Den største krigsforbryderretssag siden Nürnberg fik en brat afslutning, da Slobodan Milosevic døde i sin celle i marts 2006. Et dansk filmhold fik som det eneste lov til at komme bag kulisserne, fra retssagen blev indledt i 2002 og til det efterspil, som Milosevic' død i foråret 2006, affødte. Nøglefigurerne er anklagemyndighedens hovedadvokat, Milosevic' rådgivere og de (tvangs)beskikkede forsvarere. Filmen følger disse spillere, mens retssagen udfolder sig, og giver sit publikum et indblik i de strategier og forhindringer, som de involverede parter stod overfor. Retssagen imod Slobodan Milosevic, der aldrig nåede til en domfældelse, blev den længste krigsforbryderretssag ved en international domstol nogensinde og ikke mindst Milosevic' mulige ansvar.

Robert-prisen 2008 for bedste lange dokumentarfilm

Slobodan Milosevic - præsident under anklage

Det finske mandskor, Mieskuoro Huutajat, klædt i sorte jakkesæt, hvide skjorter og gummislips opfører deres repertoire ved at råbe og skrige. Koret, der har eksisteret i 15 år, modtager stærke reaktioner fra publikum overalt; chok, begejstring og forvirring. »Screaming Men« er en film om magt, nationalisme, stædighed og en stærk tro på en egen kunst. Den kreative proces, anført af korleder Petri Sirviö, fører ofte til konflikter mellem koret og dets omgivelser, og nogle gange også indenfor koret selv. Dokumentarfilmen følger de skrigende mænd i Finland og på international turne i en periode på 5 år, og balancerer - ligesom koret - på en tynd line mellem det dødseriøse og det absurde.

Screaming men

Eût-Elle Été Criminelle

Frankrig, sommeren 1944. I dokumentariske arkivklip viser filmen stemningen ved befrielsen fra den tyske besættelsesmagt, og hvilken skæbne der mødte de kvinder, som havde plejet omgang med tyskere under krigen. Folks frihedsglæde iblandes en forfærdelig hævntørst, og kvinder bliver mishandlet og klippet skaldede i al offentlighed.

Selvom hun havde været kriminel

Klara på 12 år leger sammen med sin lillesøster Freja med tanken om at skaffe deres far et nyt job, så han kan være meget mere sammen med dem. Klaras mor og far er nemlig skilt, og når ens far så oven i købet arbejder som livvagt med fleksible og uforudsete arbejdstider, kan det være svært at regne med ham. Når arbejdet kommer på tværs, kan det let føles som om, man ikke selv er så vigtig.
De fire film i dokumentarserien »Helt ærligt, mor og far!« kan ses uafhængigt af hinanden. Hver især giver de en unik chance for at se de voksnes verden fra børnenes perspektiv - bl.a. igennem animationer skabt med udgangspunkt i børnenes egne tegninger.

Klara præsenterer Helt ærligt far!

Jakob er 10 år, og som så mange andre børn har han forældre, som er dybt engagerede i deres arbejde. Hvis de ikke er i revisorfirmaet, sidder de derhjemme opslugt af kolonner af tal på computeren. Og de fleste eftermiddage tilbringer Jakob hos sin mormor og morfar, mens han venter på, at mor og far skal blive færdige på kontoret. Jakob savner sine forældre i hverdagen, men har indtil nu aldrig haft modet til at sige det til dem.
De fire film i dokumentarserien »Helt ærligt, mor og far!« kan ses uafhængigt af hinanden. Hver især giver de en unik chance for at se de voksnes verden fra børnenes perspektiv - bl.a. igennem animationer skabt med udgangspunkt i børnenes egne tegninger.

Jakob præsenterer Helt ærligt mor og far!

Saving Saddam

Saddam Hussein regerede Irak med hård hånd i 30 år. Han stilles til ansvar for sine handlinger i en irakisk retssag, som den amerikanske regering insisterer på, skal gennemføres korrekt. Advokaten Bill Wiley udpeges derfor til at være rådgiver for Saddams forsvar, uanset om hans rådgivning er ønsket eller ej. Han skal sikre eksdiktatoren en retfærdig retssag. Er det overhovedet muligt? Dommeren forlader retten i frustration, advokater myrdes, og hele retssagen udvikler sig mere og mere bizart. Hvordan vil det være muligt for Bill Wiley at påvirke irakernes opfattelse af rigtigt og forkert. Sagen bliver hans vanskeligste opgave nogensinde.


Manden der ville redde Saddam

Jonas på 10 har en far, der arbejder som logistikchef. Det betyder, at han tit taler i mobiltelefon eller arbejder på computeren - også når han er sammen med Jonas. Jonas fortæller med lige dele humor og smerte om, hvor træt han er af at føle sig som nummer to efter sin fars arbejde. Desuden bryder han sig ikke om at skulle undvære sin far, når han tager på forretningsrejser, for Jonas er rigtig bange for, at der skal ske ham noget ondt, men det er svært at snakke om for dem begge to.
De fire film i dokumentarserien »Helt ærligt, mor og far!« kan ses uafhængigt af hinanden. Hver især giver de en unik chance for at se de voksnes verden fra børnenes perspektiv - bl.a. igennem animationer skabt med udgangspunkt i børnenes egne tegninger.

Jonas præsenterer Helt ærligt mor og far!

Helena på 11 år har, siden hun var fem, boet i fire forskellige lande pga. sin fars arbejde. Nu skal familien igen flytte - denne gang tilbage til Danmark, fordi hendes far er blevet direktør for Carlsberg. Selvom Helena har prøvet at være den nye pige i klassen flere gange, så har hun aldrig før gået i en dansk skole, og hun ved ikke, hvordan de danske børn er, så der ligger en stor opgave forude. Men mest af alt håber hun på at få en veninde i Danmark, som hun kan have i mange år, for det har hun aldrig prøvet før.
De fire film i dokumentarserien »Helt ærligt, mor og far!« kan ses uafhængigt af hinanden. Hver især giver de en unik chance for at se de voksnes verden fra børnenes perspektiv - bl.a. igennem animationer skabt med udgangspunkt i børnenes egne tegninger.




Helena præsenterer Helt ærligt mor og far!

Xenia på 14 år er ikke som andre teenagere med gadgets, fester og masser af venner. Det meste af sit liv har hun påtaget sig et stort arbejde med at hjælpe sin enlige mor med at købe ind og passe sine tre mindre søskende. Selv om Xenia er stolt af det ansvar, hun har i familien, har det også negativ indflydelse på hendes sociale liv og hendes lektier. Da Xenia starter på efterskole, får hun muligheden for at begynde forfra. Men kan hun overhovedet gribe chancen, slippe ansvaret og blive en teenager, som alle andre?
Filmen er en del af »Næsten voksen" - en serie af ungdomsdokumentarfilm.

Filmen vandt en BUSTER i 2008 som bedste dokumentarfilm og vandt en Robert i 2009.

Lille voksen

Hvordan opleves USA med to unge danske udvekslingsstuderendes øjne? "Mit USA" fortæller om Christian og Sidsels ophold i USA og om forskellen mellem den forventningsfulde drøm og den virkelighed, der skal leve op til drømmen. Filmen følger Christian og Sidsel hos deres nye amerikanske familier, og deres bestræbelser på at indordne sig i USA, hvor der er mange regler, og hvor de voksne beslutter meget på de unges vegne. De underliggende amerikanske værdier bliver en vigtig del af Sidsel og Christians nye liv – og derved fremstår forskellighederne mellem USA og Danmark tydeligere. For dem bliver det ikke kun til en rejse "over there", men også en oplevelse der for altid vil have stor betydning for deres holdninger til tilværelsen og for deres personlige udvikling.

Mit USA

Mr. Hublot

Hr. Hublot er en meget ordentlig mand, der ikke kan lide rod. Han bor i en fremtidsby, hvor alt er mekanisk. En dag finder han en lille hund, som han tager til sig. Men hunden bliver større og større, indtil den næsten ikke kan være i lejligheden mere. Alt er kaos, og Hr. Hublot må finde en løsning.

Hr. Hublot

Portræt af den 11-årige Isabella, der drømmer om at blive tambourmajor i byens populære og traditionsrige garde.

Drømme i Brovst

Tonser er en historie om mødet mellem tre 15-årige og en mand med autisme. De tre venner, høje efter at have stjålet energidrikke, hænger ud på lystbådehavnen. Da de får øje på en mand med autisme, begynder Agnes, som er “alpha-pigen” i gruppen, at udnytte mandens godmodighed. Dette får fatale konsekvenser.

Tonser

Brasilianskfødte Hairon er 14 og bor med sin mor og stedfar i en lille dansk provinsby. Han ifører sig dagligt feminint tøj, make-up og høje hæle. Da Hairon møder sin far i Brasilien, bliver han ikke just mødt med begejstring - indtil det viser sig, at hans far selv i årevis har arbejdet som drag kunstner.
DOX Award 2008, Robert 2009, Nordisk Panorama 2009, Buster 2009 + Odense Filmfestival 2009


Let's be together

17-årige Maisha bor i en dansk plejefamilie efter at hendes mor er blevet udvist til Tanzania efter en dom for narkohandel. Midt i hendes problemer med at finde sin egen identitet gør hun under en rejse tilbage til moderen oprør mod den mor, der har forladt hende og fyldt hende med løgne, men får svar på nogle af sine spørgsmål.

Store piger græder ikke

Vi møder vi Peter og Anders fra fynske Munkebo. De har været venner siden 1. klasse. De er nu 19 år, Anders lærling på Lindøværftet og Peter landbrugselev. Begge drømmer de om at få en kæreste. Forældres og bedsteforældrenes krav til en kommende svigerdatter smitter af: Hun skal kunne lave mad og vaske tøj. Men begge når frem til en holdningsændring og skal nok klare fremtiden.

Jagten på den eneste ene

Anton og Felix går i 3. g. De to venner siger sjældent nej til fest og sjov, og da de begge har samme (mangel på) arbejdsmoral, står det lidt sløjt til med skolearbejdet. Navnlig Felix halter bagud, og han må en tur forbi rektors kontor. Det begynder for alvor at gå op for ham, at han faktisk skal til studentereksamen om ikke så længe. Især står det rigtigt skidt til med spansk for begge drengene. Men hvordan retter man op på to et halvt års fravær på så kort tid? De to tager sig sammen og rejser bl.a. på studietur til Barcelona. Men når man er 18-19 år, er der mange sjove faldgruber, og det kan være svært, om ikke umuligt, ikke at falde i.

Drengene fra 3.G

'Usynlige piger' er en film om tre piger, der føler sig udenfor og ensomme i skolen. De er i årevis blevet drillet, ignoreret eller har selv trukket sig væk, og nu er deres rolle som outsidere fastlåst. Men Maiken, Maria og Silan er tre stærke piger, som har viljen til at ændre deres situation - ligesom det langsomt i filmen går op for dem, at det ikke er deres egen skyld, at de er udenfor. De mødes på nettet, hvor de skaber en avatar - en figur, der er deres online identitet - og skriver sammen om de problemer, de har til fælles, og de løsninger, de håber på. De støtter hinanden på rejsen mod en erkendelse af, hvem de er, hvem de gerne vil være, og hvordan de skal nå derhen.

Usynlige piger

Filmen skildrer den interne konflikt der i 1985 splittede skoleelevernes fagforening, Lands-Organisation af Elever (LOE). Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) havde i mange år set det som deres opgave at organisere eleverne i LOE. Men i starten af 80'erne voksede interessen for at gøre det samme i Dansk Socialdemokratisk Ungdom (DSU) og da DKU ikke ville dele deres indflydelse, brød konflikten ud og blev LOEs endeligt. De danske skoleelever fik aldrig igen den politiske stemme, som de hidtil havde haft.
Instruktøren Anna Lindenhoff Elming var selv med i LOE i 1985. I denne dokumentarfilm vender hun og instruktøren Max Kestner tilbage til den historiske konflikt gennem arkivmateriale og nutidige interviews med datidens centrale personer. De fremmaner dermed også med »DESMÅSKRIG« et miniaturebillede på al politisk kamp om magt.

De smås krig

14-årige Hairon elsker pigetøj, make-up, høje sko og stramtsiddende kjoler. Ikke specielt almindeligt for en 14-års dreng i Fredericia. Ikke desto mindre iklæder den brasilianskfødte Hairon, der til daglig bor med sin mor og stedfar i den danske provinsby, sig dagligt det store glitrende antræk. Der skal mod, vilje og integritet til at trodse provinsens almindelighed - og det har Hairon. Men da moderen tager Hairon med til Brasilien, for at han kan møde sin biologiske far, tager historien en noget uventet drejning.

Du søgte efter "Team Productions"

63 resultater