Pelle Gudmundsen-Holmgreen (født 1932) er en af Danmarks store, moderne komponister. Han har modtaget både Carl Nielsen Prisen og Nordisk Råds Musikpris og er på kulturministeriets kanonliste. I denne portrætfilm, som også handler om musikkens mangetydige væsen, beskriver han muntert og alvorligt musikken som et altædende monster, en dæmon, der styrer ham. Filmen griber tilbage til Gudmundsen-Holmgreens tidlige inspirationskilde, dramatikeren Samuel Beckett, hvis sprogunivers han omsatte til musik, og den kulminerer med uropførelsen af et musikstykke over H. C. Andersen-tekster ved Kronos-kvartetten og Paul Hillier. Her udsætter Gudmundsen-Holmgreen "I Danmark er jeg født" for bl.a. en arabisk bearbejdelse.

Pelle Gudmundsen-Holmgreen - musikken er et monster

Freak Out

Langhårede og barfodede mennesker. Fri kærlighed. Veganere og vegetarer. Eksperimenter med bevidsthedsudvidende stoffer....1960'erne? Ikke just. 
I år 1900 gjorde en gruppe unge fra middelklassen oprør mod deres samtid og startede det første alternative samfund - Monte Veritá - Sandhedens Bjerg. Et samfund baseret på feminisme, veganisme, pacifisme og fri kærlighed. 
Denne kreative dokumentar blander interviews, arkivmateriale og animation og fører os direkte tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, set gennem disse unge radikales øjne. Dokumentarfilmen Freak Out! Fortæller den usagte historie om den alternative bevægelses fødsel og påviser de iøjnefaldende ligheder mellem vores tid og hvad disse mennesker gjorde oprør mod for mere end 100 år siden.

Freak out - År 1900

"Karen Blixen – storyteller" lægger nogle centrale brikker til forståelse af hendes gådefulde personlighed. Filmen rummer hidtil ukendte optagelser fra forfatterens triumftog til USA i 1959, hvor hun deltog i talk shows og fortalte erindringer fra Afrika og Rungstedlund. Desuden medvirker en række af Karen Blixens nære venner: Digteren Thorkild Bjørnvig, litteraturprofessor Aage Henriksen, Louisianas grundlægger Knud W. Jensen, Blixens svigerinde Jonna Dinesen – samt Nils Carlsen, der var dreng på Rungstedlund. Mosaikken fuldendes af gamle og nye optagelser fra Rungstedlund samt fyldige citater fra det berømte forfatterskab.

Karen Blixen - storyteller

Den danske percussionist Marilyn Mazur er en stjerne på den internationale jazzhimmel. Hun har turneret med en række af de betydeligste navne i international jazz, bl.a. Miles Davis, og har modtaget verdens største jazzpris. Mazurs baggrund er lige så multikulturel som hendes musik. Hun er født i New York i 1955. Hendes polske mor blev forstødt af sin katolske familie, da hun giftede sig med en sort mand, der blev Marilyns far. Som følge af den amerikanske racisme udvandrede familien til Danmark. Her begyndte Mazur at spille klassisk klaver, men valgte senere jazzen, fordi den gav hende friere udfoldelsesmuligheder. I filmen fortæller Mazur om sin musik, vi følger hende i hendes egne grupper "Future Song" og "Percussion Paradise", og vi oplever hende med Miles Davis samt med tenorsaxofonisten Jan Garbarek, i hvis gruppe hun har spillet siden 1991.

Marilyn Mazur - queen of percussion

Me and my family - Pajo

Pajo bor i et kæmpe kollektiv der hedder Svanholm. Her er der altid en masse andre børn at lege med og masser af sjove steder at være. Pajo kan godt lide at gå med sine venner ned til gederne eller at hoppe i kornet, når høsten er i hus. Selvom Pajos forældre er skilt, bor de begge to i kollektivet, bare i to forskellige huse. Så Pajo bor begge steder og ville nogen gange ønske, at han selv kunne få lov at bestemme, hvornår han skulle sove hos far, og hvornår han skulle sove hos mor. Dokumentarserien "Mig og min familie" portrætterer danske børn i alderen fem til syv år, som på den ene eller anden måde adskiller sig fra normen.

Mig og min familie - Pajo

Palle Nielsen (1920-2000) er vor tids største danske grafiker, og hans værker har også vakt stor genklang i udlandet. Der er en stilhed-før-stormen i Palle Nielsens billeder, en eksplosiv underliggende stemning, hvor mennesker og byer har indgået hemmelighedsfulde alliancer med hinanden - for eksempel i billedserierne Den fortryllede by, Parklandet, Nekropolis, Den store Verdensbunker, Orfeus og Eurydike, Lethe, Narcissus, Miraklernes Tid, Mennesker i den forladte by. Filmen er både et billeddigt over denne store kunstner og et forsøg på at pejle sig ind i Palle Nielsens særegne univers med ham selv som en stilfærdig guide.

Palle Nielsen - mig skal intet fattes

Svend Åge Madsen er en litterær film om et litterært menneske. Den består af forfatterens egne ord, men er også visuelt varieret. Der veksles mellem nutidige optagelser og flash-backs til tv-optagelser med ham gennem 25 år - samt optagelser af en lidt underlig togpassager, der til forveksling ligner Madsen. Forfatteren mener ikke, vi har en fast identitet, men at vi er mindst 34 forskellige personer alt efter, hvilken sammenhæng vi optræder i. Men omvendt mener han ikke, at vi spiller roller - for det ville antyde, at der findes én person bag rollerne. Også filmens instruktør medvirker i en lille autentisk scene, fordybet i forfatterens roman »Dage med Diam« om mennesker og situationer, der deler sig og spaltes i deres modsætninger.

Svend Åge Madsen - at fortælle menneskene

Inger Christensen indtager en særstilling i både dansk og europæisk litteratur, og flere af hendes digtsamlinger er oversat til hovedsprogene. I Jytte Rex' portrætfilm møder vi hende i lejligheden på Østerbro i København, hvor hun fortæller om sit liv og arbejde. I filmen læser Inger Christensen desuden op af sine vigtigste værker: »Det« (1969), »Det malede værelse« (1976), »Alfabet« (1981) og »Sommerfugledalen« (1991).

Inger Christensen - cikaderne findes : en portrætfilm

Centre Pompidou

Pompidou-centret, designet af Renzo Piano og Richard Rogers i 1977, er både et demokratisk løfte og en lystig utopi, der tilbyder en bred vifte af kultur til en bred vifte af besøgende. Ligesom en lufthavn fyldt med en spændt energi fra rejsende, som begynder en færd, pulserer centret af en forventningsglæde fra de besøgende, der er på vej til gallerierne, arkiverne, bibliotekerne, performance-rummene, biograferne, restauranterne eller en udsigtsplatform. Filmens instruktør, Karim Ainouz, forestiller sig en dag i det parisiske landemærkes liv. Han bevæger sig igennem dets futuristiske glasrørs elevatorer, holder pause ved dets dramatiske udsigter over Paris og mange kollektioner af moderne kunst og udforsker centrets hemmelige rum. Pompidou-centret er som en enorm magnet i byens kerne, og filmen fanger bygningens appel til dens mange forskellige besøgende: lokale og udenlandske, nyligt indviede og gamle stamgæster.


Kulturkatedraler: Centre Pompidou

Instruktørens personlige erindringshistorie er en rejse tilbage til barndommen, en rejse der foretages akkurat efter hans mor er død. Filmen karakteriseres af instruktøren som en "no-budget" film, hvis billedside består af landevejen ad hvilken, der køres og glimt fra familiealbummet. Lydsiden er på samme måde nutid og fortid: rockorkestret Kraftwerk og Lørdagspigerne - som akkompagnement til fortællingen.


Hvor mindets blomster gror

Filminstruktøren Jytte Rex voksede op i det indre København i fyrrerne. I filmen lader hun Carla på seks år opsøge nogle af sin barndoms magiske steder. Carla møder på sin vej gennem byen forskellige mennesker, der fører os ind i Københavns særlige kroge: Hun er på havnerundfart med en arkitekturekspert, der fortæller om nogle af de bygninger, de ser. I Vor Frelsers Kirke undrer Carla sig over, hvorfor Jesus hænger på korset, og organisten prøver at forklare. Hun møder en gobelinkonservator på Rosenborg Slot, og en digter, der tager hende med i Kongens Have, hvor han under H.C. Andersen statuen læser et af sine egne børnedigte for hende. Carla synes, at et rigtigt digt skal rime. Før Carla skal sove, ser hun en gammel dansk kærlighedsfilm med sin mor.


Pigen med fletningen

Sånn egentlig

Det startede med en simpel anmodning om at sidde i bussen. Men endte i en heftig diskussion om hvornår og hvordan man er norsk nok.

Sådan rigtigt

En personlig fortolkning af den argentinske forfatter Jorge Luis Borges værker, der består af en slags skabelsesberetninger - fantastiske fortællinger og essays om tiden, uendeligheden og døden, om labyrinter og skjulte mønstre. Filmens personer er: tre mænd til tre forskellige tider - eller den samme mand til alle tider.

Den erindrende

»Jernhårde Ladies« fortæller historien om det danske kvindelandshold i håndbold i perioden 1987-96. Filmen hædrer spillerne og træneren, Ulrik Wilbek, der forvandlede sporten til et nationalt fænomen, og viser spillernes og trænerens professionelle og personlige liv, deres op- og nedture samt deres lange, hårde kamp mod det fælles mål at blive Olympiske mestre. Wilbek og spillerne ser tilbage på tiden med nye øjne og reflekterer over al tumulten. Filmen handler også om eneren mod kollektivet. Om et lysende og vildt talent, Anja Andersen, som ingen kunne styre, og som alle derfor forsøgte at holde nede. Filmen er en universel historie om heltinder, der går grueligt meget igennem.


Jernhårde ladies

Ansigtet er helt centralt i kinesernes selvforståelse, både som ydre skønhed og som udtryk for social status. Filmens instruktør er optaget af de store forandringer, det kinesiske samfund undergår, og med udgangspunkt i den indbringende forretning som kosmetiske operationer er blevet, forsøger filmen at komme bag facaden af ydre skønhed og ned i de mere komplicerede lag i den kinesiske kultur. Bao Huai er førende i markedsføring af plastisk kirurgi i Kina. Hans firma, Evercare, står bag frembringelsen af Kinas første menneskeskabte skønhed, Hau Lulu. Wang Chen, en 48-årig designer, har gennemgået adskillige smertefulde ansigtsløft i sin stræben efter at ligne den 20-årige målgruppe, som køber hans tøjkollektioner. Filmen foregår i tiden op til OL i Beijing i 2008, hvor millionbyen selv undergår historiens største make-over.


Facing changes

Petey and Ginger - a testament to the awesomeness of mankind

Når den globale økonomi kollapser er de eneste vindere dem, der ikke var inviteret til forbrugsfesten. Petey arbejder ude på et pornofilmlager, hvor han pakker og sender film og diverse sexlegetøj til kunder i hele verden. Ginger lægger tarotkort på en bar og spår mennesker ramt af den globale finanskrise. De er placeret på hver sin amerikanske kyst, og begge er de venner af instruktøren. Deres historier udfoldes fra barndommen til nu, hvor de er midt i 30'erne. Filmen beskriver, hvordan det er at befinde sig i et nutidigt amerikanske samfund, hvor personlige drømme står side om side med en tilsyneladende håbløs fremtid i et land, økonomisk og mentalt i økonomisk uføre. Filmen beskriver en kollektiv krise versus en personlig krise, og oplevelsen af at delene smelter sammen. Historien beskriver et USA med en falleret økonomi i et forvirret mentalt landskab: en virkelighed, hvor musik og venskab alligevel magter at overleve.

Petey og Ginger - og finanskrisen i Amerika

På en pløjemark ved Frøstrup i Thy iværksatte foreningen Det ny Samfund i 1970 en sommerlejr, som i løbet af to-tre måneder fik besøg af omkring 7.000 mennesker. Målet var at udforske alternative samværsformer for derigennem at finde frem til nye samfundsmodeller. I kølvandet på Thy-lejren fulgte 70'ernes eksplosion af livsstilseksperimenter: Christiania, Projekt Hus og kollektiver spredt ud over landet. Det danske samfund var forandret for altid. Helt i projektets ånd er filmen optaget som en kollektiv improvisation. På lydsiden kommenterer Leif Varmark fra Det ny Samfund perspektiverne i de erfaringer, der blev høstet den sommer i Thy.

Thy-lejren 1970

Kollektivfilm. En collage af super 8-optagelser af Jens Otto Krag med skæve og utraditionelle vinkler, hurtige panoreringer etc. Filmen leger på denne måde med begrebet portræt. Ledsaget af en lydcollage med interviewbidder, der gentages, og forskellige stykker musik. (fra Anders Leifers bog "Også i dag oplevede jeg noget ... Samtaler med Jørgen Leth", 1999).

Krag-filmen

For mange, herunder en ung Christian Braad Thomsen, var Montmartre i 1960'erne en blanding af dagligstue og jazzuniversitet. Her spillede en række af jazzens helt store navne. Instruktøren har opstøvet værdifuldt arkivmateriale og filmet muntre og vemodige anekdoter af grundlæggerne Anders Dyrup og Herluf Kamp Larsen, jazzkritikerne Torben Ulrich og Henrik Wolsgaard-Iversen, fotografen Jørgen Bo og musikerne Bo Stief, Alex Riel, John Tchicai, Marilyn Mazur og Jan Kaspersen.


Blues for Montmartre

Henrik er ung og forelsket og flytter sammen med sin kæreste Anne i kollektiv på landet. Tiden er de gryende 70’ere med autoritetstrods og samlivseksperimenter. Og især den sidste del lærer Henrik at kende i utallige afskygninger: Hans manderolle udstilles og diskuteres, han må lære at sy, sove i fællesrum, dele sine arvepenge med de andre beboere og sin elskede Anne med en lesbisk pige!



24 resultater