Lille Henrik Petersen vil helst bare læse og i det hele taget være i fred. Især for sin irriterende lillesøster, der hele tiden opfordrer til "unaturlige" lege. Men hverken i hjem eller skole hersker retfærdighed, og Henrik Petersen må finde sig i mange ydmygelser. Indtil han opdager, at han har en overnaturlig evne. Han kan få folk til at forsvinde. Og så ryger lillesøster, lærerinde, far og mor - sidstnævnte godt nok ved et uheld - og Henrik Petersen stormer succesfuldt mod samfundets top. Han bliver statsminister, og en dag bruger han sin evne til at opnå den definitive tilfredshed. Leif Panduros lille, satiriske novelle er elegant, vittigt og finurligt blevet til ny dansk tegnefilmkunst. 

Den bedste af alle verdener!

Det var en hård og sej kamp, der gik forud for, at kvinderne i 1915 opnåede stemmeret. 29 lange år med lovforslag, demonstrationer, underskriftsindsamlinger og oprettelsen af talrige valgretsforeninger. I denne historiske dokumentarfilm føres vi 100 år tilbage i tiden og får via gamle fotografier, satiriske tegninger, arkivfilm og nye optagelser levendegjort historien i en fortælling, der også omfatter kvindebevægelsens pionerer. Det hele fortalt i en munter tone.



Frihed, lighed, stemmeret

Om Mellemfolkeligt Samvirkes hjælpearbejde i landsbyen Sartano i Syditalien. Byen, som tæller godt 2000 indbyggere, var indtil 1952 kun forbundet med omverdenen i form af muldyrstier - en af italiens glemte landsbyer. Med støtte fra den italienske organisation Nationalforeningen til bekæmpelse af analfabetisme, blev der oprettet et center for voksenundervisning. Med gennemførelsen af en rigtig vejforbindelse til Sartano blev isolationen for alvor brudt. I 1953 begyndte Mellemfolkeligt Samvirke et samarbejde med centrene i og omkring Sartano. De udsendte danskere levede og arbejdede sammen med Sartanos bønder, hjalp dem med at løse praktiske problemer i hjem og landbrug og underviste i deres center om aftenen.

Vejen til Sartano

The industrialized pig

Filmen er et indlæg i debatten om den moderne danske svineproduktion, og giver baggrunden for mange af de kritiske spørgsmål, der i dag rejses med hensyn til svinekødets kvalitet. Den spørger også om, hvor grænsen bør gå for en etisk og moralsk holdning til husdyr. Kan Danmark tillade sig at have en svineproduktion, der er baseret på korn som foder, når der er fødevarekrise i verden. Nøgternt viser filmen den udvikling, der hos mange landmænd er sket fra den gammeldags manuelt betonede til moderne automatiserede og funktionsopdelte staldtype. Den viser samtidig karakteristiske faser i en gris' liv fra den fødes til den er slagteklar.


Den industrialiserede gris

Tysklandsarbejdere

Omkring 100.000 danskere rejste under besættelsen til Tyskland for at arbejde. Det var i princippet en frivillig sag, men udsigten til lønnet arbejde var fristende. Dertil kom, at Danmark fik kul og koks som modydelse, og mange offentlige myndigheder tilskyndede arbejderne til at søge sydpå. Der var ikke mange nazister eller "tyskvenlige" blandt dem, der rejste. Alligevel blev der kigget skævt til dem, da de kom hjem.

Jobtilbud i nazismens Tyskland

Idiot Sara

Om 4-årige Sara, der er dybt udviklingshæmmet. Sara kom ikke på institution, fordi forældrene besluttede, at det måtte være muligt at leve sammen med barnet i hverdagen, på trods af at lægerne advarede dem om, at det ville ødelægge deres liv, hvis ikke de anbragte barnet på institution.

En film om åndssvage Sara

Kvinde i dag

Filmens emne er kvindens stilling i det moderne samfund anno 1960. Den forsøger blandt andet at se, hvorvidt den ligestilling mellem kvinden og manden, som alle rent teoretisk er enige om, også eksisterer i praksis - både inden for hjemmets fire vægge og på arbejdspladsen.

Dit navn er kvinde

Women workers in Greenland

Grønland er midt i en industriel udviklingsproces, en skærende kontrast til den tidligere livsform. I filmen, som er optaget i Holsteinsborg, fortæller en gruppe grønlandske kvinder om deres arbejde og deres placering på arbejdspladsen, om nødvendigheden af at organisere sig, at stå skulder ved skulder for at få arbejdsvilkår og løn forbedret. Rejepillerskene fortæller med bitterhed, men også humor, om deres liv og det dobbeltarbejder, der er deres lod. De 'kongelige' håndpillede grønlandske rejer bliver her anskuet i forhold til de gentagne underlivsbetændelser, kvinderne døjer med, og deres fag- og kønspolitiske kamp.

Arbejderkvinder i Grønland

Hvert år fanges der i Nordsøen omkring 2.600.000 tons fisk og skaldyr. Hvert år dumpes der i Nordsøen omkring 16 millioner tons industriaffald og 100.000 tons havneslam. Hvert år afbrændes på Nordsøen 100.000 tons giftige kemikalier. Hvert år modtager Nordsøen 400.000 tons olie og boreslam. 
Nogen kalder det en dråbe i havet. Filmen inviterer på en chokerende rejse rundt i Nordsøen. Turen går fra Cheminova på den jyske vestkyst, gennem Esbjerg, ned til Elben, gennem Hamburg havn, til Wesers og Rhinens udmunding, til øen Texel ud for Holland og til Grimsby i England. Temaet er forurening og dens konsekvenser for fisk, sæler, og sågar mennesker.

Dråben i havet

En klasse skolebørn skal skrive fristil om deres besøg på en chokoladefabrik, hvor de har set de forskellige trin af produktionen. Chokolade laves af kakaobønner. Disse kommer fra Afrika og Sydamerika. På en kakaoplantage ved Dakar plukkes og åbnes de modne frugter. De tørrede kakaobønner sejles i brændingsbåde ud til damperne, hvor de bliver lastet. Når bønnerne kommer til fabrikken, skal de først ristes. På laboratoriet prøveristes en lille pose bønner, og her kan børnene bedre se, hvordan det foregår. De ristede bønner renses for skaller og males på store maskiner til en flydende masse. Kakaoen blandes med sukker og eventuelt tørmælk, og til sidst hælder man kakaosmør i massen. Den færdige chokolademasse opbevares i store cylinderformede beholdere til den skal bruges. En stor maskine fremstiller pladechokolade. En anden stor maskine laver skildpadder. Fabrikken kan producere 400.000 om dagen.

Besøg på en chokoladefabrik

To filmfolk, A og B, skal i fællesskab lave en film om Danmark. Ved klippebordet kommer de op at skændes om, hvordan stoffet skal fremlægges, og hvad speakeren skal sige. Deres skænderi former sig som en duel på billeder. "Danmark A +B" fortæller noget om mediemanipulation, men er også et portræt af Danmark.


Danmark A + B

Billedhuggeren Robert Jacobsen fortæller om sit liv og sit arbejde. Filmen indeholder desuden interviews med Victor Vasarely og Jean Dewasne.

Robert Jacobsen

Aktiviteter året igennem i Ørslev forsamlingshus, beliggende mellem Assens og Middelfart på Vestfyn. Forsamlingshuset samler landsbyens indbyggere til familiefester, tøndeslagning, borgermøder, foredrag, bankospil, teaterforestillinger og meget mere. Et naturligt omdrejningspunkt for samvær i en tid, hvor der kun er en købmand tilbage i det lille sogn.

Vi mødes i forsamlingshuset

The Journey Back

Seks år efter filmholdets første besøg hos Arhuaco-indianerne i 1987 vender det tilbage for at vise den første film "Jorden er vor mor", som det blev aftalt dengang. Filmen fortæller både om indianernes og om filmholdets problem: Kan kameraet forholde sig sandfærdigt til indianernes overlevelseskamp uden også at genspejle instruktørens verden og holdninger?

Rejsen tilbage - Jorden er vores mor 2. del

Filmen følger det store etapeløb Giro d'Italia, hvor Leth søger at afdække cykelsportens mytologiske karakter som et klassisk drama med helte og skurke. Eddy Merckx er filmens egentlige stjerne, men den følger også vandbærernes strabadser, ikke mindst med fokus på den danske hjælperytter Ole Ritter og dennes enkeltstart.

Stjernerne og vandbærerne

Den røde skov - filmisk orakel i 9 billeder

Med forholdet mellem mor og datter som gennemgående tema er filmen opdelt i 9 billedrum med handlingsmønstre, der tager udgangspunkt i arketypiske billeder og motiver. Filmen er utraditionel i valget af virkemidler. Ursula Reuter Christiansen, som er maler, fortæller sine eventyrlige historier med vægt på det visuelle element, der virker i et samspil med Henning Christiansens originale lydside.


Den røde skov : et filmisk orakel i 9 billedrum

Everyday Islam

Islam sætter sit præg på hverdagen mange steder i verden, men religionens påvirkning er forskellig fra sted til sted. Filmen er udelukkende optaget i Tyrkiet og er ment som ét eksempel på denne livsform. Den er optaget i en mindre by og viser, hvordan livsvilkårene er afgørende for, hvilke sider af islam, der bliver lagt størst vægt på. I et samfund som det tyrkiske, hvor der praktisk taget ikke gives offentlig hjælp ved sygdom, arbejdsløshed og alderdom, bliver religionen først og fremmest betydningsfuld på to områder. For det første styrker den det familiesammenhold, som i mange situationer er af afgørende betydning. For det andet pålægger den menneskene at dele ud af deres ejendom til dem, der trænger.

Islam til daglig

Blandt de polske flygtninge, der kom til Danmark i 1969 var filminstruktør og -fotograf Wladyslaw Forbert. Her skildrer han mødet med sit nye fædreland. Filmen er en fabulerende fortælling om nydanskeres syn på Danmark.

Jeg vil bo i Danmark

En beduinstamme kommer til en ny boplads. Kamelerne aflæsses, teltene rejses, og mænd og kvinder begynder deres daglige arbejde, efter at kamelerne er sluppet løs med sammenbundne forben.

Beduiner

Geologi

"Vi ser de geologiske materialer, vi ser de geologiske resultater", konstaterer filmens instruktør, maleren Per Kirkeby, selv uddannet geolog, indledningsvis. Men oplevelserne og forestillingerne om processerne foregår i mennesket, og iagttagelsen er grundlaget for det hele. For ser vi, hvad vi ser? 
Kirkebys film bevæger sig rundt i smukke islandske, grønlandske og danske landskaber. Den følger geologers feltarbejde i det nordligste Grønland med at registrere, indsamle og ordne, men først og fremmest iagttage. Til slut omtales den tyske videnskabsmand, Alfred Wegener, der lancerede tesen om kontinentalforskydninger omkring år 1910. Da han gjorde det, blev den forkastet som barnlig og uvidenskabelig, men i dag er den almindeligt accepteret. Hans antagelse udsprang af fantasien, oplevelsen og intuitionen. Et selvindlysende indfald, kalder Kirkeby det, i sig selv ubeviseligt. Er geologi egentlig videnskab?

Du søgte efter "Statens Filmcentral"

114 resultater