På Amager

To idioter tosser rundt på Amager. Den ene (Henrik Nordbrandt) er kommet næsten-for-sent til sin flyver. Den anden (Claus Nissen) er flyspotter. Begge har tid, der skal slås ihjel. De turer rundt sammen i de amagerkanske landskaber, udveksler erfaringer og historier om den første kærlighed, øl og wienerbrød og de praktiske aspekter af selvmord. Med tilbagelænet rastløshed forsøger de at undgå det uafvendelige spørgsmål: At rejse - eller ikke at rejse? Filmen er en underfundig roadmovie til fods, optaget på Amager i november 2000. Den kan ses som et opdigtet selvportræt af digteren Henrik Nordbrandt, der her debuterer som både filmskuespiller og -manuskriptforfatter.

På Ama'r

Ryd op. RYD SÅ OP! Sætningen børn hører hele tiden. "Rod er bare noget, der kommer" siger Helena, men hun har en plan for at undgå rodet. Børn rydder op på deres værelser, fortæller om rod og orden. "Det er lettere at holde orden end at rydde op" er det motto, Jens Kristian har fået af sin far. Filmen besøger en række børneværelser og kortlægger grænselandet mellem børn og forældres syn på orden og kaos.


Ryd op

Et øjeblik varer 5 minutter, siger Nathalie. Filmen "Et øjeblik" varer også 5 minutter. En poetisk dokumentarfilm i børnehøjde om tiden, uret og øjeblikkene. "For min far er et øjeblik bare en halv time," konkluderer Jesper, da filmen slutter.

Et øjeblik

Vi er kærester

Hvornår er man for stor til at være mørkeræd? Kan andre se på én at man er genert? Hvordan føles det i kroppen at være misundelig? Har alle mennesker hemmeligheder? Kan man blive forelsket, når man kun er otte år? Kan drenge også blive kede af det? Hvad sker der med én, når man bliver sur? "Jeg er fantastisk" er en serie, hvor børnene kommer til orde gennem instruktøren, Klaus Kjeldsens særlige poetiske optik. Den beskæftiger sig med de følelser som børn tumler med i årene, hvor de både er store og små på samme tid. Hvert afsnit af "Jeg er fantastisk" har sit eget tema og foregår i en klasse, og hver film tager udgangspunkt i leg og sprog. Børnenes fortællinger sættes i bevægelse af animerede børnetegninger, og børnene overrasker sig selv og publikum med deres klogskab og indsigt i følelser og begreber. Seriens budskab er enkelt og vigtigt - vi har alle svære følelser, men man kan vælge at bruge dem kreativt og humoristisk.

Jeg er fantastisk - Vi er kærester

Lasse O. og Lasse S. er begge 17 år og et sted mellem ung og voksen. De bor så langt fra København, som man næsten kan komme – i Hirtshals. En by, de fleste kun hører om, når manglen på fisk er i nyhederne. Instruktøren Klaus Kjeldsen giver i dokumentarfilmen om de to drenge et sjældent indblik i, hvordan det er at være ung på kanten af Danmark. Filmen følger dem på arbejde, på grillbaren, på knallerterne, på mobilen, til træning – og så hjem til varm mad hos mor og far. Med og uden kærester. De to drenge har ikke umiddelbart planer om at forlade Hirtshals. Her står tiden stille – og alligevel sker der så meget.


Lasse, Lasse, Hirtshals

Calle og Kristoffer er venner. Faktisk er de rigtigt gode venner, men det er ved første øjekast et højst aparte venskab. Calle er en multihandicappet, voksen mand på 43 år, og Kristoffer er en rask og rørig knægt på fem år. De nyder ikke desto mindre hinandens selskab og leger godt sammen. Det hele er dog ikke bare sol og sommer. Som i alle venskaber er der også dril og irritation, men hovedindtrykket er et venskab på trods af alle odds, og det løfter filmen til et universelt udsagn om to venner.

Calle & Kristoffer

Børn transporteres på cykler. I biler. Til fods. Rygsække. Små hænder i store. Lyse børn og mørke børn. Det daglige farvel i udflytterbørnehaven. Et tilbagevendende ritual. Smil og latter. Og gråd. En bamse, en sut, medbragt legetøj. Kys. Gråd igen. Og igen smil. Forventningsfulde ansigter. Bussen ankommer. Store farvelvink til små væsener. »Farvel, farvel« er et lille lyrisk, dokumentarisk stemningsbillede fra et af hverdagens små hjørner, som både små og store kan nikke genkendende til.

Farvel, farvel

Alexander og Benjamin er tvillinger og har været sammen om alt i 14 år. De går på Det Kongelige Teaters Ballet- og læseskole i Holstebro og har for første gang valgt at blive skilt, idet Alexander, ved siden af den almindelige skole, er startet på Peter Schaufuss balletskole, mens Benjamin har valgt at koncentrere sig om at spille cello. Filmen følger drengene i deres aktive hverdag, der udover dans, læseskole, musik og sang også rummer kajaktræning, Drengene fortæller om at være tvilling, og det upraktiske i at have samme smag i forhold til piger. Bortset fra det, er det dog ikke noget Alexander og Benjamin tænker så meget over; "det er bare som at have en ekstra bror" siger de, - men i filmen fornemmer man alligevel et stærkt bånd mellem de to charmerende drenge.

To af os

Jeg er sur

Jeg er fantastisk - Jeg er sur

Jeg keder mig

Jeg er fantastisk - Jeg keder mig

Jeg er misundelig

Jeg er fantastisk - Jeg er misundelig

Jeg er genert

Jeg er fantastisk - Jeg er genert

Jeg er mørkeræd

Jeg er fantastisk - Jeg er mørkeræd

Far, jeg har fået min første rokketand. Den rokker, når jeg snakker. Den gad ikke at falde ud, men havnede i risengrøden. Jeg har mindst tabt fem. Pludselig falder de ud. Jeg får lommepenge og tandpenge. Man ser lidt dum ud med et kæmpehul. Alle de andre har nye fortænder. Når man taber en tand, vokser man. Ingen tænder, babytænder, rokketænder, mælketænder og gebis. Morfar kan tage sine tænder ud. Små eksperter i rokketænder udtaler sig kyndigt i dette lille filmdigt, og tændernes skiften bliver til en smuk metafor for selve livets gang.

Du søgte efter "Klaus Kjeldsen"

14 resultater