Niels er 13 år og bor i en lille provinsflække på Fyn. Niels' liv drejer sig om en ting: håndbold. Han er en meget talentfuld målmand og spiller på et godt hold, som hele byen støtter. Den dygtige træner, John, tager sig meget af Niels, da han ser Niels som et kæmpetalent. Niels har stor tiltro til sin træner, der er som en god ven for ham. Uden for banen kæmper Niels en anden kamp på kærlighedens bane. Her er det Pernille, der er målet. - Efter at holdet har kvalificeret sig til finalen om danmarksmesterskabet, laver træneren en fest for drengene. Niels får lov til at låne trænerens soveværelse til ham og Pernille, men falder i søvn, og tingene tager en drejning, som presser Niels både på og uden for håndboldbanen.

Træneren

En skildring af ordets magt - og afmagt. En påvisning af ordets undertrykkende - og befriende muligheder. Med Salman Rushdie og Václav Havel som toneangivende symboler veksler filmen mellem statements fra en række verdensberømte forfattere, arkivmateriale fra brændpunkter i det 20. århundredes kamp for (og undertrykkelse af) ytringsfrihed - fiktioner, bl.a. »Tusind og een nats eventyr« i hvilke Scheherezade fortæller historier for at overleve. Udover Havel og Rushdie medvirker Joseph Brodsky, Paul Auster, Günter Wallraff, Mario Vargas Llosa, Villy Sørensen, Inger Christensen, Julio Llamazares, Tahar Ben Jelloun, Kemal Kurspahic og Aziz Nesin. 

»Diplomatiets fortrop« skildrer Udenrigsministeriet og dets første fortrop af diplomater og rådgivere, der er sendt på mission til efterkrigens Irak.
Hovedpersonen, karrierediplomaten Torben Gettermann, er med få dages varsel blevet omdirigeret fra sin fredelige post i Athen til en sand ilddåb som Danmarks første officielle repræsentant i Bagdad. Midt i en krigszone, og i en hverdag helt domineret af amerikansk militær, skal han forsøge at lægge grunden til en dansk ambassade.
Han ankommer som del af en besættelsesmagt, han færdes i pansrede biler, han er omgivet af sikkerhedsvagter, og samtidig skal han forsøge at sætte et særligt dansk præg på det kaotiske nye Irak. Hver dag er en kamp for at skabe sammenhæng og mening i den danske tilstedeværelse som absolut småstat i den internationale koalition.
Filmen følger gennem syv måneder Gettermanns stædighed, tvivl, sorte stunder og fornyede optimisme tillige med de ledende embedsmænd, der under pres fra oppositionen og en kritisk presse skal styre indsatsen hjemme fra Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads.
Indgår som den tiende film i serien Magtens Billeder med temaet Diplomati.

Diplomatiets fortrop

"Hallo! Hallo! Her er banerne. Denne film fortæller om livet på de danske jernbaner. Den er produceret af Dansk Kulturfilm og DSB i fællesskab og optaget af Nordisk Film. Filmen er skrevet og iscenesat af Theodor Christensen, fotograferet af Fritz Olsen og Jørgen Roos, musikken er af Kai Rosenberg, Børge Hallenberg er tonemester, og det er Fredericia Station og Svend Pedersen, som taler!"
Sådan lyder det rytmisk og veloplagt fra højttalerne på Fredricia banegård anno 1948 i denne stilrene, danske dokumentarfilmklassiker om aktiviteter døgnet rundt på det også i dag vigtige trafikknudepunkt. Her skildres fællesskabet, og her hyldes hverdagens anonyme helte, der alle er en del af trafikkens og samfundets smukke kredsløb.


Her er banerne

Den 24. februar 2003 vedtager kommunalbestyrelsen i Gentofte Lokalplan 219. Den fastlægger, hvordan kommunen i fremtiden bl.a. skal huse de flygtninge, som staten har pålagt kommunen at modtage. Kommunen vil opføre 125 almennyttige boliger på en af de få ubebyggede grunde i Gentofte.
Men grunden er ikke typisk Gentofte-grund. Den ligger indkapslet mellem tre af Danmarks mest befærdede motorvejsudfletninger samt S-togs banen mellem København og Hillerød. Grunden er svært forurenet af tungmetaller, og støjen fra trafikken er så voldsom, at vinduerne skal holdes permanent lukkede.
Filmen skildrer minutiøst en konkret beslutningsproces. Hvad sker der, når de, der har meget, møder dem, der har for lidt?
Indgår som den femte film i serien Magtens Billeder med temaet Kommune.


Danmark for begyndere : Historien om Lokalplan 219

Peter er i starten af sit otium. Han har arbejdet hele sit liv som militærlæge og skal nu til at opleve friheden på den anden side af arbejdslivet. Men han skal også, med en prostatakræftdiagnose hængende over hovedet, lære at forholde sig til livet nu og her. Filmen følger ham i hans nye hverdag med hustruen, sønnen, båden og samtalerne med gamle kolleger. Grundtonen er hverdagsrealistisk, men under den umiddelbare realisme ligger en nærværende poesi, der visuelt understøttes af skarpe nærbilleder. Peter er i fokus, mens verden omkring fortoner sig i det slørede. Et grundlæggende subjektivt blik, der indkredser hovedpersonens forankring i denne verden med en sanselig og uudtalt bevidsthed om livets forgængelighed.


Otium

Shadya Zoabi er israelsk araber og bor sammen med sin familie i en lille landsby i det nordlige Israel. Hun var bare sytten år, da hun i 2003 blev verdensmester i karate, en sport, der ikke er helt almindelig blandt muslimske piger. Men Shadya er også usædvanlig, selvsikker og spontan. Hendes mor og brødre synes ikke, at hun opfører sig, som en ung muslimsk kvinde bør. Hun har til gengæld fuld opbakning fra sin far og lillesøster, men trods denne støtte er det sociale pres fra brødrene og det omgivende samfund stort. Shadyas forlovede har lovet fortsat at støtte hende, men da hun som attenårig bliver gift, ændrer alt sig. Shadya får travlt med at passe mand og hus, og hendes mand bakker ikke længere op om hendes sport.

Valgt som bedste dokumentarfilm på BUSTER, filmfestival for børn og unge, i 2006.


Shadya

I Tulsa, Oklahoma, mellem to af byens 2000 kirker, finder man 'OpenArms Youth Project' - byens eneste ungdomsklub der huser unge homo- og transseksuelle teenagers, som har besluttet sig for at springe ud midt i bibelbæltet. Disse unge er betragtet som 'misfits', og deres ugudelige livsstil passer ikke ind i Tulsas konservative og religiøse samfund. "Misfits" er en film om at være sig selv, uagtet at det valg kan have store personlige omkostninger. Filmens tre karakterer, Larissa, Benny og "D", kommer alle i klubben, hvor de finder kærlighed og støtte til at stå imod det daglige drama, som de gennemlever pga. deres seksualitet.

Misfits

La soupe au caillou

Dyrene sidder i hver deres hus og ser madprogram i tv. Men elektriciteten går, inden maden færdig. Så laver elefanten bål på byens torv og smider en sten i stor gryde med vand. Han inviterer alle dyrene til at komme med grøntsager til suppen – også de dyr, der plejer at være bange for hinanden. Filmen er baseret på en fabel af La Fontaine.

Stensuppen

Keld ringer til politiet. “Det er min kone Margit. Hun er ikke kommet hjem efter arbejde. Hun er bogholder i min svogers bedemandsfirma. Hun har arbejdet der i 13 år”. Keld sidder uforstående tilbage i sin lænestol. For at støtte ham er familien flyttet ind. Sokkerne hænger under ham. Keld og Margits eneste søn er på juice-kur og irriteret over at man ikke kan trække de sokker op. Hans kusine er kommet hjem fra sit ny-cirkus ophold i Tyskland. Margits søster tager sig af kaffebrygningen, mens hendes mand, bedemanden, opholder sig en del på altanen. Der må man ryge.
De er samlede, fordi Margit er væk, men livets almindeligheder har det med at overtage, sådan at de glemmer dramaet et øjeblik.

Et familieforetagende

Land of the Free

Brian er lige blevet løsladt efter at have tilbragt hele sit voksne liv i fængsel. Nu er han tilbage i South Central, en rå og fattig bydel i Los Angeles, hvor han skal indhente den tabte tid i et forandret samfund. I en alder af 42 år skal han lære at navigere på internettet, få sig et job og finde en kæreste. Alt sammen for første gang. Efter 24 år i fængsel skal Brian begynde forfra og hans eneste kontakt er filmholdet og støttegruppen, Continuum. Her møder vi også teenageren Juan og den 7-årige dreng Gianni. Juan er prøveløsladt fra ungdomsfængslet og forsøger nu at være far for sin spæde datter, men stofferne og bandefællesskabet har stadig en krog i ham. Gianni bor i et overfyldt hjem med sin mor, der har været i fængsel. De to kæmper med at finde hinanden igen og hun prøver at skærme ham fra banderne, der rekrutterer lige udenfor hoveddøren.
Filminstruktøren Camilla Magid har fulgt de medvirkende i over to år for i 'Fanget i de fries land' at vise et Amerika, hvor de psykologiske og sociale konsekvenser af et forfejlet og privatiseret fængselssystem, ikke kun er afgrænset til den nærmeste familie, men forgrener sig i hele samfundet.

Fanget i de fries land

I 2008 investerer den kinesiske regering $586 milliarder i infrastruktur for at holde gang i økonomien under finanskrisen. I Hunan-provinsen står et privat entreprenørfirma for byggeriet af sektion 14 i et gigantisk motorvejssystem. Med unik adgang har instruktør Zhang Zambo fulgt byggeriet over en 4-årig periode. Hr. Meng er en af filmens centrale karakterer. Han er både vicedirektør i entreprenørfirmaet og problemknuser. Motorvejen skal bygges på bekostning af private hjem og ordentlige vilkår for arbejderne. Problemerne eskalerer, da entreprenørfirmaet kommer i konflikt med de lokale vejmyndigheder. De har hyret lokale gangstere til at tæve arbejderne, og det får alvorlige konsekvenser.

Kaos i Kina

Tótem loba

Esti tager med til en venindes landsbyfest. I løbet af natten finder hun ud af, at der er en særlig tradition, der fejres på dette sted, som vil sætte hende i en meget kompliceret situation.

Ulven kommer

'De umyndige' er fortællingen om børn og unge, der søger hjælp og husly på Danmarks eneste krisecenter for børn under 18 år. De fleste er flygtet fra vold i hjemmet eller anden svigt og uholdbare situationer. Mange er hjemløse. De beder om hjælp til at komme væk og ønsker mere end noget andet et trygt sted at bo. Fælles for dem er, at de ikke føler sig hørt af myndighederne. I Joannahuset kommer der hver anden dag en ny ung. Stifteren af krisecenteret, Jette Wilhelmsen, og hendes personale tager imod de unge, giver dem husly og støtter dem i at komme i dialog med myndighederne og sørger for, at de bliver hjulpet i forhold til egne rettigheder.

De umyndige

A decent factory

Instruktør Thomas Balmès følger verdens største producent af mobiltelefoner, Nokia, i sit forsøg på at forstå udfordringerne med at være "en bæredygtig virksomhed". Nokia opererer i lande, hvor børnearbejde, krænkelse af menneskerettigheder og korruption er dagligdag, og stilles derfor i stigende grad over for kritiske spørgsmål til virksomhedens etiske og sociale ansvar. Filmen følger Hanna Kaskinen, Nokias etiske konsulent, på hendes rejse til Kina for at se nærmere på Nokias underleverandører i det perspektiv. Tilsyneladende er social ansvarlighed stadig et ukendt fænomen for de britiske og kinesiske ledere. Dag ud og dag ind arbejder unge piger på samlebånd for mindre end mindstelønnen, og de betaler for fabrikkens elendige mad og for at sove på ottemandsværelser. I usminket direct cinema-stil registreres forholdene, og sammenstødet mellem kulturer og mellem etik og profit bliver indlysende.

En anstændig virksomhed

Asger Jorn (1914-1973) er ansigtet, der vendes tilbage til i denne film, hvor en række af hans kunstnerkammerater personligt og uhøjtideligt erindrer møder og episoder med den danske kunstner. Optagelserne med medlemmer af COBRA-gruppen stammer fra efteråret 1974, året efter Jorns død. Udsagnene er friske og giver et blik indefra på Jorns indsats som ildsjælen i de mangeartede begivenheder, der førte til dannelsen af COBRA. Hovedvidnet er den belgiske digter Christian Dotremont, og i øvrigt er ordet givet til Karel Appel, Willem Sandberg, Egill Jacobsen, Constant, Alechinsky og Corneille. I optagelser med den hvidskæggede, cigarrygende Jorn fra slutningen af tresserne taler han om sin manglende forstand på kunst og om de dengang spirende planer om et museum i Silkeborg. 

Asger Jorn in memoriam

The cloud mystery

"Det er skyerne, der styrer jordens klima" siger den danske forsker Henrik Svensmark. Filmen provokerer og udfordrer den etablerede overbevisning, som mange klimaforskere har, at det er CO2, der er hovedårsag til den globale opvarmning. Mange eksperter stempler Svensmarks teori som skør, og han er oppe imod en stærk opposition. Men Svensmark får videnskabelig støtte til sit synspunkt fra astronomen Nir Shaviv og geologen Jan Veizer. De forklarer i filmen, hvordan Mælkevejen har styret jordens skiftende klima over 500 millioner år.
Et vigtigt eksperiment, udført i et københavnsk laboratorium, viser, hvordan kosmisk stråling hjælper med til at danne kemiske støvpartikler i atmosfæren. De er nødvendige for, at vanddamp kan blive til dråber og danne de skyer, som har en kølende effekt på jorden. Filmen viser, at jordens klima er uigenkaldeligt forbundet med et intergalaktisk økosystem.

Klima-mysteriet

Hvad var COBRA? En gruppe eller en sammenslutning af kunstnere, eller som den belgiske digter, Christian Dotremont sagde, "en relativt organiseret bevægelse". Dotremont er hovedfiguren i denne beretning om Co(penhagen)Br(uxelles)A(msterdam), som bl.a. omfattede Asger Jorn, Appel, Constant, Corneille, Alechinsky, Egill Jacobsen og Heerup.



Cobra et après

Livet i skovene

Et filmisk eksperiment, som bevæger sig i flere planer. Fire personer gennemspiller et menneskeligt forløb, set med hvide silhouetter på sort bund. 'Indeni' dem - eller bag dem - udspilles et andet forløb, støttet og modsagt af lydsiden.

Indeni

En historie om den besværlige kærlighed mellem to unge mennesker i den danske provins. Nicklas arbejder som bartender på et lokalt diskotek og bruger sin fritid på fester med vennerne, sin rustbunke af en bil og jævnlige ture i træningscenteret. På en sen barvagt dukker Katrine, en tidligere veninde af Nicklas afdøde søster, Karoline, igen op i hans liv. Katrine har været i København, men er vendt tilbage til hjembyen Nakskov for at støtte sin mor, der har problemer med Katrines alkoholiserede far. Nicklas er interesseret i Katrine, måske fordi hun minder ham om dengang Karoline endnu var i live, men Katrine afviser i første omgang Nicklas scoringsforsøg.

Du søgte efter "Tótem loba"

29 resultater