres liv. På hver deres måde er de ude af sync med tiden og det omgivende samfund og arbejdsmarked – en gang imellem også med hinanden. Instruktør Stig Guldberg har på tæt hold fulgt Lars Morell (58), Anders Gantriis (57) og Jens Jørgen Boje (56) siden 2010.
Filmen er en rå og livsbekræftende historie, fortalt solidarisk og med humor – en venskabshistorie om outsiderlivet på godt og ondt. Om hvad et broderskab mellem voksne mænd tilbyder, og hvor både rigt, sjovt og rædsomt livet kan være, når man lever det mod strømmen.

De originale

The Kimberly i det vestlige Australien er hjemsted for flere mindre aborigine samfund. De fleste af disse samfund befinder sig i dag i en overgangsperiode, der bringer både omvæltninger og bekymringer med sig. Nogle indbyggere har givet op, andre vælger at kæmpe mod både fortidens og nutidens dæmoner for at skabe en lysere fremtid for deres folk. I filmen forsøger de to venner, Gabriel og Peter, at holde kulturelle traditioner i live, uden den store opbakning fra resten af lokalsamfundet. Felicity kæmper for at holde sin familie samlet efter år med druk og forsømmelse, og teenagebrødrene, Billy og Jordan, mødes for første gang. Drengene tilbringer dagene med at lære hinanden og deres kultur at kende, mens de udforsker den australske outback.

Drømme fra ødemarken

Angels are made of light

I Kabul er skoleåret startet hos Daqiqi Balkhi-skolen. Drengen Sohrab elsker at læse og lave lektier, hvilket irriterer hans storebror Rostam. Rostam er interesseret i mekanik. Han arbejder hårdt og vil gerne være som sin far. Deres lillebror Yaldash er træt af sine brødre, fordi de driller ham og han føler sig ensom. Læreren Nik fortæller om gamle dage i Afghanistan, hvor folk udviste respekt, taknemmelighed og barmhjertighed.

Lysets engle - Afghanistans børn 1:4 - Hvilke former har I set i skyerne?

I denne episode er det blevet vinter. Der afholdes Lærerens Dag på Daqiqi Balkhi-skolen, hvor Sohrab er udvalgt til at holde tale for en stor forsamling. Sohrab klarer sig godt til eksamen, mens hans brødre Yaldash og Rostam arbejder ude i kulden. Børnene flytter ind på en nybygget skole, som de får streng besked på at behandle ordentligt. Læreren Nik mindes en tid med fred og de efterfølgende politiske magtkampe.

Lysets engle - Afghanistans børn 2:4 - Lærerne trækker os hen mod lyset

I episode 4 etableres Afghanistans krigshærgede fortid samt konflikternes påvirkning af samfundet og dets befolkning. På Daqiqi Balkhi-skolen fortæller en rengøringskvinde sin historie og om frygten for det kommende valg. Der afholdes valgdemonstrationer i Kabul. Samtidig følger vi brødrene Sohrab og Yaldash, som arbejder hårdt for deres familie. Begge beskriver dog en inderlig drøm om at uddanne sig og leve i et land med fred.

Lysets engle - Afghanistans børn 4:4 - Jeg vil have fred i vores land

Katrine på 17 er blevet bortadopteret som helt lille og skal nu for første gang i seksten år møde sin to år ældre bror, Bror, der er opvokset hos deres biologiske mor. Katrine og Bror er begge nervøse ved mødet, men i løbet af aftenen bløder stemningen imellem dem op. Igennem aftenen og natten mærker de begge det afsavn, de har lidt, men de mærker også mere end det. Da de bliver grebet på fersk gerning midt i et intimt øjeblik, overfældes de af følelsen af skam og afmagt. Katrine flygter fra situationen, men finder senere sin bror, der sidder alene på Hovedbanegården. Inden Brors tog ankommer og de tager afsked med hinanden, får de åbnet op for nogle af de følelser, der er svære at tale om.

Bror

Dybt inde i de brasilianske favelaer (slumkvartererne) er et hemmeligt fællesskab af mænd i gang med at planlægge deres næste illegale aktion. De er `baloeiros' - ballonbyggere. Denne gruppe af tatoverede, barske mænd elsker balloner og kan bruge flere år på at klistre farvestrålende silkepapir sammen til gigantiske varmeluftballoner på størrelse med boligblokke.
Instruktøren Sissel Morell Dargis rejser ind i hjertet af Brasiliens favelaer, hvor et skjult samfund af ballonkunstnere ofrer alt for at få deres ulovlige skabninger til at flyve. Under vingerne af den legendariske ballonmager Jaba guides hun gennem et komplekst net af uskrevne love i ballonbroderskabet.

Balomania

Filmen skildrer besættelsen af Danmark 1940-45. Tyske tropper går i land ved Langelinje, Jylland besættes. Kongens 70-års fødselsdag d. 26. september 1940. De danske nazisters møde ved Den lille Hornblæser. Flyvepladsen ved Aalborg anlægges. De tyske soldater plyndrer Danmark. Frikorps Danmark vender hjem på orlov. Luftangrebet på Burmeister & Wain. Sabotagerne bryder løs over hele Danmark. Danmarks 'Nej' den 29. august 1943. Den sænkede flåde. Tyske SS-folk terroriserer Rådhuspladsen. Jødeforfølgelserne. Heiber Automobil-Service i København sprænges i luften. Bombeattentat mod Storebæltsfærgen "Sjælland". Jernbanesabotørernes dristige arbejde. General Rommel besøger Jylland. Fæstningsvolden langs den jyske vestkyst. Schalburgtagen begynder - Tivoli ødelægges. Generalstrejkens modige og dramatiske uge. Frøslev-Lejren. Schalburg-korpset hverver frivillige. Ø.K.'s hovedbygning i København bombesprænges. Tyske flygtninge vælter ind over Danmark. Gestapos hovedkvarter i København, Aarhus og Odense lægges i ruiner. Hipo-korpset i arbejde. Razziaer på åben gade. Politiet vender hjem. Svensk Røde Kors i arbejde. Tyskernes kapitulation den 4. maj om aftenen.

Danmark i Lænker

My Afghanistan - Life in the forbidden zone

Krigsfilm/Historisk dokumentarfilm af Nagieb Khaja, der er dansk journalist med afghanske rødder. Han mener, at Vesten træffer beslutninger om Afghanistan baseret på dyb uvidenhed om landet og dets indbyggere. Nagieb er en mand med en mission. For nogle år siden rejste han selv ind i den forbudte zone for at nuancere det forsimplede mediebillede af landet, men han endte som fange hos Taliban, og undslap kun lige med livet i behold. På næste rejse medbragte Nagieb 30 mobilkameraer og bad civile afghanere filme sig selv. For første gang bliver vi nu budt indenfor i den forbudte zone. Vi ser det liv, der leves der, med glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt det, der er forbundet med at leve i krigens skygge - hvad enten man er teenager med drømme for fremtiden, er aktiv i kampen mod korruption i lokalsamfundet, eller familieoverhoved med ansvar for alles overlevelse.

Mit Afghanistan

Pang pang bröder

Gustav og Oskar er tvillinger, men lige så forskellige som to personer kan være. I 53 separate scener ser man drengene vokse op. Pang Pang Brødre er en film om et farvel til barndommen. Om hemmeligheder, tilståelser, undren og den smerte, barndommen også rummer. Livet er ikke blot en fremadskridende historie, men også en samling af øjeblikke og begivenheder. Axel Danielson har filmet sine nevøer gennem 10 år - fra de var 9 til 19 år. Resultatet er en poetisk og universel historie om barndommen og det at blive voksen.

Pang pang brødre

Liselotte Hae-Jin Birkmose blev født i Sydkorea i 1969 og blev som spæd bortadopteret til Danmark. I 1997 fik Liselotte de første oplysninger om sin koreanske familie, og to år efter mødte hun første gang sin biologiske mor i Seoul. Filmen følger Liselotte over en periode på fem år, fra rejsen til Korea i 1999 via flere rejser til både Korea og USA, hvor hun møder sine koreanske søstre, onkler og bedsteforældre, og frem til 2004, hvor Liselottes mor indvilger i at fortælle sin side af historien. Parallelt med filmens hovedspor, hvor Liselotte reflekterer over den identitetsmæssige betydning af at kende sine rødder og af at leve med flere kulturer, følges hendes arbejde som formand for Korea Klubben, en forening for voksne koreanske adopterede i Danmark.


Du søgte efter "Pang pang bröder"

60 resultater