På Amager

To idioter tosser rundt på Amager. Den ene (Henrik Nordbrandt) er kommet næsten-for-sent til sin flyver. Den anden (Claus Nissen) er flyspotter. Begge har tid, der skal slås ihjel. De turer rundt sammen i de amagerkanske landskaber, udveksler erfaringer og historier om den første kærlighed, øl og wienerbrød og de praktiske aspekter af selvmord. Med tilbagelænet rastløshed forsøger de at undgå det uafvendelige spørgsmål: At rejse - eller ikke at rejse? Filmen er en underfundig roadmovie til fods, optaget på Amager i november 2000. Den kan ses som et opdigtet selvportræt af digteren Henrik Nordbrandt, der her debuterer som både filmskuespiller og -manuskriptforfatter.

På Ama'r

Hver dag over hele verden anbringes store mængder højradioaktivt atomaffald i midlertidige depoter, som er sårbare i forhold til natur- og menneskeskabte katastrofer. I Finland er verdens første permanente depot, Onkalo, under opførelse. Det er et kæmpesystem af underjordiske tunneler, der bores direkte ned i grundfjeldet. Depotet skal holde i mindst 100.000 år, for så længe vil affaldet være livsfarligt for alt levende. Når depotet er fyldt op, vil det blive forseglet for aldrig at skulle åbnes igen. Men kan vi sikre det? Hvordan advarer vi vore efterkommere om det affald, vi har efterladt? Hvordan forhindrer vi dem i at tro, at de har fundet vor tids mystiske gravkamre eller skjulte skatte? Hvilke sprog eller tegn vil de forstå? Og vil de respektere vores anvisninger?

Into Eternity

Teorien om alting er historien om det 20. århundredes naturvidenskabelige skabelsesberetning. Med udgangspunkt i fysikkens verdensbillede i dag, Standardmodellen, skildrer filmen bestræbelserne på at forstå universets oprindelse. Det er en beretning, som bringer os ned til fænomener som ormehuller og babyuniverser på naturens korteste afstande, og tilbage til det første sekund af Big Bang.
Filmens hovedfigur er den teoretiske fysiker Holger Bech Nielsen, kendt for at stå bag Superstreng-teorien. Han fortæller engageret om fysikkens drøm om den forenede teori om det hele, den såkaldte teori om alting.


Teorien om alting

Eqqaamavara - : Kalaallit oqaluttuartut

Fjorten grønlændere, som alle har historier at fortælle, giver gennem deres beretninger fra barndom og ungdom et fascinerende portræt af et land og dets folk. Vi hører bl.a. om den 14-årige forældreløse dreng, der bævende af skræk fanger sin første narhval, og om den lille morsyge knægt, som kommer til at slå sin hundehvalp ihjel, om kvinden, der hører en fjeldgængers rædselsskrig i bjergene, og om åndemaneren, der må kæmpe mod sine hjælpeånder, fordi han har besluttet at lade sig kristne. Fortællerne, der er fra Ammassalik-, Thule- og Upernavikdistrikt, beretter levende og dramatisk i den traditionelle grønlandske fortælletradition, som er blevet udviklet gennem århundreders lange, mørke polarvintre.
Tilsammen danner fortællingerne et rids af det 20. århundredes Grønland. Til filmen findes bogen "Grønlandske fortællere ". 

Jeg husker - : fortællinger fra Grønland

Den øgede migration i verden, mødet med det fremmede og tilpasningen til et nyt liv resulterer ofte i psykiske lidelser, som de færreste psykiatriske behandlingsapparater endnu kan håndtere. Samtidig bliver de psykisk syge stadigt mere isolerede og ikke-integrerede i lokalsamfundene. Psykisk syge indvandrere er dobbelt udsatte. Psykiater og overlæge, Kristen Kistrup, Distriktpsykiatrisk Center Ydre Nørrebro, møder i filmen sin brasilianske kollega, prof. dr. psyk. Adalberto Barreto. Barreto leder et behandlingscenter i storbyen Fortalezas slumkvarter og en helt ny behandleruddannelse i Brasilien - og Paris. De to psykiatere tager del i hinandens hverdag og debatterer deres daglige praksis, metoder og værdier i behandling og forebyggelse, samt den grundlæggende opfattelse af psykisk sygdom.
På titelbilledet: Levende ord 3.

Mødet med det fremmede : psykiatri i et tværkulturelt perspektiv

Det er over 25 år siden, Yulies bror blev ultraortodoks jøde og mistede kontakten med sin familie. Efter sin skilsmisse forsøger Yulie igen at nærme sig sin bror. Mens hun venter på at høre fra ham, studerer hun den ultraortodokse zionisme for at forstå, hvad der kom imellem dem. Langsomt begynder hun at finde sine egne jødiske rødder. Denne dokumentarfilm er en stædig rejse mod familien og mod en forståelse af, hvad der får nogle mennesker til at forelske sig i religion.
Efter »Min terrorist« og »Mit land Zion« er »Min bror« den sidste film i Yulie Cohen Gerstels trilogi af personlige film om hendes forhold til staten Israel og zionismen.

Min bror

Katja på 16 og Cathrine på 8 har begge et særligt forhold til musik, til naturen og til sansning i det hele taget. Katja og Cathrine er nemlig blinde, men pigerne har udviklet deres andre sanser og udnytter dem i en grad, som få andre. Instruktøren Erlend E. Mo skildrer de to piger og tolker deres sansede, subjektive oplevelse af verden, som er mindst lige så rig, som de seendes verden, men anderledes. Denne dokumentarfilm repræsenterer et intenst nærvær uden mange ord og åbner dermed for seerens meddigtende evne og inviterer til en ny oplevelse af en gammel verden.

Inden for mine øjne

Per er god til fodbold, men lidt mindre god til at få styr på tilværelsen. Han har været hjemløs i 17 år. Nu skal han repræsentere Danmark ved VM i gadefodbold for hjemløse. Sammen med resten af holdet, ti mand og én kvinde, skifter han for en stund øl og smøger ud med cola og vitaminpiller og kaster sig ud i et hårdt træningsprogram, der skal styrke krop og kampånd, selvtillid og sammenhold. Holdet ligner hverken Manchester United eller FCK, men målet er det samme; det gælder om at vinde. 48 nationer og 500 hjemløse spillere fra hele verden dyster om pokalen.

Mod målet : VM for hjemløse

"Der mangler vidner i tiden," siger Jørgen Haugen Sørensen, en af Danmarks mest markante billedhuggere. Fri af stil, regler og kunststrømninger bruger han løs af sine livsindtryk og erfaringer, af alt det, han oplever, mener, ser … Filminstruktøren Malene Ravn har fulgt Jørgen Haugen Sørensen i de sidste 10 år, hvor han er vendt tilbage til leret og det figurative, som han startede med som ganske ung. Haugen Sørensen bruger sine lerskulpturer som fortællinger, og filmen skildrer med et intenst nærvær kunstneren i hans arbejde, fra spæd følelse, tanke, idé til færdigt værk. Jørgen Haugen Sørensens enorme energi bærer filmen, mens gigantiske hundeslagsmål, forvredne menneskekroppe og kranier vokser frem mellem hænderne på ham.

Jørgen Haugen Sørensen : jeg mener, jeg ser

Den svenske digter Gunnar Ekelöf (1907-1968) betegnes af mange som Nordens største ikon inden for moderne poesi. Ekelöf digter om de menneskelige livsvilkår inden for hele det eksistentielle og religiøse felt. Han er på én gang jordnær og kompleks, oprørsk og visionær. Han er en moderne mystiker, for hvem paradokset er et vilkår og en erkendelsesvej. I dokumentarfilmen »Ekelöfs blik« fortolkes hans univers i en visuelt meddigtende og suggestiv form. Filmen er en rejse på et indre og et ydre plan, en rejse gennem natten, gennem mørket og gennem digtene med Ekelöf som ledsager. Samtidig er den en rejse rundt til væsentlige digtere og kunstnere i Norden, for hvem Ekelöf har haft afgørende betydning.


Ekelöfs blik : en nordisk digterrejse

"Denne film dokumenterer et møde, der endnu aldrig har fundet sted...", sådan åbner Michael Madsens 'Besøget'. For første gang har et filmhold fået adgang til FN's Kontor for Anliggender vedrørende Det Ydre Rum, hvor førende rumforskere og rumorganisationer udforsker menneskets første møde med intelligent liv udefra. "...Vores scenarie begynder med ankomsten. Din ankomst."


Besøget

Tutti a casa

I mange vestlige demokratier er tilliden mellem folket og politikerne på et meget lavt niveau og populistiske bevægelser vinder stadig mere tilslutning. I Italien lover protestbevægelsen, Movimento, at sende alle politikerne hjem og give magten til folket. De vinder overraskende 25 % af stemmerne, men hvad sker der, når politiske idealer møder den parlamentariske virkelighed? Kan man være kompromisløs og demokratisk på samme tid? Er folkeafstemninger på internettet direkte demokrati eller ansigtsløst pøbelvælde? Filmen følger dette demokratiske eksperiment.

Tutti a casa - Al magt til folket?

Et militærkup i 2009 i Madagaskar tvang på brutal vis den demokratisk valgte og populære tidligere madagaskiske præsident, Marc Ravalomanana, i eksil i Sydafrika. Efter kuppet samlede han et hold af rådgivere, der skulle finde frem til, hvem der var bag kuppet, der forviste ham ud af sit eget land. Med hjælp fra en privat milits, indtog en ung radio DJ, forretningsmand og aspirerende politiker det højeste embede i det afrikanske land, og efterlod store dele af befolkningen i fattigdom og hungersnød. Den fortrængte præsident søger på determineret vis en fredelig tilbagekomst til sit land og hans embede, men realiserer hurtigt, at han må navigere i et minefelt af politisk intrige og særinteresser. Han forsøger derfor igennem verdenssamfundets organer at mediere en diplomatisk løsning. ​Igennem en femårig optageperiode og unik adgang til præsidentens private sfære og fortrolige møder med hans rådgivere samt internationale møder, fortæller 'En præsident vender tilbage - Efter kuppet i Madagaskar' den utrolige og intime historie om det politisk magt- og rænkespil i forbindelse med det madagaskiske coup d’etat i 2009, og følger den landsforviste tidligere præsident i hans kamp for at vende tilbage til sit hjemland for at geninstallere demokratiet til Madagaskar. 

En præsident vender tilbage

Sommai kom til Thy for 25 år siden og giftede sig med Niels. Hun er tidligere sexarbejder fra Pattaya i Thailand, og hun forstår de fattige kvinders svære situation i sit hjemland. Nu hjælper hun kvinder fra sin landsby i Thailand til ægteskab med danske mænd. Men dette medfører en lang række svære dilemmaer for de implicerede. Filmen følger både en række kvinder, som prøver lykken i udlandet, og nogle, der prøver at slå sig igennem i hjemlandet.

Hjertelandet

Juan "Accidentes" Dominguez har sin største sag nogensinde. På vegne af 12 arbejdere fra bananplantager i Nicaragua er advokaten oppe imod banangiganten Dole Food i et opsigtsvækkende retsopgør, hvor Dole anklages for at bruge forbudte pesticider på plantagerne, som gør bananarbejderne syge og sterile. Kan David slå Goliat? Eller vil Dole og andre involverede store selskaber gå fri? I denne suspense-fyldte dokumentar kaster instruktøren, Frederik Gertten, lys over det politiske spil på det globale fødevaremarked.

Bananas!

»Burma VJ - Reporter i et lukket land« er en film om videojournalister i det lukkede, diktatoriske Burma. 27-årige Joshua er selvbestaltet videojournalist i Burma og er en del af et større netværk, som sætter livet på spil i deres bestræbelser på at dokumentere militær-juntaens menneskerettighedskrænkelser. Optagelserne smugles ud af Burma, og filmen giver et unikt indblik i et ellers tillukket regime. Filmen er opbygget omkring den store folke- og munkeopstand i september 2007, hvor den internationale presse var forment adgang.

Nomineret til en Oscar 2010. Har modtaget mange andre priser – bl.a. Den Internationale Menneskerettighedspris 2009, hovedprisen og en menneskerettighedpris på IDFA i Amsterdam i 2008, to priser på CPH:DOX m.fl.


Burma VJ

Pang pang bröder

Gustav og Oskar er tvillinger, men lige så forskellige som to personer kan være. I 53 separate scener ser man drengene vokse op. Pang Pang Brødre er en film om et farvel til barndommen. Om hemmeligheder, tilståelser, undren og den smerte, barndommen også rummer. Livet er ikke blot en fremadskridende historie, men også en samling af øjeblikke og begivenheder. Axel Danielson har filmet sine nevøer gennem 10 år - fra de var 9 til 19 år. Resultatet er en poetisk og universel historie om barndommen og det at blive voksen.

Pang pang brødre

Et storpolitisk drama om Jerntæppets sammenbrud. En ung teknokrat, Miklós Neméth, hentes ind som ny premierminister. Han skal redde Ungarns fortvivlende økonomi og beslutter at stryge det massive - og dyre - grænseanlæg mod Vest. Han erfarer snart, at han med den beslutning har sat sig op imod drabelige modstandere. Imens lader et ungt par i Østtyskland sig opmuntre af rygterne om, at den ungarske grænse vil blive åbnet i forbindelse med den pan europæiske picnic. De beslutter at prøve lykken, men vikles ind i den politiske magtkamp, der udspiller sig bag lukkede døre i Østblokken. Den unge mand dræbes af skud på grænsen, en begivenhed, der paradoksalt nok fremskynder Nemeths endelige beslutning og murens fald.

1989

Marie er 7 år. Hun skal være hos sin far i weekenden. Marie og far går gennem byen, og far møder hele tiden nogen, han skal snakke med. Marie venter pænt. Men da Marie møder en pige, hun gerne vil lege med, så gider far ikke vente, han vil hjem. Marie bliver vred på far, men hun kan ikke finde ud af at skælde ham ud. Det er ikke nemt at give sin vrede luft, når man ikke ses hver dag og gerne skulle have det rart sammen.

Lille far

Lille, klodsede og altid kejtede og uheldige Tifanfaya får en sær start på sit forældreløse liv. Onkel Brutus og tante Mathilde tager sig af hende. Men med bagtanke. Tifanfaya bor nemlig i et slot, som tante Mathilde meget gerne vil have helt for sig selv.
Men tumpede Tifanfaya bliver dronning for røverbanden Hajdukkerne, og med røverbanden sætter hun sig op mod den onde stedmoder og vinder både slot og dronningerige.
Filmen bygger på en roman af Henrik Nordbrandt.

Du søgte efter "Magic Hour Films"

87 resultater